Family is like fudge

[Alexander Young]

Mostly sweet
with a few nuts

Tag: Julie & Jonathan ~ Outfit: Here

Alexander halvvejs lå, ganske dvask, i sin egen sofa og kiggede lettere tomt ud i luften. Der stod en kande med kaffe på sofabordet, lige ved siden af hans eget halvtomme krus, der endnu dampede en anelse. Udover den påfaldende mængde af den varme drik, og de to andre krus, der var placeret fremme ude i køkkenet, var der dog ingen tegn på, at han ventede gæster.

Det var da heller ikke ligefrem fint besøg, selvom de sikkert selv ville sige noget andet. Derimod var det hans to søskende, uden påhæng, der var inviteret. Det var ikke fuldstændig usædvanligt at de så hinanden, slet ikke efter at de alle tre havde fundet et hjem i London, men alligevel sad de ikke ligefrem lårene af hinanden. Undtagelsen var måske Julie, som tilsyneladende ikke havde det fjerneste imod at rende sine ældre brødre på dørene når det nu lige passede hende. Det var i midlertidig noget sjældnere at Alexander selv så den ældste i søskendeflokken, ikke af fuldstændigt valg, men måske alligevel som et resultat af at de med årene var gledet noget mere fra hinanden – på trods af at det var Julie, der havde faret jordkloden rundt. Derfor så han frem til den kommende aften, men ikke fuldstændig uden forbehold.

Lige nu tillod han sig dog blot at stene fuldstændig. Minutterne tikkede ligegyldigt forbi og han drak sin kaffe. Aftenen stod på færdigmad, der skulle varmes, men der var endnu lang tid til at det blev relevant. Brody havde været hos Bree hele ugen og skulle hentes den følgende dag. Alice havde han, ganske strategisk, ikke inviteret. Hun skulle ikke møde Jonathan med hans meninger om mugglere eller mugglerfødte. Han havde ikke engang fortalt storebroren det faktum at hans ”nye” kæreste ikke var magiker. Det var måske naivt at tro at han kunne undgå det for evigt, men han havde i hvert fald tænkt sig at forsøge. Hverken han eller forældrene havde brug for at vide den slags.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Trappetrinene knirkende afslørende under Julies fødder, mens hun arbejde sig op i gennem bygningen, og hun lavede en mental note om, at hun måtte brokke sig over de mange trapper til sin bror, hvis hun da ellers nogensinde nåede op til hans lejlighed. Et par minutter senere trådte Julie ind ad Alexanders dør uden at banke på først, hvorefter hun halvhjertet hilste med et lettere forpustet "Hallå!" mens hun tog sit overtøj af. En lille stemme i hendes baghoved mindede hende om, at det var første gang, siden hun var kollapset i selvsamme lejlighed hun stod i, at hun selv var gået op af trapperne, og hun smilede ned mod sine sko, som hun var i gang med at sparke af. Den tanke var kun en af mange, der stormede rundt i hendes hoved for tiden, men den blotte udsigt til at hygge sig med sine brødre var afslappende. Måske var det, fordi familiesammenkomster som regel indebar hendes forældres tilstedeværelse, hvem både hun og Alex ikke kom så godt ud af det med - men nu var det bare Julie og drengene.

Efter at have skilt sig af med overtøjet, trådte Julie ind i stuen med en ufrivillig energisk udstråling og smilede stort til Alex. Hun åbnede munden for at hilse ordentligt, men alle de ting hun gerne ville sige kolliderede, inden hun overhovedet fik sagt noget som helst, og i stedet boblede hun over med det første bedste, hun havde tænkt på i løbet af dagen. "Hvis vi skynder os kan vi nå at gemme en skrækflagermus i Jons thekop, inden han kommer!" Julie var den af de tre, der havde tilbragt mest tid med begge sine søskende - på grund af sygdom - så det faldt hende naturligt at falde tilbage i rollen som tolvårig lillesøster, der bandt sin ældste bror fast til en træ og lukkede pixiegnomer ind på hans værelse.

outfit

[Jonathan Young]

as branches on a tree our roots
still remain the same

Tag: Alexander & Julie Young ● Outfit: Here

Jonathan havde aldrig den fjerneste idé om hvad der kunne komme til at ske, når han skulle mødes med sine to yngre søskende. Ikke desto mindre var han alligevel på vej imod gyden tæt på sin egen lejlighed for at transferere sig over til en anden, tættere på sin lillebrors lejlighed. Det var ren rutine at se sig om efter mugglere der ikke skulle nyde noget af at se ham forsvinde i den blå luft, før han hev sin tryllestav frem og få sekunder efter forsvandt med et smæld.

Ikke længe efter fandt Jonathan sig selv i en anden rimelig velkendt gyde i London, tog sig et kort øjeblik til lige at ryste følelsen der altid fulgte med transferens af sig og gik så med målrettede skridt i retning af bygningen hvor Alexander boede. Hurtigt havde han tilbagelagt trinene og åbnede døren ude i gangen, tidsnok til at høre Julie smide en kommentar til en anden, som Jon formodede var Alex, inde i stuen. "Det hørte jeg godt," kommenterede han højt ude fra gangen og rystede på hovedet, før han trak overtøjet af og efterlod det ude i gangen inden han satte kursen mod stuen og sine to mindre søskende.

[Alexander Young]

Mostly sweet
with a few nuts

Tag: Julie & Jonathan ~ Outfit: Here

Alexander var nær væltet ned fra sofaen, da døren uden videre blev flået op og den flabede Julie gjorde sin entré i lejligheden. Som han genfandt balancen og fik sat sig op, bredte et stort smil sig dog på hans læber og han klukkede muntert. ”Hallå, selv, dværg, siden hvornår er du blevet indbrudstyv?” Han betragtede hende med begge øjenbryn hævet og rakte ud efter tryllestaven, der lå på sofabordet ved siden af kaffekruset.

Uden den store ståhej viftede han lidt med et temmelig løst håndled og fik begge de to kopper ovre på køkkenbordet til at svæve imod sig selv i nogenlunde samme fart som hans lillesøster kom gående. Han skulle lige til at svare hende på hendes glimrende forslag, da en dybere stemme ovre fra hoveddøren afbrød ham og han i stedet bare grinede. ”Bare rolig,” kommenterede han i en høj teaterhvisken. ”Jeg har allerede hældt et par dråber skrumpeeliksir i hans kop.” Han vrikkede lidt med øjenbrynene, rykkede sig, så der var plads til en af de to søskende i sofaen og løftede sit eget krus til læberne, som de to andre tog plads på det lave bord foran ham. ”Slå røven i sædet, Jules!”

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Julie rakte tunge ad Alexander, da han kaldte hende for indbrudstyv men bevægede sig hurtigt videre i samtaleemnet. Planerne om at om at give Jonathan er skrækkelig overraskelse gik dog i vasken med det samme, da den ældste bror tilkendegav sin tilstedeværelse ved at fortælle dem, at han skam havde hørt hvert et ord. "Du hører da også bare alt, Jon!" udbrød Julie tilsyneladende irriteret mens Alex grinede. Smilet hvilede dog stadig i hendes mundvige, og hun kom til at le, da Alexander jokede om skrumpeeliksiren.

Da Alex vrikkede til siden i sofaen, tog Julie det som en opfordring til at sætte sig ned, og hun tilbagelagde afstanden mellem hende og sofaen med nogle fjedrende skridt. På vejen tog hun en af de svævende kopper, som hun gik udfra var til hende og Jon. "Hvordan går det med Brody-bub?" spurgte hun, mens hun slog sig ned ved siden af sin bror. Jonathan dukkede op i døråbningen, og Julie blotlagde automatisk en perlerække af tænder i et smil til ham. "Der har vi jo favoritten!" drillede hun og lagde sit hoved på skrå på ægte lillesøstermanér.

outfit

[Jonathan Young]

as branches on a tree our roots
still remain the same

Tag: Alexander & Julie Young ● Outfit: Here

Jonathan rystede på hovedet for sig selv ude i gangen over sin lillesøsters ord og tænkte ikke engang over det da han informerede hende om at han allerede havde hørt hvad hun havde sagt. Et eller andet sted var han ikke i tvivl om at ingen af dem nogensinde ville blive ældre lige på det punkt. Selvom Jon dog ikke rigtigt kunne beslutte med sig selv om det egentlig var en ting han var glad for – og sådan havde det egentlig også altid været.

Jonathan himlede med øjnene som han trådte ind i stuen og langede uden at tøve sin lillebror et nakkedrag med kommentaren "klaphat," lige efterfølgende, over den kommentar han tydeligt havde hørt ude i gangen. Han rettede i stedet blikket mod Julie og det trak en lille smule op i hans ene mundvig. "Jeg har øjne og ører overalt. Det er mit arbejde, husker du nok," svarede han og hævede øjenbrynene lidt, før han trods truslerne også tog koppen og lod sig falde ned i en stol. "Og hold så i øvrigt op med det favorit-pis."

[Alexander Young]

Mostly sweet
with a few nuts

Tag: Julie & Jonathan ~ Outfit: Here

Alexander smilede bredt til Julie og lænede sig tilbage i sofaen med hænderne lukket omkring sin egen kop med kaffe. ”Fremad med syvmile-skridt,” konkluderede han. ”Hvordan går det med baskeren?” Han hævede begge øjenbryn en anelse og smilede skævt, med antydningen af et drillende glimt i øjnene. Længere nåede han dog ikke, før Jonathan var igennem lokalet og hans håndflade fik en temmelig velkendt kontakt med Alexanders baghoved, på trods af hans forsøg på at undvige, der fik ham til at spilde lidt kaffe ud over både sig selv og sofaen

Alligevel grinede han dog blot, halvt på automatpilot, satte koppen fra sig og løftede sin egen hånd, for at stryge den over det sted, hvor Jons hånd havde været for et øjeblik siden. ”Det er også godt at se dig, favorit,” skød han igen, ømmende sig diskret. Han samlede tryllestaven op fra sofabordet og pegede den imod kaffepletterne, uden at give sig til at brokke sig over sin storebrors reaktion på drillerierne. I stedet så han blot lidt fra den ene til den anden, lagde staven fra sig igen og erstattede den med kaffekoppen. ”I øvrigt er det glimrende at vide, at ingen af jer føler jer for gode til at vælte ind i mit hjem. Jeg håber kun det gælder når vi har en aftale – ellers bliver jeg nødt til at advare jer om at der er en stor sandsynlighed for at i får set ting, der vil traumatisere jer for livet...” Han hævede begge øjenbryn en anelse og så sigende på først Julie og siden Jon.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Julie nikkede tilfredst, da Alex - omend noget kortfattet - opdaterede hende om Brody. Hun ville gerne spørge mere ind til både ham og Bree, men Al nåede hende i forkøbet og fik hende hurtigt til at glemme alt om nevøer og gamle klassekammerater. "Eddie?" hendes smil stivnede en smule, og hun gled længere ned i sofaen. "Vi kigger på sofaer." fortalte hun og skar en grimase. Der var dog et glimt af selvironi at finde i hendes ansigtsudtryk, men det forsvandt, da hun skar en opgivende grimasse af de to, der ikke kunne finde på at hilse på hinanden uden at det involverede vold og i dette tilfælde spildt kaffe.

Det var på ingen måde muligt for Julie at tage Jonathans protester seriøst, og smilede bare flabet til ham. Så vendte hun opmørksomheden mod sin kaffe. "Du kan jo lide det..." mumlede hun ned i sin kop, hvis indhold hun pustede til efterfølgende. Netop som hun skulle til at tage en tår bemærkede Alex deres ankomst, og hun kom til at grine ned i koppen af hans meget komiske ordvalg. Hun så op på ham med et ansigtsudtryk, der var en blanding af misfornøjelse og morskab. "Jeg ved godt, at du er pervers, men jeg troede Alice kunne lidt sætte skik på dig!" lo hun. Latteren døde dog ud, idet det gik op for hende, hvad hun lige havde sagt, og hendes blik fløj over på Jon, hvorefter hun rejste sig ret pludseligt op fra sofaen, med det resultat, at hun også spildte kaffe ud over sig selv. "Ups!" sagde hun skingert og satte i bevægelse mod køkkenet. Det var ikke så meget den spildte kaffe, hendes udbrud havde handlet om, og hun håbede inderligt, at hun kunne komme fra lejligheden med sit liv i behold.

outfit