Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 1, 2012 23:18:37 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric nikkede mens han roligt lagde armene omkring sin kæreste og var ganske tilfreds med at have hende der "Det gjorde vi, og jeg er ikke stolt af ret meget af det." han så stadig alvorligt på hende og fortsatte så, mens hans skuldre faldt lidt fra den let anspændte position, han ikke helt havde været klar over de var havnet i.
Hans ene hånd greb fat om den andens håndled, mens den anden lå fladt mod hendes ryg mens han lavmælt begyndte at forklare sig, eller i hvert fald prøvede på det og tav så for at lade hende indskyde sin egen mening. Han mødte hendes blik uden forbehold eller noget glimt af den udprægede defensive attitude der havde præget det hele, sidst de havde talt om samme emne, og fast besluttet på, at den heller ikke skulle frem denne gang. Hendes indledende ord fik et lille smil frem på hans læber og han nikkede uden at afbryde og lyttede blot, selvom han måske alligevel ikke var komplet enig i, at det kun var hendes problem.
Ubevidst trak han hende lidt tættere på da hendes hånd landede mod hans bryst og han bekræftede hendes ord med et lille nik. Han sagde dog stadig ikke noget før hun tav for alvor "Jeg har ikke lyst til at forlade dig, Carrie, tro mig, men.." han rynkede panden og vidste ikke ikke helt hvordan han skulle argumentere for, hvorfor det så var lige det han stod for at gøre om et par måneder alligevel. I stedet for at blive ved at trampe rundt i det og frustrere både sig selv og hende skiftede han taktik "Det har aldrig været meningen det skal være permanent og det bliver det heller ikke. Nogle år endnu måske og så kan jeg blive herhjemme permanent." han smilede forsøgsvis og tilføjede så "Og der går mindst et år i mellem. Som oftest længere end det." om hans forsikringer reelt gjorde nogen forskel var han ikke sikker på, men at han selv følte sig mere splittet omkring at skulle afsted denne gang, var ikke noget han lagde skjul på.
Han sukkede tungt og lod så et lille smil indfinde sig igen mens han fortsatte og lod det noget alvorligere emne hænge for en stund "Det er derhenad i hvert fald. Når ret skal være ret, så kunne jeg heller ikke se dig gøre det, men forskellen er nok netop også, at du aldrig har kendt et liv uden magi." han rynkede brynene lidt igen mens han fortsatte "Men det har jeg, og det er ikke bare lige sådan at glemme hvad man lærte de første 11 år af sit liv. Jeg mener.." han skar en lille grimasse "Jeg har ikke lyst til at glemme det. Det er en lige så stor del af mit liv og den jeg er, som magien er. Det tager mig ikke længere tid fx at rydde af bordet med håndkraft som med magi." fortsatte han og brugte et helt friskt eksempel "Telefonen.. er den nemmeste måde for mig at komme i kontakt med min familie." et svagt drillende glimt sneg sig ind i hans blik "Kunne du måske se mig sende en ugle til Alice og lade hende skulle stå og forklare Emmeline hvorfor hendes retarderede storebror sendte breve med en ugle og ikke brugte postvæsnet som alle andre normale mennesker?"
Alvoren indfandt sig igen og han sukkede let "Tro mig, det har været fjorten års balancegang det her, mellem to verdener og hemmeligheder der til stadighed skal bevares." han så en smule frustreret ud "Jeg føler mig som outsideren i min egen familie og der vil nok altid være en del af mit liv, som jeg ikke kan dele med mine onkler og tanter.. fætre, kusiner.." hans blik flakkede kort mellem hendes øjne mens det gik op for ham, at han aldrig rigtigt havde nævnt lige disse tanker for nogen "I din familie var det normen. Der er ingen der ville se uforstående på dig. I min.." han gik i stå og skar en lille grimasse igen "Det er svært nok at skulle prøve at forklare den der skole i Skotland som jeg skulle på, selvom ingen af de andre skulle, så ja, det har nok været en af grundene til jeg valgte mit job som jeg gjorde. Kunne du se min moster i hovedet hvis jeg skulle prøve at forklare hende jeg.. trænede trolde for en bank fyldt af nisser?" han smilede skævt og tav så helt og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 2, 2012 13:37:00 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fangede sin underlæbe mellem tænderne igen, som Eric tog ordet. Hun rystede en anelse på hovedet, men afbrød ham ikke, selvom det lå lige på tungen, at hun godt vidste, at han ikke havde lyst til at forlade hende. Det var en af de få ting hun tog for givet, meget modsat det han fortsatte med. Begge hendes øjenbryn røg en anelse op og hun sænkede blikket overvejende til sin egen hånd, der stadig lå imod hans brystkasse. Som den var kunne hun svagt fornemme hans hjerteslag og der var noget åndssvagt beroligende i det.
Hun rynkede panden og nikkede lidt, før hun atter så op, med en klar fornemmelse af, at han ikke var færdig med at tale endnu. Selv lyttede hun opmærksomt, uden at afbryde. Rynkerne på hendes pande voksede og forsvandt, men hun sagde ikke noget, før han tav. Et svagt smil hvilede på hendes læber, som hun rømmede sig lavmælt og rystede på hovedet. ”Men det var jo ikke derfor du valgte det, Eric. Du ville altid kunne lyve dig ud af den slags, præcis som min familie gjorde dengang din var lige så uvidende om magi som det resterende muggler-samfund...” Hun tog en dyb indånding og fortsatte. ”Jeg kan nu godt forstå det, tror jeg.” Hendes fingre strøg forsigtigt over stoffet på hans t-shirt, uden at hun slap ham med blikket. ”Men... Du er ingen outsider. Du er bare speciel. Jeg kan i hvert fald ret godt lide dig.” Et vagt smil hev lidt i hendes mundvige, før hun lod sin hånd falde med et lavmælt suk. ”Det hele er ikke så simpelt, som det var engang, vel?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 2, 2012 14:29:06 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric følte sig beroliget af Carries hånd mod sit bryst mere end han helt ville være ved, men den varme følelse der langsomt, men sikkert gennem både hans sweater og t-shirt og blev mærkbar mens han talte og uden helt at have planlagt det, bevægede sig ud i et længere forsøg på at forklare sig selv i forhold til begge de verdener han stod med et ben i.
Da han endelig tav igen var det med blikket hvilende på hendes ansigt og en udtalt rynke mellem brynene. Han gengældte momentært hendes svage smil blot for så at skære en lille grimasse og slå blikket ned "Nej, jeg valgte det fordi det var det jeg ville og stadig vil." han sukkede tungt og slap hende med den ene hånd, blot for i stedet at lægge den over hendes på sit bryst og give den et lille klem før han så op igen "Det ville jeg måske, men jeg hader at lyve, Carrie. Det kan ind i mellem krepere mig at jeg er nødt til at gøre det." han så lettere sammenbidt på hende et øjeblik og slog så brødebetynget blikket ned, løftede hendes hånd lidt og plantede et flygtigt kys på den før han lod sin egen hånd vende tilbage til den anden bag hendes ryg "Undskyld.." mumlede han og lænede sig impulsivt frem og gemte ansigtet mellem hendes skulder og hals.
Han blev siddende lige sådan mens hun fortsatte og løftede så alligevel hovedet igen med et lille suk og så på hende med et mat smil "Så er det heldigt jeg også ret godt kan lide dig, er det ikke?" han strakte halsen lidt og plantede et flygtigt kys på hendes læber og rystede så langsomt på hovedet "Nej, desværre.." han skar en lille grimasse "Jeg tror det kommer med at blive voksen." han var stille lidt og bare så på hende før han fortsatte "Jeg elsker mit liv, det hele af det. Mit job, min familie og dig, Carrie. Nogengange kan jeg bare ikke lade være at tænke på om det ville være nemmere hvis jeg ikke havde fået den gave. Eller hvis vi ikke var tvunget til at holde det hemmeligt for resten af verden."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 2, 2012 15:59:56 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie smilede vagt, som Eric lagde sin hånd over hendes og nikkede lidt til hans ord. Øjeblikket efter fandt en alvorlig rynke tilbage i hendes pande, men den blev lettere udglattet, som han plantede et kys på hendes håndryg. Hun sænkede blikket i et øjeblik og tog en dyb indånding. ”Det er okay,” svarede hun lavmælt, imens også hun lod sin nu frie hånd finde om til den anden på hans ryg og strøg den let henover stoffet på hans trøje.
Hun gentog sig selv en enkelt gang og besvarede Erics smil, da han løftede hovedet. Der sad et svar klar på hendes tungespids, men det kom ikke frem, før han havde lænet sig frem og plantet et enkelt kys på hendes læber. Et kort sekund efter var hendes øjne lukkede, men så åbnede hun dem igen og trak en anelse på skuldrene. ”Det kunne se sådan ud,” konstaterede hun unødvendigt, før han fortsatte.
Hun så alvorligt på ham i et langt øjeblik efter at han tav og rystede så lidt på hovedet. ”Det må aldrig ske.” Hun gentog sin handling og slap ham med begge arme, tæt på at trække sig væk fra ham, ovenpå en så farlig udtalelse. ”Og du må ikke sige den slags. Virkelig, Eric. Dekretet om hemmeligholdelse er nærmest helligt, det ved du.” Hendes blik var advarende, som hun tog et minimalt skridt bagud.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 2, 2012 16:37:56 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric smilede svagt ind mod Carries hals og lukkede øjnene med et lille, lydløst suk og slappede af med hendes duft i næseborene et øjeblik, før han igen løftede hovedet og mødte hendes blik. Han smilede svagt igen, men med tydelig varme, efter at have plantet et overfladisk kys på hendes læber og gav hende et lille klem over det åbenlyse svar.
Som han fortsatte gjorde han det halvt i mild frustration og uden helt at tænke over hvad han sagde, selvom det dog ikke var milevidt fra tanker han havde gjort sig flere gange over årene. Alligevel så han undrende på hende som hun slap ham og sukkede så dybt da meningen dæmrede for ham "Og det gør det heller ikke." han slækkede grebet om hende lidt, uden dog at slippe hende, men også uden at forhindre hende i at trække sig længere væk "Ja, det ved jeg og jeg har ikke tænkt mig at springe ud med en Pinkstones-fane i det her liv, men det forhindrer mig ikke at tænke hvordan det måske kunne være." han så alvorligt på hende mens han fortsatte "Jeg forstår godt nødvendigheden i dekretet og jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved det. Jeg har aldrig brudt det og jeg kommer heller aldrig til det." han rynkede panden lidt mere "Men i en utopisk verden ville det ikke være nødvendigt og vi kunne alle sammen leve uden den slags hemmelighedskræmmeri." han gjorde en kort pause uden at slippe hende med blikket "Anse emnet for lukket. Det var heller ikke det vi talte om." han smilede svagt og slog blikket ned igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 2, 2012 22:15:29 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie tog endnu et skridt væk fra Eric og rystede på hovedet. Hun så på ham med påtrængende alvor og krydsede armene over hinanden, uden at føle sig videre beroliget af hans forklaring. Det emne han rørte ved var forbudt, tabu og det var næsten fysisk ubehageligt at beskæftige sig med, alene fordi hun vidste at det var så farligt og fordi hun altid havde lært, at det var noget man ikke satte spørgsmålstegn ved.
Endnu et skridt længere væk fra Eric var hendes pande præget af flere rynker og hun undlod at besvare det smil han sendte hende. Hun rystede langsomt på hovedet igen og klarede halsen. ”Nej, det var ikke det vi talte om.” Hendes arme faldt igen, men hun var tydeligvis stadig anspændt. ”Og vi skal aldrig tale om det igen for andet end at fordømme de, der tillader sig at tro, at offentliggørelse er en mulighed, okay?” Hun hævede begge øjenbryn og så afventende på ham, tydeligt nervøs og ukomfortabel i situationen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 3, 2012 10:07:51 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Erics panderynker blev kun mere udtalte som han var nødt til at slippe Carrie helt fordi hun gik endnu et skridt baglæns. Han betragtede hende med svag undren og forstod ikke helt den voldsomme reaktion på et emne det for ham var helt naturligt at gruble over fra tid til anden.
Han lod armene falde og lukkede fingrene om kanten på spisebordet mens han tog en dyb indånding da hun fortsatte. Emnet var et han selv havde tænkt over og stillet spørgsmålstegn ved mange gange over årene. Lige fra nødvendigheden i hemmeligholdelsen til manglen på demokrati i selve ministeriet. At der var ligeså mange ting i mugglerverdenen han gjorde det samme ved, kom ligeså naturligt og han havde svært ved at forstå, at man bare kunne acceptere en beslutning betingelsesløst.
Han kunne uden problemer være fortsat med at argumentere på emnet, og adskillige kommentarer om ytringsfrihed lå allerede på hans tunge. De kom dog aldrig længere end der til. Et nyt skænderi havde ikkeværet planen og han endte med at skubbe sig fra fra bordkanten med et lille suk "Emnet var lukket for to minutter siden." han åbnede munden igen for at fortsætte og slå fast at han ikke fordømte nogen for at tænke, men lukkede den så igen, nogenlunde sikker på hvilken reaktion den konstatering ville frembring. I stedet satte han igang mod køkkenet igen og stoppede et kort øjeblik ved siden af hende for at plante et flygtigt kys mod hendes tinding med et "Lukket og slukket." han lavede en sigende bevægelse ud for sine læber, smed en imaginær nøgle væk og gik så om for at klare den sidste oprydning efter aftensmaden.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 3, 2012 21:07:20 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie var lidt for fanget af det farlige emne og af at tage afstand fra det, til at registrere, at Eric egentlig havde ladet det falde. Hun havde et instinktivt behov for at høre ham erklære sig enig med hende og rynket kun panden yderligere, med et forvirret blik, da han skubbede sig fri af bordkanten med et suk. Det var lige før at hun gentog sig selv, da han kom hende i forkøbet med sin udtalelse og hun klappede munden i igen, før hun nikkede en enkelt gang og tog endnu et skridt tilbage, uden at slippe ham med blikket.
Det kys han plantede på hendes pande fik en smule af den åbenlyse bekymring til at forsvinde, men hun var stadig anspændt, som han gik ud i køkkenet. Selv blev hun stående hvor hun var i et par øjeblikke, før hun drejede om på hælen og gik direkte ud på badeværelset. Hun burde selvfølgelig hjælpe med den resterende oprydning, men i stedet tog hun sig selv et par påkrævede øjeblikke og standsede foran håndvasken inden hun gik ud igen. Hun lagde en hånd på hver side af den, så ind i spejlet og tog en dyb indånding, før hun pjaskede lidt vand i hovedet på sig selv, tørrede det af i håndklædet igen og nøje fjernede rester af makeup under sine øjne med et lille stykke vat.
Da hun atter trådte ud i stuen, fandt hendes blik ham hurtigt ovre i sofaen. Det trak en anelse i hendes mundvige, før hun krydsede afstanden og dumpede ned ved siden af ham, uden at skænke det han havde foran sig den store opmærksomhed. ”Eric?” Hun søgte hans blik, før hun fortsatte. ”Det var dig, der ville tale. Hvis jeg skal lære at acceptere dit valg... Virkelig acceptere det, så må du også give plads for at jeg har meninger, som du måske ikke bryder dig om. Det ville potentielt være at skyde min politiske karriere i sænk, hvis det du lige nævnte kom videre end mellem os. Glem lycantropi og mugglerkarriere – det der er langt farligere og du bliver nødt til at love mig, at du ikke snakker om det med andre.” Hendes blik var alvorligt, men bar denne gang mere karakter af en bøn end en befaling.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 3, 2012 22:33:14 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric kastede et hurtigt blik efter Carrie da hun forlod stuen og fik et øjeblik en tænksom rynke i panden, sammen med et let sammenbidt udtryk. Det var ikke fordi han med fuldt overlæg ville provokere, men lige når de nåede til punkter som det de lige var ramlet ind på, blev det lysende klart for ham, hvor stor forskel der var på den måde de var vokset op og deres tilgang til den, eller de, verdener de kom i.
Han ryddede hurtigt op i køkkenet og gik så mod sofaen mens han på vejen greb den stak papirer med praktiske oplysninger forud for sin udsending, som han havde fået samme dag og satte sig i sofaen hvor han koncentreret begyndte at gå de mange oplysninger igennem. Han nåede dog ikke at læse mere end en halv side, før Carrie kom ind igen og kort efter dumpede ned ved siden af ham.
Han læste hurtigt det afsnit han var i gang med færdigt mens han gav hende et lavmælt "Mhmm.." som svar på at han havde både set og hørt hende og lænede sig så frem for at lægge papirerne fra sig på sofabordet hvor de endte med et kort over Afrika liggende opad. Han lænede sig tilbage igen og drejede lidt i overkroppen så han kunne se hende i øjnene mens hun talte og gav hende sin fulde opmærksomhed uden at afbryde.
Mens hun talte formede en rynke sig igen mellem hans øjenbryn, men han lod hende tale ud og sad så selv og grublede over hendes ord nogle lange øjeblikke. Så sukkede han dybt mens han rakte ud med armen nærmest hende, lagde den omkring hendes skuldre og trak hende lidt ind mod sig selv for at kunne plante et forsikrende kys på hendes pande "Du har mit ord.." han trak sig lidt tilbage igen for at møde hendes blik og se alvorligt på hende "Undskyld jeg bragte det op. Jeg ved det er en utopi, men derfor har jeg haft tanken alligevel. Det var det eneste jeg sagde." han tav igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 4, 2012 11:59:09 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie så indtrængende på Eric, imens hun talte. Hendes pande var rynket, da hun afsluttede og blikket fæstnet opmærksomt på ham, for at aflure om han havde tænkt sig at slå hendes bekymring hen igen eller rent faktisk tage hende alvorligt. Som han trak hende ind imod sig selv og plantede endnu et kys på hendes pande, lukkede hun i et øjeblik øjnene. Det var dog først da han talte, at hun følte sig reelt beroliget.
Hun nikkede langsomt, tog en dyb indånding og slap et suk, imens hendes skuldre faldt lidt, fra deres anspændte position. ”Okay.” Et ikke helt overbevisende smil trak op i hendes mundvige. ”Godt.” Hun klarede halsen, drejede hovedet og bøjede sig lidt frem, for at kunne placere et kys på hans kind. ”Jeg stoler på dig,” bemærkede hun. ”Hvordan skulle jeg kunne lade være?” Da hun så på ham igen var antydningen af et mere ægte smil på hendes læber og hun rakte sin ene hånd op for at stryge den kort hen over hans skægstubbe. ”Du har aldrig givet mig grund til andet. Vi er rivende uenige, men måske er det meget sundt, trods alt?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 4, 2012 14:17:35 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric blev roligt siddende mens han lod Carrie tale ud og reagerede ligeså roligt da hun tav og han selv tog til orde. Hans løfte var alvorligt ment, selvom en del af ham ønskede at han også kunne tale med hende om lige det emne. Han lod armen blive liggende omkring hende og trak sig kun lige nok væk til at møde hendes blik. Et svagt smil trak lidt op i hans mundvige ved hendes første reaktion og han nikkede bekræftende da hun fulgte op med endnu et ord.
Han gav hende et hurtigt klem da hun plantede et kys på hans kind og rynkede brynene svagt "Det håber jeg da.." kommenterede han stille og så søgende på hende, stadig med svag undren over den tilsyneladende spontane udtalelse. Rynken mellem hans bryn glattedes dog ud da hun rakte op og strøg hans kind "Lige der vælger jeg at være enig med dig." han bøjede hovedet til siden og lod det hvile mod hendes med et lille smil "Hvis vi var enige om alt ville det blive lidt kedeligt i længden. Ville det ikke?" han gav hende endnu et klem og var nogle øjeblikke tilfreds med bare at sidde sådan.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 5, 2012 11:37:09 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie lukkede øjnene kortvarigt, som Eric hvilede hovedet imod hendes. Hun smilede vagt, ganske tilfreds med at sidde hvor hun gjorde. ”Mmh,” bekræftede hun dæmpet, før hun slog øjnene op igen og så ud i luften. ”Du er ret besværligt, men så længe det er kampene værd i sidste ende, så kan det være, at det er okay.” Hun drejede hovedet for at se på ham igen med et lille smil og et svagt, drillende glimt i de mørke øjne.
Efter et øjebliks tøven lænede hun sig frem igen, denne gang for at plante et enkelt, blidt kys på hans læber. Da hun trak hovedet tilbage igen var hendes blik alvorligt og en lille rynke voksede frem på hendes pande igen, imens hun betragtede ham. ”Du kommer hjem til mig igen, ikke?” Spørgsmålet kom i et forsigtigt, dæmpet tonefald og selvom hun godt vidste, at det var et tåbeligt et af slagsen – og et han ikke for alvor kunne svare på – så havde hun alligevel brug for at bilde sig selv ind, at hans forsikring var alt, der var nødvendigt. Hun så søgende på ham og bed lidt ned i sin underlæbe, imens hun mærkede sit blik flakke.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 5, 2012 12:30:20 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric smilede skævt, men med betydelig varme ned mod Carries hår og gav hende et lille drillende klem "Så er jeg i det mindste ikke alene om at være besværlig." han løftede hovedet og mødte hendes blik med et varmt glimt i sine egne. Så gled de i for en kort bemærkning da hun lænede sig frem og alt for kort lod sine læber møde hans.
Han besvarede hendes alvorlige blik, uden at varmen forsvandt og nikkede let mens han løftede den frie hånd og lagde den mod hendes kind "Du er min grund til at komme hjem igen, Carriebugs." han smilede svagt og strøg tommelfingeren over hendes kind og valgte at svare hende på den måde, i stedet for at love hende noget han umuligt ville kunne holde. Han lænede sig frem og lod dvælende sine læber måde hendes, mens hans hånd gled fra hendes kind om bag hendes nakke.
Han havde ikke ligefrem travlt da han trak sig tilbage igen, men smilede varmt og strøg fingerspidserne blidt over hendes nakke "Hvor lidt jeg end har lyst til at give slip på dig ligenu, så er jeg nødt til at få læst det der inden i morgen." han skar en lille ærgerlig grimasse og lod hånden falde efter at have givet hendes nakke et lille klem og skævede til papirerne han havde efterladt på sofabordet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 5, 2012 14:41:31 GMT
Stand my ground, I won't give inNo more denying, I've got to face itTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fnøs muntert og smilede skævt af Erics ord. Hun svarede ham ikke, men mødte blot hans blik med tydeligt drilleri i sit eget og krydsede den korte afstand for et enkelt, kortvarigt kys. Der var varme i det mørkebrune, da hun trak sig væk igen, men også bekymring og alvor. Efter et kort øjeblik satte hun ord på netop selvsamme og hun smilede vagt, som han lagde sin hånd imod hendes kind.
Hun løftede sin egen og lagde den ovenpå hans, nikkende en anelse til hans ord. ”Godt,” svarede hun ham dæmpet, før hendes øjne faldt i og hendes hånd i stedet fandt hans hals. Hun åbnede dem kun langsomt igen, da han trak hovedet væk og tog en dyb indånding, kun svagt utilfreds. ”Mmh.” Atter engang sendte hun ham et smil, inden hun klarede halsen lidt. ”Arbejde før fornøjelse.” Hun slap ham helt, inden hun fiskede sin tryllestav frem, slog et lille slag med den og fokuserede på den historiebog, som vidste lå inde på kontoret. Et dæmpet, kommanderende ”accio” fulgte lige efter.
Ikke fem sekunder senere kom bogen susende igennem døråbningen og Carrie greb den med tilfredshed. ”Jeg går ikke ud fra at du har noget imod mit selskab imens?” Hun kastede et enkelt blik i Erics retning med let hævede øjenbryn, før hun vrikkede begge sine fødder fri at hjemmeskoene, løftede sine ben og svang dem hen over hans med stor selvfølgelighed. Veltilpas arrangerede hun den tykke bog ordentligt foran sig, før hun slog op hvor bogmærket sad.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 5, 2012 15:36:38 GMT
I can't do anythinguntil I see you home tonightI wanna be back in your arms- - - - - - - - - - -Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here Eric fastholdt Carries blik mens han svarede på hendes spørgsmål og mente sit eget svar ganske oprigtigt. Selvfølgelig var der andre faktorer end hende at komme hjem til, men siden sidste gang han havde været udsendt, var hun uden mindste tvivl gledet stille og roligt ind på førstepladsen uden at han havde den mindste beklagelse over det.
Han blev siddende lidt efter at have indkrævet et ømt kys og strøg fingrene over hendes nakke endnu engang uden helt at tænke over det. Han smilede svagt over hendes lille konstatering der var meget typisk hende og trak så selv begge hænder til sig igen. Han lænede sig frem og greb igen stakken af papirer på sofabordet og lænede sig tilbage med en let hovedrysten som hendes bog kom svævende ind i stuen og blev grebet "Ikke det fjerneste.." konstaterede han og lænede sig tilbage.
Han holdt armene løftet mens hun lagde benene over hans og sænkede dem så, og lod begge underarme hvile mod hendes skinneben. Han holdt papirerne med den ene hånd, mens den anden strøg blidt over hendes ben i små usammenhængende mønstre og genoptog læsningen afde mange praktiske oplysninger og detaljer der gik forud for hans tur til Afrika. Han tillod sig selv at nyde det simple i at kombinere arbejde med fornøjelse og smilede for sig selv ved tanken uden at sætte ord på den.
C L O S E D
|
|