A guardian angel or a ghost from the past?

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Det havde været en lang dag, fulgt af en lang aften og da først Simon gik ud fra den lejlighed i Diagonalstræde, hvor han havde både holdt møde og fejret grundigt at selvsamme var gået godt, var han temmelig bedugget. Det var ikke just revolutionerende, nyt eller spændende for ham at gå ned af den brostensbelagte gade med op til flere fjer på og af samme grund fandt han det let nok at navigere imod ”Kedlen”, også selvom hans retningssans var temmelig bagvendt, på hovedet og rystet igennem. Adskillige glas whiskey og en enkelt øl bevægede sig rundt i hans system og gjorde hans syn en kende sløret, men alligevel tog det ham ikke mange minutter at nå frem til muren, der var med til at adskille indgangen til det almindelige London fra gaden med de mange magiske butikker. Han fandt sin tryllestav frem og virrede lidt med hovedet, før han fandt den rigtige sten og slog på den. ”Sesam,” mumlede han utydeligt med et lille, beruset grin for sig selv, før han stak tryllestaven tilbage i lommen og fortsatte frem.

Det var nemt at overvurdere sine egne evner, men uanset hans egos størrelse, så var han dog bevidst om, at han umuligt ville kunne klare at transferere sig hele vejen til sin lejlighed i Skotland herfra. Målet var i stedet susenetværket til de ”De tre koste”, en kop kaffe og dernæst hjem, når han lige havde klaret hovedet. At passere igennem ”Kedlen” medbar altid en risiko for at støde ind i en han bestemt ikke ønskede at støde ind i, men de få gange han havde set et glimt af rødt hår derinde havde han hurtigt formået at komme langt væk på meget kort tid. Selv i sin bedøvede tilstand var han bevidst om den chance han tog, men der var ikke nogen vej udenom og han trådte ind på troldmandskroen med relativt faste skridt, på trods af at han slingrede en anelse.

Uden at stoppe op gik han direkte imod den massive pejs, kun for der at give sig til at rode i lommerne på sin kappe efter susepulver. Posen var dog tilsyneladende ingen steder at finde og han vrissede halvmumlende og snøvlende, imens hans bevægelser blev mere hidsige. ”Hvor fanden i helvede er du henne?” Han virrede med hovedet igen og så på kaminhylden foran sig, for at finde ud af om der mon befandt sig en rest deroppe. Da det ikke var tilfældet, forsøgte han at komme ud af sin kappe, for at give sig til at ryste den. I stedet endte han med at blive fanget i den og snublede over sine egne fødder i sin anstrengelse efter at komme fri. Det var et værre syn, som han rodede rundt på gulvet, bandende og svovlende, før han endelig fik kappen af og forsøgte at komme på benene igen.

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Havde det været en weekendaften ville "Den Utætte Kedel" utvivlsomt være stopfuld, men sådan som det så ud nu, var det mest af alt stamkunderne der sad og hang rundt ved bordene og omkring disken. Selvfølgelig var der de obligatoriske udlændinge og dem der havde helt andre grunde til at sidde der, men helt nøgternt var der ikke så meget liv som de dage hvor de fleste ikke skulle op på arbejde bagefter.

På trods af det, var der dog ikke stille og som altid herskede der en ganske glimrende – og på grund af tidspunktet, temmelig beruset – stemning. Mary stod bag disken, i færd med at skænke et par ingefærøl op med vant præcision og det var ikke nødvendigt for hende at have hele sin opmærksomhed rettet imod det samtidig. I stedet var den vendt imod en ældre troldmand der sad og snøvlede foran hende på et sprog som hun ikke forstod et pluk af.

På trods af det kunne hun dog sagtens fornemme at det var meningen at historien skulle være sjov, så ganske naturligt klukkede hun muntert og blinkede en enkelt gang med det ene øje, placerede den ene af de dampende øl foran ham, før hun satte den anden på en bakke og behændigt bevægede sig ud imellem bordopstillingerne med den hvilende på sin ene håndflade. Hun nåede snart destinationen og afleverede den til en rødhåret troldmand og var egentlig i færd med at udveksle et par høflige kommentarer, da hun blev opmærksom på en nytilkommen.

At det ikke var hvem som helst var dog en helt anden sag og helt uvilkårligt falmede det ellers brede smil der havde hvilet på hendes læber før. Hun tvang det dog frem igen og undskyldte sig overfor kunderne, før hun trådte et par skridt til siden for at kunne holde øje med Simon, uden dog at nærme sig ham. Det var dybt åbenlyst at han på ingen måde var appelsinfri og helt uvilkårligt dannede en dyb rynke sig i hendes pande. Det var fristende bare at vende ryggen til og som så mange andre gange, lade som om hun ikke havde set ham, men da han kort efter gik omkuld på gulvet, gav det hende ikke rigtigt noget valg.

Alligevel tog hun sig i at se lidt desperat efter en af sine kollegaer, men måtte hurtigt konkludere at hun var den eneste der ikke var travlt optaget. Med beslutsomme skridt satte hun i gang op imod disken igen, hele tiden med en indre monolog kørende der prøvede på at overbevise hende om at det ikke var anderledes end når der normalt var en fulderik der gik omkuld på gulvet, uden specielt meget held. Alligevel satte hun bakken fra sig på bordet, formåede ikke helt at se professionel eller kundevenlig ud, og gik så på hug for at tage hjælpende fat i Simons ene arm. "Kom så. Op at stå."

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon var ikke opmærksom på, at han blamerede sig selv. Han var blot ude på at komme så hurtigt ud af vagten som muligt og aldeles ikke indstillet på at ligge og rode rundt på gulvet i sin søgen efter susepulveret, som han vidste var et eller andet sted i hans lomme. Lige som hans fingre lukkede sig omkring den lille stofpose, trængte en stemme dog igennem hans egen vrisne mumlerier og han løftede hovedet i hvad der i hans egen optik var en vældig fart. Hans syn var stadig lettere sløret, men han behøvede ikke komplet klarhed for at vide hvem det var, der havde taget fat i ham.

Det røde hår var fraværende, men det var temmelig irrelevant for hans opfattelse og han stirrede stivnet på hende i adskillige sekunder, før han virrede med hovedet igen, rystende på det – uden at det gav ham nogen reel klarhed. ”Mary,” snøvlede han usikkert, før han alligevel, støttet til hende, kom op at stå med kappen hængende fra den ene skulder og posen med susepulver i den anden hånd. ”Jeg skal hen til kostene,” konstaterede han informativt, uden at vide hvor uklar hans tale egentlig forekom. Det var da også ret ligegyldigt, for ikke så snart havde han fundet fodfæstet, før han gav sig til at fumle med snoren, der holdt stofposen lukket. ”Tre koste, Hogsmeade.” Han talte med sig selv, vældig fokuseret på at komme så hurtigt væk som overhovedet muligt. Det var dog ikke helt så nemt, for snøren lystrede ham bestemt ikke og han var vagt opmærksom på, at det ville være noget værre rod, hvis han væltede susepulver ud over det hele.

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary var på ingen måde stolt af situationen og en lille del af hende havde på en eller anden måde lyst til at lade ham være og klare sig selv. På den anden side var han i øjeblikket ynkelig nok til at hun ikke kunne få sig selv til det og i stedet gled hun på hug ved siden af ham og hjalp ham på benene, med et fast greb om hans arm. Ubevidst spændte hun lidt i kæben da han tydeligt bekendtgjorde at han var klar over hvem der havde hjulpet ham.

Mary havde endnu ikke givet slip på hans arm da han kom på benene og havde heller ikke planer om det, rimelig sikker på at han ville ende på gulvet igen. Et lavmælt suk undslap hende og hun kastede et kort blik ud imod resten af værtshuset, hvor adskillige havde blikket vendt mod dem. Af samme grund brugte hun den frie hånd til at trække hans kappe op over hans skulder igen og selvom bevægelsen i sig selv hverken var synderligt blid eller omsorgsfuld, så var det stadig et forsøg på at lade ham slippe for ydmygelsen.

Hun var meget bevidst om ikke direkte at møde hans blik mere end i få splitsekunder. "Du skal ingen steder, Simon," slog hun fast, så lavmælt at det udelukkende var ham der kunne høre hende. "Du er fuld," fortsatte hun, på trods af det åbenlyse og nøjagtigt som hun normalt ville gøre det med alle andre kunder, lagde hun sin frie hånd over hans, der bøvlede med at for snoren op. Det var bedre end direkte at rive den ud af hånden på ham, hvilket i visse tilfælde kunne fremprovokere en aggressiv reaktion – havde hun lært af erfaring. Hun strammede sit greb omkring hans arm lidt, for at få kontakt til ham og lettere modvilligt fortsætte, lige så lavmælt. "Du kan få et værelse her."

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon var ganske overbevist om at han både kunne og skulle med susenetværket og virkelig langt væk fra den unge dame, der havde fat i ham og som han aldeles ubevidst stadig støttede sig til. Da netop hun italesatte, at det skulle han bestemt ikke, drejede han hovedet imod hende med et nærmest bestyrtet ansigtsudtryk. Han nåede ikke frem til at formulere et svar, før hendes næste ord havde ramt ham og han, fuldstændig upassende, kom til at klukke lavmælt. ”Du har altid været så skarp,” konstaterede han, både snøvlende og muntert. Han rystede på hovedet og sænkede sit lettere svømmende blik til hendes hånd, der lagde sig oven på hans.

Da først hans forsinkede hoved var nået op på siden af at det lige præcis var hendes hånd, forsvandt enhver antydning af et smil dog fra hans læber og han rev sig fri, vaklende på sine ben igen. ”Jeg skal ikke have noget værelse. Jeg skal hjem,” erklærede han bestemt – synes han selv. I realiteten kom det nærmere ud som en uklar mumlen og han formåede at tabe posen med susepulver i sit forsøg på at gestikulere. Samtidig blev han aldeles usikker på benene og greb denne gang selv ud efter Marys arm, støttende sig til den, imens han virrede med hovedet, for at forsøge at finde ud af hvad der var op og ned.

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary fandt ikke hans konstatering, som han tydeligvis morede sig over, sjov overhovedet og i et øjeblik snerpede hun læberne sammen, parat til at komme med en skarp kommentar, før hun kom i tanke om at de fleste øjne i lokalet var rettet imod dem. I stedet rettede hun på hans kappe og undlod overhovedet at svare på det. Situationen passede hende ikke ligefrem og hun så sig egentlig allerhelst fri, men på den anden side var der også en del af hende der ikke var villig til at lade en anden tage over – primært for Simons egen skyld – hvilket forundrede hende lidt.

Hendes forsøg på at hindre ham i at bøvle videre med snoren på posen med hvad hun formodede var susepulver, lykkedes ikke ligefrem, men det var måske mere eller mindre hvad hun havde forventet og hun nåede ikke at gøre noget for at hindre ham i at rive sig væk. Hun rynkede kraftigt på panden, men nåede ikke gøre mere, før han igen fumlende havde grebet fat i hende og helt uvilkårligt vaklede hun et skridt bagud med et lille overrasket udbrud.

Helt uvilkårligt fik det kroværten, som i mellemtiden var dukket op, til at sætte kursen mod dem, men instinktivt holdt Mary den ene hånd op som tegn på at hun havde styr på det. Først da hun var sikker på at ansvaret igen lå på hendes skuldre, vendte hun opmærksomheden fuldt tilbage imod Simon. "Jeg kan ikke lade dig tage nogen steder via susepulver. Ikke herfra. Så må du finde et andet sted, men du får ikke lov til at gøre det fra Kedlen. Vi kan ikke stå til ansvar for ulykker," sagde hun bestemt og fandt, meget mod sin vilje, hans blik. Så snart ordene var ude, flakkede hendes dog væk igen og hun tilføjede et endnu lavere: "Kom nu, Simon. Du ydmyger dig selv."

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon havde overhovedet ikke styr på sig selv og kunne virkelig ikke holde styr på verden omkring sig derudover. Han fik intet ud af at virre med hovedet og så blot dumt ned på posen med susepulver, der lå på gulvet. Det gik ikke op for ham, at kroværten var på vej imod dem, ej heller at de fleste af de tilbageværende gæster i kroen stirrede i deres retning.
I stedet var han fokuseret på hvor varm Mary føltes og hvordan hun duftede. Det var påtrængende, lige såvel som det var irriterende, og han rynkede lidt på næsen, før han drejede hovedet og så på hende med sit både tydeligt berusede og lettere svømmende blik. ”Ulykker,” gentog han tamt, imens hun så ham i øjnene.

Han fugtede sine læber, tog en dyb indånding og nikkede en anelse, som om en prås var gået op for ham. ”Så mig da væk, så ikke ydmyger mig selv mere! Find mig et værels og læg mig i seng, lil'mor!” Til alt held for hans egen fremtidige samvittighed var Simons ubehagelige opfordring, ud over at være vrøvlet, direkte snøvlet og utydelig. Han fortsatte fuldstændig uforståeligt med mere, uden at slippe sit tag i Mary, men med blikket fokuserende snart i den ene og snart i den anden retning, før han blev direkte skeløjet i et øjeblik.

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Marys læber snerpede sig sammen igen og selvom Simons ord var utydelige og i sig selv temmelig svære at forstå, var hun ikke rigtigt i tvivl om hvad han sagde – eller i hvert fald at meningen bag var spottende. Hun svarede ham konsekvent ikke, trak blot sin tryllestav frem fra forklædet uden at give slip på ham, for med et kort svirp, at få posen med susepulver til at flyve op til hende.

Hun lukkede samme hånd som holdt staven omkring den og havde snart stoppet begge dele ned i lommen igen, før hun ublidt strammede grebet omkring hans overarm og hev ham med, med brug af den styrke hun behændigt havde optjent ved at bøvle andre som ham i seng før i tiden. Hun var ligeglad med at han var ved at snuble over sine fødder, men trak ham bare bestemt med og med en hel del besvær, op af trappen.

Mary havde stadig ikke sagt et eneste ord siden hans ubehagelige snøvlen og hun havde heller ikke en eneste intention om det. I stedet bed hun hårdt tænderne sammen, lukkede fingrene direkte hårdt omkring Simons arm og hev ham insisterende videre.

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon var aldeles ikke tilfreds, men han vidste knapt var der var op og hvad der var ned. Af samme grund havde Marys ord om at han ydmygede sig selv en hvis virkning, for hvordan kunne han vide, at hun ikke havde ret? Han så ned på sine egne fødder og bøvsede diskret – eller det mente han i hvert fald selv. I realiteten var stort set alle hans handlinger både temmelig tydelige og aldeles ucharmerende, men han lod sig ikke synderligt mærke med det og endte blot med at følge med det insisterende træk, temmelig vaklende på sine ben og med en utydelig brovten, der ganske sikkert gik på enten tempoet eller den uhøflige betjening.

På vej op af trappen var han ved at falde adskillige gange, men han formåede på en eller anden måde alligevel at holde sig stående og snublede først, da hendes hårde træk videre kom bag på ham. ”Hallå!” Et brat, overrasket udbrud forlod ham, som han greb ud efter hende, for at standse sit eget fald, hagede sig fast omkring hende i en kunstig omfavnelse og først slækkede sit greb, da han følte sig nogenlunde sikker på benene. ”Slap lige af, kvinde. En kunde med en brækket arm er ikke en tilfreds kunde,” snøvlede han. ”Heller ikke selvom det er mig.”

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary var klar over at hun trak Simon af sted lidt hårdere end hun i realiteten burde, men det var lige så meget for hans skyld som for sin egen. Farven var blusset lidt op i hendes kinder og hun formåede ikke rigtigt at lade som om at hun ikke var påvirket af at have ham så tæt på, uanset hvor ubehagelig han var. Hun overhørte hans utydelige mumlen fuldstændig og trak ham blot hurtigt med op af trappen, før han kunne nå at falde.

Hans overraskede ubrud fik hende dog til at stoppe op og hun vaklede selv uvilkårligt et par skridt bagud med en overrasket lyd, da han greb fat om hende igen. Hun var i nogle lange øjeblikke stiv som et bræt og så snart han slækkede på grebet, vred hun sig væk igen og slap hans arm, som om hun havde brændt sig. "Fint," svarede hun. "Så gå selv," opfordrede hun ham afventende og foldede armene over brystet, med en svag rynke på panden, uden helt at formå at se direkte vred ud.

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon svajede en anelse, da Mary vred sig fri, før han fandt sit fodfæste og endte med at stå nogenlunde stabilt med et forbløffet ansigtsudtryk.
Han virrede en anelse med hovedet igen og kom, helt ude af kontekst, til at smile temmelig dumt over den figur hun gjorde, med armene krydset over hinanden og en mine som en streng skolelærer. ”Jeg er en stor dreng, Abbey, jeg kan sagtens gå selv.” En munter lyd forlod ham, som han stavrede frem, temmelig tydeligt usikker på benene, men trods alt godt nok kørende til at han ikke decideret var ved at falde over dem for hvert skridt.

Han var vældig koncentreret om at gå og overbevist om at han gjorde en imponerende figur, men ikke mere end fire meter fremme standsede han op med et lettere betuttet udtryk i ansigtet og drejede hovedet imod servitricen. ”Hvor skal vi hen?” Begge hans øjenbryn var hævede, som han betragtede hende spørgende, med et blik, der stadig svømmede en kende ufokuseret.

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary spændte i kæben igen og delte ikke rigtigt Simons tydelige morskab med ham. Derimod udviste hun dog absolut heller ikke det mindste tegn på at hun havde planer om at tage fat ved ham igen. Hun svarede heller ikke på hans ord, men ventede blot på at han satte i gang igen og fulgte selv modvilligt efter.

Hun betragtede hans svajende skikkelse lidt og bed lidt ned i sin underlæbe i et kort øjeblik, med en dyb rynke mellem øjenbrynene. Hun havde dog sluppet den igen da han vendte sig imod hende og fladt svarede hun: "til enden af gangen," og så afventende på ham, mens hun endnu engang halvt fortrød at hun ikke havde ladet kroejeren tage over tidligere.

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon klukkede stadig lidt for sig selv, da han standsede sine skridt, men endte så med at se lettere fortumlet på Mary og stille et enkelt søgende spørgsmål. Han kneb øjnene en anelse sammen og nikkede, før han fortsatte videre med usikre skridt og et hoved, der summede alt for meget til at tænke sammenhængende.

Tanken om en seng og om at ligge ned med lukkede øjne var begyndt at lyde mere tiltrækkende end noget andet og han var halvt ved at lukke øjnene, i en forestilling om at han allerede var der, hvor han var på vej hen. Inden det helt var sket, gik det dog op for ham, at det ikke var tilfældet og han virrede med hovedet igen, før han standsede og måtte støtte sig til væggen. I mellemtiden var han dog nået gangens ende og han blev stående hvor han var, afventende at servitricen klarede sagerne for ham, sådan som hun havde vist sig at gøre langt hen af vejen i dette enkeltstående tilfælde.

[Meredith Abbey]

staring at the sink of blood
and crushed veneer

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Da Simon begyndte at gå lod Mary sine arme glide fra den korslagte position og fulgte efter ham, tæt nok til at hun kunne nå at gribe fat i ham hvis hans balance alligevel svigtede, på trods af at hun egentlig havde besluttet med sig selv at hun ikke ville gøre det. Et eller andet sted var hun dog godt klar over at det var lidt for nemt at have et seriøst antipati for ham i øjeblikket – meget som hun havde haft siden skoletiden.

Hun prøvede dog i enkelte sekunder at ignorere det, uden at det lykkedes særligt godt, med den evige mentale påmindelse om at hun bare burde betragte ham som endnu en gæst på Kedlen. Allerede før hun selv nåede frem til døren, havde hun trukket sin tryllestav op af lommen igen og med et enkelt slag i luften, fik det døren Simon stod ved siden af til at gå op og afsløre et lille værelse, hvor der knap var plads til mere end en seng og et lille bitte badeværelse bag en dør der stod på klem. "Du kan sove herinde og så benytte pejsen når du bliver ædru," informerede hun ham tonløst om og trådte til siden, så han kunne vælte ind forbi.

[/justify]

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Meredith Abbey ~ Outfit: Here

Simon anede virkelig ikke hvad han mente om situationen. Hans fokus skiftede flere gange alene i løbet af gåturen, men i sidste ende var det, som hans tanker centrerede sig om, en varm, blød seng og muligheden for at lukke øjnene og sove. Det blonde stykke servitrice og alt det, der lå i luften, var alt for krævende at beskæftige sig med på nuværende tidspunkt og da hun trådte til side og gav ham plads til at gå ind på det lille kammer, var det nøjagtig hvad han gjorde. Han vaklede en anelse på vej over dørtrinnet og støttede sig kortvarigt til karmen, før han fortsatte direkte frem imod sengen og halvvejs snublede og halvvejs med vilje lod sig falde ned på den i en temmelig klodset serie bevægelser. Slutresultatet var dog uanset det samme og selvom han stadig havde sko på, lagde han sig tilfreds tilrette med en beruset mumlen.

Der gik ikke mange sekunder fra Mary havde lukket døren igen og til at rummet genlød af Simons tunge åndedræt. Det gik over i en snorken, som kunne høres helt ud på gangen og førte til en tung, drømmeløs søvn, som han først vågnede fra et godt stykke ud på formiddagen med en dundrende hovedpine og en snigende følelse af, at der var sket noget, som han burde fortryde.

CLOSED