|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 21, 2012 0:24:21 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper himlede med øjnene og pressede læberne sammen om en misbilligende lyd, der dog på ingen måde formåede at eliminere smilet i hendes lyse øjne "Ha ha ha.." udbrød hun og strakte det ene ben ind over hynden for at kunne puffe til Kate med foden. Smilet forsvandt ikke som veninden med fornyet nysgerrighed fortsatte, men blev hemmelighedsfuldt og alligevel umuligt at skjule bag tekruset "Måske.." gentog hun igen med fuldt overlæg og så drillende på den anden i åbenlys forventning om at der ville blive fisket videre og selv tæt på at revne for at uddybe.
Hun lyste op i et henrykt smil da Kate uden betænkning accepterede den halvt indpakkede invitation hun lige havde serveret rystede så fnisende på hovedet da den anden fortsatte "En del af afgang lyder som en plan. Jeg sidder lige så godt." hun lod blikket tage en omgang i stuen og så vende tilbage til Kate med et lille skævt smil "Modsat mig har du stil. Jeg kaster bare ting ind hvor der er plads endnu." konstaterede hun tørt og rystede lidt på hovedet af sig selv, før hun igen nippede til teen.
Hun rakte drillende tunge et kort sekund over Kates prompte senden hendes egne ord tilbage og faldt så hen i et lidt mere alvorligt udtryk, uden at det ødelagde stemningen. Hun nikkede langsomt "Jeg synes jeg var væk længe nok. Det må være endnu mere udtalt for dig." at omstændighederne for afgang langfra heller havde været de samme lå mellem linierne, men hun satte ikke ord på dem. I stedet trak hun på skuldrene og lænede sig nysgerrigt lidt frem "Indien var skønt, men jeg vil hellere høre om den cowboy der først." hun sænkede hænderne og lod dem og kruset hvile mod sit ene lår "Er det ham du fik lassoen fra?" hun vrikkede drillende med øjenbrynene og sendte veninden et smørret smil.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 21, 2012 20:20:00 GMT
Kathleen sendte veninden et bredt grin og lod sig gynge med det skub hun fik, blot for at vippe tilbage op og lægge ansigtet på skrå med et drillende smil. Hun blev siddende lænet frem og stirrede forventningsfuldt på Juniper. Først uden at sige en lyd eller at blinke og så langsomt hævende et øjenbryn. "Kooooom nuuuuu!" Hun trak ordene spindende ud, mens hun gjorde sine mørke øjne store og bedende. Det havde aldrig før været svært at få veninden til at tale og hun håbede ikke det havde forandret sig. Lidt romatik var lige hvad hun havde lyst til at høre om. og rejser altså!
Hun nikkede ivrigt, før hun rakte ud efter thepotten for at fylde mere i krusene. Atter bredte duften fra the'en sig om dem og fik et drømmende smil frem på hendes læber, som hun svarede. "Osse her... men så tager vi den der.." Et muntert fnys brød ind ved det næste og gled over i et varmt smil. "Havde jeg det har den lidt ubrydelig skade er jeg bange for..." Så hævede hun atter det himmelsøgende og altid sigende øjenbryn og tilføjede så tørt som den anden. "Og hvordan adskiller det sig fra hvad jeg altid har gjort?" Spøgeriet til trods havde hun aldrig været i tvivl om at de havde hver deres stil. Hun kunne dog rigtig godt lide venindens. Den var varm, hyggelig og spraglet.
Alvoren trak uvelkomment hendes smil af læberne og tanker frem hun ikke var interesseret i at få det i så godt selskab eller så muntert. "Det kommer i hvert fald til at tage tid... måske også fordi her er så anderledes end det jeg har vænnet mig til..." Lidt svævende vævede hun udenom at komme ind på hvorfor hun var taget væk og nærmere det hun havde oplevet. Det var lettere at tale om og tænke på. Et smil voksede atter frem sammen med et frækt glimt i øjnene. "Jup. Og ham der lærte mig at bruge den... jeg har et billede hvis du vil se?"
Hun satte thekruset fra sig uden at vendte på svar og smuttede over til den halvfyldte reol ved væggen og fiskede et mørkegrønt fotoalbum frem. På vejen tilbage bladrede hun gennem siderne til hun kom til den og rakte albummet frem foran veninden. "Ham her. David Brown. Umm..."
Billedet
|
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 22, 2012 11:44:55 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Junipers smil trak igen op til faretruende nær hendes ører jo længere tid veninden blot sad og så afventende på hende. Hun kom til at fnise over både de udtrukne ord og de store bedende øjne og lænede så hovedet til siden, indtil hun kunne lade kinden hvile mod toppen af sofaryggen "Jamen jeg ved ikke engang helt om der overhovedet er noget endnu." hun sukkede lidt og mimrede med næsen "Men det måtte der godt være. Jeg kan bare ikke helt finde ud af ham." konstaterede hun uden at tænke over, at hun ikke havde uddybet hvilken 'ham' der var tale om, men dog at der var en.
Hun rystede på hovedet med et lille grin og slog ud med den ene hånd "Jamen.. det her kunne fotograferes til noget i "Alt for Heksene". Det er bare det jeg mener." hun så sig beundrende omkring, men var i sidste ende ret tilfreds med sin egen lille hule også "Sådan noget kan jeg slet ikke finde ud af." slog hun fast og nippede så til sin varme te igen.
En smule alvor indfandt sig på Junipers ansigt også, selvom det ikke helt fik smilet til at forsvinde fra hendes blik. Hun nikkede langsomt en enkelt gang og smilede så mildt "Jeg tror altid London vil være hjem for mig, men jeg har også boet her hele mit liv. Minus lige de syv år i Skotland, men derfor var det her stadig hjem." smilet var permanent tilbage da snakken faldt på cowboys og hun slog hurtigt sin egen rejse tilside og krævede flere oplysninger fra veninden i stedet. Hun fulgte hende nysgerrigt med blikket indtil hun fik rakt fotoalbummet over og så nogle sekunder på billedet før hun så spørgende og med et bredt smil op på kate igen "Du tog en tipi med hjem, men ikke ham? Faldt du af hesten for mange gange og slog hovedet??"
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 22, 2012 14:43:38 GMT
Kathleen nippede selvsikkert til the’en, som Juniper brød sammen og begyndte at tale., skønt det var så vævende som altid og ikke rigtig informativt. Alligevel fik hun nok til at sende den andet et opfordrende blik under et let hævet øjenbryn. ”Må jeg høre hvem han er? Eller skal det stå hen i det uvisse til han kommer på sin hvide hest og henter dig ned fra tårnværelset?” Hun var levende interesseret i hvem der mon kunne have gjort så stort et indtryk på veninden at denne helt holdt op med at tale. En bedrift der i sig selv var en medalje værd.
Hun rullede let med øjnene af den noget løftige omtale af hendes stadig sparsomt indrettede hjem og kom så til at grine. ”Måske som eksemplet på hvad der kan gå galt fra første færd…” Hun sendte reolernes spredte bogdynger et par skeptiske blik, men mest af alt var det måden de var endt på i skæve vinkler og hældende hid og did der gjorde det galt. Den sidste tilføjelsefik kun et muntert hævet øjenbryn til svar. Kathleen var slet ikke i tvivl om at Joonie var i stand til at smide ting ind så godt som hun selv var. Hun glædede sig i hvert fald til at se hvordan den andens hjem var endt med at blive.
Kathleen nippede endnu engang let til the’en, mens hun lyttede til den anden. Så sukkede hun let og lod endnu engang blikket glide lidt ud over det nærmeste af stuen. ”For at være ærlig ved jeg ikke rigtig om noget sted rigtig har været det for mig. Jeg kan ikke rigtig huske ikke at bo mere end et sted før nu… der var altid mindst to steder der var ’hjem’…” Hun så tilbage, trækkende let på skulderen og blødende sine tanker sat på ord med et smil, før hun ledte snakken videre ved at hente albummet.
Den første kommentar fik hende til at fnise, før hun blinkede skælmsk til den anden. ”Han ville ikke rigtig forlade det han havde, men inviterede mig over på sommerferie….” Et tilbud hun fandt mere end fristende. ”…og jeg faldt ikke af så mange gange! …Og slog mig kun alvorligt et par gange…”
|
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 22, 2012 15:19:51 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper udstødte en teatralsk, lidende lyd og rakte op for at fange en rød hårlok og sno den nervøst mellem pege- og langefinger "Han.. er spøjs." lagde hun ud, uden at der lå den mindste negative tone i hendes stemme "Han, arbejder for Ministeren.." fortsatte hun og opbyggede med vilje en hvis spænding "Og han får mig til at le." hun smilede varmt "Han snakker mere end mig, utroligt nok." hun rystede på hovedet med en lille munter lyd og så spekulativt på veninden et langt øjeblik "Og han gik en årgang over os og var leder for Hallows på vores sjette år." sluttede hun af og så let spændt på Kate for at se om hun kunne samle brikkerne i puslespillet.
Hun slog afværgende ud med en hånd og lavede en lille 'pff'-lyd med læberne og slog på den måde emnet indretning hen. Hovedsagen var trods alt at de hver i sær var glade med det de havde, og selvom hun følte sig glimrende tilpas hos Kate, vidste hun også at hendes eget hjem aldrig ville ende indrettet på samme måde. Hun rynkede brynene lidt da den anden fortsatte og nikkede langsomt "Men begge dine hjem var i det mindste i Skotland mens vi gik i skole." kommenterede hun uden helt at vide hvad hun ellers skulle skyde ind med og løftede igen tekruset til læberne med begge hænder.
Hun satte kruset fra sig da Kate kom tilbage med albummet, så hun havde begge hænder fri til at tage imod det. Hendes ord efter at have set på billedet var spøgende, men hun mente dem alligevel ret alvorligt. Hun lagde hovedet lidt på sned mens hun lyttede "Hvad havde han da?" hun skævede ned i albummet igen og så op med spillende øjne "Ud over en fin hest og ingen skjorte?" hun hævede brynene i påtaget mistro og smilede drillende "Det kan umuligt være værre end de første gange jeg sad på et flyvende tæppe i Indien."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 23, 2012 10:53:16 GMT
Kathleen så spekulativt på Juniper, da der i stedet for et navn kom en et-ordsbeskrivelse hun ikke havde ventet og noget nervøst over veninden, der heller ikke karakteriserede hende før. Meget kunne have ændret sig fra deres skoletid, men lige her troede hun nu ikke det var sket. i stedet var han kommet ind under huden på Joonie og havde fanget mere end blot en snert af rødtoppens interesse. Kathleen så opfordrende på hende, som der blev vævet videre og kunne ikke lade være med at le over at han skulle overgå veninden i snak. Så rynkede hun langsomt brynene, mens hun ledte efter et ansigt og et navn til at gå med positionen. "Emrys? Han var på Slytherin så vidt jeg husker og ikke sin forgængers første valg, hvis overhoved sidste...." Hun havde hørt nok af Caroline Abbeys ytringer til stadig at mene at kunne huske så meget.
Så lyste hun op i et varmt smil og greb uden betænkning ud efter venindens frie hånd, klemte den let og holdt den så bare fast. "Men lige meget! Hvordan mødtes I? Inviterede han dig ud? Kom nu! Detaljer! Jeg hungre jo!" Hun så lidende ind i Junipers blå øjne med sine bedende mørke. Det tog også glimrende opmærksomheden væk fra indretning og andet kedsommeligt husligt. Helt væk kom hun dog ikke. "Ja, det var de..." Et smil tegnede sig af sig selv, selvom det havde en kant af noget ubestemmeligt. Hun rystede det af sig og skiftede behændigt emne ved tilvejebringelsen af fotoalbummet.
"En ranch med hesteopdræt. Ikke noget man bare sådan skipper for ingenting..." Så puffede hun til veninden og hævede et øjenbryn. "En skjorte havde jo ligsom taget en del fra billedet, fjolle... udover det var en fornøjelse at tage den af..." Hun smilede indforstået og rystede så beklagende på hovedet. "Skal ikke kunne sige det. Jeg fik aldrig prøvet et flyvende tæppe, men en hest var godt nok ikke det jeg var skabt til at ride." Hun fandt sit thekrus på bordet igen og tog en hurtig tår før hun så spørgende på den anden. "Hvordan var Indien? Sådan nu hvor du er kommet hjem og ser tilbage?"
|
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 24, 2012 21:21:48 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper sad nogle lange øjeblikke med kruset løftet og hovedet bøjet lidt, mens hun knap så diskret betragtede Kate overfor sig, egentligt ikke meget i tvivl om, at den anden ville kunne afkode hendes vævende ledetråde. Hun revnede uden tøven i et bredt smil og nikkede ivrigt, mens en smule farve trak op i hendes kinder og gjorde dem svagt rosa "Mhm!" hun tog et hurtigt nip af teen og fortsatte "Og til Slytherin. Det var forresten Caroline der var min overbo indtil hun flyttede. Med den virkeligt høje kæreste." hun udstødte en lille munter lyd og lod uden protester sin hånd indfange, før hun fulgte fniset op med en lille tænksom grimasse og trak på skuldrene "Som sagt så ved jeg ikke helt om der overhovedet er noget, men det måtte der godt være." hun sukkede tungt "Vi har snakket en del sammen det sidste år. Vi snakker så godt og han har budt mig på kakao og is et par gange, men.." hun mødte stadig tænksom veninden blik "Jeg lægger måske for meget i det hele og jeg ved han har travlt, men jeg kan altså ikke helt slå ham ud af hovedet." hun smilede mildt og satte så kruset fra sig da Kate rejste sig.
Hun lod alligevel villigt sit eget, ret forvirrende emne glide i baggrunden og så med åbenlys nysgerrighed på den anden da hun fortalte om manden på billedet "En rigtig ranch. Det lyder fantastisk. Boede du så der også?" hun kom til at le da hun blev puffet til og vrikkede så drillende med begge øjenbryn, mens hun rakte ud og gengældte det lette puf "Hvorfor er jeg slet ikke i tvivl. Fik du lært at ride?" spørgsmålet var oprigtigt nok, men glimtet i hendes blik gjorde det alligevel lettere tvetydigt. Kort efter fik hun nogenlunde et svar på sit eget spørgsmåls alvorlige del og skar en lille sympatisk grimasse "Jeg ville stadig gerne lære at ride. Både hest og hippogrif. Basta."
Hun så ned i albummet igen og lod blikket glide nysgerrigt over de andre billeder på siderne det var slået op på, indtil Kate talte igen med et nyt spørgsmål "På alle måder mit livs oplevelse. Indtil nu i hvert fald." hun lagde hovedet lidt på sned og det drillende glimt indfandt sig igen "Selvom jeg dog ikke fandt en inder der var villig til at lade mig pille skjorten af ham." hun blev tænksom igen og rynkede brynene lidt "Jeg er glad for mit job, og jeg er glad for at være hjemme i England, men jeg vil også gerne afsted igen snart. Om ikke lige til Indien, så et af alle de andre steder, men måske ikke lige et halvt år den her gang."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 26, 2012 10:12:54 GMT
Kathleen rykkede sig lidt frem i en opfordrende bevægelse, som alt svar hun fik var en bekræftende lyd. Så undslap et halvt opgivende, halvt utålmodigt støn på grænsen til et suk hende, som Juniper gled ud på endnu et sidespor i stedet for at holde sig til sagen og det vigtige nye. "Joonie...!" Mere var heldigvis ikke nødvendigt for at få veninden tilbage til på sporet. Kathleen nippede let til sin the uden at tage øjnene af den anden,, gispende en enkelt gang, som hun brændte sig, men alligevel tog en tår mere. Hun sænkede kruset igen, smilende varmt til den anden. "Han lyder jo til at have snuppet dit sommerfuglenet og indfanget sig en Juniper Fantasticus. Hvor er det vidunderligt!" Hun gav hånden et klem mere, som hun tilføjede med et lille forhåbningsfuldt smil. "Det skulle undre mig, hvis du havde lagt for meget i det. Især efter et helt år! Mon ikke han snart finder en mulighed for et hul til dig at hoppe ind i igen i hans liv?" Hun havde hørt en del om hvordan ministeriet fungerede og var slet ikke i tvivl om at de der vitterlig ville noget også sled for at opnå det. "Umm, jeg startede ud der et halvt års tid som jeg ramte staterne og fik lov at vende tilbage på besøg flere gange. Det er en ret anderledes måde at leve på derovre. Som om der bare er mere tid til alting..." Hun smilede let drømmende, før svaret på hendes lette puf kom ind og fik et bredt grin frem hos hende. Det blik ikke mindre som hun så glimtet i den andens blå øjne eller måden der blev vrikket med øjenbrynene på. "Mmmm, jeg fik det lært og rimelig godt, hvis jeg selv skal sige det..." Hun smilede uskyldigt tilbage, før hun nikkede. "Det skal du! Det er alle de blå mærker værd!" Så lagde hun hovedet på skrå, før hun anklagende løftede en finger og pegede truende på den anden. "Hov! Du svarede aldrig på mit spørgsmål! Jeg vil stadig vide hvordan I mødtes, snyder!" Hun kunne afledes, men ikke for evigt og den historie måtte hun bare have! Turen til Indien gjorde dog alligevel tricket og trak hendes fokus med sig til en verden hun kun selv havde passeret forbi, før hun landede i Laos. Et lille grin under et hævet øjenbryn røg over længden af sofaen, før et lille fnys fulgte. "Det var så heller ikke lige planen det skulle ske for mig. Det.. skete bare..." Hun så kort væk, men kun til Juniper fortsatte med at tale, så fandt hendes mørke øjne af sig selv veninden, mens hun nikkede let. "Måske ikke snart, men bestemt af sted igen. Der er så meget at se derude, så meget at opleve..." Hun så undersøgende på den anden, før hun tilføjede med et skævt smil. "...jeg har stadig min liste... nu med en del punkter streget ud. Er din stadig den samme?"
|
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 27, 2012 16:38:19 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper stoppede midt i sin talestrøm og så et øjeblik tydeligt forvirret på veninden, da hendes eget navn blev ytret i en muntert, advarende tone. Så gik meningen op for hende og hun smilede brødebetynget, for så at finde tilbage på sporet og fnise muntert "Ja, han skulle skamme sig lidt. Jeg har brug for det net." hun rynkede brynene lidt, så opmærksomt på den anden og nikkede så med et lille suk "Jeg krydser stadig fingre.." hun nippede til teen og forsatte så med et skævt smil "..og ben og tæer og arme.." hun rystede lidt på hovedet af sig selv.
Hun lyttede opmærksomt mens Kate fortalte om sit forhold til den amerikanske ranchejer og nikkede sin enighed til de første ord, før hun indskød et hurtigt spørgsmål "Hvor i Staterne havde han den ranch?" hun tav igen for så at grine muntert og se skeptisk på veninden "Er det dig der skal lære mig det så? Mon ikke vi kan finde et par heste et sted." hun vrikkede udfordrende med øjenbrynene og rystede så på hovedet igen, selvom hun egentligt mente forslaget ganske alvorligt.
Hun havde netop løftet kruset igen, da Kate løftede en anklagende finger mod hende selv og kom så til at fnise endnu engang mens hun lod kruset synke ned mod sine lår "Jamen det var ganske udramatisk, Kate.." hun smilede skævt, men varmt og uddybede "Han kom ned på Kedlen en aften ikke så længe før lukketid og vi faldt i snak. Han havde haft lidt af en dag og manglede et øre til at lytte. Det blev så mig." hun trak let på skuldrene og så så konspiratortisk på veninden "Det er alt sammen en del af oplevelsen. Lidt romantik har aldrig skadet nogen, tværtimod." hun smilede og fik et drømmende udtryk i ansigtet mens den anden fortsatte og endte så med at nikke langsomt og stadig let fraværende "Det har jeg. Hvad regner du mig for." hun blev igen helt nærværende og fortsatte "Med adskillige punkter streget ud som du siger, men endnu flere nye føjet på. Så ikke helt den samme, nej."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 28, 2012 12:18:56 GMT
Kathleen så smilende på Juniper til det det gik op for den anden hvorfor hun havde brudt ind med det påfaldende navnebrug og rullede så drillende med øjnene, før hun rakte ud og fangede en småkage mere. Så hævede hun med et stadig skælmsk glimt i øjnene det ene øjenbryn. ”Det lyder da ellers til han har forstået at gøre meget bedre brug af det end du….!” Hun smilede varmt og lod alvoren få overtaget igen uden at ofre smilet på nogen måder for det. ”Også her.” En der havde så synlig effekt på veninden var værd at håbe på som en blivende faktor.
Hun gengældte smilet, før hendes tanker gled over på den anden side af Atlanten og gav hendes øjne en drømmende glød. Den holdt til det naturlige spørgsmål faldt og fik hende hevet tilbage til nyet og her’et. ”I den nordvestlige del af Texas, så vidt jeg husker. Jeg mistede lidt fornemmelsen for statsgrænserne mens jeg boede derovre. De betød ikke noget for indianerne, så de ignorerede deres eksistens mere eller mindre…” Hun sendte den anden et grin, der fortalte at hun helt støttede den tilgang til de lige streger sat på et kort uden tanke for hvem der boede hvor de skar igennem. Så slog hun afværgende hænderne op foran sig, huskende i sidste øjeblik kruset med the og derfor kun helt brugende den ene hånd holdende en småkage. ”Åh nej! Jeg er ikke fit til så meget som at forsøge at lære et føl at komme på benene, som jeg så pænt fik at vide… ingen ride-undervisning herfra hvis du skal overleve oplevelsen helskindet!” Hun blinkede til Joonie og sank tilbage dybere ned i sofaen.
Der nød hun småkagen, mens veninden endelig fik bladet fra munden og sat ord på første så afgørende møde. ”Dramatisk er overvurderet alligevel, men det der med at klikke over et par tilfældige øjenkast og smil – det er da noget helt specielt!” Hun smilede varmt, mærkende sin indre romantiker mere end en smule røre på sig og skubbe sig frem mod overfladen. Hun skubbede bestemt det følelses og tanke-sæt tilbage ned igen. Så nikkede hun samtykkende, mens smilet fik mere kant og ikke så lidt skævhed. ”Kunne ikke være mere enig…” Smilet blev til en dæmpet latter, før hun rystede let på hovedet af sig selv. ”Ja, hvad tænkte jeg lige på ved at stille sådan et spørgsmål….” Så fortsatte hun ufortrødent med nysgerrigheden lysende ud af øjnene. ”Må jeg høre hvad der er kommet på?”
|
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 29, 2012 10:33:33 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper trak på skuldrene med et lille smil der ikke helt lod sig fornægte og blev ved at trække længere op selvom hun forsøgte hårdnakket at holde det lidt nede "Unfair argument.." mumlede hun uden egentligt at give indtryk af den store fortrydelse.
Hun lod sine egne tanker glide og lyttede igen interesseret til veninden med et lille drillende smil lurende i mundvigene "De er også lidt noget pjat når man ser det fra den side, ikke?" spurgte hun retorisk og nippede igen til sin te der efterhånden var en passende temperatur. Så så hun vurderende på den anden "Men du holder kontakt med ham endnu?" fortsatte hun nysgerrigt og uden at lægge skjul på at hun var det før hun lo oplagt og slog misbilligende med tungen "Lyseslukker.." anklagede hun drillende og rystede lidt på hovedet.
Hun lænede sig selv til siden og fangede en småkage mere og trak let på skuldrene, selvom hun alligevel nikkede mens hun tog en bid af kagen, tyggede og sank "Normalvis ville jeg være enig, men drama er nok trods alt mest tiltrækkende når den er fiktiv." hun slog blikket ned mod sofahynden mellem dem med et varmt smil "Men julefesten var dejlig." hun gjorde kål på resten af småkagen uden at løfte blikket "Sir Gawain er en ganske habil danser fandt jeg ud af." hun løftede hovedet og så mildt anklagende på veninden "Du skulle have været med, Kate." hun smilede og skar en lille grimasse "Og det forlanger du jeg kan huske udenad." hun lænede sig ind mod sofaryggen igen "Kina er rykket op på førstepladsen, så meget er sikkert. Nepal og Tibet blev vist føjet på i den forbindelse også."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Mar 11, 2012 20:34:11 GMT
Kathleen lod sit smil udvidde sig til det blev brudt af en fnisen over venindens mumlende svar. Forventningen om fremtidige uddybninger og håb om mere romantik i den andens liv var dog tydelig i hendes blik. Det undte hun fuldt ud Juniper. Det og meget mere. Så nikkede hun samtykkende, mens hun tyggede en bid småkage i sig og sank, før hun hævede et øjenbryn med et skælmsk smil. "Selvfølgelig. Jeg fik brev så sent som i sidste uge fra ham..."
Så lænede hun sig lidt tilbage, forberedende sig på en længere historie følgende hendes eget meget enkle spørgsmål. "Fortæl! Fortæl! Var det sjovt at se folk igen? Eller mest mærkeligt?" Hun fnes ved det næste og slog så en smule undskyldende ud med hænderne. "Ville gerne, men..." Skyggen var tilbage i hendes blik over julen, men forjaget så hurtigt som det var hende muligt og som emnet atter skiftede til et af deres ynglings, der lod dem sludre i længere tid. Theen forsvandt sammen med kagerne uden at de løb tør for ord eller stemmer, men kun tid som solen gik sin gang og gik ned.
CLOSED
|
|
