long time, no see

[Charles McDonal]

Det havde ikke været mere end få timer siden at Charles havde afleveret to søvnige børn, hos sin søster. Hun havde været den eneste der kunne tage dem, med så kort varsel. Han havde fuldstændig glemt at det i dag var den månedlige mandeaften med Matt. Faktisk huskede han det kun fordi at Jacob og Ellie ville se en film. Han havde derfor skyndt sig at sende en ugle til sin søster, der havde svaret på beskeden med det samme. Charles havde været nødsaget til enten at tage tvillingerne med til Matt eller også aflyse helt, og han ville helst ingen af delene. Actionfilm og mindreårige var ikke den bedste blanding, desuden havde han set frem til at tilbringe en aften med god mad og øl. Under armen havde han en lille kasse øl, med en fem – seks stykker i.

Charles begav sig videre hen ad Londons stenbelagte fortov, mens hans blik søgte efter den rigtige dør. Han vidste godt hvor Matt boede, han havde bare altid svært ved at finde den rigtige gade og dør, da det meste lignede hinanden. Da han endelig var sikker på at han var ankommet til den rigtige opgang, trådte han ind og smuttede hurtigt op af trapperne. De hurtigt skridt stoppede, og han stod et øjeblik foran døren indtil Matts lejlighed. Med et lille smil om læberne løftede Charles hånden og bankede tålmodigt på døren.

Tag: Matthew Blythe x Outfit: here

[Matthew Blythe]

No man is a failure
...who has friends...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag: Charles McDonal + Wearing: This + Notes: Grundplan

Matt kastede et hurtigt blik på uret på sit håndled efter at have trukket en ren trøje over hovedet. Godt nok havde han ingen intentioner om at hoppe i det helt store skrud fordi Charles kom som aftalt, men at stå i en trøje der var mere hvid end sort på grund af mel, var alligevel ikke efter planen og selvsamme ven måtte være lige på trapperne.

Han forlod soveværelset i den lille lejlighed igen og gik ud i køkkenet hvor en behagelig duft af mad allerede havde bredt sig. Han lindede ovnlugen og kiggede ind til den pizza han havde sat derind for ikke så længe siden og smilede tilfreds for sig selv. Lugen blev lukket igen og han fandt i stedet tallerkener, bestik og glas til to frem fra de respektive skabe og tog det hele med sig ind i stuen, hvor han satte det fra sig på sofabordet. Godt nok havde han et spisebord, men det var sjældent det blev brugt til lige disse aftener.

Han tog turen tilbage til køkkenet igen, og havde lige hevet en flaske kold cola ud fra køleskabet da det bankede på døren. Et bredt smil trak automatisk hans mundvige opefter og han fortsatte ud til hoveddøren stadig med colaflasken i hånden, drejede hurtigt låsen, trak kæden af og lukkede op "Du tog dig god tid.." han slap håndtaget og fortsatte hen til sofabordet igen, overbevist om at vennen selv kunne finde ud af at gå ind og lukke døren efter sig igen "Noget nyt?" spurgte han vanen tro, mens han vendte sig om og så spørgende på den anden.

[Charles McDonal]

Smilet lyste Charles ansigt op, i det Matt åbnede døren. Med en lettere næsvis lyd, trak han på skuldrene hvorefter han uden videre trådte ind i den velkendte lejlighed. ”Tvillingerne skulle lige sættes af hos Isadora.” Charles fik hurtigt lukket døren i, ved hjælp af sin fod, hvilket fik døren til at larme mere end nødvendigt. Han fulgte Matt ind i lejligheden og smilede en smule, i det han satte øl pakken ned på sofabordet. Da han igen havde fået rettet sig op, fik han trukket let og hurtigt på skuldrene. Egentlig var der ikke de helt store nyheder, udover.. Charles fik en klump i halsen bare ved at tænke på det. ”Jeg ved ikke om du har hørt det, men min mor er blevet syg. Så mig og Isadora må passe tvillingerne.” Ordene blev skubbet så hurtigt ud af munden på ham, at han lige var ved at snuble over dem alle sammen. Men han ville hellere have det overstået, som at rive et plaster af. Det var bare ikke en smerte der gik over, sådan bare lige. ”Men ellers går det meget godt.” tilføjede han hurtigt, i håb om at undgå medynk.

Charles lod blikket glide hurtigt henover Matt, og han følte sig straks alt for velklædt til en mandeaften selvom tøjet var en del af hans hverdags tøj. Han fik dog hurtigt skubbet tanken til side, og valgte i stedet at følge lugten af mad. Hans mave knurrede let, men ikke højt nok til at andre end ham selv ville lægge mærke til det. Da hans blik faldt på ovnen, hvor han havde bevæget sig hen, hævede han det ene øjenbryn og kastede et hurtigt blik hen på vennen. ”Har du virkelig selv bagt pizza?” spurgte han en anelse mistroisk men med et strålende smil om læberne. Der var ingen tvivl om at Charles mente at hjemmelavet pizza var bedre end de dårlige købepizzaer man fik.

Tag: Matthew Blythe x Outfit: here

[Matthew Blythe]

No man is a failure
...who has friends...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag: Charles McDonal + Wearing: This + Notes: Grundplan

Matt gengældte smilet der mødte ham da han åbnede døren og nikkede som svar på den andens korte forklaring mens han selv fortsatte hen til sofaen og satte colaflasken fra sig på det lave bord "Det går nok.." meldte han afværgende ud og satte kursen mod køkkenet igen.

Han nåede aldrig så langt før vennens ord fik ham til at stoppe en smule brat og vende sig for at se på ham med en dyb panderynke og tydelig overraskelse malet i ansigtet "Din mor, men.." han bed sig selv af og så spørgende på Charles "Hvad er der sket? Er det alvorligt?" spurgte han så med oprigtig interesse og vinkede den anden med sig med en sigende håndbevægelse, før han selv fortsatte ud i køkkenet igen. han lyttede gerne, men havde ikke tænkt sig at begynde at bore i noget den anden måske helst var fri for at tale om.

Han spurgte derfor ikke yderligere, men lod det være op til Charles selv, om han ville uddybe yderligere. I stedet stak han hånden i den grillhandske der lå på køkkenbordet og åbnede igen ovnen, blot for at dømme pizzaen færdig. Han tog pladen ud og satte den på komfuret, før han fnøs muntert og så påtaget fornærmet på ham "Hold op med at lyde så overrasket." han trak handsken af og kylede den efter vennen, før han greb en kniv og gav sig til at skære den varme pizza ud "Bare fordi du kun lige kan strække dine evner til at åbne en dåse bagte bønner og spejle et æg." han hævede et øjenbryn og så drillende på ham, mens han begyndte at lægge pizzastykker over på det fad han allerede havde sat frem til formålet.

[Charles McDonal]

Charles kørte en hånd gennem det krøllede hår og trak hurtigt på skuldrene. Han var ikke meget for at snakke om det, men han ville ikke sidde og holde alting for sig selv. ”Hun har kræft.” Sagde han meget kortfattet, og kiggede flygtigt rundt i lokalet. Han brød sig virkelig ikke om at føle sig hjælpeløs, og slet ikke når det omhandlede dem som han holdt kær. Han sank den klump der havde siddet og irriteret i halsen, men den forsvandt ikke helt.

Han prøvede åbenlyst at kvæle et grin, og gjorde lidt af et nummer ud af det. Han endte dog i sidste ende med at give slip på den svage latter og trak derefter en smule skyldbevidst på skuldrene. Det passede meget godt, han plejede ikke at være meget for at lave mad og tog enhver chance der dukkede op hvis det gjorde at han ikke skulle kokkerere. Et skævt smil dansede på Charles læber, det var ikke helt så hjerteligt som sædvanlig men det var det bedste han kunne præstere situationen taget i betragtning. ”Måske har du en pointe, men jeg kan altså ikke gøre for at jeg ikke er god til at lave mad.” protesterede han i en meget jokende tone, mens han fulgte Matt med øjnene imens han skar pizzaen i flere stykker. ”Desuden så er jeg positivt overrasket.” Tilføjede han smilende, hvorefter han kastede et hurtigt blik tilbage i stuen.

”Har du valgt hvilken film vi skal se?” spurgte han nysgerrigt og lod igen sit blik hvile på vennen. Charles havde mange venner, men det var kun få af dem der kendte til mugglerfilm. Derfor var det skønt at have Matthew ved sin side, når man lige manglede en af se en eller anden tilfældig actionfilm med. Et lille smil gled henover hans læber, ved tanken om at kunne smække benene op på bordet og nyde pizzaen.

Tag: Matthew Blythe x Outfit: here

[Matthew Blythe]

No man is a failure
...who has friends...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Charles McDonal Wearing; This

Matt gik brat i stå da han fik et svar på det spørgsmål han selv havde stillet, også mere brat end han egentligt havde villet og stoppede nogle skridt inde i køkkenet mens han vendte sig og så alvorligt på kammeraten et langt øjeblik "Shit." gled det så impulsivt over hans læber, selvom det var forholdsvist sjældent han brugte den slags kraftudtryk, men uden at kunne finde noget der dækkede bedre lige i øjeblikket. Han stod et øjeblik igen mens han gik hen til komfuret og rakte ud efter grillhandsken "Noget de kan tage i opløbet eller det ved I ikke endnu?" han så bekymret på den anden og krydsede mentalt fingre for et positivt svar.

Det trak lidt i hans mundvige over den andens grin, selvom alvoren og den information han lige havde fået, blev ved at spøge i hans baghovede mens han skar den nybagte pizza ud "Øvelse gør mester, Charlie." han pegede kniven mod vennen et øjeblik med et drillende smil og lagde så de sidste stykker over på fadet. Han hævede et øjenbryn og så spørgende på vennen igen, stadig med det skæve smil på læberne "Det er det jeg lever for. At overraske dig." spøgte han mens han tog fadet op i den ene hånd og slog opfordrende ud mod stuen igen.

Mens de tilbagelagde det korte stykke rystede han på hovedet som indledende svar og satte fadet med pizza fra sig på sofabordet "Niks.. det var din tur i dag." han gjorde et kast med hovedet over mod fjernsynet og delte de to tallerkener ud på de faste pladser "Stakken ligger hvor den plejer." med det sagt gik han rundt om bordet, lod sig dumpe ned i sofaen og så afventende på Charles.

[Charles McDonal]

Charles kunne ikke bebrejde Matts rekation, men alligevel følte han klumpen blokere hans luftrør. Tvillingerne havde ikke fået noget afvide, men de var også for små til at forstå det. I sidste ende ville de sikkert se Isadora og ham selv som deres ’rigtige’ forældre. Lige som tanken slog ham, fortrød han den. Han rystede let på hovedet, for at glemme den. Et vemodigt smil pyntede Charles’ ansigt mens han trak på skuldrene. ”De ved ikke så meget. Kun at der er en meget lille chance for at hun for det bedre.” svarede han ærligt. Han fulgte hurtigt med Matt ud i køkkenet og kiggede på mens han skar den nybagte pizza ud. ”Men det skal nok gå.” Han vidste bare ikke om det ville ende med glædestårer eller triste tårer.

Det føltes lettende, stadig at kunne joke rundt med Matt. Han følte at han kunne få en pause fra det virkelig liv, en pause væk fra al den vægt der lå på hans skuldre. Charles nikkede bekræftende og hævede derefter det ene øjenbryn, da Matt pegede kniven hen mod ham. Af ren og skær refleks fløj hænderne op for at vise at han var afvæbnet og ikke ville være en trussel. Et drillende smil voksede dog hurtigt på hans læber, hvorefter han lod armene falde ned langs siderne igen. ”Det havde jeg regnet ud. Men du skal nok øve dig lidt mere.”

Charles kastede et hurtigt blik ind mod stuen, for at lokalisere stakken med forskellige dvd’er. Han vendte hurtigt om på hælen, hvorefter han stoppede og satte sig ned på hug for at rode de mange forskellige action film igennem. Hans fingre lukkede sig om en af de firkantede bokse, og lod blikket glide henover det. Et velkendt ansigt tornede sig op over en solnedgang som en gruppe mennesker stod i vejen for. Han rejste sig igen op, og gik hen til Matt i sofaen. Derefter lod han sig dumpe ned i sofaen ved siden af ham, og rakte Matt dvd’en med titlen ’Tears of the sun’. Med et undskyldigt smil sagde han ”Jeg kan aldrig finde ud af din dvd afspiller.” Charles smilede bredt og viftede let med dvd’en.

Tag: Matthew Blythe x Outfit: here

[Matthew Blythe]

No man is a failure
...who has friends...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Charles McDonal Wearing; This

Matt rynkede brynene lidt igen og nikkede per automatik da kammeraten uddybede. Han kunne ikke holde et medfølende, bekymret glimt ude af sit blik, men det blev aldrig medlidende. Det lå ikke til ham og generelt var han af den mening, at medlidenhed ikke hjalp nogen noget "Ting kan altid ændre sig." han nikkede igen og smilede svagt mens han skar pizzaen ud "Forvent det værste og håb det bedste. Er det ikke sådan de kloge siger?"

Smilet vandt lidt mere kraft som de venskabelige drillerier tog lidt af den trykkede stemning og en munter lyd forlod ham, som begge Charles' hænder røg i vejret "Det gik da ellers fint lige nu." han så drillende på den anden og lagde så kniven fra sig mens han fortsatte uden at smilet forsvandt "Fem år, og du bliver ved at undervurdere mig. Jeg ved ikke om jeg skal være skuffet eller tøsefornærmet." han sendte vennen et skævt smil og fortsatte så ind i stuen med deres aftensmad.

Kort efter sad han i sofaen mens Charles sad på hug foran stakken af film, og gennemgik hurtigt i hovedet, om der var noget han havde glemt. Han konkluderede at det ikke var tilfældet nogenlunde samtidigt med, at Charles dumpede ned ved siden af ham og rakte kasetten frem. Matt så spørgende på den og tog den så med himmelvendte øjne og et opgivende fnys "Den undskyldning bliver ikke ved at holde, det ved du godt ikke?" alligevel rejste han sig selv igen med en overdrevet, anstrengt lyd og gik hen for at sætte filmen på.

[Charles McDonal]

Charles sendte et svagt smil mod vennen, i hans forsøg på at være opmuntrende. Det hjalp en smule, men alligevel kunne troldmanden ikke lade være med at tænke på de mest skræmmende udfald af fremtiden. De gode var gemt væk i en kasse. En sorgmodig latter gled ud over hans læber, mens han nikkede kort for hovedet. Han var ikke meget for at snakke mere om emnet, så det var hans måde at sætte et punktum. Det var ikke fordi han ikke ville fortælle Matt om det, men det ville ødelægge hans humør hvis han blev ved med at grave det hele op igen.

Han himlede opgivende med øjnene af Matt, og kunne ikke tilbageholde en lille latter. ”Lige nu, men ellers er du blevet meget forudsigelig min ven.” Charles fulgte kniven med blikket, indtil den blev lagt fint på bordet. Han hævede det ene øjenbryn en smule, men kunne ikke lade være med at føle et lille stik af sandhed ved Matts ord. ”Jeg har da aldrig undervurderet dine madlavningsevner.” Smilede han og lavede et kast med hovedet hen mod maden, i et forsøg på at virke opmuntrende. ”Desuden så er du ganske god til troldmandsduel.” kommenterede han og fulgte med Matt ind i stuen.

Smilet bredte sig om Charles læber, da han betragtede hvordan Matt hurtigt skiftede mening om at sætte dvd’en på. Det var ikke løgn at han havde brugt den undskyldning mange gange, og han burde egentlig kunne finde ud af den efter de mange aftener hos Matt med film og mad. Men dovenskaben havde overvundet, og sofaen havde set mere indbydende ud end at sætte filmen på. ”Den har da virket de sidste mange gange, så jeg kan ikke beklage mig endnu. ” Kommenterede lystigt, og rettede sig en smule op i sofaen mens han betragtede Matt. Charles hævede let det ene øjenbryn og kastede et flygtigt blik hen på den lune pizza.

Tag: Matthew Blythe x Outfit: here

[Matthew Blythe]

No man is a failure
...who has friends...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Charles McDonal Wearing; This

Matt tog vinket uden problemer og lod det alvorlige emne falde. Han havde ingen intentioner eller lyst til at bore i noget vennen ikke havde lyst at tale om, og kendte ham desuden godt nok til at vide, at skulle han få behov for et lyttende øre, så vidste han hvor han kunne henvende sig.

Antydningen af et skævt smil sad stadig hans ene mundvig mens Charles lo, for så et øjeblik at blive erstattet af en lille grimasse "Fortæl mig noget jeg ikke ved så." gav han igen og forsøgte ikke at sno sig uden om, at han foretrak at ting blev ved med at være som de altid havde været og dermed også ofte stemplede sig selv om forudsigelig. Der var en sikkerhed og tryghed i rutiner, som han altid havde syntes om og selvom det var blevet mindre fremtrædende siden deres skoletid, så levede lige den del af hans personlighed stadig i bedste velgående. Han smilede dog afslappet igen sekundet efter og satte igang med kurs mod stuen "Nej, du kan også bare prøve." han hævede brynene i drillende udfordring da han passerede ham "Så skal jeg bevise at jeg stadig er i topform når det kommer til dueller."

Han havde ikke mere end lige fået sig sat i sofaens bløde hynder og lænet sig mageligt tilbage, før han fik en dvd-kassette stukket over og med en opgivende himlen med øjnene, rejste sig igen og gik hen til fjernsynet. Han fnøs ligeså opgivende mens han sank på hug og kastede et hurtigt blik på Charles over den ene skulder, mens han trykkede på en enkelt knap "Det er fordi jeg er for godhjertet." han vendte ansigtet igen og lagde dvd'en i skuffen, for så at rejse sig igen mens den kørte ind "Jeg har et blødt punkt når det kommer til dig."

Han slog ud med hånden mod fadet med pizza mens han satte sig igen "Kom nu igang. Jeg er hundesulten. Vi har storket rundt hele dagen." han greb ud efter flasken med cola og fyldte begge glas på bordet. Han skævede til filmens åbningstitler og hev så selv et stykke pizza over på sin tallerken da der var fri bane "Bliver du aldrig træt af den der gamle traver egentligt?" han så drillende på kammeraten og lænede sig lidt frem over bordet "Hvor mange gange har vi set den efterhånden?"

[Charles McDonal]

Charles hævede det ene øjenbryn med et udfordrende smil om læberne. ”Vil du virkelig gerne vide noget som du ikke ved?” Troldmanden havde et par ting i ærmet, som han var ret sikker på at Matt ikke vidste noget om. Nogle af dem ville han kunne grine af, mens der var andre der ville bringe gamle minder frem. Han følte et stik i maven af ren og skør dårlig samvittighed, og skød hurtigt tankerne fra sig igen. Det var bedre slet ikke at tænke i sådanne baner. Han havde været så optaget af sine egne tanker at han havde overhørt et par af Matts kommentarer. Charles blev heldigvis reddet og han smilede bredt. ”Jeg tør næsten ikke.” lød hans svar omkring troldmandsduellen, mens han fulgte med Matt ind i stuen. ”Det ville ikke ende godt.” Han var ikke længe om at finde sig til rette i sofaen. ”Jeg ville ende med et brækket ben eller to.”

Det brede smil voksede yderligere, og Charles lænede sig meget tilfreds tilbage i sofaen da Matt valgte at rejse sig derfra. Hver gang han formåede at lade vennen sætte dvd’en på føltes det lidt som en lille sejr, og det fik det til at trække let på smilebåndet og løfte hans humør en smule. Denne gang havde det skam den samme effekt, som de mange andre gange hvor Matt var bukket under. ”Alt for godhjertet,” Grinte han og kørte en hånd gennem det blonde hår. Charles fulgte den anden troldmand med øjnene, og kunne ikke lade være med at smile da dvd’en kørte ind. ”Jeg ved godt jeg er uimodståelig.” Lød hans kække kommentar, hvorefter han rettede sig en smule op i sofaen, da Matt satte sig.

Han var dog ikke længe om at snuppe et stykke pizza over på sin tallerken, lige efter Matt selv havde gjort det. Før han tog en bid af den lune pizza, fik han nær væltet sit eget glas men undgik det lige med nød og næppe. Selv opdagede han intet. ”Jeg kunne spise en hel hest.” Charles tog en bid af pizzaen og slugte så det gennem tykkede stykke. ”Men denne her pizza smager meget bedre” komplimenterede han og sendte Matt et smil. Smilet falmede en smule og Charles hævede et øjenbryn. Der dykkede dog hurtigt et mere overvejende udtryk frem og han kørte en hånd gennem håret for at samle sine tanker en smule selvom dette ikke hjalp overhoved. ”Jeg kan ikke huske hvor mange gange vi har set den, jeg tæller ikke.” Sagde han og tog endnu en bid af sit stykke. ”Men jeg bliver aldrig træt af den,” afsluttede han med munden fuld af mad. Charles var godt nok opdraget med manere men det var sjældent at han viste kendskab til dette.

Tag: Matthew Blythe x Outfit: here

[Matthew Blythe]

No man is a failure
...who has friends...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Charles McDonal Wearing; This

Matt kastede et skeptisk, undersøgende blik på sin ven og prøvede at skjule et smørret grin, uden det store held "Om dig?" han rystede på hovedet mens smilet blottede hans tænder et øjeblik "Nej, jeg tror jeg skåner mine sarte nerver og bliver hængende i uvidenhed lidt endnu. " han fortsatte ind i stuen mens drillerierne blot fortsatte "DEt er derfor jeg godt kan lide dig, Charlie. Du ved hvem der er alfahannen." han vrikkede kort med øjenbrynene før han efter et kort ophold i sofaen, rejste sig igen for at sætte filmen på.

Han lod sig dumpe ned i hynderne igen med et muntert fnys og daskede halvhårdt ud efter den andens skulder "Din selvtillid har aldrig fejlet noget." han himlede med øjnene og lænede sig så tilbage i sofaen med tallerkenen med pizza og begyndte at spise. Han tyggede af munden og grinede kort "Der er ingen hest på. Jeg er ked af at skuffe dig. Du må nøjes med gris og ko." han spiste videre og nød bare at slappe af med en god ven "Samme her.." gav han Charles ret.

C L O S E D