Whatever steps we take...

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric låste sig uden problemer ind i lejligheden to etager over Floridors Iscafé som i halvandet år også havde været hans hjem, og lukkede døren bag sig så snart han var inde. Han satte sin taske fra sig op ad væggen for så at bøje sig og snøre sine sko op, før han tog dem af og stillede dem pænt på skohylden til formålet. Derefter fortsatte han direkte ind i soveværelset for at skifte fra sin uniform, til noget mere behageligt.

Der gik ikke mange minutter før han kom ud igen, nu på bare tæer og i joggingtøj og efter at have taget sin taske hvor han efterlod den, fortsatte fløjtende ind i lejlighedens stue. Tasken havnede over en af spisebordsstolene, mens han selv fortsatte om i køkkenet, tog det sorte forklæde fra dets knage og bandt det om livet før han gav sig til at finde de ting frem han skulle bruge til aftensmaden.

Han vidste Carrie ville være på trapperne inden alt for længe, og selvom han selv havde haft en lidt længere dag end normalt, så gjorde det ham ikke det store at springe lige i køkkenet. Nærmere tværtimod var det en af de bedste måder han vidste at stresse ned efter en hektisk dag, og før han begyndte at partere sagesløse grøntsager, greb han sin tryllestav og tændte radioen på de troldmandsnyheder han vidste ville komme indenfor et par minutter.

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie kørte fingrene igennem sit mørke hår, som hun trådte ud af elevatoren ved atriummet. Hendes hæles kontakt med det hårde gulv affødte små smældende lyde, som ekkoede i det enorme rum og fik heksen ved skranken til at se op i et øjeblik. Det var absolut ikke usædvanligt at Carrie gik hvor hun gjorde efter at langt størstedelen af ministeriets ansatte var gået hjem og hun kvalte blot et gab i processen, da hun passerede det punkt, hvor trylleformularer umuliggjorde transferens. Der lød et højlydt smæld, som hun forsvandt. Ovre ved skranken smilede receotionsheksen svagt, før hun bøjede sig over sine papirer igen.

I Diagonalstræde, lige udenfor Floridors iscafé, der havde lukket for dagen, dukkede Carrie op igen og tog en dyb indånding. Hun transfererede hver dag, men ville vove at påstå, at man aldrig helt kunne vænne sig til følelsen af at blive klemt sammen til omtrent ingenting og udvidet igen øjeblikket bagefter. Efter at have rystet følelsen af sig satte hun dog blot nøglen i låsen og kunne få sekunder senere gå op af trappen imod anden sal. Hun havde tankerne andre steder end på hvor hun satte sine fødder og var nær snublet på de sidste trin. En lavmælt banden forlod hende, som hun fandt fodfæstet og fortsatte det sidste stykke.

Da hun trådte ind af den ulåste dør til hende og Erics fælles lejlighed var det med et lettere tummelumsk udtryk i ansigtet, men det hev dog alligevel en anelse i hendes mundvige ved synet af ham i forklæde i køkkenet og hun kom ud af sine sko med et svagt smil på læberne. ”Hej,” hilste hun simpelt, inden hun lod sin taske dumpe ned på gulvet og også gjorde sig fri for kappen. Hun placerede alt på dets rette plads, før hun nappede tasken og for et kort øjeblik forsvandt ind på kontoret. Da hun dukkede op igen var det med hjemmesko på fødderne og en svag rynke i panden. Hun gik over imod køkkenet, men standsede inden hun nåede Eric og krydsede armene lidt over hinanden, som om hun havde noget på hjerte. Det kom dog ikke ud og hun endte alligevel med at tilbagelægge afstanden og indkræve sit nærmest obligatoriske kys af ham, rettende diskret på hans forklæde, før hun tog et skridt tilbage og en dyb indånding.

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric stoppede sin fløjten da han hørte døren gå og smilede automatisk mens han spejdede mod døren til gangen og sekundet efter fik øje på Carries brune hår. Smilet blev lidt bredere og han løftede kniven til hilsen mens han stoppede et stykke gulerod i munden "Hej skat.." han fortsatte mens han havde både radioen og den velkendte lyd af en anden der rumsterede rundt.

Han så op igen uden at stoppe hvad han havde gang i og rynkede brynene lidt uden at holde op med at smile over det spekulative udtryk på hendes ansigt "God dag?" spurgte han kort og lagde så kniven for at bøje sig lidt og plante et flygtigt kys på hendes læber da hun kom helt hen til ham. Han lagde kun halvt mærke til den diskrete retten på forklædet, før han igen tog kniven op og fortsatte mens han stadig havde opmærksomheden mere på hende end rutinen i det han lavede "Hvad er det?" spurgte han roligt og så afventende på hende, før han skrabede de hakkede gulerødder op mellem hænderne og lod dem falde ned i gryden der stod klar på komfuret.

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie kunne ikke lade være med at gengælde det smil Eric sendte hende, før hun løftede sig lidt op på tæer og i et kort sekund lukkede øjnene. Da hun trådte tilbage og lænede sig imod en skabslåge veg det dog væk igen og den eftertænksomme mine vendte tilbage. Hun bed lidt ned omkring sin underlæbe og overvejede hvordan hun bedst formulerede en start på det temmelig alvorlige emne, som hun havde i tankerne. ”Jeg har tænkt over noget,” begyndte hun tøvende, imens hun krydsede armene over hinanden og betragtede ham med rynket pande. ”Det er ret alvorligt, men... Sidste torsdag fik bare spekulationerne i gang.”

Hun rømmede sig lavmælt, pausede i et kort øjeblik og fortsatte så videre, fast besluttet på at få det ud i verden – uanset hvordan Eric så end tog imod det. ”Jeg har en... Bekendt, der er i trediverne og er færdig med at producere hvad der nu skulle være af afkom og hun har fået dette her lille indgreb på Skt. Mungos, du ved, så hun ikke kan få flere.” Hendes blik var en anelse flakkende, vel nok fordi hun trods alt var klar over hans indstilling til konceptet børn, på trods af at han på det nærmeste havde lovet hende, at han var villig til at give dem op for hende. ”Og så var det bare, at jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at det måske var en løsning...” Hun så søgende på ham, afventende og i en ret klar formodning om, at han ville kunne regne ud hvad hun mente.

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric rørte et par gange i gryden der begyndte at syde svagt og så igen på Carrie et øjeblik da hun begyndte at tale igen "Mhmm?" brummede han opfordrende og greb en af de tomater han allerede havde lagt frem, før han tog kniven op i den anden hånd og begyndte at skære den ud, stadig med et halvt øje på hende. Han nikkede let, mens smilet veg til fordel for alvor da hun nævnte den episode der ugen før, havde skubbet dem begge to, godt og grundigt ud af kurs. Siden det havde vist sig at være en falsk alarm, og efter en god snak med Noah, havde han det dog ikke fyldt hans tanker komplet, omend der stadig var nogle stumper kamel der skulle sluges.

Han var dog ikke i tvivl om, at han stod ved de ting han i den forbindelse havde sagt til hende, uanset hvad udfaldet ville være blevet og hvad det nu blev. Han gjorde den første tomat færdig mens hun begyndte igen, skubbede de udskårne stykker til side på skærebrædtet og tog fat på den næste. Han rynkede panden et øjeblik da hun tav og der gik nogle sekunder før meningen bag hendes ord dæmrede for alvor.

I det de gjorde smuttede kniven for ham og skar sig ind i hans tommelfinger, som var det bare endnu en tomat og han hørte kun halvt det sidste Carrie tilføjede "For helvede!" udbrød han højt og slap kniven der faldt klirrende ned mod bordet, mens han knyttede hånden hårdt med en tydeligt forpint grimasse "Pis!" fortsatte han ligeså højt og lettere sammenbidt, mens han holdt den uskadte hånd under den anden og hurtigt bevægede sig over til vasken, for ikke at bløde på hverken deres aftensmad eller gulvet. Han skubbede hanen op med den frie hånd og stak den anden hånd ind under den kolde stråle, mens han bed hårdt sammen.

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Der gik et sekund eller to fra Eric kom med et højlydt udbrud og kniven faldt klirrende på bordpladen, til at det gik op for Carrie hvad der var sket. Hun sugede hurtigt luft ned i lungerne og rettede sig brat op. Allerede inden han var helt ovre ved vasken havde hun fisket tryllestaven frem og var på vej efter ham. Hun standsede og lagde den ene hånd imod hans ryg. ”Kom her med den,” sagde hun lavmælt, uden at føle, at hun behøvede forklare at hun mente hans finger. Hånden på hans ryg flyttede hun, før hun lukkede den insisterende om hans håndled og pegede tippen af den lyse tryllestav imod den blødende sprække.

Hun hadede synet af blod, men skubbede kvalmen godt bagud i sit hoved og koncentrerede sig om besværgelsen, da hun udtalte et tydeligt ”episkey,” som viste sin effektivitet umiddelbart efter og lappede det nyopståede sår, der i et kort øjeblik lyste en smule, før det aftog. Kun resterne af blod blev tilbage og Carrie vendte sig væk, for ikke at behøve at se mere på det. I stedet spottede hun dog blot blodstænk på gulvet og på hakkebrættet, hvor Eric havde stået. Et lavmælt ”scourgify” gjorde kål på det synlige resultat af hendes forslag og hun krympede sig kun indvendigt over, at hun ikke havde været forudseende nok til at bede ham om at lægge det fra sig i et øjeblik.

Hun stak tryllestaven på plads igen og strøg fingrene igennem sit mørke hår med et lavmælt suk, før hun atter engang drejede sig imod ham med en alvorlig, bekymret mine. ”Er du okay?” Undslap det hende, før hun rynkede panden og rystede på hovedet. ”Nej altså, tydeligvis ikke...”

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric finger sved modbydeligt da han stak den under det kolde vand fra hanen og han bed hårdt sammen, mens han betragtede blodet farve vandet lyserødt. Da han mærkede Carries hånd mod sin ryg gav det et lille sæt i ham, men han rakte sin dunkende hånd frem mod hende uden et ord og holdt den stille mens hun tog fat om hans håndled og rettede spidsen af sin tryllestav mod hans tommelfinger.

Han holdt blikket stift på selvsamme finger mens hun mumlede en simpel, men altid effektiv besværgelse og slap en lille anstrengt lyd, da flængen lyste lidt op mens det lukkede sig og blodet stoppede sit løb. Han blev stående let foroverbøjet over vasken og tog adskillige dybe indåndinger uden at se på hende igen. Han bøjede sin finger et par gange og konstaterede at udover at den var en smule øm, var den så god som ny. Han rakte ud og slukkede for det kolde vand, blot for at åbne for det varme og langsomt vaske begge hænder for alle rester af blod, mens han hele tiden havde sin opmærksomhed på Carrie uden at se på hende.

Først da hun talte igen og i samme ombæring svarede på sit eget spørgsmål, drejede han hovedet og så alvorligt på hende. Dybe rynker prægede igen hans pande og han blik var en smule vantro, mens han tog en dyb indånding og skiftede fokus mellem hendes øjne adskillige gange før han talte "Mener du det helt alvorligt?" han kunne stadig ikke dreje hjernen helt om tanken og hvad det indebar og lukkede brutalt ned for præcis den tanke der fyldte allermest. I stedet valgte han at se nogenlunde nøgternt på det helt praktiske "Undskyld.. jeg havde ikke lige set den der komme." fortsatte han brødebetynget og skar en grimasse mens han rettede sig op, vendte sig og lænede sig med ryggen mod bordkanten, mens han strøg en hånd over sit underansigt og tog endnu en dyb indånding "Der er en fandens masse risici ved lige det der, Carrie." han så indtrængende på hende og forsøgte at bevare hovedet koldt "Og absolut ingen fortrydelsesret."

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie bevarede kun øjenkontakten med Eric ved at tvinge sig selv til ikke at slå blikket ned. Hun burde stå ved sine meninger, i det mindste indtil han havde givet hende sine. Alligevel fik hans chokerede og tilsyneladende sårede mine hende nærmest til at fortryde, at hun overhovedet havde sagt noget, allerede inden han åbnede munden. Hun tyggede ned i sin underlæbe, rynkede panden og nikkede en anelse, på trods af, at hun mest havde lyst til at benægte det eller slå det hen – helt tåbeligt og desuden alt for sent.

Som han fortsatte blev rynkerne i hendes pande dybere og hun krydsede armene over brystet igen, imens hun lænede sig imod køkkenskabet bag sig. Hun nikkede igen, sænkede blikket i et øjeblik, før hun rømmede sig og så op igen, denne gang rystede på hovedet. ”Der er ikke nogen risici og i øvrigt kan det godt fortrydes,” sagde hun lavmælt. ”Jeg tænkte bare, at det var et bedre alternativ end...” Hun sank en klump og så lige så indtrængende på ham, som han på hende. ”... Du ved godt hvad jeg mener. Jeg ville ikke kunne have gjort det, slet ikke efter det ansigtsudtryk du stillede op ved tanken...” Atter engang sænkede hun blikket til at punkt på hans brystkasse og tog en dyb indånding. ”Undskyld. Det var ikke meningen, at jeg ville sige det på den måde eller så... Hurtigt. Jeg har bare tænkt på det, Eric. Jeg siger ikke, at det er den endelige løsning, jeg tager det bare op og fortæller dig hvad der foregår i mit hoved. Okay?” Hun så på ham med let hævede øjenbryn og en afventende mine.

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric blev den næste til at slå blikket ned et øjeblik, da Carrie uden de store problemer fejede begge hans halvtamme argumenter af bordet. Han stirrede et øjeblik stift på gulvet ved sine fødder, for så at løfte hovedet og se på hende igen "Der er altid risici.." mumlede han lavmælt og lukkede så æjnene et øjeblik og gned sin pande med tre fingre på den ene hånd mens hun fortsatte og følte sig et øjeblik let ramt over de egentligt ganske sande ord hun brugte til at beskrive ham selv med. Han sukkede tungt igen og nikkede langsomt, mens han bed en kommentar i sig, som han på alle måder ville fortryde og egentligt ikke mente når alt kom til alt.

Hendes undskyldning og ærlige udlægning der fulgte, fik ham til at dreje hovedet og se uudgrundeligt på hende mens det trak let i hans ene mundvig. Det fik dog ikke alvoren til at forsvinde, men det fik ham til at løløfte den ene hånd og stryge to fingre flygtigt over hendes kind "Det sætter jeg pris på.." startede han oprigtigt og gik så over til komfuret for at røre i gryden før maden brændte helt på.

Han stod der et par sekunder og tænkte, vendte tingene i hovedet og så vendte sig mod hende igen, stadig med grydeskeen i hånden "Det er bare så.. definitivt." han rynkede panden igen mens han fortsatte "Jeg har ikke helt sunket den anden endnu eller vænnet mig til tanken." han skar en lille undskyldende grimasse "Det er mange ting oveni hinanden."

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie himlede med øjnene af Erics svar, da han lukkede sine egne og gned fingrene imod sin pande. Hun forfulgte dog ikke emnet, men løsnede sine krydsede arme for at hvile begge albuer imod bordet bag sig og se op i loftet i et øjeblik. Hun tog en dyb indånding, før hun fortsatte videre og endte op i en undskyldning og en anerkendelse af det uheldige valg af tidspunkt. At hun umuligt kunne have ventet længere med at sige det var irrelevant og hun holdt det for sig selv.

Et vagt smil hev i hendes mundvige, som han strøg to fingre over hendes kind, før han vendte tilbage til madlavningen. Hun tyggede lidt på hans ord, uden at rykke sig fra hvor hun stod. Hendes blik var en anelse fjernt, selvom hun havde hørt alt hvad han sagde. Da hun endelig reagerede, var det først ved at nikke lidt endnu engang. Hun klarede halsen og så på ham med en lille rynke i panden. ”Jeg kan sagtens vente. Det er ikke ligefrem fordi muligheden forsvinder ved at der går tid. År, hvis det er det du har brug for. Men... Jeg mente hvad jeg sagde i sidste uge.” Hendes ansigtsudtryk var alvorligt og atter engang en anelse bekymret, men hun havde behandlet tanken så mange gange i sit hoved at hun formåede at forholde sig gange stoisk, selvom alene forestillingen gav hende en tom følelse i hele kroppen. ”Du skal virkelig mene, at jeg er nok. Jeg kan godt forstå dig, hvis du ikke gør det og jeg skal nok give dig tid til at finde ud af det, men du bliver nødt til... Ja. Til at finde ud af det. For os begge to.”

Hun tog en dyb indånding og rømmede sig lidt, før hun rettede sig op hvor hun stod og gik de få skridt over til ham, placerende en enkelt hånd på hans ryg igen. ”Skøn måde at slutte en lang dag på, ikke? En lille snak om livets store spørgsmål.” Hun smilede prøvende og lod sin hånd falde, imens hun så lidt ned i gryden. ”Jeg er åbenbart lidt af en dramadronning for tiden... Beklager.”

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric tøvede et sekund efter at have strøget Carrie over kinden og så uudgrundeligt på hende, for så at vende sig og fortsætte over til komfuret igen. Han skruede lidt ned for blusset under gryden, og tilsatte så de løg der allerede stod hakket og klar i en lille skål, mens han talte og prøvede at forklare sine forbehold, uden at komme til at lyde som et barn der ville have sin vilje.

Han røte i gryden igen efter at være blevet tavs igen og så så på hende over den ene skulder. Hendes næste ord fik ham til at rynke brynene let, selvom de ikke kom bag på ham og han endte med at nikke svagt "Det ved jeg.." han gjorde en kort pause og tilføjede så roligt "Det gjorde jeg også." han vendte sig helt mod komfuret igen og trak vejret dybt ned i lungerne en gang eller to, mens han igen lyttede til hende tale. Meningen i hendes ord og undertonen i hendes stemme gjorde ham underligt beroliget, og selvom han stadig ikke var kommet helt overens med tanken om måske aldrig at skulle have børn, så fik hendes ord en helt anden ting til at falde helt på plads.

Han vendte sig dog ikke, men koncentrerede sig i stedet om at lægge adskillige stykker parteret kylling ned i den sydende gryde. Han både hørte og mærkede hende dog komme tættere på og han drejede hovedet så snart han igen mærkede hendes hånd mod sin ryg. Det trak let i hans mundvige, uden at det blev et fuldbyrdet smil, men hans blik var varmt bag alvoren "Det sagde du selv.. husk det." spøgte han spagt og lagde så grydeskeen fra sig, for i stedet at smyge hænderne op under hendes løsthængende hår og lagde dem halvt på hendes hals, halvt på hendes kinder, som han havde gjort mange gange før. Dog som regel altid for at være sikker på, han havde hendes fulde opmærksomhed "Carrie.. du er nok.." han tav et øjeblik for at lade de få ord tale for sig selv og smilede så svagt mens han strøg tommelfingrene synkront over hendes kinder og fortsatte lavmælt "Bare, giv mig tid til lige at vænne mig til tanken for alvor." han rynkede brynene lidt og så afventende på hende før han tilføjede mere "Jeg elsker dig.. det har jeg ikke tænkt mig at holde op med over en ting jeg ikke engang ville kunne forudse om jeg ville få, uanset om jeg var faldet for dig eller ej."

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Det hev lidt i Carries mundvige, da Eric svarede på hendes halvt ironiske udmelding og hun strøg hånden en enkelt gang over ryggen på ham, før hun lod den falde igen og trak vejret dybt ned i lungerne. Hun skulle til at flytte på sig, men inden tanke blev til handling havde han løftet sine hænder og hun hævede både hovedet og blikket lidt for at se ind i hans øjne igen med et søgende blik.

Hans ord fik hende til at smile varmt og lettet. Det gik samtidig op for hende hvor anspændt hun havde været, da hendes skuldre faldt og den tomme følelse i hendes mave aftog. Hun nikkede til tilføjelsen og sukkede lavmælt. ”Al den tid du har brug for,” svarede hun ham bestemt. ”Så længe du ikke forventer at jeg kan holde fingrene fra dig så længe.” Hun så svagt drillende på ham, rakte ud efter hans side og gav den et lille klem. ”Tak for at du laver mad. Og at du er dig. Og undskyld at jeg fik dig til at snitte dig i fingeren. Det var ikke helt gennemtænkt nok.”

[Eric Wolfe]

The events we bring upon ourselves
no matter how unpleasant
are necessary to learn what we need to learn

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Det svage smil blev siddende på Erics ansigt da Carrie besvarede hans drillende ord, ved at stryge ham over ryggen. Den simple gestus i sig selv var velkendt og beroligende og han mærkede den anspændte følelse i sit mellemgulv opløse sig. Langsomt, men sikkert, mens han lagde låget på gryden og i stedet vendte sig mod Carrie og lagde hænderne blidt omkring hendes ansigt for at få hendes udelte opmærksomhed.

Han beholdt hænderne mod hendes kinder efter at have sagt hvad der lå ham på hjerte og ment hvert et ord. Smilet trak igen lidt op og nåede hans grå øjne, da han både så og mærkede hendes skuldre falde lidt. Han strøg fingrene over hendes kinder igen og så varmt på hende igen "Tak... Carrie.." fik han lavmælt frem og lod så hænderne falde til hendes skuldre i stedet, efter at have strøget håret om bag hendes ører.

Hans læber trak op i et fuldbyrdet smil da hun fortsatte og blottede hans tænder mens en lille munter lyd gled ud mellem dem og han sendte hende et ganske utvetydigt blik "Forhåbenligt ikke." han blev stående med hænderne på hendes skuldre og endte med at se lettere forlegen ud over hendes videre ord og så bøje hovedet og plante et kys på hendes pande "Jeg overlever skal du se." han smilede skævt "Der skal mere til.." han gav hendes skuldre et klem, men kunne ikke tage sig sammen til at slippe hende alligevel. Stedet stod han et øjeblik bare og betragtede hende "Selv tak..." han slap hende endelig og gik så hen til vasken igen, for at få vasket de kartofler der skulle i ovnen "Maden er klar om en tre kvarters tid."

[Caroline Abbey]

What would you say
If I told you you're all I need?
Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie fugtede sine læber, som hun stod og så op i Erics lyse øjne. Hun smilede svagt og rystede en anelse på hovedet, i en lydløs tilkendegivelse af at det ikke var noget, at give ham tid. Realieten var en lidt anden, men hun nægtede at tænke den tanke til ende, at han ikke ville ane det, hvis hun fik foretaget indgrebet uden at fortælle ham det. Det var uærligt og gement og selvom hun let kunne være begge dele, så havde hun meget lidt lyst til nogensinde at være det overfor ham, slet ikke efter de nye tilkendegivelser, der var kommet på bordet.

Hun tog en dyb indånding, smilede skævt og lukkede øjnene i et øjeblik, som hans læber var imod hendes pande. Den velkendte og trygge fornemmelse, der spredte sig i hende ved den simple gestus fik hende til at slippe et lettet suk og hun så op på ham med tydelig varme i blikket. Da han slap hende rettede hun ryggen lidt og nikkede. ”Modtaget,” svarede hun ham lavmælt i en indlært frase fra hans øvrige hverdag. Hun droppede det obligatoriske spørgsmål om hvorvidt der var noget hun kunne hjælpe med – hvad der alligevel sjældent rigtigt var. I stedet forlod hun køkkenet uden flere ord og satte kursen imod badeværelset, for at komme ud af sit arbejdstøj.

CLOSED