|
Post by Aisling Delaney on Feb 22, 2012 10:36:42 GMT
It's all talking and no givingTAG - JONATHANWORDS - 328OUTFIT Nyheden om drabet på familien Baker havde efterhånden spredt sig, og bortset fra at folk endnu ikke vidste hvem det var, var der alligevel folk der valgte at blive indenfor bare fordi de var bange for at blive dræbt af den sindssyge galning der stadig var på fri fod. Det var selvfølgelig skørt, men alligevel forståeligt, da den skyldige virkelig var psykopatisk og ingen nogensinde kunne forudsige hvad han gjorde.
Dette var dog ikke særlig godt for butikken, og det gjorde at butikschefen rendte rundt i cirkler hele dagen og brokkede sig over at der slet ikke var nogle kunder. Dette gjorde hun selvfølgelig kun når der virkelig ikke var nogen. Til sidst på dagen dukkede der dog mennesker op, og de fik lidt mere travlt, men det var dog alligevel ikke meget. Aisling savnede den travlhed der havde været der i de sidste par dage, det sparede hende for at gå rundt og tænke på sin bror, og hun trængte sådan til at komme ordentlig i sving. Desuden kunne det jo være at der kom nogle ind man kunne snakke med, det var altid det bedste, når folk ville snakke mens man tog mål, en dejlig pause fra de kollegaer man kendte så godt allerede.
Den blonde pige spadserede rundt i butikken i sin kedelige uniform og strammede lidt på håret mens hun gik, da hun vidste chefen alligevel ville rette på det hvis ikke hun gjorde det selv. På trods af årstallet var Madam Malkins stadig meget traditionel, de sagde i butikken at det var den eneste måde de ville overleve på, men Aisling mente nu stadig at der var et marked for traditionelt tøj med et nyere look. Hun havde efterhånden taget runden i hele butikken, folk ville bare kigge, så derfor gik hun bare rundt og hængte tøjet ordentlig på plads, hvis det var faldet ned fra bøjlerne, eller lagde det ordentlig sammen, hvis folk havde kigget på de klæder der allerede var lavet.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Feb 22, 2012 11:33:02 GMT
the encounter between controland the uncontrollableTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Der var en del røre i det magiske samfund for tiden og især igennem sit arbejde var Jonathan rimelig tæt på skandalen der herskede blandt magikerne. Hver eneste gang noget ligesom det skete, var det altid tydeligt at mærke på troldmandsgaden at mange valgte at holde sig væk i efterdønningerne på de brutale mord.
Jonathan var dog ikke en af dem og som han forlod kontoret i Diagonalstræde, så han ned på sit armbåndsur. Han var overraskende tidligt færdigt i forhold til normalt, hvor han kunne arbejde til sent ud på aftenen. Af samme grund valgte han at sætte kursen imod Madam Malkins. Han havde stærkt brug for nye festgevandter og han kunne aldrig drømme om at bevæge sig ud i en mugglerbutik efter lige netop det. Det fungerede ganske glimrende til det daglige antræk, men ellers foretrak han nu engang hvad Diagonalstræde havde at byde på. Med det i mende skubbede han døren ind til butikken op og trådte ind.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 22, 2012 14:11:48 GMT
It's all talking and no givingTAG - JONATHANWORDS - 271OUTFIT Aisling hørte ringeklokken gå da der var en der trådte ind af døren, og små løb hen til døren for at være der først. Hun smilede allerede før hun så hvem der var gået ind, og lavede et hurtigt kompliment hvorefter hun smilende sagde ”Velkommen til Madam Malkins, hvad kan jeg hjælpe Dem med?” Da Aisling havde rettet sig op igen, genkendte hun kunden som en ved navn Jonathan Young, og selvom de ikke kendte hinanden specielt godt, vidste hun dog alligevel at han var fuldblods og i familie med Julie, Sams ekskæreste, og hans bror var Alexander, hun havde haft en kort flirt med i et eller andet tomt klasselokale på sit femte år. Noget hun egentlig helst ville glemme.
”Vi har lige fået vores forårsgarderobe klar, så hvis De har lyst kan De tage et kig på det også. Petroleumsfarvet er specielt populær i år”
[/color] Sagde hun og prøvede blot at få en samtale i gang, selvom hun ved nærmere eftersyn ville mene, at det hun lige havde sagt var ret åndssvagt. ”Men ellers har vi jo altid det sædvanlige” Sagde hun og lagde hovedet let på skrå, mens hun ventede på hans reaktion. Aisling morede sig ofte med at gætte sig til hvordan folk var når de var kunder i en butik, og hun gættede på at Jonathan var mere ”jeg kigger bare typen” men hvem vidste? Måske havde han lyst til at snakke alligevel? Hun prøvede i hvert fald at gøre sig vældig tiltalende ved at smile sødt, men ikke for sødt, til ham. [/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by Jonathan Young on Feb 24, 2012 8:15:19 GMT
the encounter between controland the uncontrollableTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan nåede et par skridt ind i butikken før en yngre, lyshåret heks nærmede sig ham. Han kunne ikke umiddelbart sætte navn på lige i de første øjeblikke, men han vidste at han havde set hende på et eller andet tidspunkt før. Det var dog muligt at det blot havde været i forbindelse med et tidligere besøg i butikken.
Først da hun rettede sig helt op igen fandt han et navn at sætte på ansigtet og automatisk slappede han en smule mere af i skuldrene, om end det ikke var synligt. Det var heller ikke noget han selv bemærkede, mens hans underbevidstheds handling.
"Petroleum har aldrig rigtigt været min farve," brummede han som svar, med en svag trækning i den ene mundvig i et høfligt smil. "Jeg mangler et nyt sæt festrober," informerede han hende om og forventede at hun kunne hjælpe ham med det. Uden at tænke særligt meget over det gled hans blik en enkelt hurtig gang op og ned af hende, før han så afventende på hende med antydningen af det afslappede smil på læberne endnu.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 24, 2012 9:23:51 GMT
It's all talking and no givingTAG - JONATHANWORDS - 290OUTFIT Aisling var ved at slå sig selv over hvad hun havde sagt til ham. Det var ret åbenlyst at han ikke var vild med blågrøn, ellers gik han jo nok i det, og når han nu havde rimelig neutrale farver på, var det nok et eller andet mere klassisk han havde brug for. Den blonde pige smilede bredt, og nikkede, hvorefter hun begyndte at gå hen imod herrertøjet, hvor det lidt pænere hang. ”Denne vej” Sagde hun og begyndte da hun var derhenne at tage de forskellige stykker tøj de havde af bøjlerne. ”Vi har selvfølgelig det lidt mere klassiske også, i sort, blåt og andre neutrale farver” Sagde hun og lagde roberne ud på et bord der stod tæt på dem. ”Og du må endelige sige til hvis det er en helt speciel lejlighed og du vil have noget lavet helt fra grunden. Det er klart man gerne vil have noget man kan være sikker på ingen andre dukker op i” Sagde hun og smilede skævt til ham, og blinkede spøgende. ”Men det er nu meget godt at have nogle ting at kigge på, til lige at forklare hvad man vil have” Sagde hun og tog fat i endnu en robe og lagde den på bordet. Der lå nu fem forskellige fremme på træbordet, en i mørkeblåt lettere skinnende stof, en der var grøn i et meget skinnende stof, og så var der en sort og endnu en mørkeblå der var ikke nær så skinnende som de andre. En smule blanke, men ikke meget. Forskellige broderier og mønstre slangede sig ned ad stoffet, specielt på den mørkeblå og den grønne var det meget tydeligt.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Feb 28, 2012 12:50:09 GMT
the encounter between controland the uncontrollableTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan havde ikke det mindste imod ekspedientens – Aisling Delaney, huskede han sig selv på – hjælpsomhed. Smilet der til at starte med blot havde været en høflig trækning, trak en smule længere op i et diskret skævt og drenget smil, uden at han egentlig var bevidst om det. "Det behøver ikke nødvendigvis være skræddersyet," kommenterede han. "Jeg tager i hvert fald gerne et kig på hvad I har inden." Det drengede smil trak lidt længere op da hun blinkede spøgende, og han hævede øjenbrynene en anelse, før hans blik tilfældigt gled ud over butikken. "Lige præcis."
Han rettede blikket tilbage imod hende i et øjeblik, før han vendte det imod udvalget hun havde lagt frem foran ham. Undersøgende lod han fingrene glide over kraven på den mest neutrale af de blå, før han flyttede hånden og undersøgende fulgte syningen over skulderen på det andet blå sæt. Så rettede han spørgende blikket imod Aisling, med et overvejende ansigtsudtryk. "Kunne man lave noget i den her stil..." han pegede imod det mest skinnende af de blå, for dernæst at rette fingere mod det mindre skinnende. "... Men med en krave som på det her." Det trak op i hans mundvige igen og endnu engang rettede han blikket mod Aisling, spørgende. "I et grønt stof?"
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 28, 2012 17:50:47 GMT
It's all talking and no givingTAG - JONATHANWORDS - 256OUTFIT Aisling lyttede til hans ord mens hun kiggede på et han pegede på, og lod tungespidsen glide hen over underlæben mens hun fulgte det han forklarede. Det tog hende ikke lang tid at forestille sig hvordan den så ud, og hun syntes allerede bedre om den hun forestillede sig, end dem de havde liggende på bordet.
Hun nikkede og lagde hovedet let på skrå, med et bredt smil. ”Det kan vi sagtens lave, jeg tror faktisk du har fat i noget rigtig godt endda” Sagde hun og smilede tænksomt. ”Så skal vi bare ha’ målt dig op” Sagde hun med gåpåmod i stemmelejet og vippede lidt frem og tilbage på tæerne. ”Vi har selvfølgelig målene fra sidste gang, men med jer unge mænd kan man aldrig være for sikker.” Sagde hun og vendte sig halvt om, hvorefter hun lige kiggede tilbage på ham og sagde ”Det er lige herovre”
Aisling gik videre hen til det sted der var ment til folk der skulle blive målt op, der var et par spejle, skuffedarium hvor der lå målebånd og andet syværktøj i, samt en taburet så der var plads nok til ekspedienten til at måle op. Aisling tog et af målebåndene der lå på skuffedariet og smilede til ham. ”Så er det bare at stille sig op” Sagde hun og sendte ham et skævt smil. Hun håbede ikke det ville blive alt for akavet, men forhåbentligt ville de snart være ovre det stadie.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Feb 29, 2012 13:49:15 GMT
the encounter between controland the uncontrollableTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan var overhovedet ikke sikker på at det han forestillede sig var en mulighed eller om det i realiteten ville se ud som han forestillede sig det, så da Aisling kom med bekræftelsen kunne han ikke lade være med at smile lidt bredere. "Det lyder godt," svarede han og betragtede hendes tænksomme ansigt lidt. Så nikkede han og blottede kort tænderne i et venligt smil over hendes gåpåmod. "Så må vi hellere få det ordnet," svarede han med et lille nik.
Han fulgte efter hende uden protester og nikkede til hendes opfordring. Naturligt nok, knappede han sin jakke op og rystede den af skuldrene, for at efterlade den på den dertil indrettede krog. Han trådte forbi hende og op på skamlen, der skulle gøre det nemmere for hende at måle ham op, uden samtidig at få hold i ryggen. "Hvordan vil du have mig?" spurgte han og slog let ud med armene, mens han ventede på instrukser. På hans læber hvilede stadig et skævt smil, mens han så afventende på hende.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Feb 29, 2012 19:58:30 GMT
It's all talking and no givingTAG - JONATHANWORDS - 254OUTFIT Aisling smilede skævt tilbage til den unge mand og sendte ham et drillende blink med det ene øje.”Hvis du bare løfter armene er det fint.” Sagde hun og efter han havde gjort dette, begyndte hun at måle ham op. Hun gik hen foran ham og satte målebåndet ved hans talje, hvorefter det selv rullede ned og tog mål, derefter hentede hun et stykke pergament og en kvikskribler frem der begyndte at skrive de mål ned hun tog på ham. Aisling bøjede sig ned til hans talje, nuppede målebåndet igen, og forsatte videre til rundt om taljen, langs ryggen og ned til anklerne, hans skuldre og alle de andre steder de havde brug for at vide målene på. ”Så er vi snart færdige.” Sagde hun og tog fat i det pergament kvikskribleren havde skrevet på, og betragtede det tænksomt. ”Ja, det var det” Sagde hun og nikkede med et smil. Aisling vendte sig om mod skuffedariet og lagde målebånd og pergament på den blanke træoverflade og vendte sit blik op mod Jonathan igen. ”Du skal være velkommen til at kigge rundt i butikken hvis du har lyst” Sagde hun med et smil på læben og lagde hovedet let på skrå. Det kunne jo være han havde brug for sko også, eller andre gode ting, hun håbede på en måde lidt at han ville blive lidt længere, men det kunne jo være hun ville se ham igen på et andet tidspunkt.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Mar 13, 2012 10:27:30 GMT
the encounter between controland the uncontrollableTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan nikkede med en slet skjult munter gnist i de mørke øjne, før han gjorde nøjagtigt som hun sagde og løftede armene så hun kunne komme til at måle ham op. Det var langt fra første gang det var sket og han var vant til proceduren. Hans blik fulgte diskret den lille blondine rundt som hun flittigt arbejdede, men han sagde ikke noget for at afbryde hende. Så snart hun erklærede at enden var nær, trådte han ned fra skamlen igen og rullede en enkelt gang med skuldrene, før han rakte ud og tog jakken han havde hængt fra sig.
Jonathan tog den dog ikke på lige med det samme, men var i stedet optaget af at lytte til hvad Aisling havde at sige. Et skævt, drenget smil voksede frem på hans læber og han nikkede endnu engang. "Jeg tror jeg har hvad der skal til for denne gang," Hans blik faldt til navneskiltet der sad fast på hendes uniform, på trods af at han rent faktisk godt kendte hendes navn. Så fandt det tilbage til hendes ansigt, stadig med antydningen af et smil på læberne. "Tak for hjælpen, Aisling." Han tøvede kort, for at se ned på sit armbåndsur i et kort øjeblik. "Jeg kigger ind igen engang i løbet af de næste par dage for at se til det, hvis det passer med jer. Jeg stoler på at I nok skal finde på noget godt."
C L O S E D
[/blockquote]
|
|