|
Post by Matthew Blythe on Feb 19, 2012 22:53:21 GMT
Though it be honest ...it is never good to bring bad news... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Aisling Delaney Wearing; This Matt nåede ikke at sidde mere end nogle få minutter før han ombestemte sig og i stedet rejste sig. Det føltes alligevel lidt underligt at sidde midt på Aislings gulv og han var i sit stille sind lettet, da hun fulgte hans eksempel. Han nikkede igen og fulgte hende med blikket hen til sofaen uden selv at følge efter hende lige med det samme og uden at sige mere på emnet Annabel. Han rynkede panden dybt da Aisling fortsatte og samlede endnu engang hænderne på ryggen, hvor hun ikke kunne se ham knytte dem hårdt mens hun talte. Hans nedslagne blik og spændte kæbe, talte dog tydeligt for sig selv. Da hun tav med en sidste konklusion nøjedes han med at nikke kortfattet, som svar på at det netop var en del af jobbet. En del han ikke havde tænkt sig skulle komme i vejen for at han gjorde det godt. Han tog en dyb indånding og rankede sig lidt, før han endelig tog sig sammen til at sige noget igen "Jeg klarer mig skal du se."
Han stod et øjeblik og overvejede, og tog så de få skridt hen til sofaen og satte sig ned ved siden af hende med et undskyldende blik og endnu et nik "Er de så slemme?" han så spørgende på hende og og lagde så impulsivt den ene arm omkring hendes spinkle skuldre og gav dem et klem "De ved bare ikke bedre. Hvis de insisterer på at rende rundt med skyklapper på i stedet for at se dig fremfor din familie, så er det deres tab." han lod armen blive liggende og vidste han kunne stole på hun ikke gav noget videre nu han havde bedt hende om at holde tæt. Han blev siddende med rynket pande mens hun fortsatte og vidste, desværre, at hun ikke engang overdrev med det billede hun malede af sin familie "Mere end ironisk.." gav han hende ret og trak hende så lidt ind mod sig selv med armen der stadig lå omkring hende skuldre og lod læberne strejfe toppen af hendes hovede ovenpå det lyse hår "Jeg er ked af jeg kom og ødelagde din dag, Ais.." han sukkede tungt og tav, mens han stirrede formålsløst på tekanden på sofabordet.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 20, 2012 10:13:15 GMT
You know he will never be truly yours TAG - MATTWORDS - 439OUTFIT[/center] Aisling mærkede at han ikke var specielt interesseret i at tale om hans job, så hun lod emnet ligge, det var alligevel begrænset hvor interessant hun syntes det var, fordi han alligevel ikke kunne fortælle hende nogle af de saftige detaljer. Hun smilede til ham som svar og strøg håret bag ørene, hvorefter hun tog fat i tekandens hank og hældte te op til sig selv. Det var alligevel godt at hun havde lavet te, det vidste sig at det var lige hvad hun havde brug for nu. Aisling tog lidt honning og mælk i, hvorefter hun sad lidt og varmede sine hænder på det varme porcelæn. Hun blev pludselig meget bevidst om sig selv og sin egen krop, da han satte sig ved siden af hende, men hun prøvede at lægge det væk, hun vidste godt at hun ikke skulle håbe på noget.
Hun smilede let til Matt og trak på skuldren, egentlig tog hun ikke hele sit forældre emne særlig alvorligt, hun vidste at hun nok skulle klare sig lige meget hvad de sagde.”Du skal ikke tænke på det Matt, jeg har prøvet værre end et par gamle hoveder der ikke har andet at lave end at sørge for deres børn opfører sig ordentligt. Min far har selvfølgelig travlt, men ikke travlt nok til at arrangere fuldblods baller med en masse fuldblods drenge på min alder. Ikke at han har gjort det endnu, han truer bare med det hvis ’jeg ikke finder nogen der er mig værdig’” Sagde hun og himlede med øjnene. Aisling var glad for at Matt ikke kunne lide hende på den måde, tænk hvor forfærdelig det ville være for ham, med hendes svigerfamilie, ikke at hun ville afslå ham hvis han virkelig ville. Aisling stillede tekoppen på bordet og sukkede dybt, hun havde virkelig ingen ide om hvad hun skulle stille op med dem.
Hun havde ikke rigtig lagt mærke til Matts arm før han trak hende ind mod ham, og der gik en hurtig kuldegysning gennem hendes krop. Et øjeblik stivnede hun en smule, men så slappede hun af og nød at han havde lyst til at være lidt tæt på hende her til aften. Aisling følte sig som en spindende kat, og et lille smil fremstod på hendes læber mens han lod læberne strejfe hendes hår. Hun kiggede op på ham, drejede hovedet så meget det nu var muligt i den stilling hun sad i og rystede på hovedet. ”Det ville jo komme før eller siden.. I det mindste kan jeg forberede mig på hvad der kommer til at ske i fremtiden.” Sagde hun og bed sig forsigtig i læben.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Feb 20, 2012 21:35:43 GMT
Though it be honest ...it is never good to bring bad news... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Aisling Delaney Wearing; This Matt kastede et hurtigt blik på tekoppen der blev fyldt, mens han tog de få skridt fra hvor Aisling havde siddet på gulvet, og hen til sofaen hvor hun nu sad. Kort efter sad han selv ved siden af hende og havde uden at tænke ret meget over det, lagt den ene arm omkring hendes skuldre.
Han lyttede med rynket pande da hun fortsatte på sin familie og fandt det, selv efter de efterhånden mange år de havde kendt hinanden, svært at forestille sig at nogen kunne have en familie der var som hun beskrev sin, selvom han vidste hun ikke lavede sjov på nogen som helst måde. Han nikkede svagt og så uudgrundeligt på hende "Og hvis du ikke gør? Eller finder en de ikke mener er "værdig"?" han trak svagt på det sidste ord og vrængede svagt, endnu mere ude af stand til at forstå hvorfor nogen skulle vælge nogen at tilbringe sit liv sammen med af andet end fordi man var forelsket og ønskede det.
Han havde ingen skrupler da han trak hende ind til sig og lod læberne strejfe hendes lyse hår, men et brændende ønske om at kunne fjerne bare en smule af de metaforiske mørke skyer der trak sammen over hovedet på hende. Han tog blikket fra tekanden igen da hun talte og smilede svagt uden at det blev til mere end en trækning i hans mundvige "Det var det jeg tænkte. Jeg skal nok holde dig løbende orienteret, men hvis der er nogen der spørger, så ved du ingenting og slet ikke hvor dine oplysninger kommer fra." han trak hovedet lidt tilbage for at kunne fange hendes blik indtil han havde fået et løfte fra hende for så at bøje sig lidt frem igen og lade kinden hvile mod hendes hår med et lille suk "Hvor er den der tidsvender henne når man har brug for den?" han spurgte uden egentligt at forvente et svar og fangede ubevidst en blond hårlok mellem to fingre mens han talte.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 21, 2012 12:13:39 GMT
You know he will never be truly yours TAG - MATTWORDS - 361OUTFIT[/center] Aisling sad og betragtede loftet lidt, og lyttede til hans spørgsmål. Det måtte selvfølgelig være uforståeligt for ham, men Aisling havde jo i lang tid haft sammen mening som sine forældre, så selvom hun nu havde skiftet holdning, kunne hun stadig huske hvor logisk denne verden sammensætning var for hende dengang. ”Uha, så har jeg meget ondt af denne uværdige person.. Det ville i virkeligheden være dumt af mig at forelske mig i en eller anden stakkels mugglerfødt eller halvblods, det vil blot gøre livet endnu sværere. ” Sagde hun og sukkede dybt. ”Hvis jeg vil have det lidt nemmere, finder jeg mig en fuldblodsmand, men hvordan skal det lade sig gøre? Når alle fuldblods mænd de kan lide er enten sindssyge eller klamme?” Spurgte hun sig selv og himlede med øjnene. Aisling puttede sig ind til ham og lagde ubevidst en arm om ham også, så hun endte med at halvt ligge op af ham. Han var ikke nogen ringe krammebamse, og varmen fra han krop fik hende til at blive afslappet og rolig. ”Selvfølgelig ikke” Sagde hun med et lille smil og kiggede op på Matt. ”Jeg håber bare de ikke spørger.. Jeg skal nok prøve at virke overrasket.” Sagde hun og nikkede bestemt.
”Men pas på Matthew.. Hvis min bror har slået to ihjel, er der ikke nogen der kan sige hvad han vil gøre mod jer for at slippe væk. Ikke at du ikke er god magisk, men du har hæmninger, det har han ikke.” Sagde hun og så bekymret på ham. Theo ville bruge alverdens utilgivelige forbandelser, og hun tvivlede på at Matt ville bruge disse besværgelser hvis det ikke var højst nødvendigt. Hendes storebror på den anden side, ville ikke tøve et sekund, det var nok allerede dem han brugte til dagligt. ”Det siger du ikke, der er flere ting jeg gerne ville lave om på i min fortid, men så vidt jeg ved.. må man heller ikke det, selvom man havde en tidsvender” Sagde hun og sad og aede den hånd der lå på hendes skulder.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Feb 21, 2012 13:51:58 GMT
Though it be honest ...it is never good to bring bad news... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Aisling Delaney Wearing; This Rynkerne i Matts pande blev kun dybere mens Aisling svarede på hans tænksomme spørgsmål og han bøjede hovedet lidt for at kunne se uudgrundeligt på hende et langt øjeblik, før det trak forrædderisk i hans ene mundvig et kort sekund "Sindsyg eller klam. Hvordan vælger man lige mellem sådan nogle vidunderlige karaktertræk." spøgte han tørt og strøg uden helt at tænke over det, hånden blidt over hendes overarm.
Det korte, humoristiske indtog fjernede ikke alvoren, men blødte den alligevel en smule op. Han nikkede let, så godt det lod sig gøre med kinden mod hendes hår og gav hendes skulder endnu et lille klem "Tak." svarede han lavmælt og løftede så hovedet lidt da hun så op på ham og fortsatte. Han smilede mildt over hendes ord og plantede impulsivt et kys på hendes pande "Jeg skal nok passe på mig selv. Det lover jeg." han tav et øjeblik igen og rystede blot på hovedet som svar på tidsvendersnakken.
Så rettede han sig lidt op, uden at slippe hende og uden helt at tænke over hendes hånd der havde lagt sig over hans "Og du skal passe endnu bedre på dig selv." han så indtrængende og alvorligt på hende "Hvis han kontakter dig, eller opsøger dig, så, sig det til mig." han gjorde en kort pause før han fortsatte "Jeg ved det er meget at bede om, men gør det. Og hvis der er det mindste, så send bud på en eller anden måde. Så kommer jeg så hurtigt jeg kan." han tav igen helt, men blev siddende med ansigtet vendt mod hendes og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 21, 2012 17:27:08 GMT
You know he will never be truly yours TAG - MATTWORDS - 298OUTFIT[/center] Aisling smilede let over hans kommentar og trak på skuldrene, det vidste hun egentlig heller ikke, men løsningen var vel derude. ”Det er det, men der er jo nogle fuldblods der er okay, de er bare ikke fanatikere.” Sagde hun og lod sin tungespids køre hen over sine læber. Hendes ellers så blege hud fik en tone af rosa, der kun var lidt genkendelig, da han kyssede hende på panden og hun lukkede øjnene et øjeblik mens han gjorde det. Et smil dukkede uvilkårligt op på hendes læber da han fortalte hende han ville passe på sig selv, som om det ville medfører at han rent faktisk overlevede. ”Tak” Sagde hun og åbnede igen øjnene og mødte hans blik.
Pludselig blev hun dog sat lidt op, da han rettede sig op, hvilket førte hende lidt tilbage til virkeligheden. Aisling betragtede ham nysgerrigt mens han talte, og kom til at smile lidt over hans bekymringer. Hun nikkede, stadig med et lille smil på læben og klemte hans hånd let. ”Jeg har levet med ham hele livet, jeg tror nok jeg skal overleve de sidste par uger.” Sagde hun og lagde hovedet let på skrå. ”Desuden, han vil nødigt slå mig helt ihjel, det ville jo være spild af godt blod.” Sagde hun og forsatte hurtigt. ”Men hvis jeg står i vejen for hans planer, så skal han nok fjerne mig på en eller anden måde” Afsluttede hun og kiggede ud i luften til venstre for hende. ”Men jeg sender bud efter dig, hvis jeg kan.. Eller kontakter dig på en eller anden måde.. Hvis der sker noget” Sagde hun og kiggede ham ind i øjnene igen, for at vise at hun var bevidst om situationens alvor og at hun nok skulle gøre som han sagde, hvis det var muligt.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Feb 22, 2012 9:47:28 GMT
Though it be honest ...it is never good to bring bad news... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Aisling Delaney Wearing; This Matt smilede mat endnu en gang og strøg stadig hånden over hendes overarm hvor den hvilede endnu, for så at give den samme arm et svagt klem "Jeg sidder sammen med en af dem, gør jeg ikke?" spurgte han halvt retorisk og havde presset læberne flygtigt mod hendes pande før han rigtigt tænkte over det. Det var nemt at slappe af i hendes selskab, selvom han vidste at hun, i hvert fald engang, havde håbet på mere end hans venskab. Det ændrede dog ikke på det faktum, at han følte sig forpligtet til at sørge for hendes sikkerhed, selv uden en morderisk bror der lavede ballade.
Både hans blik og stemme var indtrængende da han afkrævede hende et løfte han egentligt ikke havde krav på. Hans blik flyttede sig et sekund til deres hænder da hun klemte om hans og nikkede så med et lille suk uden helt at kunne forholde sig til den lette galgenhumor hun lagde for dagen "Det ved jeg, men pas på dig selv alligevel." han løftede den frie hånd og lagde den et øjeblik mod hendes kind og så endnu en gang indtrængende på hende "Han får ikke lov at fjerne noget som helst. Det lover jeg dig." han lod hånden blive hvor den var og nikkede så med et lille, ægte smil "Jeg er ligeglad med hvor sent det måske er eller hvor jeg er, bare gør det." han tav og strøg tommelfingeren let over hendes varme kind en enkelt gang.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 22, 2012 10:09:08 GMT
You know he will never be truly yours TAG - MATTWORDS - 296OUTFIT[/center] Aisling kiggede op på ham og smilede let, hvorefter hun nikkede over det han sagde, selvom hun godt vidste at det egentlig ikke var et spørgsmål hun skulle svare på. Det fik hende dog bare til at tænke på den måde hun opførte sig på da hun var yngre, hvilket ikke gav hende en bedre samvittighed, når han nu sad overfor hende i dag og lovede at passe på hende. Hun vidste ikke hvor Matt fik alt den venskabelighed fra, men hun anede ikke hvordan hun havde fortjent det, måske ved at være der mens Annabel var væk, men selv ikke det kunne veje op for at hun så mange gange havde opført sig som en arrogant, led, og kold pige i hans selsskab.
”Du er så god ved mig” Sagde hun stille efter han var færdig med at tale og hun mærkede en kuldegysning løbe igennem kroppen da han strøg fingeren over hendes kind. Hendes hjerte bankede en tand hurtigere, og hun kunne mærke at hun var ved at gøre noget meget forfærdeligt, men på den anden side kunne hun ikke se hvordan hun kunne lade være, når hendes blod pumpede sådan rundt i hendes krop. Aisling følte bare at den eneste vej var at læne sig fremover og kysse hans læber, hvilket hun også gjorde, meget forsigtigt, men i det øjeblik at hendes læber ramte hans, strøg hun tilbage i sofaen som om hun havde kysset en flamme og så væk fra ham. ”Det må du undskylde” Sagde hun og klemte øjnene sammen et kort øjeblik. ”Jeg ved ikke hvad der kom over mig” Afsluttede hun og bed sig i læben, uden at turde kigge på ham.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Feb 22, 2012 12:50:54 GMT
¨ Though it be honest ...it is never good to bring bad news... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Aisling Delaney Wearing; This Matt var normalt god til at bære nag, men hvad der ellers havde været af uoverenstemmelser mellem ham selv og Aisling i deres skoletid, så var det fortid. Og hvor brændende han end hadede hendes ældre bror, så kunne hun på ingen måde klandres for hans handlinger.
Han smilede svagt igen da hun talte og fjernede stadig ikke hånden fra hendes kind eller slap hendes blik med sit. Uden helt at vide hvad han skulle svare, gik det op for ham nøjagtigt hvor tæt på hendes ansigt var og at han burde trække sig tilbage. Så snart han havde gjort den erkendelse blev det underligt at sidde som han gjorde. Han nåede at overveje at fjerne sin hånd og rejse sig fra sofaen, men stivnede så, da Aislings ansigt kom tættere på. Han vidste ulideligt klart hvad der ville ske sekunder før hendes læber rent faktisk ramte hans.
Han lukkede øjnene et sekund, og spærrede dem så i stedet op og trak hovedet baglæns samtidigt med Aisling selv trak sig væk. Hans blik flakkede og han rejste sig påfaldende hurtigt med en hurtig hovedrysten "Det er.." han gik i stå og rømmede sig uden at kunne møde hendes blik igen og så i stedet mod døren "Jeg skulle også.." han gik i stå en gang til og så undskyldende på hende "..videre." tonede han ud og trak sine handsker op fra lommen og begyndte at tage dem på bare for at gøre et eller andet med hænderne, mens han stadig havde den svage fornemmelse af hendes læber mod sine egne og en lille stemme i baghovedet der pippede op om at det var skrupforkert.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 22, 2012 14:20:16 GMT
You know he will never be truly yours TAG - MATTWORDS - 281OUTFIT[/center] Stemningen var fuldstændig ødelagt takket være Ais selv, og hun kunne næsten ikke holde ud at hun rent faktisk havde tilladt sig selv at kysse Matt. Det var bare det værste hun kunne gøre, hvis han begyndte at tro de ikke kunne bare være venner, ville han jo ende med ikke at gide snakke med hende mere. Det ville være forfærdeligt. Da Matt rejste sig op, gjorde hun det sammen og gik hen til døren, mens hun stadig prøvede på at undgå øjenkontakt. Hun nikkede forsigtigt og åbnede døren for ham, da hun vidste han bare mest havde lyst til at gå.
”Jeg skal nok sige til dig hvis han opsøger mig” Sagde hun og kiggede hurtigt op på ham, men måtte så betragte gulvet igen. Hun kunne mærke hendes øjne løbe i vand, men hun prøvede at holde det nede så han ikke så hun var ked af det. Det var jo ikke hans skyld, og hun vidste han ville føle sig skyldig hvis hun begyndte at græde. Det var nok bedst han gik, det hele var alligevel ødelagt, og hun havde brug for at komme tidlig i seng så hun var frisk i morgen. ”Det var sødt af dig at komme” Sagde hun og smilede op til ham, mens hun blinkede et par gange med øjnene. Aisling lænede sig op ad døren, med hånden på håndtaget og ventede på at han blev klar til at lade hende være alene i lejligheden igen. Hun havde en eller anden snigende fornemmelse om at hendes bror ville dukke op, men det var nok bare paranoia.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Feb 22, 2012 14:41:48 GMT
Though it be honest ...it is never good to bring bad news... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Aisling Delaney Wearing; This Notes; O U T Matt følte sig lidt slået ud af kurs og blev ubeslutsomt stående da han først var fløjet op fra sofaen. Det var ikke første gang noget lignende var sket og i sit stille sind følte han sig bekræftet i, at hun endnu ikke helt havde opgivet tanken om andet og mere end venskab. Tanken efterlod ham lettere splittet. På den ene side vidste han godt hvorfor han til stadighed holdt igen, men på den anden ønskede han ind i mellem at han kunne give hende lige det.
Han fulgte hende med et næsten sørgmodigt blik da hun fulgte hans eksempel og rejste sig, blot for at fortsætte hen til hoveddøren og åbne den. Han rynkede panden lidt og tøvede, selvom han selv lige havde bedyret at skulle videre og gik så de få skridt hen til hende og døren. Han stoppede foran hende og bøjede hovedet lidt i et forsøg på at fange hendes blik der ikke helt lykkedes.
Et tydeligt stik af dårlig samvittighed ramte ham over hendes slagne kropssprog og en dominerende følelse af at det var hans skyld. Han bed hårdt sammen og hans kæbe spændtes uden at hun så det med sit nedslagne blik og nikkede så "Tak.. Aisling.." fik han lavmælt frem og mødte hendes blik både beklagende og undskyldende og med et halvhjertet smil "Det var ingenting." slog han hendes tak hen og bøjede sig så for at plante et hurtigt kys på hendes ene kind "Undskyld.." mumlede han halvt og mærkede sit blik flakke mellem hendes øjne mens han rettede sig op igen "Du fortjener bedre end mig." han smilede svagt igen og vendte sig så og forlod lejligheden og bygningen uden at se sig tilbage.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 22, 2012 15:33:09 GMT
You know he will never be truly yours TAG - MATTWORDS - 143OUTFIT[/center] Aisling kiggede ned på gulvet, indtil han sagde undskyld, det overraskede hende så meget at hun kiggede op og lige nåede at se ham gå ud af døren. Hun trådte et skridt frem, men stoppede sig selv mod at løbe efter ham og rystede blot på hovedet, hvorefter hun lukkede døren bag sig og sukkede dybt. Alt for meget drama på en aften. Aisling låste døren og gik hen til bordet, som hun begyndte at rydde af, mens hun tænkte på hvad hun skulle foretage sig resten af aftenen. Hun besluttede sig for at tage et bad, og efter det gik hun i seng, og prøvede at skyde dagens hændelser væk ved hjælp af drømme, men de kom blot igen i skyggen af hendes mareridt.
CLOSED
|
|