What other people say...

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline var en anelse bister, da hun forlod ministerens kontor og pakkede sammen. Det holdt hele vejen ned igennem elevatoren og afspejlede sig i hendes ansigt, som hun transfererede sig væk fra atriummet med et højlydt smæld, der forsvandt i lydene fra alle de andre hekse og troldmænd, som gjorde det samme.

Da hun dukkede op i den lille lejlighed i Diagonalstræde sekundet efter, virrede hun kort med hovedet. Hun stod som planlagt i gangen og gav sig tid til at afklæde sig kappe og sko, før hun så lidt fra den ene til den anden dør, uden at være helt sikker på at hun burde gå direkte ud i stuen. Endnu havde hun ikke besvaret hans simple velkomsthilsen og hun overvejede også helt at undlade det, kun for at forsvinde ind på kontoret og begrave næsen i en af sine historiebøger indtil Boothes ord var holdt op med at genlyde i hendes ører.

Det var præcis hvad hun endte med at gøre, efter dog trods alt at have hævet stemmen med et enkelt ”hej.” Hun bed tænderne sammen, sukkede irriteret og satte kursen i den modsatte retning af Eric. Få minutter senere havde hun fundet sig tilrette på sin skrivebordsstol og sad bøjet hen over et længere afsnit om holdningen til mugglerfødte igennem tiderne. Det var måske ikke ligefrem den optimale måde at få tankerne til at fordufte på, men det var immervæk der hun var nået til.

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric havde vanen tro spredt sine papirer ud over hele spisebordet, efter at have valgt at slå sig ned der, fremfor ved det ellers udemærkede skrivebord han havde på det lille kontor. Der var flere grunde til at han nu sad med sine nydeligt ordnede papirstakke hvor han gjorde, men han tænkte sjældent selv over dem, med mindre det ligefrem blev påpeget.

Han havde haft tidligt fri, hvilket passede ham aldeles glimrende, da det gav ham mulighed for netop at få det sidste papirarbejde ud af verden, før han fik en flok nye rekrutter ind ugen efter, og da det letgenkendelige smæld brød stilheden i den ellers tomme lejlighed, havde han været grundigt fordybet. Nu så han dog op mens et lille, varmt smil automatisk trak hans mundvige op og et "Hej skat.." forlod ham, endnu før han kunne se Carrie ude i gangen.

Han havde bøjet hovedet og igen rettet blikket mod det han havde været igang med at skrive, før det gik op for ham, at hun ikke svarede lige så hurtigt som ellers. Han rynkede brynene svagt og så op igen, lige tidsnok til at høre hende svare ret kort fra hovedet og se hendes ryg forsvinde ind på kontoret som han lænede sig tilbage i stolen han sad på. Hans pande fik en svag rynke også og han sad et øjeblik blot og så efter hende, ganske sikker på der var et eller andet der ikke var som det plejede at være.

Uden de store betænkeligheder lagde han kuglepennen på blokken og rejste sig, for så at fortsætte ud i gangen og stoppe i døren ind til kontoret og læne sig med den ene skulder mod dørkarmen, mens han så undersøgende på hendes ryg "Tak jeg har haft en dejlig dag, hvad med dig?" brød han tavsheden, med en tydelig alvorlig undertone på sin ellers spøgende sarkasme.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline klemte læberne sammen ved lyden af skridt på gangen, der stilnede af bag hende. Hun kunne have sagt sig selv at han ville opfange hendes atypiske opførsel og var klar til at give sig selv et nakkedrag for ikke at have forudset netop det. Da hans stemme brød tavsheden var det dog for sent at forsøge at lade som om. Hun himlede med øjnene, uden at han kunne se det, rystede en anelse på hovedet og bøjede stædigt hovedet en anelse mere over sin bog, som om hun kunne få ham til at forsvinde på den måde. ”Skidefin,” bemærkede hun irritabelt, fikserende sit blik på teksten.

At hun naturligvis overhovedet ikke kunne koncentrere sig om lige præcis det hun forsøgte at samle sig om var indlysende. Hun endte med at rette sig hurtigt op og dreje hovedet imod Eric med et skarpt blik, uanset hvor lidt han kunne gøre for slutningen på hendes ”skidefine” dag. ”Hvorfor kan du ikke bare gøre ligesom alle andre mugglerfødte og finde et job i den magiske verden?” Ordene forlod hende uden overvejelse og så snart de var ude lukkede hun munden abrubt i, som for at forhindre flere i at vælte med. Hun sukkede irriteret, rystede på hovedet igen og vente sig tilbage mod bogen. ”Glem det,” tilføjede hun opgivende, imens hun fandt teksten med en finger, for at forsøge at komme tilbage på sporet.

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric blev roligt stående lænet mod dørkarmen, selvom Carrie ikke reagerede øjeblikkeligt på hans spørgende kommentar. Da hun gjorde røg hans øjenbryn en smule op over den tydeligt irritable tone i hendes stemme. Han nikkede langsomt en enkelt gang, uden at hun kunne se det "Det kan jeg høre.." fortsatte han ligeså roligt som før, mens han rynkede brynene igen og blev stående, mens han overvejede sit næste træk.

Før han fik bestemt sig vendte Carrie sig brat og alene hendes blik, fik hans øjenbryn til at ryge helt op, allerede før hendes ligeså skarpe ord fik ham til at se tydeligt overrumplet på hende med munden let åben. Han løftede armene og krydsede dem defensivt over brystet mens hun bed sig selv af og vendte sig bort igen. Rynkerne indfandt sig på hans pande igen med dobbelt dybde og han stod et øjeblik endnu og bare så uforstående på hendes nakke "Hvor kom den fra?" hvis han havde overvejet at lade emnet ligge og lade hende selv komme når hun havde dampet af, så var det glemt nu og han følte sig stadig lettere defensiv over hendes udtalelse der på alle måder kom bag på ham.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline havde ikke haft nogen planer om at lade de tanker, der var blevet affødt af ministerens stikkende bemærkninger, komme videre end hendes eget hoved. Det var ikke nogen hemmelighed, at hun havde en holdning til Erics arbejde og at den ikke altid var overmåde positiv, men hun gav sig sædvanligvis ikke af med at kritisere det han elskede. Således havde hun foregivet en eller anden form for accept igennem det sidste år og den ville hun egentlig gerne holde fast i.
Netop at holde fast var noget hun havde ret svært ved når hun var hidsig og Boothe havde efterladt hende direkte rødglødende. Hun var kølet en hel del af nu, men følte sig stadig temmelig irritabel og ønskede sig halvvejs at Eric bare ville finde sit til tider sammenbidte humør frem og gå sin vej. Det ville gøre alting meget nemmere, hvis det var ham, der lukkede kommunikationen og nægtede at høre på hende, men naturligvis skulle det ikke være sådan.

Endnu et suk forlod hende og hun løftede den ene hånd, for at gnubbe sin pande over øjnene, som om hun var træt eller han var håbløs. ”Den kom direkte fra hjertet,” konstaterede hun tørt, stadig uden at se på ham. ”Eller fra Boothe. Hvad du nu foretrækker.” Hun vidste ikke hvad der stak hende, men hørte sig selv fortsætte i samme irritable tonefald: ”Måske skal jeg bare lære at betjene en mobiltelefon, så kan jeg sige det direkte ind i den også.”
Hun bed tænderne sammen og tog en enkelt dyb indånding. ”Kan du ikke bare lade mig være? Jeg er sikker på at du har nok at lave.”

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric havde på intet tidspunkt siden Carrie meldte sin ankomst med et smæld i gangen, været i tvivl om at hendes dag ikke havde været lige så fantastisk som den kunne være. At grunden skulle ligge hos ham selv, eller i det mindste have en forbindelse til ham, var dog det sidste han havde ventet. Ikke at han anså sig selv som værende fejlfri, men uanset hvor hårdt han brød hjernen, kunne han ikke komme på noget der skulle være sket, der kunne retfærdiggøre de åbenlyse stikpiller, til den verden han var født ind i.

Rynkerne i hans pande blev kun dybere da hun gned sin pande og fortsatte. Et navn fik ham dog denne gang til at rette sig op og se endnu mere uforstående på hende "Et simpelt "Nej, jeg har ikke haft en god dag." ville have været rigeligt." bemærkede han tørt uden at tage blikket fra hendes nakke "Når du har slugt den galde der og ikke bider hovedet af mig, så ved du hvor jeg er." med de ord drejede han om på hælen og gik sammenbidt ind i stuen igen og vendte tilbage til sit eget papirarbejde uden dog overhovedet at kunne samle tankerne om det.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline var et eller andet sted udmærket klar over at hendes tilgang til tingene var helt skæv og at det var dybt uretfærdigt at blive vred på Eric, selvom det var på grund af hans job at Boothe havde været efter hende. Hun burde efterhånden have vænnet sig til det faktum at det ikke var ren lykke at være kærester med en mugglerfødt, der oven i hatten var en varulv og havde valgt ikke at arbejde inden for den magiske verden, som han havde fået adgang til.
Dybest set var hun enig med sin chef og det var da også derfor det var kommet under huden på hende. Det havde hun bare ikke planlagt at sige til Eric – igen. Hun vendte i stedet blot hovedet kortvarigt imod ham med en skulen, bed tænderne sammen omkring et bidsk svar og himlede med øjnene, som han omtalte hendes galde. Der kom ikke noget verbalt svar på det han sagde, blot endnu en rysten på hovedet, efter at hun atter engang havde vendt sig om.

Hun stirrede på teksten, uden at få noget ud af den. Det kom ikke som nogen overraskelse. Frem for at være taget hjem burde hun have slået vejen forbi Eddie eller Mary. Enhver fuldblodsmagiker, der ville have en eller anden forståelse for konflikten. Atter engang havde hendes behov for at følge planen dog ledt hende på afveje og hun bandede lavmælt og uskønt, imens hun gned sine tindinger med pege- og langefinger. Hun hadede at lade det gå ud over Eric, men hun kunne ikke helt lade være med at blive vred på ham. Det var ingen hemmelighed at hun havde en mening om magikere, der spildte deres evner, og de ville nok aldrig blive enige om hvorvidt det var lige præcis hvad han gjorde. Alligevel havde hun formået at lade emnet ligge i lang tid og at det brusede op nu bebrejdede hun ene og alene ministeren.
Hun sad i lang tid og så tomt på teksten, uden at få det store ud af den. Til sidst opgav hun med et suk. Hun rejste sig, gik ud på gangen med forsigtige skridt og lukkede døren til kontoret efter sig. Hun greb sine sko, sin kappe og sit tørklæde, før hun tog i hoveddøren og fik den op. Lyden da hun smækkede den i efter sig rungede en smule i hendes ører, men hun tog sig ikke af det. Hvis ikke hun kom ud af lejligheden og langt, langt væk i et eller andet tidsrum ville hun for alvor komme til at sige noget hun fortrød. Hun transfererede sig væk på trappeafsatsen og dukkede klemt og ubehageligt til mode op foran et velkendt hus i Godrics Hollow.

Ikke to timer senere var hun tilbage. Hun tøvede i to sekunder foran døren, før hun åbnede den igen og for fjerde gang den dag afklædte sig overtøj og sko. Hendes kinder var røde af kulde efter en lang gåtur og kun følte sig klarere i hovedet end hun havde gjort sidst hun satte fødderne samme sted. Hun satte kursen direkte imod stuen denne gang og stoppede først inden for døren, hvor hun stak hænderne i lommerne på de grå shorts, imens hun rømmede sig diskret.

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric havde adskillige flere spørgsmål og skarpe kommentarer lige på tungen, men han bed dem i sig og forlod i stedet døren til kontoret for at gå tilbage ind i stuen og lade sig dumpe hårdt ned på stolen ved spisebordet igen. Han greb kuglepennen mellem to fingre og begyndte uden at tænke over det, at sidde og vippe den irriteret mellem fingrene. Da han selv blev opmærksom på det, slap han den og lod den falde ned på blokken, før han lænede sig ind over bordet, med albuerne støttende på det og skjulte ansigtet i hænderne med et dybt suk.

Sådan sad han flere minutter end han egentligt havde tal på og da han endelig løftede hovedet igen, var det med tankerne alle andre steder end på nye rekrutter. I stedet lod han hagen hvile i den ene hånd, mens han så ned på mylderet i Diagonalstræde og fraværende igen havde samlet kuglepennen op, og nu tegnede ubrugelige mønstre på blokken.

Han blev brat revet ud af sine ikke særligt behagelige tanker, da lyden af hoveddøren der blev åbnet fik ham til at reagere. Han drejede hurtigt hovedet mod døren til gangen og rynkede brynene "Carrie?" spurgte han halvhøjt ud i luften og fik som eneste svar hoveddøren der smækkede igen. Han sad nogle sekunder og så lettere paf frem for sig, før han rejste sig og tjekkede kontoret blot for at finde det tomt og desuden finde Carries sko og overtøj manglende fra knagen.

- - - - - - - - - -

Da lyden af hoveddøren der gik op brød stilheden en tid efter, sad Eric igen ved spisebordet, eller nærmere stadig ved spisebordet. Hvad han rent faktisk havde fået lavet var minimalt og et mindre irritationsmoment. Han så dog automatisk op, rynkede brynene og spændte let i kæben ved at bide sammen, før han rettede blikket mod sine papirer igen, fremfor mod gangen. Ved siden af ham stod en tallerken med en halvspist sandwich, som var endt med at gøre det ud for aftensmad og et halvfuldt glas med vand.

Han så ikke op selv da han hørte skridt der kom ind i stuen og fangede bevægelse ud af den ene øjenkrog. Han skævede dog kort i Carries retning da hun rømmede sig og så så ned igen mens han lagde et papir fra sig, og tog et andet op i stedet "Bedre?" spurgte han lavmælt og en smule kort fra hovedet, før han skrev nogle få ord i margenen på et af papirerne uden at se op igen.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie vidste ikke hvad hun kom hjem til, efter at have aflagt sin mor et besøg. Hun havde fået gjort nøjagtig det, som hun burde have startet med at gøre da hun kom fra sit arbejde, men ikke før hun havde sparket sine frustrationer i ansigtet på Eric. Netop den viden gav hende en ubehagelig fornemmelse i maven og det var med klar dårlig samvittighed at hun gjorde sin entré i lejligheden.

Da først hun stod indenfor døren i stuen med hænderne stukket ned i lommerne og blikket vendt imod Eric, havde hun en alt for velkendt følelse af at have trådt i spinaten igen. Hun rynkede panden og bed ned omkring sin underlæbe, nikkende svagt til hans ene spørgsmål, selvom han ikke kunne se det. I flere øjeblikke stod hun tavst og overvejede sine ord, for ikke at komme til at sige mere, som hun ville fortryde.
Det var en balancegang og måske i bund og grund også umuligt at præstere. Da først hun åbnede munden var hun dog rimelig sikker og hun så stadig på ham, som hun gav sig til at tale. ”Undskyld,” begyndte hun reelt. ”Det var ikke i orden, det jeg sagde og jeg mener det ikke. Ikke på den måde...” Hun løftede den ene hånd for at klø sig lidt i nakken. Hendes blik faldt til den halvtomme tallerken og en svag knugen i maven afslørede andet end bare ubehag for hende selv. Alligevel blev hun blot stående hvor hun var og tyggede lidt på sin egen underlæbe.

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric kunne ikke sige sig fri for at have en mindre knude i maven mens Carrie havde været væk. En god blanding af bekymring og irritation, som lettede lidt da hun trådte ind ad døren igen, men så alligevel tog til igen da de konklusioner han selv havde draget i hendes fravær flød op til overfladen igen.

Han så kun kort på hende og strammede umærkeligt grebet om kuglepennen et øjeblik, for så at lægge den fra sig og i stedet løfte glasset med vand til læberne og tømme det mens han så ud af vinduet igen. Han satte det ned netop som hun begyndte med et enkelt ord, der alligevel var det vigtigste hun kunne sige. Han rynkede alligevel brynene igen da hun fortsatte og tog en dyb indånding før han drejede hovedet og så uudgrundeligt på hende "På hvilken måde så?" spurgte han lavmælt og egentligt ikke sikker på han havde lyst til at høre svaret.

Ikke desto mindre var spørgsmålet stillet før han overvejede at lade det blive ved tanken. Han lænede sig lidt ind over bordet igen og lod begge underarme finde hvile mod bordpladen, uden at tage blikket fra hende igen "Har du lyst til at fortælle mig hvad ministeren har med alt det her at gøre?" han vidste halvt at det næppe var tilfældet, men han havde selv brug for en forklaring, selvom han næsten var klar over han ikke ville bryde sig om den.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie kunne have sagt sig selv, at Eric ville høre den vage tilkendegivelse, der lå i den tilføjelse hun blev nødt til at komme med. Hun mødte hans blik med tænderne lukket omkring sin underlæbe og så beklagende på ham, allerede inden hun havde svaret på hans spørgsmål. ”På den måde du godt ved i forvejen, Eric,” sagde hun forsigtigt, men alligevel på sin egen hvis bestemt. Der var ingen grund til at genbesøge dét emne efter hendes mening – heller ikke selvom det var hende, der på sin hvis havde bragt det op.

Da han ikke havde set på hende, havde hun bare ønsket at han ville gøre netop det, men nu følte hun selv en ubænding trang til at sænke blikket og formåede kun med magt at blive ved med at holde det på ham. Hun rynkede panden yderligere, sank en klump og trak på skuldrene af hans spørgsmål, før hun alligevel endte med at se med på sine egne fødder i strømpesokkerne. ”Ikke specielt,” bemærkede hun, før hun alligevel fortsatte og løftede blikket igen med en underlig følelse at at stå skoleret, selvom det bare var Eric. ”Der faldt nogle kommentarer af i dag... Om dig.” Hun rømmede sig lavmælt igen, før hun krydsede gulvet og lukkede fingrene omkring ryggen på en af stolene ved spisebordet. ”Om hvorfor du ikke bidrager til det magiske samfund... Om at det er den slags utaknemmelighed, der hjælper fuldblodssupremister med at forblive i deres tro på at de er mere værd end andre.” Hendes blik hvilede opmærksomt på ham og hun så nervøs ud. ”Jeg er altså ikke enig med ham,” tilføjede hun forhastet. ”Undskyld...”

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric kneb øjnene lidt sammen over Carries på én gang undvigende og affærdigende svar. De havde haft lige det emne oppe før og han brød sig ikke ret meget om den bekræftigelse af sine egne tanker, der lå i hendes bestemte svar. Han bed hårdt sammen og spændte derved kæben tydeligt et øjeblik, mens han så væk igen og tog en dyb indånding. Så vendte han hovedet mod hende endnu en gang og fortsatte med en stemme der var mere rolig end han følte sig. Træning var mange ting, og i særdeleshed at holde masken i pressede situationer.

Hendes reaktion på hans næste spørgsmål, fik ham kun til at rynke panden yderligere, mens det knugede ubehageligt i hans mellemgulv. Hans bryn røg lidt op da hun uddybede en smule og han kunne ikke skjule et svagt overrasket udtryk "Kommentarer om mig? Fra Boothe?" gentog han hende uforstående og fulgte hende med blikket som hun kom hen til spisebordet og stillede sig overfor ham.

Han lyttede tavst som hun fortsatte og fortrak ikke en mine, selvom han hurtigt begyndte at sidde og vippe kuglepennen irritabelt mellem to fingre igen. Han så vurderende på hende et langt øjeblik da hun tav og nikkede så kort før han drejede hovedet mod vinduet igen, for at skjule det både skuffede og vrede glimt han vidste hun ville kunne læse i hans blik. Han bed hårdt sammen igen og slap så kuglepennen i en agressiv bevægelse så den trillede et stykke hen over bordet "Skønt.." udbrød han sammenbidt og tydeligt sarkastisk et sekund efter og rejste sig så i en hurtig bevægelse, greb sit tomme glas og gik om i køkkenet, hvor han endte stående foran vasken, med hænderne lukket om kanten af bordpladen og ikke gjorde anstalter til at fylde glasset som det ellers havde været planen.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie nøjedes med at fortsætte, frem for at bekræfte Erics spørgsmål. Da hun tav var det med en ubehagelig knugen i maven og en både urolig og undskyldende mine, men hun forventede ikke, at noget hun gjorde ville gøre det nemmere at tage ind. På trods af, at hun havde været forberedt, gav hans reaktion hende alligevel en rådden følelse indeni og hun sænkede blikket til bordfladen, før hun helt lukkede øjnene.

Hun ville ønske at hun havde holdt sin kæft. Atter engang sparkede hun sig selv mentalt for at være taget direkte hjem. Hendes irritation og vrede behøvede ikke at være gået ud over ham og hun kunne måske helt have undgået at berøre emnet hvis hun bare var taget direkte hjem til sin mor og eventuelt havde sendt ham en ugle for at sige at hun overnattede. Så simpelt kunne det være blevet løst. Hendes tanker kunne forblive i hendes hoved hvor de hørte til og intet Boothe havde sagt behøvede at have den mindste effekt på hendes Eric.

Sådan var det ikke gået. Hun åbnede øjnene igen, da han rejste sig op, fulgte hans vej ud i køkkenet med blikket og følte sig aldeles punkteret. Hendes tænder lukkede sig omkring underlæben igen, imens hun overvejede alt fra at gå over til ham til at liste tilbage på kontoret og lade ham synke oplysningerne. I sidste ende sejrede hendes dårlige samvittighed – eller omsorgsgenet – og hun krydsede gulvet til hun stod halvt bag ved ham og kunne lægge en enkelt hånd på hans ryg. ”Eric,” mumlede hun. ”Det er lige meget hvad han siger. Det er jo ikke det jeg mener... Slet ikke.” Hun strøg forsigtigt sin hånd uden på den blå trøje og så søgende på ham.

[Eric Wolfe]

Do what you love
when you love your job
you become the best worker in the world

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric accepterede Carries undskyldning allerede første gang ordet gled over hendes læber. Han var ikke i tvivl om oprigtigheden fra hendes side, så godt kendte han hende og han vidste de aldrig blev enige på netop det emne der var blevet lukket op for. Selvom han på mange måder havde accepteret lige det, så var det på samme tid et emne, der til stadighed kunne få ham til at tænke.

Han var dog godt passeret de sædvanlige grublerier der dukkede op fra tid til anden, allerede før Carrie havde forladt lejligheden, til hvor anede han ikke, og det var også sagen ganske uvedkommende. Hendes uddybning fik knuden i hans mave til ændre sig til en irritabel, vred boblen og han rejste sig i en hidsig bevægelse og forlod sin plads ved spisebordet i en frustreret reaktion.

Han endte bøjet ind over vasken med blikket rettet stift mod det blanke metal der udgjorde dens sider og bund, mens han forsøgte at kvæle adskillige arrige udbrud i opløbet. Han hørte Carries skridt bag sig uden at kunne se hende og stivnede let da han mærkede hendes hånd mod sin ryg. Han kneb øjnene hårdt sammen da hun talte og knugede fingrene hårdt omkring bordkanten og tog en dyb indånding før han selv talte igen med en stemme der bar tydeligt præg af, at han han forsøgte at holde den rolig "Det kan aldrig være ligemeget. Kan det vel?" spurgte han retorisk og fortsatte uden at vente på svar "Han er jo ikke den eneste med den mening." han pressede læberne hårdt sammen så de svandt ind til to smalle streger og stod et øjeblik før han med en hidsig bevægelse slap bordkanten med den ene hånd, og fejede glasset ned i vasken med en distinkt klirren, men uden at det gik itu "Hvem fanden tror han at han er?" udbrød han vredt og tabte kontrollen over sin stemme der steg adskillige oktaver, før han lænede sig ind over bordet igen og lod hovedet synke ned mellem skuldrene.

[Caroline Abbey]

For the greater good
If that's any good at all

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie så lige dele nervøst og bekymret på Eric, imens hun strøg sin hånd over ryggen på ham, uden at lade sig mærke med at han stivnede under hendes fingre. Hun brød sig overhovedet ikke om at se hans reaktion, uanset i hvor høj grad den på sin hvis mindede om hendes egen for omtrent to og en halv time siden. Alligevel forholdt hun sig blot tavs, sænkede blikket til vasken og rystede en anelse på hovedet, som eneste svar på hans tydeligvis frustrerede ord. Hun lod sin hånd falde, allerede før han fejede glasset ned i vasken og krydsede sine egne arme foran sig. Den klirrende lyd fik det til at gibbe i hende, men hun blev stående som hun var og betragtede ham med adskillige rynker i panden.

Spørgsmålet, der for alvor brød med Erics tydelige forsøg på at kontrollere sin egen vrede, kunne have været et Carrie stillede sig selv. Hun havde ikke svaret og nærmede sig denne gang ikke, i et på forhånd tabt forsøg på at berolige ham. I stedet trådte hun et lille skridt tilbage og klarede halsen. ”En med de samme forstokkede meninger, som jeg havde for et par år siden,” sagde hun forsigtigt. ”En som ikke ved bedre og som ikke har set hvor meget du elsker dit arbejde.” Hun så prøvende op, nervøs for hvad hun ville finde for et syn, hvis han skulle finde på at vende sig og besvare hendes blik. ”En der er ligeglad...”