I can't help but think that we might be forever

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexander var nogenlunde sikker på at det var lykkedes ham at overbevise Alice om, at han ikke anede hvad det nu lige var, der var anderldes ved den fjortende februar. Det var en helt almindelig mandag, hvor Brody var hjemme hos sin mor og hvor hun tilfældigvis overnattede. Det var i hvert fald hans mening at hun skulle være af den opfattelse, for overraskelser var trods alt sjovest, når de rent faktisk var uventede.

Af samme grund var han forsigtig, som han listede rundt i køkkenet og forberedte den bakke med morgenmad, som han havde tiltænkt både hende og sig selv. Han havde fjernet tippen fra kanden med vand for at forhindre den i at pifte og var meget opmærksom på ikke at skramle med noget, imens han anbragte ovnvarme boller, smør, marmelade og ost ved siden af to kopper, tallerkner og smørknive. Han hældte vand i kaffefilteret og nappede de to æsker, som havde stået gemt bagerst i et af hans køkkenskabe.

Da en knirkelyd lød i lejligheden så han hurtigt op og over imod døren. Han havde hævet begge øjenbryn, men kunne lettet konstatere, at det måtte have været overboen, eftersom der i hvert fald ikke stod nogen Alice i døråbningen og så spørgende på ham. Det var derfor med tilfredshed at han puslede færdig, plantede en osteskærer på bakken og hældte kaffen op i de to kopper, inden han tog den lettere sølle røde rose, der havde set bedre ud dagen før, mellem tænderne. Han glædede sig over at den var uden torne, løftede bakken med begge hænder og trissede imod soveværelset, hvis dør han åbnede forsigtigt med en albue. ”Godmorgen, solstråle” mumlede han ud bag ved stilken, imens han så på skikkelsen af hans kæreste med morgenhår i sengen. ”Du ser skide lækker ud.”

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alices søvn var dyb nok til at hun ikke havde opdaget at personen ved siden af hende var forsvundet og heller ikke de små uundgåelige lyde fra køkkenet var nok til at ryste hende ud af en ganske velbehagelig søvn. Hun rørte lidt på sig uden helt at være på grænsen til at være vågen endnu og endte med bare at dreje sig om på den anden side i søvne.

Lyden af døren der gik trængte dog svagt ind og Alice rørte lidt mere på sig, inden en stemme brød stilheden. Søvndrukkent glippede hun lidt med øjnene og regnede med at se Alexanders velkendte skikkelse ved siden af sig. Da det ikke var tilfældet drejede hun sig lidt desorienteret, før hun fik øje på ham.

Hun blinkede et par ekstra gange med øjnene over synet der mødte hende, temmelig sikker på at hun ikke var helt vågen endnu. Da det dog blot gjorde synet klarere voksede en undrende rynke sig frem mellem hendes øjenbryn, synkront med at et lettere uforstående smil trak op på hendes læber. Alice skubbede sig en lille smule op i sengen og rømmede sig en enkelt gang for at få liv i stemmebåndet, stadig uden helt at kunne bearbejde synet af Alexander med bakken og rosen mellem hans tænder. "Godmorgen?" var alt hvad hun lige formåede at få frem og hun så fortsat smilende på ham i dyb undren.

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexander måtte kæmpe lidt af en kamp for at blive ved med at holde rosens stilk i munden, da søde, søvndrukne Alice skubbede sig op i sengen og så ganske forvirret på ham med rodet sengehår og krøllet nattøj. Han hævede begge øjenbryn med et blik, der spillede af lige dele ballade og morskab, før han dumpede ned på siden af sengen og rakte bakken opfordrende frem imod hende.

Siden hendes indtog i hans liv for lidt over et år siden, var han begyndt at gøre langt flere ting end tidligere på mugglermanér og det faldt ham ærlig talt ikke engang ind at få bakken til at svæve ved magisk hjælp, heller ikke selvom det havde umuliggjort ham at befri sig selv for blomsten indtil det øjeblik hun tog imod den.
Da det endelig lykkedes og han nappede den med højre hånd, for derpå at række også en frem, bredte smilet sig hurtigt og han så ikke ligefrem mindre drillende på hende end før. ”Det er den fjortende februar, ikke? Valentins dag, du ved...” Han vrikkede en anelse med øjenbrynene og endte med at lægge rosen på madrassen ved siden af Alice, før han selv trak benene op og satte sig i skrædderstilling på sengen med front imod hende. ”Det er sådan en dag hvor vanvittig søde, betænksomme kærester gør noget godt for deres piger. Morgenmad på sengen, f.eks. Og jeg er – hvis jeg selv skal sige det, og det ved du jo at jeg skal – præcis en af disse vanvittig søde, betænksomme kærester.” Han smilede temmelig selvtilfredst og gestikulerede imod bakken. ”Der er også gaver og chokolade. Hele pakken, min snut. Du fortjener det, sgu.”

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alices øjenbryn gled betragteligt op da han gjorde det helt klart hvad anledningen til det hele var og hun rynkede kraftigt på øjenbrynene, uden at smilet aftog i styrke på noget tidspunkt. "Og her gik jeg og troede at Valentinsdag var en by i Rusland for dig," kommenterede hun og rystede lidt på hovedet, før hun vendte blikket imod bakken og alt det han havde lavet.

Alice slap den med den ene hånd for at stryge håret i den ene side om bag øret og hun så op imod Alexander igen, stadig uden helt at kunne forstå at han havde gjort alt det. Alices smil blev tenderende smørret og hun lukkede begge hænder om hankene på bakken igen og løftede den lidt op, for at kunne skubbe dynen helt til side med sine ben.

Da det var gjort satte hun forsigtigt bakken fra sig på det frie stykke madras, sikker på at den stod så intet kunne vælte. Hendes fingre lukkede sig om stilken på rosen han havde lagt der og hun vendte den kort imellem fingrene mens hun betragtede de røde blade, før også den blev lagt forsigtigt fra sig sammen med bakken.

I stedet skubbede hun sig op på knæerne, ganske forsigtigt, for ikke at vælte morgenmaden ud på sengen, og lænede sig frem imod ham for at placere et kys midt på hans læber. Hendes hænder landede imod hans lår og hun trak ikke ansigtet særligt langt væk igen. "Du er lige præcis vanvittigt sød og betænksom. Og mere til," bekræftede hun hans ord og smilede drillende, før hun lænede sig frem igen og gentog succesen fra før. Da hun trak nakken lidt tilbage igen, fugtede hun læberne en enkelt gang, mens det trak svagt op i hendes ene mundvig igen. "Og jeg elsker dig."

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexander smilede bredt og yderst, yderst tilfredst over Alices kommentar. ”Det var planen.” Han vrikkede lidt med øjenbrynene og betragtede hende med et varmt glimt i de lyse øjne, som hun tog hans anstrengelser ind med øjnene. Da hun skubbede sig op på knæ, lænede sig frem og kyssede ham, fandt hans hånd nærmest automatisk hendes hals og han spredte fingrene en anelse, imens det drengede smil atter trak op i hans mundvige. ”Mmh,” brummede han bekræftende og lod sin hånd finde hendes nakke, hvor han lagde bare en anelse pres imod, så hun og hendes fristende læber ikke lige undslap ham alt for hurtigt en gang til.

Da de alligevel gjorde det og hun fugtede læberne, lænede han sig selv afslappet en anelse frem og hvilede albuerne imod sine egne knæ. At han gjorde det var nok meget heldigt, for øjeblikket efter kunne han være faldet bagover og ramlet ned af sengen. Begge hans øjenbryn fløj op i panden på ham og han så en anelse himmelfalden ud. ”Virkelig?” En tenderende lettet mine afløste forholdsvis hurtigt den af chok, selvom han strøg sin ene hånds fingre igennem det halvlange hår i en gammel, lettere nervøs vane. ”Fedt,” konstaterede han, før en munter lyd undslap ham og han smilede bredt. ”Altså. Jeg elsker jo også dig, sukkerkringle.” Han kløede sig lidt i nakken og rømmede sig med et skævt smil. ”Jeg troede bare det var mig, der skulle overraske dig i dag.”

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alice sendte ham et skarpt blik, der dog tydeligvis blot var i spøg og temmelig effektivt jordet af det smørrede smil på hendes læber. "Du er lusket, er du," kommenterede hun og rystede lidt på hovedet, uden helt at kunne lade være med at smile lidt bredere som hun havde sat det hele fra sig og skubbet sig frem for at plante et kys på hans læber.

Hendes fingre krummede sig lidt sammen imod hans ben, da hans hånd gled om i hendes nakke og Alices smil trak op igen mens hendes læber stadig var imod hans. Da hun gled væk igen og endte med at sidde halvt på den ene hofte foran ham, kom hun med tre ord som hun ikke havde sagt til ham før, men alligevel fandt ganske naturligt at sige.

Hun rynkede dog lidt på panden alligevel over hans himmelfaldne ansigtsudtryk, men fortrød ikke et sekund sine egne ord. Hendes øjenbryn gled lidt op over hans ene ord og hun smilede lettere underfundigt over hans første reaktion. Da den næste kom slap hun dog en munter lyd fra sig, mest af alt over hans sædvanlige valg af kælenavn. Alice spidsede læberne lidt i et utvetydigt smil og vippede en enkelt gang med øjenbrynene. "Jeg er jo altid fuld af overraskelser," pointerede hun og afslørede tænderne i et bredt smil igen.

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexanders smil var bredt og tilfredst og det fremgik ganske tydeligt at hans planer var forholdvis gennemtænkte – i hvert fald i forhold til hans sædvanlige standard. At det også var lykkedes for ham at narre hende til at tro at der ikke ville foregå noget som helst usædvanligt efterlod ham temmelig selvfed og han kunne ikke helt styre at undertrykke det faktum nok til at virke som om det var en opofrende gestus.

Som hans fingre strøg over hendes nakke, brummede han lavmælt imod hendes læber. Han smilede skævt og drenget i et sekund eller to bagefter, lænede sig afslappet frem og skulle egentlig til at komme med en kommentar om at hun godt lige kunne stikke ham et kys til for anstrengelserne, da fire simple ord vendte lidt op og ned på situationen.
Som han først kom sig over sit chok hev et temmelig drenget, skævt smil op i hans mundvige og han lænede sig selv frem, lagde hånden bag hendes nakke igen og hev hende insisterende ind imod sig, for endnu engang at kunne fange de fristende læber. Denne gang dvælede han ved dem, fanget med en summende fornemmelse i maven, som hun alene var ophavet til. Han lod sin hånd falde igen med en munter lyd og tog en dyb indånding, før han slog lidt ud i retning imod bakken med morgenmad. ”Spis, spis, snullergøj,” opfordrede han hende muntert med endnu et tåbeligt kælenavn. ”Kærlighed er kun føde for sjælen.” Han vrikkede med øjenbrynene, fnøs lavmælt og rykkede lidt på sig.

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alice havde en svag fornemmelse af sommerfugle i maven, der overhovedet ikke havde noget at gøre med at hans selskab gjorde hende nervøs. Nærmere tværtimod og hun var ganske tilfreds med hans reaktion på hendes spontane erklæring. Uden protester fulgte hun hans hånd i hendes nakke og lænede sig frem for at møde hans læber igen i et dvælende kys.

Da hun rettede sig op igen voksede smilet sig tilbage frem og hun slap en munter lyd over hans ord. "Du er vældig filosofisk så tidligt om morgenen," kommenterede hun og vippede en enkelt gang med øjenbrynene, før hun rykkede lidt på sig igen så hun kunne rykke bakken ind i mellem dem. Hun rystede lidt på hovedet over hans overraskelse igen, ganske tilfreds med den dog, og så op på ham i et øjeblik. "Jeg lagde slet ikke mærke til at du stod op." Alice rakte ned og lukkede fingrene om den ene af de fyldte kaffekopper som det første.

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexanders smil voksede uværgerligt over Alices svar på hans konklusion og han rømmede sig lavmælt, uden fortrydelse. ”Det er bare noget du bringer op i mig,” bemærkede han drillende, før han flyttede lidt på sig, nøje med ikke at få væltet bakken. Han rakte selv ud efter den anden kaffekop synkront af hende og førte den til læberne med let vrikkende øjenbryn.

Da han først havde suget en enkelt forsigtig tår i sig, satte han den ned igen, akkompagneret af en let klirren. ”Det var jo sådan set heller ikke meningen, at du skulle høre det, vel?” Drillede han muntert. ”Jeg tror du var lige ved at vågne, da jeg stod op, men niks. Succes.” Han blinkede en enkelt gang til hende, nappede den ene bolle på den tilhørende tallerken og tog toppen af den af, kun for at smøre den. ”Du skulle i øvrigt tage at åbne den sorte æske der,” pointerede han. ”Det er ikke noget magisk, desværre, men det er nu alligevel ganske kønt, hvis jeg selv skal sige det...”

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alice klukkede lidt over Alexanders svar og svarede med et lavmælt "mmmh," før hun tog en enkelt tår af kaffekoppen. Kaffen var stadig tilpas varm og hun varmede fingrene på ydersiden af den et øjeblik, med blikket rettet imod ham som han talte.

Undervejs trak det op i hendes mundvige igen. Hun fnøs lavmælt, men med en munter undertone og trak let på skuldrene med et tenderende smørret smil på læberne. "Der har du en pointe," svarede hun og klukkede lidt af hans efterfølgende ord.

Alice satte koppen fra sig på bakken igen og vendte blikket imod ham da han talte igen. Hendes øjenbryn gled lidt op og hendes blik gled uvilkårligt fra ham til den lille sorte æske på bakken. Alices mundvige buede en anelse længere op, før hun rykkede lidt på sine ben, strøg fingrene en enkelt gang igennem det lange, løse hår og rakte ud efter æsken.

Hun så kort op på ham igen med et spørgende blik, før hun løftede det lille låg af. Synet af øreringene nede i æsken bragte helt uvilkårligt et bredt smil frem over hendes læber og hun slap en lavmælt latter fra sig. Med en enkelt pegefinger studerede hun de små dådyr nærmere og så så op på Alexander igen med et varmt blik. "De er perfekte," informerede hun ham om og blottede tænderne i et bredt smil igen. "Tak skat."

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexander smilede skævt med blikket vendt imod den endnu svagt lune bolle på tallerkenen. Han løftede dog hovedet, for at komme med en bemærkning, der skulle have virket henkastet, men i virkeligheden ikke rigtig formåede at være netop det. Som Alice rakte ud efter den lille sorte æske fulgte han hende opmærksomt og så afventende på hendes ansigt, for at spotte den første reaktion på gaven. Da den kom bredte et tilfredst smil sig hurtigt på hans læber og han lænede sig afslappet en anelse tilbage med tallerkenen i hånden.

Han hævede begge øjenbryn en anelse og nikkede en enkelt gang. ”Værsgo',” svarede han muntert. ”De virkede ret passende og så har du endda et alternativ til de andre der.” Han gestikulerede med den ene hånd imod hendes ene øre, hvor han kunne se de sædvanlige røde og gyldne øreringe. ”Du kan i øvrigt takke Em for at sige god for dem,” bemærkede han ærligt med et drillende glimt i øjnene. ”Det pigebarn er en ren guldgrube af informationer om dig.” Han blinkede en enkelt gang, før han løftede den smurte underbolle og satte tænderne i den, gumlende lige dele sultent og afslappet.

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alice kunne ikke lade være med at klukke lavmælt over gaven fra Alexander og blikket hun sendte ham var entydigt varmt, med et lettere underfundigt smil på læberne. Det blev tenderende smørret da han svarede på hendes ord og impulsivt, uden at tænke over det, løftede hun hånden og lagde fingrene om den ene af de øreringe i sin øreflip som han hentydede til. "Forandring har vel aldrig skadet nogen," svarede hun og smilede lidt bredere.

Da han fortsatte hævede hun øjnebrynene lidt og slap et muntert fnys over hans fortsættelse. Alice sendte en kort tanke imod veninden tilbage i deres fælles lejlighed og trak let på skuldrene. "Desværre ja. Så længe hun ikke giver sig til at fortælle nogen af de ting, som du virkelig ikke skal have at vide om mig," svarede hun i et lignende drillende tonefald, i let overdrivelse. Efter et år sammen var der næppe nogen historie Emmeline kunne, der kunne skræmme ham væk. Formodede hun i hvert fald.

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexanders smil var bredt og veltilfredst. Han ville have været forundret hvis ikke hun kunne lide sin gave, men satte alligevel stor pris på hendes tydelige glæde ved de to øreringe, der måske mere var en symbolsk ting end så meget andet. Når der blev talt om Alice, så lyttede han sædvanligvis. Ellers ville det da også være gået over hovedet på ham at hendes familie kaldte hende for Bambi og at Bambi var en hjort fra en mugglerhistorie. Han forstod ikke metaforen fuldstændig, men det var også ganske ligegyldigt. Hvis bare hun smilede lige præcis sådan som hun gjorde nu, så hvilede han helt sikker i troen på at han havde gjort noget rigtigt.

Imens han tyggede, spillede hans øjne muntert. Han hævede begge øjenbryn en anelse og så drillende på kvinden lige overfor sig i sengen. ”Mmh,” brummede han, endnu med munden fuld af mad. Han sank, klarede halsen og satte resten af underen fra sig for at række ud efter kaffekoppen med et lettere flabet smil. ”Og så brokker du dig over mine forsøg på at give din storebror mundkurv på omkring skoletiden.” Han slog et par smæld med tungen og rystede opgivende på hovedet tydelig morskab, før han tog sig en solid slurk kaffe. ”Dobbeltmoralen længe leve, smuksak.”

[Alice Wolfe]

and yet you still never
cease to amaze me

Tag: Alexander Young ● Outfit: Here

Alices blik var stadig vent imod den lille æske og der gik nogle øjeblikke, før hun forsigtigt lagde låget på igen og satte den fra sig på bakken, for i stedet selv at tage den sidste tallerken og halvdelen af en bolle. Smilet på hendes læber blev tydeligt drillende og hun trak let på skuldrene. "Det er noget helt andet," pointerede hun med tydelig overbevisning.

At det så bestemt ikke var det, havde hun nemt ved at ignorere og hun smilede bare uskyldigt til ham, før hun tog en enkelt bid af bollen hun i mellemtiden havde smurt. "Det er jo også i øvrigt langt mere interessant at høre om," pointerede hun efterfølgende og rettede lidt på sig, så hun endte med at sidde i skrædderstilling, før hun rakte ned efter kaffekoppen for en kort bemærkning.

[/justify]

[Alexander Young]

But let's keep it casual
Just tell me you love me, we're fine
Tag: Alice Wolfe ~ Outfit: Here

Alexanders øjne spillede af tydelig morskab, som han sippede kaffe i sig. Han himlede med dem, sank og rystede lidt på hovedet. ”Jeg er helt uenig,” konstaterede han. ”Jeg hørte en vældig interessant historie om to teenagepiger og en flaske af din fars spiritus forleden.” Han vrikkede en anelse med øjenbrynene og smilede skævt, som han rakte ud efter resten af sin halve bolle med ost. ”Det er langt mere spændende end historierne om mine udskejelser.” Et bestemt nik fulgte hans ord, før han gav sig til at tygge bollen i sig.

Han troede ikke helt på det han selv sagde, velvidende at der stadig var rigelige mængder af temmelig morsomme skeletter i hans skab fra teenageårene, men visse af historierne måtte gerne blive holdt væk fra Alices ører i flere år endnu, hvis det stod til ham. Det lå ikke til ham at overveje tingene alt for nøje og alt han vidste var, at han ikke helt var klar til at hun hørte om festlige ting som hans aften i lillesøsterens skoleuniform eller baggrunden for undfangelsen af Brody. Det samme gjaldt i øvrigt for den seksårige knægt, som vist efterhånden havde accepteret forklaringen om at hans mor og far havde fået ham som en helt særlig overraskelse.