Rise and shine, lazybones...

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta var ikke stedkendt nok på det store hospital til ubesværet at finde vej. Etagen fandt hun dog i første forsøg, men stuen hun havde fået at vide Rodger lå på, var straks sværere at finde. Til sidst greb hun fat i en forbipasserende healer i lysegrønt og var kort efter på vej i den rigtigt retning.

Da hun nåede døren med det rigtige tal, bankede hun på en enkelt gang og fortsatte så lige ind uden at vente på svar indefra og egentligt også uden at tage sig af, at der sikkert var flere andre på stuen end lige den hun selv var kommet for at besøge. Hun kastede et hurtigt blik rundt i lokalet og fandt alle tre senge komplet stille, de to dog mere end den tredie.

Et bredt smil trak hendes mundvige opefter da hun genkendte personen i netop den tredie seng og med hæle der slog hørligt mod det blanke gulv, satte kursen i netop den retning ”Så det er her du ligger og lopper den?” lagde hun flabet ud og satte sig uden videre på kanten af hans seng og trak det ene ben op at hvile på kanten ”Skal jeg have fat i bedemanden eller fejlede de i forsøget på at komme dig til livs igen?” hun smilede smørret og vippede lidt med øjenbrynene, før hun med et kast med hovedet slog håret væk fra ansigtet.

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 450
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

Natten havde været rimelig hård at komme igennem for de fleste i stuen. Rodger havde ikke fået et gram søvn, da pigen i sengen overfor havde fået det ene paniske anfald efter det andet, og selvom han havde ondt af hende, var han snart ved at blive mentalt syg af ikke at kunne sove ordentligt. Det var derfor først meget tidligt på morgenen han faldt i søvn, og de par timer han fik sovet inden solen vækkede ham, føltes som om han sov i en hængekøje på en palme ø.

Rodger var allerede vågen da han hørte nogen banke på døren. Han blev lidt overrasket over at der var nogen der bankede, siden han troede det var en healer og de plejede trods alt ikke at tænke på høflige manere. Han lukkede øjnene i igen og gabte stort, uden at kigge på hvem der kom ind ad døren. Rodger var efterhånden vandt til at healerne kom og gik som de ville. De havde travlt. Han var godt på vej tilbage i drømmeland, da han hørte en stemme og nogen satte sig på hans seng og han åbnede hurtigt øjnene, mens satte sig halvt op.
”Årh Henry, det er dig” Sagde han og skar en grimasse mens han lagde sig tilbage på madrassen igen. Han grinede lidt over hendes kommentar og rystede på hovedet af hende. Han var glad for hun var kommet på besøg, også selvom det måske ikke lige så sådan ud.

”Desværre, du må leve med mig lidt længere, jeg er ikke død endnu” Sagde han og gengældte hendes smil. Han betragtede hende mens hun slog med håret, mens hans smil ændrede sig og blev mere bøvet.
”Tak fordi du kommer forbi. Det er godt at se dig. Har du det godt?” Spurgte han og løftede sin hånd for at ae hende diskret på hoften. Det var altid dejligt at blive vækket af Henry, det var altid noget der tilføjede et positivt tvist til hans dag, og selvom de ikke havde lavet noget vovet hele natten, var det stadig rart at se hende.

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta smilede smørret mens hun med største selvfølgelighed slog sig ned på kanten af sengen Rodger lå i og skubbede sin popo så langt ind hun kunne uden direkte at skubbe til hans ben ”Nej da, Helga Hufflepuff. Jeg tror du skal have nye briller, gamle.” hun vippede drilsk med øjenbrynene for så at skille de rødmalede læber i et nyt smil som han fortsatte ”Du er værre end en havenisse. Uanset hvor mange gange man kyler dig ud over hækken, så kommer du bare tilbage igen.” på trods af de skarpe drillerier, var hendes smil varmt og en snert af bekymring lurede bagerst i hendes blik som hun lod det løbe ned over ham.

Hun slog afværgende ud med hånden da han gav udtryk for at være glad for at se hende og fangede så i stedet hans hånd der havde strøget hendes hofte og gav den et lille klem ”Hovedet opad og benene nedad som altid.” hun løftede sig lidt på knæet hun havde trukker op at hvile på kanten af sengen og lænede sig nok ind over ham til at kunne plante et drillende kys på hans pande, med det resultat at der sad et nydeligt, rødt aftryk af læber, da hun igen trak sig tilbage til sin oprindelige position ”Jeg har aldrig haft det bedre, men nok om mig. Hvad har du lige lavet? Fortæl! Jeg forventer alle de slibrige detaljer.” hun fandt hans ene hånd med sin igen og så afventende på ham.

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 358
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

“Tsk tsk, jeg kan da sagtens se du ikke er Frøken Hufflepuff kære.” Sagde han og grinede til hende, en smule fjoget. ”Selvfølgelig” Forsatte han og frembragte en falsk, fornærmet mine.
”Men det er din egen skyld Henry, du er så uimodståelig” Sagde han og blinkede drillende til hende, mens hans smil blev en smule mere skævt. Han brummede lavmælt, hvorefter han sukkede dybt og smilede varmt for sig selv.

Rodger skulle til at svare hende men blev afbrudt da hun besluttede sig for at kysse ham på panden. Han regnede med at valget af sted at placere kysset var mest på grund af at der var folk omkring dem, da hun ellers ikke plejede at opføre sig så diskret. Han mærkede hendes bløde læber mod sin pande, hvilket kun fik ham til at vågne endnu mere. Dog, var han en smule ærgerlig over at hun valgte at sætte sig tilbage igen, men han var vel heller ikke det mest attraktive syn i øjeblikket.
”Same old story, du ved.. Man bliver ramt af en smasher og falder fra sin kost.” Sagde han og grinede fjoget.
”Der var ikke så meget jeg kunne gøre, jeg var helt fokuseret på lynet og lagde slet ikke mærke de sendte den lige efter mig. Hurtigheden i det spil overrasker mig stadig” Sagde han, mens han stadig smågrinede og så op på hende med et varmt blik.
”Jeg kan ikke huske så meget, tror jeg var bevidstløs siden jeg ramte jorden og jeg vågnede op her” Forsatte han og brummede lavmælt.

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta hævede brynene lidt igen og så med tydelig morskab på manden i sengen, der var både en god ven, havde været mere og måske ind i mellem stadig var det når behovet meldte sig ”Jeg er ikke overbevist..” smilede hun og lagde så hovedet lidt på skrå mens hun fandt sit bedste engle-ansigt frem og med en pegefinger indikerede en imaginær tåre der trillede ned over sin ene kind ”Rørt til tårer.” hun sukkede teatralsk og blinkede flere gange hurtigt efter hinanden ”Jeg mangler ord så jeg beskedent kan sige dig imod.” den uskyldige maske krakelerede da hun igen blottede tænderne i et bredt grin og rystede lidt på hovedet uden at slippe hans hånd igen.

Det var ganske impulsivt hun lænede sig ind over ham og plantede et nydeligt rødt læbeaftryk på hans panden og hans blik da hun trak sig tilbage gik ikke hendes næse forbi. Hun vrikkede lidt med øjenbrynene og så tilfreds på ham ”Så kan du fortælle alle de nuttede healere at de skal kæmpe lidt ekstra for at få en chance hos dig.” ejerfornemmelser havde hun ikke. Selvom han stod højere i kurs end så mange andre, så havde de allerede prøvet hele cirkusset med et fast forhold og fundet ud af det ikke virkede. Venskabet og det uforpligtende ekstra det ind i mellem bragte med sig nu, var langt mere tiltrækkende og passede hendes flyvske natur ganske glimrende.

En smule alvor sneg sig dog naturligt ind da hun spurgte ind til grunden til han var havnet på Mungos, selvom den blev glimrende camoufleret bag den sædvanlige drillende tone. Hun skar en lille grimasse og slap hans hånd for i stedet at lægge armen hen over ham ovenpå dynen og læne sig lidt samme vej, uden rigtigt at lægge vægt bag ”Det er det jeg siger. Nye briller så du kan se ordentligt. Gerne nogen så du kan se hvad der er bag ved dig også.” hun rettede sig op og rejste sig et øjeblik helt fra sengen, blot for at tage sin korte jakke af og smide den på den stol der stod ved siden af sengen, mens hun selv satte sig tilbage på kanten af sengen ”Hvor slemt er det så? Beholder de dig længe?” hun rynkede brynene ganske let mens hun genindtog positionen med armen hen over ham ”hvem spillede I mod?”

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 462
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

Rodger grinede hjerteligt over hendes skuespil og rystede på hovedet af hende. Han havde ikke haft det så sjovt i lang tid, da han havde haft travlt med træning til Quidditch kampene. ”Det er umuligt” Sagde han.
”Nuttede healere? Tjoh.. Der er da et par stykker her der kan konkurrere med dig” Sagde han og blinkede drillende til hende. Et fjoget smil dukkede op på hans læber og han gav hendes hånd et lille klem, hvorefter han hurtigt kiggede ned på den, men vendte et par sekunder efter tilbage til hendes øjne igen.

Rodger var godt klar over at Hen ikke havde nogle problemer med at han var tiltrukket af andre piger, det de havde sammen var en ganske uskyldig venner med fordele, hvilket de begge var enige om. Hen var alt for impulsiv til et fast forhold, og da det var det Rodger elskede ved hende, havde han ingen intentioner om at prøve at binde hende fast.
Rodger lagde hånden op på maven og smilede skævt, mens han betragtede hende ændre position.

”Ja ja Hen, du er så morsom. Mine øjne fungerer fint, de kan faktisk se lige igennem dit tøj og det er ikke noget ringe syn” Sagde han og smilede drillende til hende, hvorefter han skubbede dynen lidt ned, da han havde fået det varmt efterhånden.
”Nej, jeg blev lidt længere end jeg egentlig skulle, men jeg har haft det værre, så der er ingen grund til bekymring” Sagde han, efter han havde betragtet hende tage jakken af, uden at kunne abstrahere helt fra det hun gjorde. Rodger erkendte at det nok var længe siden han havde haft noget med piger at gøre, der var så få der spillede Quidditch, og hvis de gjorde var de altid så fokuserede på kampen at der ikke var tid til en uskyldig flirt.
”Wimbourne Wasps. Jeg ved faktisk ikke om vi vandt, men jeg regner med de stoppede kampen, nå nu to andre også endte i et uheld” Sagde han og forsatte så mere begejstret ”Men min kost overlevede!” Rodgers ansigt lyste op i strålende lykke og han smilede bredt og tilfreds over tingenes tilstand.

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta hævede begge bryn lidt igen, stadig med et tydeligt drillende glimt i de mørke øjne ”Hvad er umuligt? At jeg er beskeden eller at du kunne score en nuttet healer?” hun smilede smørret og gjorde så endnu et lille tilfreds kast med håret ”Glimrende, så er du jo i trygge hænder og jeg kan koncentrere mig om at spotte de nuttede hankøn, med mindre du selvfølgelig sparer mig arbejdet og gør det for mig.” hun blinkede drilsk og smilede nogle øjeblikke varmt til ham uden at sige mere.

Tavsheden holdt dog kun momentært før hun et muntert fnys undslap hende og hun daskede ud efter hans arm, uden helt at tænke over det ”Du kan bare ikke lade være, vel?” hun smilede smørret og rejste sig så for at tage jakken af og vrikkede drillende lidt på stedet da hun stod op ”Nej, du burde vide det. Der er ikke noget du ikke har set før.” hun vippede lidt med øjenbrynene og generovrede så sin plads på sengekanten.

Hun rynkede brynene lidt som han fortsatte og nikkede så med et lille smil, der stod lidt i kontrast til det brede der øjeblikk før havde domineret hendes ansigt ”Jeg tror næsten på dig.. næsten.” hun fandt hans ene hånd med sin igen og gav den et lille klem mens hun lyttede opmærksomt til ham ”Var I allesammen fra samme hold?” spurgte hun undrende og skar en lille grimasse ved tanken. Godt nok kunne selv han ikke ændre hendes mening om hvilket hold der var det bedste, men det betød ikke at hun ikke interesserede sig for andre end det ”Det var da altid noget” hun smilede over hans lettelse ”Ingen skrammer på den overhovedet?”

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 394
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

Rodger så bestemt på hende og hævede det ene øjenbryn en smule. ”Det burde vist være ret tydeligt. Du ved jo hvor nemt jeg har det med at score damer” Sagde han og tilføjede et drillende smil, der fik følgeskab af et kort blink.
”Tsk tsk, det arbejde må du gøre selv, jeg har ikke set nogen hankønsvæsener jeg var interesseret i” Sagde han og skar en grimasse.

Rodger smilede fjoget over hendes vrikken og fortabte sig et par sekunder i hendes flotte udseende.
”Det har du ret i, det burde jeg. Jeg kan huske hver en skønhedsplet og hvert et lille dun på din krop” sagde han, stadig med et bøvet smil på læben og lukkede øjnene et øjeblik, mens hans tanker vandrede andre steder hen.
Rodger åbnede sine øjne da hun talte igen, og smilede varmt til hende. Han kommenterede ikke på det hun sagde, men kiggede ud af vinduet, med en fjern mine. Hans øjne fløj dog hurtigt tilbage til hendes, da hun stillede ham et spørgsmål og han rystede på hovedet.

”Nej Hen, jeg spiller jo på Caerphilly Catapuls som du måske kan huske og de to andre er hvepse” Sagde han og grinede afdæmpet af hendes spørgsmål. Rodger havde en vane med at smådrille hende hele tiden, også selvom det måske ikke havde noget grundlag.
”Nej ingen overhovedet.. Der var en der nåede at gribe den inden den fløj ind i noget” Sagde han og betragtede hende med et bredt smil.
”Jeg må snart komme forbi Griffen igen, det er alle tiders at være der” Bemærkede han og gabte langsomt, men endte i et smil igen bagefter.

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta fnøs muntert og himlede samtidigt med øjnene ”Det er rart at se din selvtillid ikke fejler noget, Basse.” hun så flabet på ham og lænede sig så lidt mere ind over ham med et teatralsk suk ”Du er komplet uretfærdig nu. Du burde allerede have lavet mig en udførlig liste med højde, skostørrelse og øjenfarve så det var nemt for mig at overskue.” hun slog misbilligende med tungen og rettede sig så igen op blot for at rejse sig helt og tage sin jakke af.

Hun nikkede uden mindste tøven til hans ret direkte og afslørende udtalelse og spidsede læberne i en rød trutmund i hans retning før hun plirrede drillende med øjenvipperne ”Jeg ved det. Jeg er umulig at holde fingrene fra. Det er både en velsignelse og en forbandelse.” hun skilte de røde læber i et bredt grin og slog sig så igen ned på sengekanten, lænet ind over ham.

Hun daskede ud efter hans arm igen og skulede halvhjertet da han svarede på hendes spørgsmål ”Hvor fanden skulle jeg vide det fra?” gav hun igen og vendte øjne ”Det er ikke ligefrem fordi I ligger i uniformer herinde, vel? Selvom det ville gøre det hele meget nemmere.” hun rystede på hovedet og fortsatte så med et uddybende spørgsmål til hans kost ”Så du er både flabet og heldig. Hvilken skøn kombination.” hun smilede skævt som han fortsatte og lagde nu begge arme henover hans brystkasse og bøjede sig langt nok frem til at kunne lade hagen hvile mod sine egne hænder ”Som en der kommer der hver dag, så er det også alle tiders at komme derfra ind i mellem, men du er altid velkommen, det ved du.” hun smilede varmt og holdt blikket på hans ansigt.

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 381
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

Rodger smilede bare som svar til hendes kommentar og træk på skuldrene, så meget det nu var muligt for ham når han lå ned. Han grinede venskabeligt af hendes næste sætning og rystede på hovedet.
”Hen, jeg vil da ikke skaffe mig selv konkurrenter, det ville da være det dummeste jeg nogen sinde ville gøre” Sagde han og grinede forsat videre.

”Mere en velsignelse vil jeg mene, men jeg står jo selvfølgelig også ret godt i forhold til dig. Du skal jo desværre belemres med at kigge på mig, og det er jo ikke noget kønt synt, specielt ikke når jeg har blå mærker over det hele” Sagde han velfornøjet og smilede med en lavmælt brummen.

Rodger kom til at grine højt da hun skulede og svarede ham igen, det var præcist sådan et svar han havde regnet med, og det gjorde ham glad at de på trods af ikke at have set hinanden et stykke tid, stadig var på god fod. ”Nej, de tog min uniform af.” Sagde han og bevægede øjenbrynene op og ned et par gange, mens et flabet smil spillede på hans læber.
”Jaeh, det er mig” Svarede han stolt og åbnede munden let, stadig med et bredt smil.

Rodger betragtede hende nysgerrigt mens hun lænede sig frem, og mens hun gjorde dette, ændrede hans smil sig fra flabet til en smule mere varmt.
”Det ved jeg, og ja det er også skønt at komme væk fra quidditch banen og ligge lidt på hospitalet” Sagde han og grinede bøvet, mens han kiggede ind i hendes kønne øjne.

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta grinede smørret og hævede begge øjenbryn en smule over Rodgers ord. Så lagde hun hovedet lidt på sned og så indgående på ham, uden at kunne tørre grinet af ansigtet ”Du ved altid hvordan du skal charme dig ind, gør du ikke.” hun rakte op og kneb ham let i den ene kind før hun selv slap endnu en lille latter og endte med at klappe ham let på kinden i stedet ”Men ikke helt dum trods alt.” hun blinkede skælmsk og afførte sig så hurtigt sin jakke før hun igen indtog sengekanten.

Hun fnøs muntert og viftede affærdigende med den ene hånd ”Forslåede mænd har deres helt egen charme, søde skat.” begyndte hun og skubbede sig lidt længere ind på sengen, mens hun hele tiden passede på ikke at lægge for meget vægt bag, siden hun ikke vidste hvor slemme hans skader stadig var eller hvor de regulært sad ”Selvfølgelig stikker det ikke svedige mænd i bar overkrop, men det tæller stadig.” hun smilede selv bredt, så alle hendes hvide tænder blev synlige da han lo og lagde mageligt armene over hans brystkasse og lod hagen hvile mod dem ”Så jeg gik glip af alt det sjove. Typisk.” konstaterede hun henkastet og så op på hans ansigt med et blik der spillede af ballade.

Hun lagde ansigtet lidt til siden så hendes kind hvilede mod hendes egen underarm og fnøs halvhjertet mens hun tegnede små usammenhængende mønstre udenpå hans hvide t-shirt med en finger ”Du er sgu uforbedrelig.” mumlede hun og løftede hovedet lidt for at møde hans blik med endnu et flabet smil ”lad lige være at gøre det til en vane at havne her. Jeg har vigtigere ting at lave end at rende her i tide og utide fordi du mangler nye briller.” hun smilede varmt og lagde så kinden mod sin underarm igen ”Jeg holder dig på at du skal forbi Witney når du kommer ud herfra. Det ved du godt ikke?”

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 337
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

”Jo det gør jeg da” Sagde han og sendte hende et kort smil. Han grinede også da hun klappede ham på kinden og smilede lidt for sig selv.
Rodger rykkede sig så meget han kunne holde ud så hun kunne sidde ned og grinede af hendes kommentar.
”Hvis du siger det må det være sandt” Svarede han og nikkede bekræftende, mens hans smil forsvandt en smule.
”Jeg er tit svedig og i bar overkrop ved du nok” Sagde han og hævede det ene øjenbryn let, mens han grinede og betragtede hende som hun satte sig til rette.

”Ja og det værste er at jeg ikke engang kan huske hvem der gjorde det” Sagde han og rystede på hovedet, med en ærgerlig grimasse.
Rodger betragtede hende med et smil på læben, mens hun tegnede mønstrer på hans bluse. Han lukkede øjnene et par sekunder, og brummede blot som svar, mens han gav sig selv lov til at slappe lidt af. Han åbnede dog øjnene igen, da han hørte hendes stemme og mødte hendes blik, med en nysgerrig mine.
”Det kan jeg godt se, det er jo besværligt for dig at jeg hele tiden ender på hospitalet.” Sagde han og nikkede tænksomt. Han grinede dog hurtigt bagefter og sagde: ”Det kan jeg godt overtales til lille puds” Hans grin forsatte lidt, og han prikkede hende drillende på næsen.

[Henrietta Owens]

Being in the hospital is a downer
but at least you get breakfast in bed

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Rodger Pasternack - Outfit: Here

Henrietta satte sig halvt op igen da Rodger rykkede på sig og smilet forsvandt nogle sekunder til fordel for et undersøgende blik, men da det ikke så ud til hun uforvarende havde gjort ham ondt, lænede hun sig tilbage ind mod ham med et lille glimt i de mørke øjne ”Selvfølgelig er det det. Jeg har altid ret. Du burde have lært det efterhånden.” hun kneb øjnene lidt sammen og betragtede ham uden at lægge skjul på det, og så hans smil svinde ind.

HUn var lige ved at spørge ind til det da han fortsatte med et grin og hun revnede selv i et bredt smil ”Det ved jeg og jeg bliver aldrig trær af det.” indrømmede hun uden skrubler og vrikkede med øjenbrynene før hun tilføjede ”Hvorfor tror du måske jeg holder fast på dig?” drillede hun videre og lagde kinden ned mod sin egen underarm.

Hun skar en lille empatisk grimasse mens hendes fingerspidser fortsat tegnede små usynlige cirkler mod hans brystkasse ”Det går sgu også lidt stærkt når kampen først er i gang.” nogle øjeblikke sagde hun ikke mere, men betragtede ham blot mens han lå med lukkede øjne. Hun himlede svagt med øjnene da han igen mødte hendes blik og nikkede så godt det lod sig gøre uden at løfte hovedet ”Vildt besværligt faktisk.” et varmt glimt sneg sig ind i hendes blik som han fortsatte ”Godt..” konstaterede hun kort, og og var lige ved at plante et lille kys på hans brystkasse før hun huskede sig selv på, at rød læbestift og hvidt stod, ikke var jordens bedste kombination.

[Rodger Pasternack]

All you have to do to make me feel better
Is just to give me that gorgeous smile

[/size][/i]
WORDS - 257
TAG - HENRY
OUTFIT[/center]

Rodger betragtede hende med et flabet smil og gengældte det drillende blik hun sendte ham. Han nikkede et par gange og svarede ”Det burde jeg”
”Nååh så det er derfor du bliver ved med at se mig” Sagde han og grinede med hende, mens han strøg fingrene gennem håret og drejede hovedet et par gange for at forsøge at ligge bedre.
”Sandt nok.” Sagde han med en tænksom mine og nikkede roligt, mens hans blik svævede flyvsk rundt i lokalet. Derefter lukkede han øjnene og da han åbnede dem igen, nåede han lige at se hendes himlen med øjnene, men smilede blot over det.
”Jaeh” Sagde han og trak vejret dybt. Besøget var langt mere end behageligt, og det varede i et stykke tid mere, før selv Hen måtte indrømme hun skulle videre. Det var jo heller ikke det mest underholdende at besøge en hospitalspatient.

CLOSED