|
Post by Kathleen Kennith on Feb 10, 2012 10:34:43 GMT
Elkedlen klikkede let, som vandet i den havde nået kogepunktet, kaldende Kathleen til sig, som havde hun ikke allerede stået og våget over den som en anden høg. Nok havde hun taget en del muggler ting til sig, så som elkedlen, komfuret der ikke krævede brænde og kølefryseskabet, gennem de godt og vel fire-et-halvt-år hun havde været på farten og jorden rundt, men tro på deres evne til altid at virke krævede mere end en måned alene med dem i en lejlighed. Fordelene var dog til at tage og føle på, så hun fortrød på ingen måder sit valg af lejlighed i et muggler-kvarter af London tæt ved Diagonalstrædes trykke rammer.
Duften af the bredte sig med det samme i det lille køkken, som hun hældte vandet i thepotten og fik et smil frem på hendes læber ved de minder lige den duft bragte med sig. Nogen dage savnede hun stadig at rejse. I dag var dog ikke en af dem. Hun lod theen trække, mens hun satte krus og kager ind på det lille sofa bord mellem lænestolen og sofaen. Alt var på plads, så nu manglede hun bare Joon. Hun smilede igen let. Det var år siden hun havde set den anden sådan rigtig ud over det tilfældige møde der havde været udløberende til et besøg nu her i dag. En chance for at samle trådene op for de sidste år og med Joon kunne der kun være nok at fortælle.
Hun skævede mod pejsen hun efter lidt overvejelse havde fået tilsluttet susenetværket og derefter mod gangen og hoveddøren. Ikke til at sige hvorfra gæsten ville komme. Med en let skuldertrækning klappede hun en sofapude i form, før hun vendte tilbage til køkkenet for at hente thepotten ind.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 10, 2012 17:36:33 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Solen skinnede for en gangs skyld forårsklart fra en skyfri blå himmel, og selvom det stadig var kold i vejret og der var mulighed for både sne og frost, føltes det tilpas lunt til, at hun havde valgt at tage turen over til sin jævnaldrende veninde og dennes nye lejlighed, til fods og nyde vejret.
På turen gennem den hektiske storby London trods alt var, på alle tider af året og døgnet, sugede hun som altid alle indtryk til sig. På trods af, at hun havde boet i London hele sit liv, blev hun aldrig træt af den. Der var altid noget at se og noget nyt at opleve og hun var stedkendt nok til at finde den adresse hun havde fået, uden de store problemer.
Hun stoppede et øjeblik udenfor den bygning der så ud til at være den rigtige, lagde nakken tilbage og skævede op mod den rigtige etage og tjekkede først da, med navnene ud for døren, fandt det rigtige med et smil og skubbede døren til opgangen op. Trapperne var hurtigt forceret og den rigtige dør fundet og hun løftede den ene hånd og bankede på tre gange, med en spændt, forventningsfuld kriblen i mellemgulvet.
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 10, 2012 20:43:17 GMT
Som Kathleen løftede thepotten fra køkkenbordet og skulle til at vende sig med den mod stuen igen lød den umiskendelige lyd af tre bank på hendes dør. Hendes begyndende smil tog til, mens hun hurtigt slap den varme thepotte igen og gik de få skridt til døren, som hun låste op og åbnede uden tøven. Tøven ville kun give den anden lejlighed til at tromme melodistumper i bankesignaler ind til hende og først startet så ja... Smilet fik fuld varme, som hun så det ganske rigtig var veninden og hun mødte dennes strålende blå øjne.
"Hej! Du fandt det! Håber ikke trappen var for meget, men udsigten på fjerde var så tæt på himlen som jeg kunne komme...." Hun smilede skævt og en lille smule flovt, som den gammelkendte tendens til at plapre løs kom bag på hende og ud over hendes læber. "Men kom ind, Joon, kom ind!" Hun trådte til side og ind mod midten af entreen holdende døren for den anden. Lysten til bare at slynge armene om hende og give hende et knus var der, men årene der var gået og afstanden den havde bragt mellem hende selv og alle andre holdt hende tilbage.
I stedet gav hun døren et skub så den smækkede i med et klik fra låsen og en svag sislen fra den magiforstærkelse hun havde lagt oveni. "Du har som altid perfekt timing. Theen er klar og småkagerne allerede sat frem. De er lidt specielle men håber du kan lide dem..."
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 13, 2012 20:40:49 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper havde halvt løftet hånden igen for at følge sin første indskydelse, og give sig til at banke en bestemt kombination, som på trods af adskillige år, stadig sad fast i baghovedet på hende. Hun nåede dog ikke længere end netop til at løfte hånden, før hun hørte skridt på den anden side af døren der sekundet efter gik op og stillede hende ansigt til ansigt med veninden hun ikke havde set i flere år.
Hendes mundvige trak uproblematisk og uden forbehold op i et bredt, varmt smil der afslørede hele perlerækken af hvide tænder, men hun lagde alligevel bånd på sig selv, for ikke at kaste sig hvinende om halsen på den anden som hendes første indskydelse var, og nikkede i stedet bekræftende "Det var nemt at finde og med alle de kilometer jeg i forvejen går hver dag, så at fjerde intet problem." hun hævede et øjenbryn mens hun gik forbi veninden ind i lejligheden og et øjeblik lod blikket glide åbenlyst nysgerrigt rundt.
Hun vendte sig igen med front til den anden da hun hørte døren klikke bag sig "Det lyder dejligt." hun stod et øjeblik ubeslutsomt og så på den anden og lukkede så afstanden mellem dem i nogle hurtige skridt og trak veninden ind til sig i et varmt kram "Jeg var bange for jeg slet ikke kunne kende dig igen, men du ligner jo dig selv!" halvt lo hun, mens hun vippede lidt fra side til side og så slap den anden igen uden at se det mindste forlegen ud "Og timing plejer ellers ikke at være min stærke side." hun smilede varmt igen "Det er virkelig dejligt at se dig igen, Miss Kitty..."
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 14, 2012 11:14:39 GMT
Kathleen sendte den anden et indforstået smil under et ligeledes hævet øjenbryn, selvom kendte fra personlig erfaring hvor stor forskel det gjorde om skridt blev taget op og ned eller ligefrem og rundt. Med sit job klarede hun det hele og tog trappen hjem uden at miste vejret det mindste – selv med indkøb. ”Den er også bedst i løb og med fire poser!” Hendes øjne glimtede muntert, som hun gjorde plads til at den anden kunne se så meget som muligt af den dørfyldte gang, hvor de to bag hende stod på klem så kun lys slap ud gennem dem, de to til siderne var lukkede og de to foran hende stod åben til stuen og køkkenet.
”Vil du…?” Hun nåede ikke længere, før et par varme arme lukkede sig om hende og trak hende i det knus hun selv havde tøvet med at begynde. Med det opløstes hendes forbehold og hun gengældte det varmt. ”Det er også eoner siden sidst! Breve er bare ikke nok!” Hun trak sig lidt tilbage og lod blikket glide over den anden. ”Dit hår er blevet længere, men ellers så ditto.” Hun grinede og slog ud med hænderne. ”Joon-tid er en fuldt anerkendt tidsregning her! Men smid nu det overtøj, før du smelter ud over mit gulv. Det kræver ikke altid sæbevand ved du nok?” Hun blinkede igen ved den indforståede hentydning til en stak muggler-børne-bøger de havde udvekslet i deres skole-tid.
Hun ventede let trippende på den anden, tog et par skridt mod stuen, før hun stoppede brat op og slog en hånd for panden for at skifte retning til køkkenet i stedet. ”Jeg glemte helt theen ikke selv kan Spektral Transferens. Øjeblik…” Mere tog det heller ikke for hende at vende tilbage med den lysegrønne og varme thepotte i hænderne. ”Sådan! Nogengange ved jeg vitterlig ikke hvor mine tanker er…”
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 14, 2012 15:12:31 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper slog en kort, men munter latter op og skar en lille grimasse "Jeg er doven og nøjedes med anden sal, men jeg klager ikke over min udsigt alligevel." hun mimrede lidt med næsen og så konspiratorisk på den anden "Jeg kunne se det hele da der var Aurorer i Gringotts den anden dag, selvom jeg ikke ved hvorfor de var der." hun så spekulativ ud et øjeblik i sine egne tanker.
Så gav hun slip på tanken igen og lod den flyve væk, mens hun fulgte sin første impuls og gav veninden det kram hun havde haft lyst til at give hende siden hun fik besked om at den anden var hjemme for at blive. Hun klukkede af latter igen uden at slippe lige med det første "Det føles som et halvt liv og så alligevel som lige i går." kommenterede hun selv og trak sig så et skridt tilbage igen med en hovedrysten "Ikke det der ligner." gav hun Kate ret med brevene og rakte så instinktivt op og lukkede fingrene om en kobberfarvet hårlok "Det har været længere." konstaterede hun overflødigt og kom så til at fnise da veninden fortsatte ganske internt "Jeg har stadig mine røde rubin-sko skal du vide. De står hjemme i skabet." gav hun selv igen og blinkede konspiratorisk, mens hun viklede det spraglede tørklæde af halsen og trak den lune poncho over hovedet, for så at hænge begge dele på knagen til formålet.
Hun nåede et par skridt længere ind i lejligheden følgende efter veninden og stoppede så med et spørgende udtryk da hun slog en hånd for panden. Hun grinede igen kort og håvede brynene drillende "Du må opdrage den noget bedre." hun fulgte den anden med blikket og fulgte så rent fysisk efter, da hun viste sig igen med thepotten "Fornødenhedsrummet måske?" drillede hun "Er det ikke der alle forsvundne ting ender før eller siden."
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 15, 2012 13:42:12 GMT
Kathleen smilede tilbage med velkendt drillende glimt i øjnene. ”Jeg så på en på ottende, men…” hun trak let på skuldrene som hun fortsatte med en gysen i stemmen. ”Den der metalboks de kalder en el-e-vat-or den skulle jeg bare ikke leve med!” Hendes interesse skiftede med det samme som Joonie begyndte at mimre med næsen. En ekstremt nuttet ting hun helt havde glemt den anden gjorde og som altid bragte latteren op til overfladen hos hende om hun ville det eller ej. Denne gang fik ordene dog også et øjenbryn i vejret. ”Så de officielle ud?” hun lod hovedet falde let på skrå, mens hun vedblev med at se på den anden.
Smilet blev til et grin, før hun puffede let til den anden og instinktivt selv strøg fingrene gennem håret og det om bag øret. ”Men også kortere. Jeg var selv tæt på at klippe mit af i Australien, men kunne ikke helt få mig selv til det når det kom til stykket.” Hun slap det grinende og blinkede tilbage, før hun slog et smæld med tungen og skævede mod skabet i gangen. ”Har jeg så ikke… men en Tippi har sneget sig ind sammen med en godt brugt lasso…” Hendes kuffert hjem havde været forhekset til at have plads til det hele og lidt til, hvilket også havde været mere end nødvendigt.
Hun ledte vejen ind i stuen med et skævt grin over skulderen og thepotten i et sikkert hold. ”Jeg gør mit bedste! Den bliver ved med at dukker op derinde uden indhold! Meget fusket af den!” En ægte latter fulgte sammen med en hovedrysten, der løsnede hendes hår og fik det frem foran hendes ansigt igen. Noget hun først kunne gøre noget ved som hun havde sat thepotten fra sig på det lille bord foran stol og sofa og ladet sig selv falde ned i det ene hjørne af sofaen. ”Jeg tror bare ikke helt de har indhentet mig endnu, så de flakker nok rundt over Atlanten og leder efter et passende vindpust mod øst….” Hun skænkede roligt op i de to ugle-krus og rakte Joonie det ene.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 15, 2012 18:13:11 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Junipers øjenbryn røg i vejret og hun så vidende på Kathleen der fortsatte "Mugglernes kan umuligt være værre end dem i ministeriet. Har du prøvet dem?" hun gøs for at understrege sin pointe og fortsatte "Jeg har kun prøvet det én gang, men jeg sværger, jeg var søsyg i en uge efter." hun skar en grimasse "Jeg havde det som om samtlige knogler og organer i kroppen på mig var blevet rystet løs og sat tilbage på tilfældige pladser." hun rynkede brynene lidt og genfandt en smule alvor først nikkede, så rystede på hovedet og tilsidst slog opgivende ud med armene, så de gyldne armbånd om hendes ene håndled klirrede svagt "Jeg, ved det ikke. Men den yngste af dem så ret nuttet ud." hun fangede sin egen tungespids mellem fortænderne et øjeblik og smilede lettere flabet.
Hun gik et halvt skridt til siden da hun blev puffet til og satte så et øjeblik sin taske ned på gulvet mens hun firgjorde sig for overtøjet. Hun stoppede med halstørklædet halvt viklet af og så skeptisk på veninden "En tipi? Hvad i alverden vil du med den? De er jo kæmpe-store!" hun skævede mod skabet og fandt så Kate med blikket igen mens hun lagde hovedet lidt på skrå "Hvorfor får jeg en fornemmelse af, at du ikke har brugt den lasso til at fange heste eller kvæg med?" hun hængte sit overtøj op, greb sin taske igen og fulgte så efter ind i stuen.
Hun så sig nysgerrigt rundt et øjeblik, før hun lod sig dumpe ned i den modsatte ende af sofaen og satte sig lidt sidelæns, med det ene ben trukket halvt op at ligge på hynden. Hun slog misbilligende med tungen og så på den formastelige tepotte "Den lyder meget uopdragen!" hun så på Kate og begyndte så selv at le boblende. Hun så afslappet til mens krusene blev fyldt og tog så imod det der blev hende rakt med et varmt smil "Tak." hun løftede kruset lidt og tog en dyb indånding, for så at se spørgende på veninden "Den dufter skønt. Hvad er det for en? Jeg synes den er bekendt, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget bestemt."
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 16, 2012 9:08:56 GMT
”Nej?” Kathleen så spørgende på Joon, men behøvedes ikke komme med yderligere opfordring for den anden til at forsætte. Hun gøs ved beskrivelsen og følte sig mere end heldig at hun havde undgået dem til nu. Ministeriet i sig selv var ikke rigtig et sted hun ønskede at komme, så det lettede lidt hendes nye mål at undgå deres udgave af elevatorer. ”Puha, nej, det lyder bestemt ikke som noget jeg har været udsat for.” Med det hoppede hun gladelig til det mere interessante emne der var kommet op og sendte veninden et skævt, vurderende smil under et på ny hævet øjenbryn. ”Hvor tæt bor du lige på Gringotts? Eller stod teleskopet helt tilfældigvis indstillet på nærobservation?”
Kathleen lod en let latter følge sine ord, som blev i hendes øjne fremefter. ”Det er mit andet hjem og så stor er den nu heller ikke. Jeg tænkte den skulle i brug til sommer, hvis vejret er til en tur ud i det fri. Du ved – med mad over bål, fri nattehimmel til stjernekigning og ro…” Noget drømmende gled ind i hendes stemme, før hun atter måtte le og drillende blinkede til den anden. ”Se det er for mig at vide og dig måske at få at vide en dag…!”
Hun lænede sig tilbage mod sofaens armlæn, trækkende begge ben op på sædet og findende sig til rette i skrædderstilling med kruset støttet mod det ene knæ. Så nikkede hun mod småkagerne. ”Meget! Det er slet ikke til at finde velopdraget køkkenudstyr nu til dags…” Hendes stemme fandt en gammelkonet vranten klang, som hun ikke kunne holde og i stedet måtte lade glide til fordel for at slutte sig til Joonies latter. ”Kinesisk Tempel The. Jeg faldt tilfældigt over det et sted, men kan ikke huske hvor. Ikke Kina dog. Der nåede jeg ikke at gøre holdt…. Kagerne er så lidt et eksperiment med chokolade og lakrids-sirup, men fortæl nu om ham den nuttede!” Hun så forventningsfuldt på den anden ikke selv sikker på hvilken af de nuttede nævnt gennem breve og snak hun selv hentydede til.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 16, 2012 13:41:48 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper rystede på hovedet og uddybede så med op til flere grimasser og måske en smule overdrivelse, mens oplevelsen passerede revy for hendes indre blik "Jeg skal ikke nyde noget igen i hvert fald." hun fnøs muntert og slog påtaget opgivende ud med begge arme igen "Der røg min politiker-drøm. Over en elevator." hun rynkede næsten lidt, lavede trutmund og skulede let til veninden, mens hun tjattede halvhjertet ud efter hendes arm "Lige ved siden af faktisk. To etager over Menageriet. Hvis jeg bare lige læner mig lidt ud af vinduet i stuen.." hun lænede sig lidt frem og endte med at stå på et ben for at visualisere "..så kan jeg se lige ned til trappen derovre."
Hun så skeptisk på Kate og skævede så mod skabet hvor den omtalte tipi formodentligt var "Måske er jeg bare misundelig." hun så med et nyt bredt smil på veninden og trak på skuldrene "Jeg har altid ønsket mig en tipi jeg kunne kalde min egen." hun blinkede drilsk og fnøs så muntert mens hun fulgte efter ind i stuen "Det er så typisk dig, Kate! Du skal altid trække alt det spændende ud så man bliver helt kulret." hun rystede på hovedet, uden at det egentligt var en anklage, men mere en gammel spøg.
Da hun først sad i sofaen overfor veninden med et varmt tekrus mellem hænderne, fik hun igen tanken, at det ikke virkede som om der var gået flere år, snarere kun nogle timer, og hun følte sig et øjeblik hensat til Hogwarts kringelkroge da hun slog en lille fnisende latter op "Dengang jeg var tepotte, der var der gode manerer blandt servicet og velopdragne sukkerskåle!" vrissede hun selv med et snerpet ansigtsudtryk og sprang direkte med på Kates spøg for så at komme til at le igen.
Hun snusede til teen igen og nippede så forsigtigt til den "Den er god.. lige hvad jeg trængte til." hun lænede sig til siden og snuppede en småkage som hun stak mellem fortænderne, mens hun trak også det andet ben op under sig i sofaen og spejlede Kates siddestilling. Så tog hun kagen ud af munden igen og så skeptisk på den "Hvordan finder man på at kombinere chokolade og lakrids?" hun tog en lille forsigtig bid, og så en lidt større da den underligt lydende blanding, alligevel ikke smagte så slemt "Han var bare nuttet. Det jeg kunne se. En af de unge til en forandring og ikke de der gamle alvorlige der har det med at ligne nogen der lige har spist fem citroner." hun gik i stå og hendes øjenbryn skød lidt i vejret "Nu var jeg lige ved at glemme det!" hun satte kruset fra sig igen og stoppede resten af småkagen i munden, mens hun rakte ned efter sin taske og efter et lille øjebliks roden rundt, trak en lille, cremefarvet silkepapirspakke op som hun rakte hen mod veninden "Jeg ved godt vi ikke var på julegaver, men jeg så den her efter du havde skrevet du kom hjem, og så kunne jeg ikke lade være."
Hvad silkepapiret gemte
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 18, 2012 11:46:58 GMT
Kathleen kunne ikke andet end fnise, før hun løftede et sigende øjenbryn over venindens påstand om knuste politiker drømme. Det faldt dog hurtigt som hun måtte rykke sig baglæns for at undvige Joons udslag og fniset blev til et drillende smil i stedet. Den anden havde ikke benægtet kikkertens placering eller brug. "Og følge med i alting som altid! Ej, det er da godt sted at få lejlighed. Centralt og alt muligt!" Hun rakte uden videre ud og lagde en støttende hånd under den andens arm ved balance-nummeret. Ingen grund til at lade gæsten stå på hovedet for at understrege en pointe. Ikke endnu i hvert fald. Hun grinede og vrikkede let med øjenbrynene. "Se det tror jeg næsten du er!" Så sænkede hun stemmen til et mere fortroligt leje. "Men mellem os sagt, så har jeg nu været glad for den kun var til sommerbrug... en god regnskylle efterfulgt af hede og luften i den gik helt i stå..."
Hun grinede igen tilbage, mens hendes øjne spillede muntert. "Men du skal da have noget at se frem til og spekulere over! Vi kan ikke have dit hoved går helt i stå af alle de modige ting du render og laver..." Så knækkede hun helt sammen af grin og måtte løfte thekruset fra knæet for ikke at komme til at ryste indholdet ud over sig selv. Klog af skade havde hun nu kun fyldt dem halvt op i første omgang. Med vejret tilbage og en lidende tone fundet til brug fortsatte hun ufortrødent. "Min kære Mrs. Potts, det var også før det fortryllende pigebarn kom og vendte op og ned på alting ved at bryde forbandelsen..." Hun løftede med en overfin bevægelse kruset til læberne og nippede til indholdet uden at latteren faldt fra hendes blik. Nogen ting ændrede sig bare aldrig.
"Umm..." Hun sænkede kruset igen og lagde hovedet let på skrå forsøgende et øjeblik at se snu ud uden at det helt ville falde på plads for hende. I stedet drejede hun kruset og svarede lidt fåret. "Man tager den forkerte flaske sirup i butikken og tjekker den ikke før brug.... men de smager overraskende godt!" Den første bid havde hun på ingen måde været overbevist om kombinationen men efter den første kage havde hun ikke længere været i tvivl. Så lyste hun op i forventning igen, som Joonie tog bladet for munden og endelig kom med lidt detaljer. Hun nikkede samtykkende. De aurorer hun havde set til nu havde været ældre, forstenede, hvis ikke lige de også var mavesure. Ikke at hun havde set mange eller for nyligt.
Hendes øjenbryn røg i vejret som veninden skiftede emne og satte sig i bevægelse. Nysgerrigt spørgende fulgte hun den andens bevægelser til det blev afløst af lettere genert overraskelse. "Ihh altså, Joonie, det kunne du godt have sagt! Så havde jeg da haft fundet noget...." Hun bed sig i tungen, satte kruset fra sig og tog imod gaven uden flere kommentarer. Hun havde slet ikke skænket julen en tanke, før hun havde stået i entreen hos sine forældre og så der var pyntet op. Der havde gaver heller ikke lige været det der kom først op. Hun åbnede forsigtigt silkepapiret, mens hun alligevel fortsatte. "Jeg havde så lidt glemt det var op til jul jeg kom hjem..." Hun så op fra papiret og smilede en smule tyndt til den anden, før hun så ned igen, fjernede det sidste lag og lyste op i et glædesfyldt smil og lille suk. "Årh hvor er den dejlig!" Hun løftede den op og kastede sig så frem i en spontan omfavnelse af veninden.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 18, 2012 16:49:19 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper nikkede med et tilfredst udtryk "Jeg er også virkelig glad for at bo der." hun puffede til venindens arm et sekund igen og fortsatte "Du skulle være kommet hjem bare lige et halvt år tidligere. Lejligheden lige over min blev ledig der fordi min overbo flyttede sammen med sin kæreste." hun fnøs muntert og rakte så en hånd op over hovedet så højt hun kunne "Han er vildt høj! Jeg så ham i opgangen ind i mellem." oplysningen var egentligt komplet unødvendig, men som altid satte hun ord på sine tanker uden helt at tænke over det. Hun smilede varmt og nikkede til det nydelige mentale billede hun fik malet om tipien i sommerregn og kunne levende forestille sig scenariet.
Hun himlede overdrevent med de blå øjne da hun først sad i sofaen og tjattede ud efter Kate endnu engang, uden at kunne lade være at slippe en lille munter lyd "Derfor behøver du jo ikke gøre det endnu værre, vel! Jeg har nok at gøre med at holde styr på de tanker der allerede er der." hun kom selv til at grine sekundet efter at være sprunget med på venindens spøg og knugede tekruset hårdt mellem fingrene, for ikke at spilde mens hun lo. Hun blev ved at sidde og små-fnise mens Kate kørte hele det meget indforståede scenarie videre og slog så ud med begge arme og et teatralsk, opgivende suk "Det er det jeg altid siger; hvis der er barok, så ring til lægen!" hun spejlede venindens bevægelse og løftede tekruset til læberne, mens hun så på Kate hen over det, med et blik der stadig spillede muntert.
Hun rystede på hovedet med et grin og tog en big mere af småkagen. Så nikkede hun sin enighed "Meget. Måske jeg skulle prøve at vælge sirup med lukkede øjne næste gang og se hvad der kommer ud af det." så kom hun i tanke om hvad der gemte sig i tasken hun havde stillet ved siden af sofaen og satte hurtigt både krus og kage fra sig, mens hun fandt den lille silkepapirspakke frem og rakte den til veninden. Hun trak på skuldrene med et varmt og drillende smil "Men så havde det ikke været nogen overraskelse, vel. Se det som en "Velkommen hjem"- gave mere end en julegave. Så behøver du ikke tænke på at gengælde den." kommenterede hun lettere snusfornuftigt og så spændt til mens den anden åbnede den lille pakke.
Hun lyste op i et bredt smil der blottede hendes hvide tænder over den andens åbenlyse glæde og lænede sig frem med armene bredt ud, for at gengælde krammet uden tøven "Jeg er bare glad for du kan lide den." hun strammede grebet et øjeblik og tilføjede så impulsivt "Og velkommen hjem for alvor."
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 19, 2012 11:01:41 GMT
Kathleen lyttede interesseret, opgivende hurtigt at springe ind med et svar som Joonie fortsatte videre til at illustrere højden på den unavngivne fyr og derved tankemæssigt være langt videre end det første sagt. Intet nyt der heller. Hun slog et lille smæld med tungen og så imponeret på den anden. "Wauw! Det er højt! Han må have slået hovedet en del på de trapper!" Var opgangen bare tilnærmelsesvis så lavloftet som så mange andre af bygningerne i diagonalstrædet ville en af den højde støde imod jævnligt.
Hun grinede igen og forsøgte med mindre held at undvige det indkommende slag i sofaen, som veninden tjattede ud efter hende. Så lagde hun hovedet på skrå og sendte den rødhårede et vidende smil. "Men du ser så sød ud når du jager tanker rundt over det hele og spekulationerne der kommer ud af det er helt ubeskriveligt underholdende! Hvorfor skulle jeg ikke støtte det?" Så gled en snert af alvor ind i hendes udtryk uden at hun rettede ansigtet op. "Er der nogle særligt løbske tanker derinde for tiden?" Det var ikke til at se på den sprudlende overflade og slet ikke som latteren overvandt dem begge. Med Joonies næsten kommentar opgav Kathleen andet end bare at grine og ryste svagt på hovedet. Det stilnede langsomt af og hivende vejret dybt ind, holdende og lade det slippe langsomt ud, givende hende lidt ro tilbage fik hun frem. "Hvor har jeg savnet at grine med dig, Joonie!" Det var længe siden hun havde grinet helt igennem uden forbehold eller tilbageholdenhed.
"Jeg stiller mig gerne til rådighed til smagningen!" Hun smilede forventningsfuldt, vidende den anden var så flyvsk i et køkken som alle andre steder. Det passede fint i trit med det at hun havde en overraskelse med der kunne gives i flere anledninger. "Nej, det er selvfølgelig lige det... men uhhhh!" Hun lod krammet trække lidt ud, sugende fornemmelsen til sig og gemmende den væk. "Den er dejlig." Hun trak sig tilbage igen og smilede varmt til den anden, mens hun hang halskæden om halsen over den anden og fangede sit krus igen. "Tak igen - det er dejligt at være hjemme - også selvom det er lidt underligt..."
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Feb 19, 2012 15:25:12 GMT
_________________________________
Friendship increases in visiting [/font] but in visiting them seldom[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Kathleen Kennith ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper himlede med øjnene og fnøs fornærmet mens hun løftede kruset og nippede til den varme te igen før hun svarede Kate "Mit sommerfuglenet er gået i stykker sidste sommer. Tanker er så besværlige at fange uden." hun nikkede bestemt og bed så ned omkring sin underlæbe i et forsøg på at kvæle et forrædderisk smil i opløbet ved spørgsmålet der fulgte næst "Måske.." vævede hun hemmelighedsfuldt mens hun trak på skuldrene, men ikke umiddelbart uddybede mere, selvom et nydeligt mentalt billede af varme, grå øjne og karotte-farvet hår dukkede op for hendes indre blik.
Det gled dog igen i baggrunden da det i stedet blev dominerende at forsøge ikke at knække komplet af grin i sofaen. Det lykkedes dog ikke særlig godt og hun endte lænet sidelæns ind mod sofaryggen med den ene hånd for munden og de blå øjne spillende tydeligt af indestængt latter mens hun langsomt fik kontrol over sine mavemuskler igen. Hun smilede varmt over venindens ord og gengældte smilet uden forbehold "I lige måde, Katie."
Hun nikkede bestemt og smilede varmt endnu en gang "Jeg håbede også du ville komme forbi snarest muligt. Jeg har nogle flasker vin jeg har gemt til en særlig lejlighed." hendes smil nåede næsten fra øre til øre over den positive reaktion på den lille gave hun havde haft med og hun gengældte villigt det kram hun fik og knugede veninden ind til sig "Så passer den til dig." slog hun skråsikkert fast og sank så tilbage mod armlænet igen mens hun betragtede Kate tage halskæden på "Mon ikke det bare er tilvænning?" hun rakte ud efter tekruset igen "Jeg havde det på samme måde da jeg kom hjem fra Indien, og det var endda kun lige et halvt år jeg var væk."
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Feb 19, 2012 17:27:31 GMT
Kathleen skjulte sit vedvarende smil bag sit krus, skønt et øjenbryn blev hævet muntert og hendes mørke øjne ikke lod nogen tvivl være om at smilet var der eller at hun morede sig. Så sippede hun hurtigt til den varme væske, før hun sænkede kruset for endnu engang at hvile det let mod sit knæ og så forstående på veninden. "Åh! Det er jo frygteligt! Vi må finde dig et nyt så hurtigt som muligt!" Hun smilede og mærkede det blive større som den anden hemmelighedsfuldt og en smule atypisk holdt noget tilbage. Begge hendes hænder lukkede sig om kruset, mens hun lænede sig lidt frem i sofaen og vippede ansigtet op til lige igen. "Men dog.... var det en tøven jeg fik der...!" Hendes tone var blevet silkeblød, som hun betragtede den anden forventningsfuldt. "Kom nu! Du kan ikke bare klappe i som en perlemusling! Er det ham du hintede om i dit brev engang? Og så ikke nævnte igen? Så ulig dig altså...!"
Hun smilede stort og nikkede så med overbevisning. "Meget gerne! Så kan jeg også se hvordan du bor. Dine beskrivelser har været levende, men der er nu intet som at se det selv...." Hun så strålende på den anden, før hun for anden gang den dag vendte øjne af sig selv for sine manglende evner for at holde fokus med hvad der foregik omkring hende. "... og den del sprang vi da så let og elefant henover her. Vil du have den store tur eller skal vi tage den som del af afgang? Det meste er stadig 'hvad lige kunne findes' møbler, men lidt maling, andre puder og gardiner..." Hun tonede ud og smilede skævt til den anden. Aldrig havde hun troet der var så meget at finde styr på ved et lejlighedskøb, som der havde vist sig at være og hun var ikke sikker på hun havde opdaget alt endnu.
"Og dig..." Hun holdt den lidt ud fra brystet et øjeblik og bare så på den med et varmt smil, før hun hoppede videre til det næste emne og faldt hen i en kort tavshed før hun svarede. "Det tror jeg... det virker så... endeligt? Som når en del af ens liv er ovre og ikke kan være mere...." Hun smilede skævt, reflekterende svagt over om det var lidt det sammen hun havde følt, da hun forlod Hogwarts. Nævnelsen af Joonies rejse var en kærkommen distraktion. "Ja det er lidt det ikke? Hvordan var Indien? Du skrev lidt, men..." Hun stoppede og sendte den anden et delvist undskyldende og delvist indforstået blik. "...jeg var lidt optaget af en sød cowboy, da jeg fik din ugle..."
|
|