|
Post by Caroline Abbey on Mar 15, 2012 15:06:33 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie gav sig en anelse, som Erics hånd gled op under hendes t-shirt. Hun sukkede lavmælt, rynkede panden en anelse, men kunne alligevel trods alt ikke lade være med at smile, imens han strøg sin næse imod hendes. Hendes kys var flygtigt, afsluttende, på trods af hendes manglende evne til rent faktisk at løsrive sig og hun grinede lavmælt, da hans tommel strøg over et kildent punkt. ”Det gør jeg også,” konstaterede hun muntert, uden at lyde videre overbevisende.
”Men det lægger ingen hindringer for lange søndagsmorgener i sengen.” Hun drejede hovedet for at se på ham, hævede begge øjenbryn en anelse og flyttede sig det korte stykke for alligevel – uanset sine forsøg på at tage sig sammen, at finde hans læber igen. En lavmælt, munter lyd forlod hende, da hun trak sig væk igen og rykkede sig sidelæns væk fra ham. ”Det gør derimod mit arbejde. Nu,” fastslog hun bestemt, før hun spændte i mavemusklerne og satte sig op.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 15, 2012 16:07:04 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric nød som altid den bløde, velkendte fornemmelse af varm hud under sin håndflade, uden at der lå andet i handlingen, end at han nød de søndags-dovne øjeblikke sammen med hende, så længe de nu varede. Han havde dog ingen skrupler overhovedet med at forsøge at forlænge øjeblikket så længe som overhovedet muligt og han stak drillende til hendes modvilje mod overraskelser. Han sukkede lettere teatralsk og plantede et hurtigt kys på hendes næsetip "Så må jeg hellere lade være med at give dig morgenmad på sengen en anden gang." han vippede lidt med øjenbrynene for at understrege sit eget drilleri.
Han smilede smørret da hun fortsatte og rystede på hovedet med et selvsikker "Niks.. faktisk burde der være to søndage i en uge i stedet for mandage." han smilede afslappet og mødte uden protester hendes læber på halvvejen. Han strammede med fuldt overlæg grebet om hende da hun rykkede sidelæns og sendte hende et blik der spillede af ballade før han insisterende trak hende tilbage ned til sig i sengen da hun satte sig op "Fjerkræet har ikke givet lyd endnu." begrundede han og gemte ansigtet mellem hendes hals og skulder med et velbehageligt suk.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 15, 2012 20:12:37 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie stak tungespidsen ud og kneb i et kort sekund øjnene sammen, før hun i stedet blottede tænderne i et muntert grin og rystede bare en anelse på hovedet. Hun kyssede ham flygtigt, rykkede sig til sidelæns og smilede kun en anelse smørret, som han strammede sit greb omkring hende og hev hende tilbage ned til sig. ”Eric,” sagde hun i en svagt opgivende tone, uden helt at kunne mønstre den anklage hun prøvede at få frem, fordi hun mest af alt selv havde lyst til at blive lige hvor hun var. Hans argument holdt da også rent faktisk vand og hun fnes lavmælt, som han gemte hovedet ned imod hendes hud og sukkede. ”Så når fjerkræet giver lyd, så står vi op?” Hun løftede sin ene hånd og lod den finde hans nakke igen. ”Det er en acceptabel plan. Det skulle gerne være ret snart,” konkluderede hun pragmatisk, imens to fingre strøg over den følsomme hud i et usynligt og lettere tilfældigt mønster.
Hun trak vejret dybt ned i lungerne og fik den insisterende, velkendte duft af Eric med. Det var unægtelig behageligt at ligge i en let døsig, afslappet tilstand under en delt dyne med maven fuld af hans skønne morgenmad og smagen af hans læber, af kaffe og af sirup på tungen. ”Det var en god beslutning at flytte sammen,” konkluderede hun, temmelig forsinket.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 16, 2012 1:51:34 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric blottede tænderne i endnu et afslappet og lettere flabet smil, da hun rakte tunge og derefter forsøgte at komme ud af sengen. Han fortrød intet da han uden de store anstrengelser trak hende tilbage ned til sig, og gemte ansigtet ved hendes hals. Han nikkede så godt det nu lod sig gøre uden først at løfte hovedet og brummede et bekræftende "Mhmm.." ind mod hendes hals, for så at løfte hovedet lige nok til at kunne begynde at plante en række af drillende kys op over hendes hals og fortsætte langs hendes kæbelinie. Han stoppede et øjeblik mens en kuldegysning forudsaget af hendes fingre i hans nakke, fik ham til at skælve svagt og smile lettere saligt.
Så fortsatte han hvor han var sluppet nåede næsten op til hendes altid fristende læber, før hun talte igen. Han rynkede brynene lidt, løftede hovedet helt så han kunne få øjenkontakt med hende og smilede underfundigt mens han bare så på hende og så nikkede langsomt en enkelt gang "Jeg håber ikke det krævede morgenmad på sengen før du blev sikker på det." drillede han lavmælt og med tydelig varme i både stemme og blik. Han bøjede hovedet og kyssede hende flygtigt før han fortsatte uden den drillende undertone "Men det var en god beslutning, ja." han smilede varmt og gav hende et klem med den arm han stadig havde liggende hen over hende "Selvom du sparker i søvne." han vippede drillende med øjenbrynene igen og skævede så hurtigt til det lille ur i halskæden der stadig lå på sengebordet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 16, 2012 20:51:53 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie kunne ikke rigtig påstå at hun var direkte utilfreds med Erics bestemte træk i hende eller det faktum, at minutterne tikkede afsted, imens de nød hinandens selskab. Tværtimod gik der en alt for behagelig kuldegysning igennem hende, som han løftede hovedet en smule og gav sig til at plante en serie overfladiske kys mod hendes hud. Hun lukkede øjnene med et lavmælt suk og gav sig en anelse, temmelig opslugt af den både velkendte og nærmest hypnotiske følelse, der fik hendes nerveender til at sitre.
Hendes læber var allerede skilte, da hun klarede halsen og et par enkle, velmente ord undslap dem. Som Eric løftede hovedet åbnede hun selv øjnene og rømmede sig endnu engang. Et svagt smil hev i hendes mundvige, før kun rystede på hovedet. Hun var lige ved at sige noget, efter det flygtige kys, men blev afbrudt af hans drillende anklage og kom til at grine. ”Det gør jeg i hvert fald ikke,” konstaterede hun skråsikkert. ”I øvrigt var det dig selv, der bragte vores samflytning op her nu. Jeg sagde bare, at det var en god idé.” Hun hævede begge øjenbryn en anelse og så op på ham med et skævt smil. ”Også selvom du snorker.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 16, 2012 22:14:59 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric tænkte ikke engang synderligt over det, før han allerede havde læberne mod Carries varme hals. Alligevel lå der dog adskillige bagtanker og vaner i handlingen, alle nogen der var kommet over den tid han havde dannet par med Carrie. Den mest nærliggende værende, at han var fuldkommen klar over, hvordan netop kærtegn af hendes hals påvirkede hende og han udnyttede det skamløst, til både hendes og sin egen fornøjelse.
Han stoppede først sin langsomme og meget grundige fremfærd da hun igen talte og løftede så hovedet for at kunne se hende i øjnene med tydelig varme i sit eget. Hans tænder blev igen synlige i et åbenlyst smørret smil og han nikkede uden tøven "Jo du gør. Jeg gik rundt med et regnbuefarvet mærke på låret i flere uger efter den der lige efter vi var flyttet ind." han smilede fortsat og løftede den ene hånd for at stryge håret væk fra hendes pande mens han brummede et "Mhm.." og igen bekræftede sin enighed. Han fnøs muntert da hun fortsatte og hævede selv et øjenbryn "Aldrig.. men du mumler i søvne."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 17, 2012 13:14:32 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie var en anelse mentalt fraværende, sådan som hun ofte blev under Erics kærtegn. Han var alt for godt klar over hvordan han fik hende forvandlet til en pakke smør midt i den bagende sol og hun måtte anstrenge sig gevaldigt for overhovedet at løsrive sig nok til at konkludere en enkelt ting, der virkede vigtig. Da det lykkedes, fjernede han sine distraherende bløde læber fra hendes hals og hun rømmede sig, velvidende at hun var et nemt bytte og uden helt at kunne sig fri for at hun næsten ville ønske, at han fortsatte.
Som et grin forlod hende, rystede hun dog blot atter engang på hovedet og himlede med øjnene. ”Du får jo konstant blå mærker. Lad lige være med at bebrejde mig.” Hun hævede begge øjenbryn, løftede sin hånd og gav hans side et forsvarligt klem, før hun rakte tunge igen. ”Og hvad mumler jeg så? Søde ting?” Hendes fingre strøg over hans side uden på tøjet og hun smilede skævt op til ham. Tiden tikkede af sted, men uglen havde endnu ikke annonceret, at det var tid til at komme ud af fjerene. Hun havde heller ikke den store lyst til rent faktisk at forlade sengen og blev bekræftet i sin tidligere tanke om, at der burde være flere morgner som den nuværende, med kun de to i en varm, halv omfavnelse. Det var nemt at glemme hvor vigtigt det egentlig var med nærhed og kærtegn i en travl hverdag, men Eric var aldeles god til at minde hende om netop det.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 17, 2012 14:53:59 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Det trak flabet i Erics mundvige da Carrie rømmede sig, og ganske tydeligt nogle øjeblikke, havde været et helt andet sted end virkeligheden. Hvad der var skyld i netop hendes let fraværende tilstand, var han dog komplet klar over og fortrød intet, fortsatte blot ufortrødent indtil hun brød stilheden og han løftede hovedet for at se ned på hende.
Hans øjenbryn strøg lidt længere op da hun himlede med øjnene og han besvarede i første omgang hendes ord med et muntert fnys "Der er forskel på om jeg får dem under træning på arbejde, eller det er fordi min kæreste øver vold mod mig mens jeg sover." han gav en lille, klemt lyd fra sig, mens han vred sig væk fra hendes fingre der klemte om hans side. Han knurrede advarende, men i klart drilleri, før han bøjede hovedet og plantede et nyt kys mod siden af hendes hals "Din udlægning af det nye tillæg til paragraf 47b var ganske nuttet ja." han løftede hovedet og så ned på hende med vrikkende øjenbryn "Hvis du også bruger den metode når du giver referater, så forstår jeg ikke hvordan nogen af mændene i din afdeling får lavet noget." han sneg fingerspidserne ind under kanten på hendes top igen, og strøg dem så drillende ned over hendes side.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 17, 2012 19:22:49 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carries smil voksede en anelse og hun blottede i et kort øjeblik tænderne i et afslørende smil, før hun rystede på hovedet og gav Erics side et klem. ”Bestemt ikke.” Hun fnes lavmælt og rykkede lidt på sig, som han kyssede hendes hals igen, ikke fordi det kildede, men fordi hun ikke havde nogen planer om at gå ned af den vej.
Svaret på hendes spørgsmål fik det atter engang til at trække i hendes mundvige og hun så op på ham med spillende øjne, da han løftede hovedet. Hun klemte øjnene en anelse sammen med tydelig morskab i sine træk og fnøs derpå muntert, rystende på hovedet igen. ”Det er kun dig, der får glæde af min natlige mumlen,” konstaterede hun, før hun vred sig grinende væk fra hans fingre, der strøg over kildne punkter. ”Hold lige op, Eric, det er ikke en del af doven søndagshygge.” Hun modsvarede sine egne ord ved atter engang at give hans side et både pointerende og drillende klem. ”Heller ikke som hævn for dit... Regnbuefarvede mærke.” Endnu et fnis forlod hende ved tanken om hans formulering og hun trykkede læberne sammen i et forsøg på at kvæle sin egen morskab.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 17, 2012 21:49:35 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric trak hovedet tilbage med en lille, modvillig lyd, og fjernede dermed også igen sine læber fra hendes hals, som direkte reaktion på det minimale stykke hun rykkede sig. Han begravede ansigtet i hendes pude et øjeblik og tog en dyb, besværet indånding for så at løfte hovedet og se uudgrundeligt på hende et langt øjeblik før han skævede til det lille ur på sengebordet igen.
hans blik var dog tilbage på hende da hun fnøs og det drillende glimt var hurtigt tilbage i hans lyse øjne "Der er ufatteligt mange ting det kun er mig der får glæde af håber jeg." og lod fingrene glide drillende over hendes side et øjeblik, før han trak hånden til sig igen og med en lille både munter og opgivende lyd da hun gjorde gengæld, og lod sig så trille om på ryggen "Du er en hård nød at forhandle med, Caroline Abbey."
Han lukkede øjnene og tog endnu en dyb indånding før et nyt bredt smil bredte sig på hans læber og han åbnede øjnene og drejede ansigtet mod hende "Det var på størrelse med en grapefrugt!" fastholdt han med et smørret smil "Nøjagtigt på størrelse med dit knæ er jeg sikker på." han rystede lidt på hovedet og lå så blot stille og betragtede hende med et lettere forgabt blik.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 18, 2012 19:12:12 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie hævede begge øjenbryn og så temmelig sigende på Eric i et øjeblik, lige før han strøg sine fingre over alt for kildne punkter og de ord, der ellers lå klar på tungen, i stedet blev til et grin, en irettesættelse og en gengældelse af hans handling. Hun smilede tilfredst, som han dumpede ned på ryggen ved siden af hende og drejede selv hovedet imod ham med en munter lyd over den bemærkning han smed. Det var umuligt at diskutere lige præcis det udsagn, eftersom hun lige netop var temmelig hård at forhandle med – og vældig tilfreds med det faktum.
Hun vedblev at betragte ham efter at have smidt en halvironisk kommentar og fnøs over svaret, før hun drejede sig halvt om på siden og puffede let til ham med det ene knæ. ”Jeg markerede dig uden tvivl bare som min,” konkluderede hun, med en særlig logik, før hun satte sig helt op i sengen. Et enkelt, flygtigt blik på uglen ledte hende til den konklusion, at tiden nærmerede sig rigeligt til, at der ikke var nogen grund til at trække den mere. ”Du skal sikkert ud og løbe og jeg vil kaste mig over forberedelsen,” informerede hun ham, før hun kortvarigt bøjede sig ned, plantede et enkelt, ømt kys på hans pande og strøg sin tommel flygtigt over hans kind. ”Tak for morgenmad, luftkaptajn. Jeg skal nok rydde det op.” Hun slap ham, forlod sengen og tog tryllestav og bakke med sig ud af soveværelset, den sidste svævende foran sig med en ukompliceret besværgelse.
OUT
|
|