Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 8, 2012 12:58:43 GMT
Do what you lovewhen you love your jobyou become the best worker in the world- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric trak sig ikke væk fra Carries hånd der strøg over hans ryg, men følte sig heller ikke særligt beroliget af gestussen. I stedet boblede vreden blot mere op i ham jo længere han stod og stirrede ned i vasken og hendes ord stadig blev genspillet for hans indre øre.
Det var et udløb for ren frustration at han i en hidsig bevægelse fejede glasset i vasken og et sekund var han både lettet over at glasset ikke var gået i stykker, men fik på samme tid et stik af dårlig samvittighed da han ud af øjenkrogen så det give et sæt i Carrie. Han lukkede øjnene efter sit eget vrede udbrud og lukkede øjnene mens han igen endte bøjet ind over vasken. Han tog en dyb indånding mens Carrie talte igen, så endnu en, i et kun delvist fungerende forsøg på at genvinde sin egen kontrol.
Han åbnede øjnene på et eller andet tidspunkt mens hun talte, men så ikke op mens hendes ord fik rynkerne i hans pande til at tage til. Selvom de eliminerede nogle af de mest alvorlige af hans spekulationer, dukkede der kun nye op i deres kølvand og han tog endnu en tydelig dyb indånding for så langsomt at løfte hovedet og se uudgrundeligt på hende et langt øjeblik.
Så rettede han sig brat op og slap bordkanten blot for at løfte begge hænder og gemme ansigtet i dem mens han gned sin pande hårdt og en tydeligt både vred og frustreret lyd undslap ham før han lod armene falde igen og så ud af vinduet uden helt at se noget "Kommende fra den sidste der burde være ligeglad så er han ikke ked af det." mumlede han sammenbidt efter endnu et øjeblik uden at kommentere på Carries egne meninger, hverken hvordan de havde været eller hvordan de var.
Han lagde hænderne på bordpladen igen, blot for at rette sig op igen sekundet efter og begynde at trave rastløst frem og tilbage mellem komfuret og køkkenbordet på modsatte side, uden helt at kunne give slip på den vrede, forurettede knude der stadig sad i hans mellemgulv. Senere ville han måske selv nå til den erkendelse, at det ikke kun var ministerens stikpiller der havde fået ham til at miste grebet, men snarere de sidste måneders samlede frustrationer og store beslutninger, og at dette blot havde været dråben der fik bægeret til at flyde over.
Han stoppede brat efter nogle ture frem og tilbage og fandt Carries ansigt med et både vredt og såret blik "Hvad håber han lige at opnå ved at gå og stikke til dig på den måde?" han kastede begge arme i vejret og genoptog sin rastløse traven mens han fortsatte "Det er komplet under lavmål at en mand i hans stilling ikke holder sig for god til den slags." han fnøs hidsigt "Jeg får da virkelig lyst til at involvere mig dybere i et samfund der har en mand med den mening om 'min slags' på magten!" han stoppede med siden til hende og gned sin pande endnu engang med lukkede øjne, uden at det fik de dybe rynker til at forsvinde.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 8, 2012 18:38:19 GMT
For the greater goodIf that's any good at allTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie var så småt klar til at kravle i et musehul. Det var ikke ofte, at Eric var så oprørt, og hun brød sig meget lidt om at se ham på den måde. At det var hende, der indirekte var skyld i reaktionen, gjorde det absolut ikke bedre.
Hun forblev stående med armene krydset over hinanden og en lille, bevidst afstand til ham, uden at bryde tavsheden, som han rettede sig op og gav sig til at trave rundt. Mest af alt havde hun lyst til at forsvinde igen, men hun bed den påtrængende trang i sig og nøjedes med at trække vejret langsomt og dybt ned i lungerne, uden at slippe ham med blikket. Da han standsede op og så på hende var hun lige ved at fortryde. Hun formåede dog at bevare fatningen og rynkede blot panden i tydelig bekymring, trækkende på skuldrene som eneste reelle svar på hans hidsige spørgsmål.
Hendes tænder lukkede sig kortvarigt om underlæben igen og hun sænkede blikket, nikkende svagt, stadig uden at sige noget. Hun havde en klar fornemmelse af, at der ikke var noget hun kunne sige. Ikke noget, som ville ændre situationen til det bedre. Uanset om hun fortalte at hun selv var blevet vred på Boothe og havde sagt ham et alvorsord eller to – eller om hun i stedet påpegede at hans offerrolle var en anelse forfejlet og at sagen ikke havde noget med hans blodstatus at gøre – så kunne det kun forværre hans nuværende sindstilstand. Det var i det mindste hvad hun konkluderede og hun holdt derfor klogelig sin mening for sig selv og sit blik fæstnet på et punkt på gulvet. ”Jeg skulle ikke have sagt det til dig,” mumlede hun lavmælt. Hun sukkede, rystede lidt på hovedet og rynkede panden. ”Det beklager jeg...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 8, 2012 22:51:25 GMT
Do what you lovewhen you love your jobyou become the best worker in the world- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric havde nået at vælte en hel række vrede ord ud i luftet, uden at de egentligt var rettet mod Carrie, så var hun alligevel den de kom til udtryk overfor. Helt simpelt gik der hul på ballonen og da han først var kommet i gang, kunne han ikke helt få hold på det igen. Det ramte ham dybere end han måske ville indrømme, at det rent faktisk gjorde.
Da han først havde fået afløb for en del af sine frustrerede tanker gik han i stå midt på køkkengulvet og fortsatte med at gnide sin pande for den svage hovedpine der var i opløb, og stadig meget bevidst om at Carrie var der. Hvad der var startet som en let irritation over hendes mellemfornøjede humør da hun kom hjem, var nu i stedet rettet direkte mod hendes chef, og på mange måder den mand, han selv havde haft højere tanker om da han satte sig i ministerstolen. Den respekt var dog forsvundet som dug for solen på ganske kort tid og han bed hårdt sammen for ikke at fortsætte sine anklager mod ministeren overfor hende.
Han punkterede lidt indvendigt da Carrie blev den første til at bryde den anspændte tavshed og åbnede øjnene uden at løfte hovedet igen. Han lod dog hånden falde og sukkede tungt "Det er lidt for sent nu.." fik han tørt og lavmælt frem. Så løftede han hovede og stirrede på et ubestemt punt på den nærmeste væg "Jeg forstår det ikke. Virkelig, det gør jeg ikke, hvordan han af alle mennesker kan have den mening." han drejede hovedet mod hende med nye rynker i panden og et blik der var mere skuffet end vredt "Fortæl mig hvordan det skal bygge et stærkere samfund, hvis han forsøger at bygge det på sådan et.. et.." han gik i stå et øjeblik, ledende efter et passende ord "..snæversyn." hans blik blev hårdt og han drejede igen hovedet væk mens han krydsede armene defensivt over brystet "Jeg er hverken den første, den eneste eller den sidste mugglerfødte der arbejder i den verden jeg blev født ind i." han slog frustreret ud med den ene hånd, for så at lægge den under den anden på brystet igen "Eller halvblodsfødte for den sags skyld." tilføjede han lavmælt sekundet efter, med en stemme der igen var under kontrol, men stadig dirrede let.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 9, 2012 21:29:48 GMT
For the greater goodIf that's any good at allTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie bed tænderne en anelse sammen, men formåede uden de store problemer at forhindre sig selv i at svare ham skarpt på hans tørre bemærkning. Hun fortsatte med at betragte gulvet, temmelig uinteresseret i at møde hans blik, og bekæmpede nogenlunde konstant en trang til at afbryde ham og gentage sin egen mening om sagen, der var noget blødre end Boothes. Lige nu havde hun en ret stærk fornemmelse af at hun ville blive smidt direkte i bås med ham hvis hun sagde noget som helst og det var af samme grund at hun ganske enkelt blot rystede på hovedet igen.
Hun fugtede sine læber i den tavshed, der fulgte Erics sidste ord, skævede ud i stuen og klarede halsen en anelse, før hun fulgte op med et lavmælt ”nej,” der var temmelig forsinket i forhold til at være en kommentar på hans erklæring, men alligevel i et eller andet format var møntet på netop den. Uden yderligere ord drejede hun sig langsomt imod det køleskab, der stod i hjørnet. Hun var nervøs og på vagt, men samtidig var hun også efterhånden ret sulten og det var en glimrende undskyldning for at beskæftige sig med noget fuldstændig andet, så det ikke blev alt for påfaldende præcis hvor lidt hun egentlig sagde til hele sagen. Hun fandt yougurt og en enkelt appelsin frem, stillede begge dele fra sig på køkkendisken med en kun svagt anspændt mine og bøjede sig for at finde en skål i et af køkkenskabene.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 9, 2012 22:47:25 GMT
Do what you lovewhen you love your jobyou become the best worker in the world- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lod armene falde igen efter nogle sekunder da han blev tavs, men blev stående og stirrede indædt på et ubestemt punkt på væggen. Der gik endnu et øjeblik inden Carrie sagde noget og først der gik det for alvor op for ham, at hun faktisk ikke rigtigt havde sagt noget. Han rynkede brynene igen og vendte sig langsomt helt om mod hende og betragtede hende tavst mens hun fandt sin egen simple aftensmad frem. Mens han betragtede hende drog han sine helt egne konklusioner og var rimeligt sikker på de holdt stik. Han holdt dem dog for sig selv og tog blikket fra hende med et lavmælt "Glem det.." før han travede om i stuen igen og lod sig dumpe hårdt ned ved spisebordet og sine papirer igen.
Knuden i hans mave var der stadig og irritationen boblede endnu, omend begge var svundet gevaldigt ind da han verbalt havde fået sine ret klare meninger fremsat. Han greb den nærmeste stak papirer og lod blikket glide ned over en længere række af navne, uden helt at læse dem alligevel, men fast besluttet på at begrave emnet der havde fået ham til at miste besindelsen, selvom han ikke på nogen måde følte sig færdig med at kommentere på det. Han var dog ganske sikker på der intet godt ville komme ud af det, så han forblev i stedet tavs og forsøgte hårdnakket at koncentrere sig om at få gjort sit papirarbejde færdigt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 9, 2012 23:52:30 GMT
For the greater goodIf that's any good at allTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie skramlede lidt, før hun fremdrog en skål fra skabet, komplet bevidst om hans blik på hende, selvom hun forsøgte at lade være med at lade sig mærke med det. Hun standsede i et øjeblik ved hans to simple ord, lukkede øjnene og tog en dyb indånding, før hun åbnede dem igen og fortsatte med at finde både en ske og den pose med müsli, der gemte sig et eller andet sted. Hun havde lyst til at sige noget til ham – selvom hun vidste at hun ikke ville kunne finde de ord, der ville afhjælpe den anspændte stemning.
I stedet nøjedes hun med at tie stille og blev da også stående med skålen i den ene hånd ude i køkkenet, da hun gav sig til at spise sit nogen forsimplede aftensmåltid. Hun lænede sig op af et af køkkenskabene, så ned på gaden og undlod at lade sig mærke alt for meget med at Eric sad ved spisebordet og atter engang var sunket tilbage i sit arbejde, afgivende en alt for tydelig dårlig stemning, sikkert uden at han egentlig var klar over det selv. Hun gjorde intet væsen af sig, men spiste blot i tavshed, ryddede op efter sig og forlod stuen uden yderligere bemærkninger, for selv at kaste sig over arbejdet indtil det blev tid til at sove.
CLOSED
|
|