Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 12, 2012 15:21:48 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric fortrak ikke en mine over hverken Carries hævede øjenbryn, eller de efterfølgende afværgende ord. I stedet tog han et stykke æble fra skålen på bakken og lod sig så dumpe ned at ligge på ryggen ved siden af hende, mens han tyggede æblestykket i sig "Men hvis jeg kender dig ret.." begyndte han og stak hænderne bag nakken, før han drejede hovedet og så overtalende på hende "..så har du allerede styr på i hvert fald de syv ud af ni timers arbejde." han hævede brynene lidt og sendte hende et ligeså sigende blik som hun havde sendt ham sekunder før.
Han blev liggende på ryggen, med hænderne under hovedet og ansigtet vendt mod hende og punkterede uden blusel hendes næste modargument "Jeg kan ringe til mine de gamle med det samme og høre ad. Din far er ikke længere væk end en ugle." han trak de lange ben op mod sig selv, så han kunne sætte fødderne i madrassen og tilføjede "Det værste vi kan få er et nej, og så giver det hele sig selv." lokkede han videre og smilede så varmt "Den dag du ikke er forberedt, så står verden ikke længere, Carriebugs." han tav et sekund og så semi-alvorligt på hende uden at smilet svandt ind "Desuden er kontoret østvendt. Du får ingen eftermiddagssol der." han blinkede drilsk og så alt i alt ganske selvtilfreds ud.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 12, 2012 18:23:37 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie sippede kaffe med et vist velbehag, selvom hun var en anelse anspændt over Erics forsøg på at overtale hende til at ændre på noget, der for længst var fastlagt i hendes eget hoved. Hun rynkede panden, eliminerede antydningen af et smil over sandheden i hans ord og så ned på ham, som han lå ved siden af hende i vanlig afslappet tilstand. ”Selv hvis du havde ret – og det har du ikke – så ville det jo ikke ændre på at jeg har planlagt at bruge de ni timer på at få endnu bedre styr på det,” konstaterede hun. ”Det er jo arbejdstid - lige så meget som hvis det var møder i ministeriet.”
Hun hævede begge øjenbryn en anelse, betragtede ham i endnu et øjeblik og resignerede så halvt med et lettere opgivende suk, som endnu et smil kæmpede sig vej til hendes læber over alle hans argumenter. ”Giver du aldrig op?” Hun himlede med øjnene og satte kaffekruset fra sig på bakken, som hun løftede op og satte fra sig på det lille natbord. ”Hvornår bliver et nej et nej for dig, luftkaptajn? Den samme dag som jeg ikke er velforberedt og grise får vinger” Smilet hvilede fuldbyrdigt på hendes læber, selv da hun rystede på hovedet og prikkede ham drillende i siden.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 12, 2012 21:14:29 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric betragtede diskret rynken der opstod på Carries pande, og vidste nøjagtigt hvad den betød. Det fik ham dog ikke til at lade emnet falde, nærmere til at blive mere insisterende fordi han vidste hun vejede for og imod bag afslagene "Ikke?" han hævede brynene lidt igen og var tydeligvis ikke overbevist mens hun fortsatte og selv brød ind igen da hun tav "Men det er søndag og den burde ikke kategoriseres som en arbejdsdag med mindre det var en krisesituation." han lå lidt og vendte sig så om på siden og satte den ene albue i madrassen så han kunne lade hovedet hvile i sin hånd.
Han tav igen, men holdt blikket afventende på hendes ansigt, selv da hun så væk for at sætte den nu næsten tomme bakke over på sengebordet. Han smilede varmt da hun talte igen og rystede på hovedet uden tøven "Nej. Du ville først blive overrasket hvis jeg gjorde." han trak på skuldrene og vred sig svagt under hendes stikkende finger for så at udnytte chancen nu bakken var væk, rykke sig lidt rundt og ende på ryggen igen med hovedet hvilende mod hendes ene lår ovenpå dynen "Det kommer an på situationen." han så op på hende med et drillende blik "Og der er to mandage i en uge og søndage ikke eksisterer, mhm."
Han kneb øjnene lidt sammen og rakte så den ene hånd op for at stryge to fingre over hendes ene kind "Jeg forsøger bare at udnytte mine nyligt optjente pluspoint til at få en solskins-søndag med min kæreste, som du stadig ikke skal sladre til.." han vippede lidt med øjenbrynene mens han lod hånden falde igen og lod den hvile sammen med den anden på sin egen mave "De ville blive glade for at se os.. Alle tre, og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst havde en dag hvor vi bare, slappede af." afsluttede han lavmælt og så næsten alvorligt op på hende igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 12, 2012 22:07:30 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie himlede lidt mere med øjnene over Erics argument og bed en kommentar om at alle dage var arbejdsdage i sig. De ville aldrig blive enige om hvorvidt fridage rent faktisk var fridage og hun havde ikke tænkt sig at ryge ind i den diskussion en gang til. I stedet drejede hun sig blot en anelse for at kunne sætte bakken fra sig og endte med at se på ham med et opgivende smil.
Hun løftede sin ene hånd, som han dumpede ned med hovedet imod hendes lår, lod fingrene glide kærtegnende igennem korte, lyse hårstrå og rystede lidt på hovedet af ham, uden helt at kunne fjerne det afslørende glimt i hendes øjne, der kun alt for tydeligt viste at hun var ved at give sig. Da han strøg hende over kinden, rynkede hun panden en anelse igen og bed kortvarigt ned i sin underlæbe.
Hun sukkede lavmælt og så op i loftet, frem for på ham. ”Du bruger følelsesmæssig afpresning,” konkluderede hun utilfredst, før hun sænkede et anklagende blik og lod det hvile på ham. ”Og uretfærdige argumenter.” Hun rakte ud efter hans øreflip og hev blidt i den, uden rigtig at kunne skjule det faktum, at netop hans afpresning og argumenter virkede. ”Hvem er det lige, der er politikeren her?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 12, 2012 23:14:39 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede og lukkede instinktivt øjnene, da Carries fingre strøg igennem hans korte hår og fortsatte sine argumenter uden at åbne dem igen. Et lettere saligt smil bredte sig på hans læber over den afslappende fornemmelse af et andet menneske der nussede ham i håret, ikke at andre end lige Carrie fik lov til det, hvilket kun gjorde følelsen det mere behagelig.
Han slog øjnene op igen da hun sukkede og så spørgende på hende, for så at smile smørret og nikke med et bekræftende "Mhm.. altid." han nikkede igen da hun fortsatte og mødte hendes anklagende blik uden at fortrække en mine. Han skar en passende, utilfreds grimasse da hun hev let i hans øre og kom så til at le lavmælt mens hantrak svagt på skuldrene "Dig, men jeg tror dine uforlignelige evner må være smittet af efterhånden." han kendte hende godt nok til både at kunne se og høre, at hun var ved at give sig. Netop af den grund, rynkede han panden lidt og så denne gang helt alvorligt på hende "Jeg synes bare det kunne være en perfekt måde at bruge en søndag på, og så skal jeg ikke lave mad i aften." det trak drillende i hans ene mundvig et sekund før han fortsatte "Men hvis dine ting ikke kan vente, så kan de ikke vente. Der er ingen direkte tvang, trods alt." han lukkede øjnene igen og smilede skævt "Så længe jeg bare lige får ti minutter mere lige her.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 13, 2012 10:53:03 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie trak en anelse på smilebåndet over Erics lukkede øjne og tydelige velbehag. I et øjeblik eller to var det igen bare en afslappet søndag morgen uden nogen diskussioner og hun slappede af i skuldrene, før hun så op i loftet og sukkede opgivende. Da hun mødte hans blik var det med en tydelig anklagende mine og hun lod sig denne gang ikke smitte af hans latter. I stedet rynkede hun blot panden yderligere og betragtede ham alvorligt. Hun løftede hånden til hans hår igen, efter at have hevet ham i øret, lod sine fingre glide nærmest automatisk igennem det korte, lyse strit og himlede med øjnene, som han bemærkede, at der ikke var nogen tvang og fortsatte ud i en afslappet konstatering. ”Så ingen direkte tvang, men kun din skuffelse, hvis jeg ikke springer med på et forslag, som du kunne være kommet med for flere dage siden?” Hun så ned på ham med let hævede øjenbryn og rystede en anelse på hovedet, før det hev i hendes mundvige. ”Du har været en plage uden lige, når der var noget du ville have som barn... Eller det er du i hvert fald nu,” konkluderede hun. ”Men du får din vilje – igen.”
Hun tog en dyb indånding, lod sin hånd falde og skubbede sig med et suk fri af sengekanten, kun for at opgive og falde tilbage på ryggen i sengen. ”Uglen har ikke engang pippet op endnu,” bemærkede hun, før et gab overtog hende. Hun puttede sig under dynen, så op i loftet med halvt sammenklemte øjne og smilede vagt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 13, 2012 15:22:01 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Det trak afslørende i Erics mundvige da Carrie sukkede tydeligt opgivende og mødte endnu engang hendes anklagende blik, med et varmt smil. Helt per automatik gled hans øjne dog i, da hendes fingre endnu en gang gled gennem hans hår og smilet veg til fordel for et afslappet, velbehageligt udtryk efter han havde talt igen.
Han smilede svagt da hun brød tavsheden igen og åbnede langsomt øjnene, blot for at møde hendes blik med en svag hovedrysten. Han sagde dog ikke noget før hun tav og egentligt havde overgivet sig "For flere dage siden vidste jeg jo ikke at jeg ville få lyst til det lige i dag. Eller at jeg ville lave morgen mad, eller at solen ville skinne." forsvarede han sig halvhjertet og skjulte så et lille, forsinket gab bag den ene hånd, uden at gøre anstalter til at flytte sig lige med det første.
Heller ikke da hun flyttede på sig, rykkede han sig mere en højest nødvendigt, men overvejede kort at snige sig ind under dynen sammen med hende "Så nej, ingen skuffelse som sådan. Desuden så havde du aldrig givet dig hvis ikke det du egentligt selv mente du allerede var godt nok forberedt." bemærkede han snusfornuftigt og vendte sig om på siden, stadig med kinden hvilende mod hende ovenpå dynen og listede sin ene hånd ind under den for at finde en af hendes og give den et klem "For min skyld må den gerne holde mund lige i dag." han smilede skælmsk og lukkede så igen øjnene med et velbehageligt suk.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 13, 2012 20:02:07 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie himlede med øjnene af Erics argumentation, men fortsatte ikke diskussionen. I stedet rykkede hun sig bare ned at ligge igen, ignorerede tiden lidt endnu og løftede endu engang sin hånd, denne gang blot for at finde hans hals med to fingre, imens hun drejede sit hoved lidt, så hun kunne se ned på ham.
Et svagt smil hev en anelse i hendes mundvige og hun trak let på den ene skulder. ”Nok ikke,” indrømmede hun. Hun lod sin hånd falde til madrassen igen, som han drejede sig, så den fanget i hans og sukkede lavmælt, før en bekræftende lyd fulgte hans erklæring. ”Jeg mente bare at klokken ikke kan være særlig mange,” konkluderede hun, lettere ligegyldigt, før hun smilede mildt og flettede sine fingre ind imellem hans.
Hun vendte hovedet og så op i loftet, uden helt at kunne lade være med at nyde situationen. Uanset at han lige havde vundet en diskussion var det ikke rigtig muligt at frasige sig at hun godt kunne bruge et par timer i Newcastle – og et par timer med Eric. Hun smilede for sig selv, gabte igen og tillod sig selv at lukke øjnene i bare et øjeblik.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 13, 2012 22:19:55 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric glemte yderligere argumenter for sin egen sag, da Carries fingre fandt hans hals. Et diskret suk gled over hans læber, mens han uden at tænke over det, drejede hovedet lidt til siden for at give hendes fingre plads, mens de sendte adskillige behagelige kuldegysninger ned langs hans rygsøjle.
Han åbnede øjnene igen for en kort bemærkning og smilede varmt for så at vende sig om på siden uden at give afkald på hende som hovedpude. Han stak fødderne ind under sin egen dyne, mens han villigt flettede fingrene ind mellem hendes og brummede et bekræftende "Mhm.." og dovent stryge sin egen tommelfinger over hendes "Den var lige lidt over otte da jeg listede op." han løftede hovedet lidt og skævede til halskæden med det lille, magiske ur og benyttede chancen til at rykke lidt længere op, før han igen lagde hovedet ned mod hendes dyne, nu mod hendes mellemgulv.
Da de begge tav, gled hans øjne i endnu en gang, mens han kom til at gabe og ubevidst puttede sig lidt tættere ind til hende, ganske tilfreds med situationen. Han var blundet halvt hen for han med en hurtig indånding tvang øjnene op igen, udstødte en lille modvillig lyd og begravede ansigtet i hendes dyne et øjeblik. Det gjorde det dog rimeligt svært at trække vejret ordentligt og han løftede hurtigt hovedet lidt igen og så op på hende "Vi burde komme i gang med et eller andet." indskød han lavmælt, uden dog at gøre anstalter til rent faktisk at gøre alvor af det selv. I stedet slap han hendes hånd og møvede sig endnu et lille stykke opefter, så han kunne plante et dvælende kys på hendes læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 14, 2012 9:29:49 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
En lavmælt, bekræftende lyd forlod Carrie, før hun lukkede sine øjne. Det havde ikke været planen, at hun skulle blunde hen, men hun var både afslappet og behageligt mæt og det skete af sig selv, uden at hun rigtig registrerede det. Som Eric begravede ansigtet i hendes dyne, slog hun dog øjnene op igen og gav sig lidt. Hun så ned på ham med et vagt smil og hævede øjenbrynene en anelse over hans lavmælte konstatering. ”Mmh,” istemte hun, uden selv at gøre mine til at gøre noget som helst.
I stedet blev hun blot liggende, løftede sin ene hånd og lod den finde hans hals igen, som hans læber var imod hendes. Hun strøg sin tommel blidt over varm hud og besvarede villigt hans dvælende kys. Da han trak hovedet tilbage løftede hun i et øjeblik hovedet, følgende ham. Hun var tydeligvis uvillig til helt at give slip, men dumpede alligevel tilbage imod madrassen med en lille munter lyd. ”Det er søndag og solen skinner,” bemærkede hun overflødigt. ”Kys mig lige igen, før jeg tager mig sammen og står op...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 14, 2012 15:53:05 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric følte sig på alle måder godt tilpas som han lå lige nu, med forårssol der sneg sig ind ad vinduet og den både velkendte og elskede duft og følelse af Carrie indenfor rækkevidde. Nogle øjeblikke mens han blundede væk var livet helt perfekt og han kunne ikke forestille sig noget der kunne gøre det bedre. Virkeligheden der dikterede at han før eller siden blev nødt til at bevæge sig udenfor den behagelige boble der lige nu omfattede sengen og hende, blev skubbet stædigt i baggrunden, bare lidt.
Før han for alvor blundede hen igen tog han dog sig selv i nakken og løftede i stedet hovedet med en halvhjertet udmelding, der var ligeså meget til ham selv som til hende, og som han ikke gjorde nogen anstalter til at følge. Han smilede svagt, ikke så meget over hendes bekræftende udbrud, men mere fordi hun heller ikke ligefrem virkede som en der havde travlt, modsat hvad hun ellers havde og det faktum fik ham uden betænkning til at udnytte situationen og flytte sig indenfor rækkevidde af hendes bløde læber.
Hun smagte svagt af kaffe og sirup og et lille uudgrundeligt smil hvilede på hans læber da han brød væk igen og hun fulgte ham et lille stykke. Han løftede den ene hånd og strøg håret lidt væk fra hendes pande, før han fangede hendes ene fletning med fingrene og strøg spidsen af den drillende over hendes hals lige under øret "Mhm.." brummede han selv bekræftende da hun talte igen og blottede så tænderne i et smørret smil da hun fortsatte "Fordi det overhovedet ikke gør det mindre fristende at blive liggende så længe jeg kysser på dig?" spurgte han retorisk og tydeligt drillende, før han slap hendes fletning igen og uden protester gjorde som han var blevet beordret til.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 14, 2012 19:53:30 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie kærtegnede Erics hals og så op på ham med en gnist af fortrydelse i blikket, som han trak hovedet tilbage. Hun fugtede sine læber og rynkede en anelse på næsen over følelsen af hendes egne hårspidser, der strøg over sart hud. Det kildede og hun trak skulderen opad for at undvige. På trods af sin midlertidige utilfredshed fortsatte hun dog, efter sin konstatering om datoen og vejret, lige ud i en direkte opfordring. Hans svar, og ikke mindst det smil han sendte hende, fik det til at sitre i hendes egne mundvige og hun havde allerede åbnet munden og var på nippet til at svare, da hun i stedet fandt sig selv langt mere distraherende beskæftiget.
Hendes fingre gled om i hans nakke og hun smilede vagt imod hans læber, temmelig tilfreds med at have ham lige der og uvillig til at lade verden presse sig på, uanset at hun lige havde givet sig selv en langt kortere tidsfrist end planlagt. Hun blev enig med sig selv om, at Jamesons forudsete sjuskearbejde måtte være godt nok for ministeren og løftede sig en anelse op imod Eric, opslugt og aldeles okay med lige netop det. Hvis der var én ting, der kunne fjerne hendes fokus fra arbejde, så var det ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 14, 2012 22:32:18 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric spændte ubevidst musklerne i halsen under Carries fingre, før han lettere modvilligt, men endnu mere drillende, trak hovedet lidt væk igen, og blev liggende ved siden af hende, med albuerne hvilende i madrassen. Den ene hånd endte som støtte under hans hage, mens han med den anden fangede hendes fletning for en kort bemærkning.
Han spildte dog ikke de stjålne, og lettere sjældne, helt uforstyrrede øjeblikke med flere ord, men fulgte i stedet uden tøven hendes opfordring og havde sekundet efter igen læberne travlt optaget mod hendes. Han gav sig svagt da hendes fingre søgte om i hans nakke, og gengældte samtidigt det smil han uværgeligt mærkede trække op på hendes læber.
Han brød væk, men kun lige længe nok til at trille lidt til siden, løfte dynen hun lå under og selv krybe ind under den og tæt ind til hende, fremfor at ligge ovenpå den. Hans ene arm fandt helt naturligt hen over hende, mens han bliv liggende hævet op på den anden arm og så ned på hende med et både ømt og drillende blik "Kys for varme. Lyder det ikke som en ganske fair aftale?" han gav hendes side et lille klem og bøjede så hovedet ned mod hendes for tredie gang.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 15, 2012 9:49:13 GMT
In as many as six impossiblethings before breakfastTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie protesterede lavmælt, da Eric brød fri at hendes læber for at rykke sig, meget imod hvad hun lige havde sagt om at tage sig sammen. Som han krøb ned under dynen tog hun dog villigt imod ham og puttede sig ind til ham. Hun besvarede hans blik med et varmt smil og nikkede antydningsvist, før hun gav sig lidt under hans hånd mod hendes side. ”Varme og kys,” mumlede hun utydeligt, sekundet inden hans læber atter var imod hendes. Hendes fingre fandt ind i hans hår og hun lod sig – for endnu en stund – opsluge.
Det var alt for rart at ligge i den bløde, varme seng med følelsen af Eric imod sig og hans duft i næsen. Alligevel pressede virkeligheden sig insisterende på og hun brummede lavmælt og svagt utilfredst, før hun sukkede og lod sin hånd falde til madrassen. ”Du er stadig skide hamrende distraherende,” konkluderede hun, inden hun løftede hovedet en anelse og plantede endnu et overfladisk kys mod hans læber. ”Og jeg vil have flere morgener på den her måde. Gerne uden en tidsgrænse...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 15, 2012 12:24:50 GMT
Breakfastis the most important mealof the day- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede drillende, uden helt at være bevidst om det, ved Carries lavmælte protester, der modsagde både hendes egne og hans ord om at komme videre. Han var hurtigt krøbet under hendes dyne, omend den ikke kunne nå til at dække hans bagside ordentligt. Det var dog ikke noget han tænkte nærmere over, i stedet trak han hende blot tættere ind til sig, mens han lavmælt brummede nogle få ord og gengældte hendes varme smil før han igen krævede hendes læber.
Hans hånd krummede sig svagt mod hendes side, før den helt på egen akkord sneg sig lidt ind under den lyserøde t-shirt og lod den blive der, selv da han blev nødt til at bryde væk. Det trak lidt i hans mundvige over hendes ord og han bøjede hovedet for at lade sin næste stryge flygtigt mod hendes før han fik et hurtigt kys "Jeg gør mit bedste.." spøgte han brummende og strøg blidt tommelfingeren over hendes varme hud under både dyne og t-shirt mens smilet voksede lidt "Jeg troede du hadede overraskelser.." han hævede øjenbrynene lidt i åbenlyst drilleri og lod hovedet synke helt ned mod hendes pude lige ved siden af hendes ansigt.
|
|