Your fight is my fight

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie gabte på sin vej fra elevatorerne i ministeriet til det område, hvor hun i ren vane transfererede sig væk med en skarp lyd. Hun dukkede op på trappeafsatsen foran lejligheden i Diagonalstræde og svajede en anelse, før hun tog prøvende i døren, konstaterede at den ikke var låst og øjeblikket efter trådte ind. ”Eric?” En duft af mad fortalte hende hvor han var før hans stemme gjorde og hun måtte smile en anelse for sig selv, alene over det faktum at han var hjemme.

Så snart skoene var smidt gik hun direkte ud i køkkenet, uden at standse i stuen. Hun fortsatte imod ham, uden at tage sig af hvad han var i gang med og påkrævede sig temmelig egoistisk et kram, der i sig selv talte højt om den alt for dramatiske weekend de lige havde overstået. Hans duft omringede hende i et par få og alt for korte sekunder, før hun rømmede sig lavmælt og slap ham igen. ”Hej...” Et mat smil hev en anelse i hendes mundvige, som hun så op på ham. ”Undskyld jeg kommer så sent, jeg kunne ikke slippe fri af Cadwalladers plapren...”

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Eric stoppede sin sædvanlige fløjten da han, selv gennem den musik der strømmede ud af radioen, hørte døren ude i gangen gå op. Helt per automatik trak hans mundvige op i et lille smil allerede før Carries stemme nåede ind til ham "Mhmm.." brummede han højt og fulgte det op med et "Herude.." før han stak et stykke udskåret peberfrugt i munden og stadigt smilende tyggede det i sig, mens resten havnede på panden sammen med de hakkede løg der allerede lå der.

Han vendte hurtigt og med vanens nemhed rundt i tingene på panden, mens han drejede hovedet ved lyden af skridt og sendte hende et varmt smil på vejen mod køkkenet "Der er mad om tyve minutter.. cirka." han lagde paletkniven fra sig, tørrede hænderne i viskestykket og lod sig villigt indfange i en omfavnelse da hun nåede helt om i køkkenet til ham.

Han havde ikke travlt med at give slip på hende igen. Weekenden taget i betragtning foretrak han at have hende lige indenfor rækkevidde og han smilede varmt da hun trak sig tilbage igen "Hej.." gentog han hende og rystede så på hovedet, mens han impulsivt rakte op og strøg håret om bag hendes ene øre "Med hans talegaver holder den undskyldning flere kubikmeter vand." han så svagt drillende på hende før blikket blev spørgende "God dag?" han vendte sig mod komfuret igen, sank på hug og så ind i ovnen.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie havde på en eller anden måde haft en frygt for, at søndag aftens intense putteri og reparationsarbejde ville være gået tabt hen over mandagen. Hun var utrolig lettet over at finde i Erics smil og i den velkendte følelse af hans arme omkring hende, at det ikke var tilfældet. Egentlig havde hun slet ikke lyst til at flytte sig, da først hun stod der, men en bevidsthed om at han var i gang med at lave mad og om at hun måske burde skifte fra arbejdstøjet, sneg sig ind og fik hende til at træde et halvt skridt bagud.

Hun flyttede sig dog ikke langt væk og smilede lidt op til ham, som han strøg en enkelt løsreven hårtot om bag hendes øre. En lavmælt, munter lyd forlod hende og hun nikkede, uden at uddybe de uinteressante detaljer i sagen. I stedet tog hun en dyb indånding og rullede lidt med skuldrene. ”Lang dag,” konkluderede hun som svar på hans spørgsmål. ”Jeg savnede dig...” En svag rynke meldte sig i hendes pande, som hun lænede sig med siden til køkkenbordet. Få sekunder senere var den dog væk og et vagt smil genindstalleret på hendes læber. ”Hvad med dig? God dag?”

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Så snart han havde hørt døren gå følte han sig mere afslappet, uden egentligt at have været bevidst om, at han havde gået og ventet utålmodigt på hende og han lagde uden protester madlavningen fra sig nogle øjeblikke for at lægge armene omkring hende og bare nyde følelsen af at være tæt på hende.

Det var tydeligt modvilligt han slap hende igen da hun gik et skridt tilbage, uden alligevel helt at kunne holde sig fra hende, ikke at han skulle. Han rejste sig fra sin hugsiddende stilling foran komfuret og vendte rundt i indholdet på panden igen, mens han skævede til hende over den ene skulder og smilede skævt til hendes svar "Som de fleste andre.." han rettede blikket mod panden igen og mærkede sit smil trække længere op som hun fortsatte, men svarede ikke med andet end et underfundigt blik der hvilede momentært på hende.

Han tilføjede en smule olie til panden og svarede hende med et bekræftende "Mhmm.. ikke det store at skrive hjem om dog." han tog et roligt skridt til siden så han endte med at stå foran hende, for så at bøje sig lidt, tage fat omkring hende og i en hurtig bevægelse løfte hende op at sidde på bordkanten. Han smilede tenderende smørret og en smule for tilfredst, da hun derved endte så godt som i øjenhøjde med ham selv og lod armene blive liggende omkring hende mens han lænede sig lidt frem og insisterende lod sine læber møde hendes. Han havde ikke travlt tog sig god tid mens han stadig havde en smule opmærksomhed på maden ved siden af. Størstedelen af selvsamme koncentration hvilede dog tydeligt hos Carrie og det brede smil sad der stadig, da han trak hovedet lidt tilbage igen "Hvis du var i tvivl, så har jeg også savnet dig, Carriebugs." han smilede varmt og gav hende et lille klem uden at gøre anstalter til at flytte sig igen.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie trak en anelse på skuldrene over Erics ord, uden for alvor at kunne tillade sig at være uenig. Hun fortsatte da også blot, lænede sig lidt imod køkkenbordet og betragtede både ham og hans madlavning halvt ud af øjenkrogen med et lille smil over hans svar.

Øjeblikket efter, da han stod foran hende, hævede hun begge øjenbryn en anelse og så spørgende ud. Hun havde halvt åbnet munden, som han bøjede sig ned og løftede hende. En lavmælt, overrasket lyd forlod hende, men hun protesterede ikke rigtig, slet ikke da han lænede sig frem og hun øjeblikket efter fandt sig selv distraheret af hans bløde læber.

Halvandet år efter at de først løb ind i hinanden igen var der stadig noget fascinerende ved deres nærkontakt og hun slappede af ind imod ham, imens hendes ene hånds fingre fandt hans nakke. Da han trak hovedet tilbage smilede hun smørret og tog en dyb indånding. Hun rystede langsomt på hovedet og plantede et enkelt, blidt kys på hans pande. ”Var jeg så værd at vente på?” Hendes øjenbryn trak uvilkårligt op og hun strøg fingrene let over hans nakkehår, imens hun betragtede ham afventende, uden at kunne lade være med at smile.

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Eric havde ikke engang skyggen af skrupler da han, efter at have sikret sig at maden kunne klare sig selv, i hvert fald de næste fem minutter, løftede Carrie op at sidde på køkkenbordet og lettere egoistisk tog hendes læber i besiddelse. Han smilede ubevidst ind mod hendes læber, uden at bryde væk, da han mærkede hendes ene hånd finde sin nakke.

Han havde ingen hast med at trække sig væk igen, før det rent fysisk blev nødvendigt og hun kunne til stadighed give ham en varm følelse i hele kroppen, alene bare ved at være i nærheden. Han smilede stadig da han trak hovedet lidt væk og lukkede øjnene et øjeblik igen, mens hun plantede et kys på hans pande. Hendes ord fik ham til at knibe øjnene lidt sammen i en tænksom gestus, selvom hans svar kom uden den store betænkning og med et glimt af alvor i de lyse øjne "Altid.." han gav sig let over hendes fingre mod sine nakkehår og gøs svagt over selvsamme, da en illing løb ned over hans rygrad.

Nogle sekunder stod han blot og så på hende, med hænderne hvilende mod hendes hofter og et lille smil krusende sig på læberne. Så bøjede han hovedet og gemte ansigtet mellem hendes hals og skulder i en pludselig indskydelse og lod armene glide helt omkring hende med en lille tilfreds lyd ind mod hendes hals og holdt hende blot sådan for en tid uden helt at kunne løsrive sig igen.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie havde ingen klager over at sidde i øjenhøjde med Eric og fingrene halvvejs filtret ind i hans korte hår. Hun løftede et enkelt øjenbryn over hans kortvarige overvejelse af hendes spørgsmål, men smilede så blot varmt og tog en dyb indånding. ”Godt,” kommenterede hun tilfredst, uden at standse sine blide kærtegn af hans nakke og uden at slippe ham med blikket. Hun følte intet behov for at bryde tavsheden, der kun efterlod lyden af maden på komfuret, men sad blot stille, til Eric bøjede hovedet og gemte ansigtet ved handes hals.

Hendes smil voksede ubevidst og hun løftede begge ben uden den store overvejelse, viklende begge to omkring ham. I samme bevægelse fik hun hevet ham tæt på sig og lukkede selv øjnene med et lavmælt suk. ”Du dufter dejligt,” konstaterede hun lavmælt, før en lille, lavmælt lyd forlod hende. ”Eller også er det maden. Det er en definitv mulighed.” Hun drejede hovedet en anelse, åbnede øjnene og plantede et kys imod Erics kind. ”Hvornår sagde du det var færdigt igen?”

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Eric smilede tenderende saligt mens han bøjede hovedet en lille smule frem som direkte reaktion på Carries fingre der fortsat strøg over hans nakke og fik nye illinger til at slutte sig til den første og det var med et tilfreds udtryk han tilsidst bøjede hovedet helt og gemte ansigtet ved hendes hals. Det spøgte kort i hans tanker om at vende hendes ledende spørgsmål mod hende selv, men tanken fløj igen før han gjorde alvor af den.

Smilet blev kun bredere da han mærkede hendes ben havne omkring sig og han flyttede sig en lille smule, dog tæt nok til at være komplet bevidst om, at han dårligt kunne komme tættere på. Han løftede hovedet en millimeter eller to over hendes lavmælte konstatering og strøg næsen blidt mod siden af hendes hals, mens han selv fyldte sanserne med duften af hende "Ditto.." mumlede han svagt fraværende og lod læberne strejfe hende hals lige under øret og fortsatte lavmælt "Jeg kan hoppe ind i ovnen, så kan du få en kombination." spøgte han, ganske tydeligt selv klar over, hvor lam en spøg det alligevel var.

Han smilede og strammede grebet om hende en smule, da hendes læber ramte hans kind, men flyttede sig ikke lige med det samme alligevel "Vi må være nede på et kvarter nu." han plantede endnu et hurtigt kys mod hendes hals og løftede så hovedet med et lille modvilligt suk og fandt hendes blik med sit eget "Er du sulten da?" han lagde hovedet lidt på skrå "Eller skal du nå noget inden?" han løftede brynene lidt og så let spørgende på hende.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie smilede en anelse henført over nærkontakten med Eric og hans små, blide kærtegn af hendes hals, der som sædvanlig havde en særlig effekt. Hun havde lukket øjnene, men lod sit smil vokse, som han svarede på hendes egen lavmælte konstatering og fnøs muntert. ”Nej tak. Er det desuden ikke heksen i pandekagehuset, der burde havne der?” Hun plantede et blidt kys på hans kind og rettede sig en anelse op med et lille suk, som hans læber atter kort var imod hendes hud. Øjeblikket efter havde hun dog taget en dyb indånding og nikkede lidt til begge hans spørgsmål. ”Jeg plejer at skifte tøj, før vi spiser, gør jeg ikke?” Hendes fingre fandt for et sekund eller to hans hals, inden hun lod hånden falde.

Benene fulgte kortvarigt efter og hun smilede skævt til Eric, som hun rykkede sig en anelse nærmere kanten – og nærmere ham. ”Vil du med?” Det drillende blik hun sendte ham blev rundet af, da hun blinkede og øjeblikket efter gled ned at stå på sine egne to fødder igen. Spøgen var åbenlys, men ikke mere end at hendes flirtende forslag kunne have været ment reelt. Hun gav hans side et let klem, før hun drejede sig rundt og fortsatte ind på soveværelset med et lettere smørret smil.

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Eric smilede smørret ind mod Carries hals over den muntre lyd og efterfølgende svar for så selv at ryste lidt på hovedet og stryge læberne over hendes hals igen før han selv talte "Heks, troldmand.. det kommer lidt ud på ét gør det ikke?" han trak på skuldrene efter at have løftet hovedet igen og nikkede så med et lille smil "Oftest, jo.." han lænede instintivt ansigtet over mod hendes hånd de få sekunder den lå mod hans hals og sendte hende et ganske utvetydeigt blik da hun rykkede nærmere kanten på køkkenbordet "Ja.." svarede han prompte og med et blik der spillede drillende imod hende, stadig med slutningen på dagen før i ganske frisk erindring "Men så får du branket mad." fortsatte han mens han gik et halvt skridt tilbage og lod hende komme ned. Han fulgte hende med blikket ud af køkkenet og gennem stuen indtil hun forsvandt ud i gangen og han selv vendte sig mod komfuret igen med et lettere smørret smil hvilende på læberne.

I N T E R M I S S I O N

Eric sukkede tilfreds og rejste sig så fra sin plads overfor Carrie ved spisebordet, rakte over og tog hendes tallerken for så at sætte kursen mod køkkenet med både den og sin egen "Så enden på det hele blev hvad?" spurgte han mens han gik og fortsatte den samtale der havde været i gang. Han så spørgende på hende over den ene skulder, mens han satte tallerkenerne fra sig ved vasken og så gik om til hende igen for at fortsætte oprydningen efter deres aftensmad.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie grinede dæmpet, som hun gled ned at stå på gulvet foran Eric. Hendes smil var allerede smørret inden hun gjorde sin exit og forblev det, imens hun forlod stuen, vrikkende en anelse med sine hofter i en ret sikker viden om, at han så efter hende. Hun satte kursen imod deres fælles soveværelse, for at skifte, og vendte tilbage i tid til at hjælpe med at dække bord.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Med et dæmpet suk og et lille tilfredst smil, lænede Carrie sig tilbage mod stolens ryglæn efter måltidet. Hun brokkede sig ikke just over at Eric samlede deres tallerkner, men fulgte derimod hans initiativ og rejste sig selv op. Modsat ham benyttede hun sig af magi, til at få genstandende på bordet til at svæve imod køkkenet og skar en svag grimasse over hans spørgsmål, hvor begrundet det end var. ”At Johnson får sin vilje og hans vanvittige forslag bliver bragt op til afstemning i magiratet. I det mindste er det ham, der kommer til at sidde med alt papirarbejdet for det, jeg har ikke tænkt mig at røre en finger for at hjælpe.” Hun tvang salt- og peberbøssen ind på deres plads og viftede lidt med tryllestaven, før panden lettede og bevægede sig imod komfuret. ”Medmindre Boothe giver sig til at bede specifikt om det, og det tror jeg næppe. Han virker som om han kun har øje for de højprofilerede personsager for tiden... Til alt held for resten af staben.”

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Eric lyttede opmærksomt til Carrie mens han satte tallerkenerne fra sig ved vasken og gik op til hende igen med blikket hvilende på hende "Du lyder ikke som om du tror på der er chance for det bliver vedtaget?" spurgte han med et skævt smil og blev stående med mens han med et halvt øje betragtede det sidste service løfte sig fra bordet og svæve ud i køkkenet. En lille rynke viste sig momentært mellem hans bryn, da den simple handling fik ham til at tænke på deres sammenstød i weekenden, men den var væk næsten før den havde indfundet sig.

Han nikkede i stedet langsomt som hun fortsatte og havde ikke travlt med at komme videre med oprydningen og så i stedet på hende med oprigtig interesse "Nogen særligt interessant sager der da? Efter Delaney er sendt videre?" han gik et skridt nærmere spisebordet, vendte sig og lænede sig ind mod det, så han endte halvt siddende på bordkanten mens han holdt blikket på hendes ansigt og ventede tålmodigt på hendes svar.

Efter at have fået det lod han emnet falde mens et andet at langt mere personlig karakter drev op til overfladen. Han rynkede brynene lidt igen og så tænksomt på hende for så at beslutte at tage tyren ved hornene "Vi burde tage en snak om den weekend her, synes du ikke?" spurgte han roligt og smilede varmt, på trods af alvoren i sit blik. At han aldrig blev typen der bar rundt på ting ret længe før han konfronterede dem var ingen hemmelighed og selvom søndagen vidnede klart om forsoning, så var der stadig nogle ting der, efter hans mening, havde brug for at blive talt igennem for at komme ud af verden.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie himlede diskret med øjnene og rystede på hovedet. ”Ikke det mindste,” konstaterede hun. ”Men når de nu insisterer...” Hun trak på skuldrene og slog endnu et slag med sin tryllestav, sendende deres tomme glas over til vasken. Emnet var hende forholdsvis ligegyldigt, men hun forstod at sætte pris på at have en at vende dagen med og smilede kort til Eric, før hun nikkede. ”Florence Dale,” svarede hun simpelt. ”Hvis ikke, der dukker flere op han kan beskæftige sig med skal vi vel til at rode efter dem...” Hun trak på skuldrene igen og havde i bund og grund ikke det store imod at ministeren var i gang med at fremvise sin tydelige antipati for fuldblodsfanatikere. Det var en bølge i samfundet og forhåbentlig en, der ville skubbe hende selv langt.

Hendes blik fandt Erics, efter at det sidste service var på plads, og hun så spørgende på ham, før modet sank lidt i hende over hans spørgsmål. Også hendes blik faldt og hun rynkede panden. I et kort øjeblik overvejede hun at foreslå, at de lod være, men så så hun op på ham igen og trak halvhjertet på skuldrene. ”Måske,” svarede hun, ikke fordi hun var usikker på hvad hun ville – eller hvad han ville – men netop fordi hun vidste, at de ikke var enige. ”Hvis det er vigtigt for dig.” Hun klarede halsen lidt og krydsede armene foran sig. ”Personligt synes jeg vi snakkede rigeligt i lørdags...”

[Eric Wolfe]

I can't do anything
until I see you home tonight
I wanna be back in your arms

- - - - - - - - - - -
Tag :: Carriebugs ~ Outfit :: Here

Eric smilede skævt og nikkede beskræftende som hun fortsatte og fulgte stadig den magiske oprydning ud af den ene øjenkrog. Han kunne uden problemer se det nemme i det, og også det praktiske, men at gøre det manuelt sad på alle måder på hans rygrad som første indskydelse. På skolen havde de aldrig selv skulle rydde væk og når han var hjemme i ferierne, var der kun den ene måde at gøre det på, med mindre man havde ønsket ballade med ministeriet i en ung alder "Uanset grundene, så er det rart at vide der bliver slået ned på det." konkluderede han og mente det, omend hans agtelse for ministeren for magi var faldet gevaldigt over den sidste måneds tid.

Omend emnet havde hans interesse, var der et andet der pressede sig mere på og han bevægede sig forsigtigt ind på det, uden at tage blikket af hende. Han rynkede panden lidt igen over hendes indledende reaktion, men forblev tavs og så blot opfordrende på hende og nikkede så langsomt en enkelt gang "Det er det." indrømmede han uden tøven og skar så en lille grimasse der endte i et skævt smil "Jeg ved ikke ligefrem om jeg ville kalde det for at tale." han hævede brynene lidt og så sigende på hende for så at række den ene hånd opfordrende frem mod hende mens han selv blev siddende på kanten af spisebordet.

Han smilede varmt da hun fulgte selvsamme opfordring og gav hendes hånd et beroligende klem så snart han kunne nå den og trak hende ind mod sig selv, til han kunne slippe hendes hånd og i stedet lægge armene omkring hende og lukke hænderne sammen bag hende. På den måde endte han igen med at have hende nogenlunde i øjenhøjde og han fandt hendes brune øjne med et alvorligt blik "Vi kan være enige om at være uenige i det mindste." han smilede svagt og fortsatte tydeligt overvejet "Og jeg er ked af du har det på den måde, men jeg er på ingen måde utaknemmelig for min magi. Jeg er bare.." han tavt et kort øjeblik og ledte efter en passende formulering "Jeg er ikke vokset op med det som du er. Jeg har ikke været omgivet af det siden jeg var spæd. Det kommer ikke naturligt til mig som det gør for dig." han så et øjeblik næsten undskyldende på hende "Giver det mening?" spurgte han forsigtigt og så afventende på hende uden at gøre anstalter til at slippe hende igen.

[Caroline Abbey]

Stand my ground, I won't give in
No more denying, I've got to face it

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie skar næsten synkront med Eric en svag grimasse og rystede lidt på hovedet. Hun sænkede blikket til hans hånd, før hun tog et skridt frem og tog den. ”Vi sagde en masse,” konstaterede hun, imens han lagde armene omkring hende. Selv gjorde hun det samme, imens hun rynkede panden. Hendes blik var fæstnet på ham, som han gav sig til at tale og alvoren i hendes ansigtsudtryk voksede gradvist, imens hun tydeligvis bed noget i sig, for at lade ham tale ud. Først da han standsede sine forklaringer med et spørgsmål nikkede hun.

Hun tog en dyb indånding og sænkede i et øjeblik blikket til hans brystkasse, for så at møde hans blik igen. ”Jeg synes ikke, at det du gør er ligegyldigt,” begyndte hun dæmpet, men med eftertryk. ”Slet ikke. Det var grimt at sige. Jeg ville ønske at du arbejdede i den magiske verden af flere grunde, men det er mit problem... Mest mit, i det mindste.” Hun klarede halsen lavmælt, bed ned omkring sin underlæbe i et øjeblik eller to og ledte efter ordene. ”En af grundene er selvfølgelig at du ikke ville behøve at forlade mig, men det vidste jeg jo godt på forhånd.” Hun så søgende på ham, løftede sin ene hånd og lagde den imod hans brystkasse, før et lavmælt suk forlod hende og hun i et kort øjeblik lukkede øjnene. ”Det giver vel næsten lige så lidt mening for dig at bruge magi, når du kan bruge håndkraft, som det for mig er omvendt. Jeg forstår jo heller ikke den der telefon du har dig og jeg kunne i hvert fald aldrig drømme om at arbejde i mugglernes verden.” Hun havde åbnet øjnene igen og så på ham med en svag rynke i panden, uden at hun reelt mente, at det var helt det samme. Det var dog en tilnærmelse.