|
Post by Imogen Ivory on Apr 29, 2012 22:00:02 GMT
and it trembles at the edge of my fingers
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen følte sig mildt beroliget af Kevins arm omkring sig og den varme følelse af hans hånd i sin nakke og det var lettere modvilligt at hun trak sig en smule væk, for at sige endnu en usikker sætning, som hun heller ikke var i stand til at afslutte. Hans svar væltede endnu en sten ned og hun sank en enkelt gang, pludselig bevidst om hvor tør halsen stadig føltes. "Det vil jeg rigtigt gerne," svarede hun ganske ærligt og lukkede kortvarigt øjnene, da han plantede et kys mod hendes tinding, som fik det til at krible i hendes mellemgulv. Instinktivt lukkede hun armene tættere omkring ham igen. Hans lavmælte gentagelse af hendes egne ord, fik helt uvilkårligt hendes hjerte til at banke lidt hurtigere og på trods af alting, virkede det hele alligevel pludselig nemmere at overkomme. "Tak," svarede hun impulsivt og lavmælt, uden helt at være klar over hvorfor. Hun slækkede grebet om ham igen, bare for i stedet at lade armene glide omkring hans skuldre i stedet, så hun kunne give ham et ordentligt kram. Hun trak dem naturligt nok lidt til sig efterfølgende og endte med begge hænder hvilende på hans skuldre. "Lige nu ville det være forfærdeligt rart, hvis ikke det hele var ét stort rod," sagde hun lavmælt, med et blik der igen flakkede lidt over hans ansigt. Hun rømmede sig en enkelt gang og sank igen, mens hun overvejede om hun skulle tage hænderne til sig eller ej. Hun endte med at lade dem blive, fordi hun mest af at ikke havde lyst til at give helt slip på ham. "Hvornår... Passer det dig bedst, at vi tager derind?"
[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Apr 29, 2012 23:09:14 GMT
You have to make your own decisions AND THEN BE ABLE TO ACCEPT the consequences without complaining• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin smilede halvhjertet, uden at det blev meget mere end en momentær trækning i hans mundvige. Han nikkede efterfølgende en enkelt gang, kun for at bekræfte det løfte han lige havde givet og uden et eneste sekund at overveje ikke at holde det, selvom tanken om et besøg på Mungos i den anledning, fik knuden i hans mave til at vokse betydeligt. Han distraherede sig selv ved flygtigt at stryge læberne mod hendes tinding og stramme grebet omkring hende igen, på trods af usikkerheden alligevel fuldkommen sikker på, at han ikke havde tænkt sig at løbe fra ansvaret.
Han rynkede panden en smule over det ene ord der kom fra hende og løftede hovedet igen blot for at se spørgende på hende. Hans hånd bag hendes nakke gled ned til den anden på hendes ryg, mens hun igen lagde sine bag hans nakke. Han gemte igen ansigtet ved hendes skulder et langt øjeblik, mens han knugede hende ind til sig og lod det være eneste svar på hendes tak, i mangel af ord.
Som hun trak sig tilbage igen, gjorde han det samme, uden at det dog for alvor skabte større afstand i mellem dem. Hans egne hænder gled ud at hvile mod hendes sider og det trak igen svagt i hans mundvige mens han nikkede langsomt "For en gangs skyld er jeg enig." hans stemme var ligeså lavmælt som hendes og han endte tavs igen med et enkelt spørgsmål i hovedet der hurtigt overskyggede alle de andre. Han nåede dog ikke at få det frem før Imogen fortsatte og han rynkede panden "Jeg har ikke noget der ikke kan ændres." slog han uden tøven fast og fortsatte så spørgende "Vi har tidlig træning på onsdag og dermed eftermiddagen fri?" hans blik flakkede mellem hendes brune øjne uden at han gjorde anstalter til at flytte sig.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 30, 2012 21:11:13 GMT
and it trembles at the edge of my fingers
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Det sitrede let i Imogens mundvig, uden at det på noget tidspunkt blev til et smil, mest af alt fordi Kevins havde gjort det samme. På den ene side, ville hun bare gerne have det overstået og vide om der var noget eller ej, men på den anden, så klamrede hun sig lidt til uvisheden, der betød at hendes – deres – liv endnu ikke havde ændret sig drastisk og alt for pludseligt. Begge dele blev dog effektivt skubbet lidt væk, da hans læber kortvarigt strøg imod hendes tinding og impulsivt lod hun øjnene falde i. Hun sagde intet til Kevins spørgende udtryk, men svarede blot ved at lade sine arme finde omkring hans nakke igen og trække ham ind i et nyt kram, før hun trak sig tilbage og slap et par lavmælte, impulsive ord. Hans svar fik hendes ene mundvig til at trække sig en anelse op og hun kunne ikke lade være med at kommentere: "For en gangs skyld..." med antydningen af den sædvanlige, drillende undertone i stemmen. Den veg dog igen for alvoren, som hun stillede endnu et uundgåeligt spørgsmål og så afventende på ham. Imogen havde stadig ikke taget hænderne til sig, men betragtede ham blot. Endnu engang formåede han at tage pusten en lille smule fra hende og gøre det hele en lille smule lettere, ved hjælp af enkelte ord og blikket hun sendte ham bar et tydeligt, taknemmeligt glimt i sig. Hun tog en indånding og rynkede lidt på panden. "Vi siger onsdag, så. Jeg bestiller en tid i morgen." Hun lod langsomt hænderne falde fra hans skuldre, hvilede dem kortvarigt mod hans bryst, før de endte med at hænge langs hendes sider. Dog kun i et øjeblik, før hun løftede den ene og kløede sig lidt på albuen. "Skal vi ikke sætte os?" spurgte hun, uden at lægge særligt meget skjul på hvor udmattet hun egentlig følte sig. Hun ventede ikke længere, men tog blot de få skridt og satte sig i sofaen og forventede egentlig at han fulgte lige efter. Med det samme trak hun benene helt op til sig, med armene lukket om sine skinneben. Hendes blik flakkede lidt over hans ansigt igen, og hun tyggede lidt nervøst på sin underlæbe igen. "Kevin, hvis det viser sig at der er... At jeg er gravid..." begyndte hun, men fik aldrig afsluttet, fordi hendes hals snørede sig lidt sammen igen og vendte i stedet blikket væk. Imogen blinkede hurtigt et par gange og tog endnu en dyb, lettere rystende indånding. "Det er virkelig det værste tidspunkt."
[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Apr 30, 2012 22:17:04 GMT
You have to make your own decisions AND THEN BE ABLE TO ACCEPT the consequences without complaining• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin ene mundvig sitrede igen svagt daimogen gentog ham og et splitsekund havde han lyst til at plante et kys mod hendes læber og ikke mod mere uskyldigt mod hendes tinding som han lige havde gjort. Han holdt sig dog tilbage, selvom der stadig var tanker i hans baghovede, der var blevet skubbet grundigt i baggrunden da hun sprang en bombe han på ingen måde havde forventet. Han endte med at nikke svagt en enkelt gang "Du skal ikke vænne dig til det.." der var en lille snert af drilleri hans stemme, der dog hurtigt døde hen som alvoren vendte tilbage.
Han smilede dog svagt igen ved glimtet i hendes blik og havde lyst til at fortælle hende alting nok skulle gå, men uden at kunne få sig selv til det alligevel. I stedet nikkede han og tog ligesom hende en dyb indånding "Onsdag." gentog han bekræftende og sænkede blikket da hendes hænder et kort øjeblik hvilede mod hans brystkasse. Hans egne blev liggende mod hendes sider et øjeblik efter hun havde taget sine helt til sig og hans blik flakkede kort da han også lod sine falde med en beklemt rømmen.
Han løftede blikket til hendes igen da hun stillede et nyt spørgsmål og kastede et hurtigt blik mod sofaen før han nikkede. Han bevægede sig dog først efter at have fulgt hende med blikket indtil hun satte sig og fulgte så selv efter med tøvende skridt. Han satte sig langsomt ned ved siden af hende og lænede sig frem armene hvilende mod sine lår og ansigtet vendt mod hende. Han rynkede panden dybt da hun talte igen og nikkede tavst uden at afbryde hende.
Han ventede tålmodigt, men i stedet for at fortsætte startede hun en ny sætning og han vendte blikket ned mod sine egne strømpefødder mens knuden i hans mave voksede betydeligt. Endnu en dyb indånding fulgte før han nikkede igen og talte uden at se op "Jeg ved det.." han knugede hænderne sammen for at holde dem i ro og fortsatte med stadige rynker i panden "Hvis du er.." han gik i stå og løftede langsomt hovedet for at se på hende med et blik der flakkede igen "Uanset hvad du så vælger, så er jeg lige her." han var fuldt ud klar over hvordan han selv havde det og hvilket valg han ville tage hvis det var hans alene, men siden det langtfra var tilfældet ventede han med at give sin egen til kende indtil han kendte hendes.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 1, 2012 7:29:46 GMT
and it trembles at the edge of my fingers
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Det trak en anelse mere i Imogens mundvig over Kevins svagt drillende svar og hun var oprigtigt lettet over at høre, at den stadig hvilede et sted under overfladen, på trods af det hele. Hun lod det dog glide igen, til fordel for noget mere alvorligt og hun nikkede svagt til hans bekræftelse, synkront med at hun dvælende lod hænderne falde. Hendes forslag var lige så meget for sin egen skyld, som det var for hans og hendes trætte muskler efter træningen, faldt til ro da hun sank sammen i sofaen. Hendes blik fulgte ham hele vejen hen til sofaen og hvilede stadig på ham, da han lænede sig frem over sine lår. Hun kunne ikke rigtigt selv finde sammenhængen i sine egne ord og måtte kortvarigt se væk, for at samle sig lidt igen. Hans ord fik hende til at dreje hovedet imod ham og helt uvilkårligt, trak et lille, svagt smil op på hendes læber, på trods af at hendes blik stadig flakkede. "Tak... Igen..." svarede hun og rakte impulsivt frem, for at stryge ham blidt et par gange op over ryggen, for til sidst at give skulderen et klem. Hånden blev liggende lidt, før hun alligevel lod den falde det lille stykke der var til hendes eget ben. Hun var helt åndssvagt bevidst om hvordan – hun på trods af det hele – samtidig havde lyst til at finde ud af om det der var sket for et par uger siden, bar mere i sig end det. Hun var ikke rigtigt i tvivl om hvad hun selv håbede på, men det sagde hun ikke højt. I stedet vendte hun blikket mod sine bare fødder, før hun fortsatte det hun ikke havde kunnet før, uden at se op. "Jeg håber virkelig på, at der ikke er noget. Men hvis der er, så vil jeg ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg fik det fjernet."[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 1, 2012 16:07:43 GMT
You have to make your own decisions AND THEN BE ABLE TO ACCEPT the consequences without complaining• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin kunne ikke selv helt holde blikket på Imogen da han først havde sat sig i sofaen ved siden af hende. Hele situationen var så umådeligt surrealistisk og uventet, at han følte sig komplet slået ud af kurs, og alligevel var underligt sikker på sit eget valg. I første omgang ræsonnerede han dog at det var vigtigere at understrege overfor hende, at han ikke ville løbe fra sit mulige ansvar, uanset hvad hun besluttede sig for, skulle mistanken holde stik.
Han drejede hovedet og så op på hende med et mat smil, uden dog at rette sig op fra sin foroverbøjede stilling og vred hænderne beklemt mod hinanden i en ubevidst handling. Hendes hånd mod hans ryg fik ham til at stivne et splitsekund og så i stedet slappe af og falde lidt sammen med et lavmælt suk og et lille nik som eneste svar på hendes ord.
Han kunne stadig mærke følelsen af hendes hånd mod sin skulder nogle sekunder efter hun havde taget hånden til sig og så op på hende igen med et både afventende og uudgrundeligt blik. Da hun talte igen kunne han dog ikke skjule et lettet glimt i sit blik, bag den tydelige nervøsitet over situationen og sukkede hørtligt mens han nikkede "Jeg er enig igen.." han skar en lille grimasse og rettede sig så op blot for at lægge den ene arm omkring hendes skuldre og give dem et klem "Jeg håber det er falsk alarm, men hvis det ikke er.." han gik i stå uden at gøre sætningen færdig og lænede panden mod hendes hår før han tvang sig selv til at fortsætte "..så er jeg her stadig, Imogen." han strammede ubevidst grebet om hendes skuldre lidt og lukkede øjnene mens han lod duften af hendes nyvaskede hår fylde sine næsebor, en duft der på en gang var beroligende og igen satte gang i helt andre tanker, der dog stadig var direkte forbundet med deres aften for nogle uger siden.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 1, 2012 19:49:44 GMT
and it trembles at the edge of my fingers
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Det var rent instinktivt at Imogen rakte ud over strøg en beroligende hånd over Kevins ryg, for til sidst at lade den hvile mod hans skulder i et øjeblik. Da hun trak den til sig, faldt blikket samtidig til de bare fødder, mens en svag rynke fandt frem til hendes pande igen. Ordene hun kom med var ganske oprigtige, og det vidste hun udmærket, selvom hun samtidig vidste hvad det i sidste ende kunne komme til at betyde. Hun håbede dog at Kevin kunne forstå det også og da han bekræftede lige netop det, åndede hun lettet lidt op og løftede hovedet for at møde hans blik igen. Det gjorde hun lige tids nok til at se ham komme nærmere og hun rykkede sig villigt lidt ind imod ham, da han løftede den ene arm og lagde den omkring hendes skuldre. Handlingen fik en varm fornemmelse til at sprede sig i hendes mellemgulv igen og en enkelt sommerfugl eller to rørte på sig. Hun endte med at flytte lidt på sine ben, stadig med knæene bøjet, men nu med dem ind over begge hans, med fødderne placeret på hynden på den anden side af hans lår, for at skabe plads. Ubevidst lænede hun overkroppen lidt ind imod den naturlige hulning hans krop havde lige der og sukkede tungt. Hun lod i et øjeblik øjnene falde i, mens han talte, stadig med en bekymret rynke på panden, dog knapt så udtalt som den havde været til at starte med. Hendes ene hånds fingre, pillede lidt rastløst ved en løs tråd i hans bukser, før hun drejede hovedet lidt, for at se på ham så godt som det var muligt. Uvilkårligt faldt hendes blik i et øjeblik til hans læber, men allerede sekundet efter havde hun hastigt hævet det igen, for i stedet at finde hans næsten sorte øjne. "Vi er sammen om det," konkluderede hun, stadig beroliget af hans gentagne forsikring, før hun lavmælt gentog for sig selv, uden nogen egentlig grund. "Onsdag."[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 1, 2012 21:53:54 GMT
You have to make your own decisions AND THEN BE ABLE TO ACCEPT the consequences without complaining• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Det havde egentligt kun været Kevins mening at give Imogens skuldre et beroligende klem, selvom rolig var det sidste han følte sig. Da hun lænede sig ind mod ham ombestemte han sig dog hurtigt og fulgte den ordløse opfordring ved at lade armen blive liggende omkring hende. Han lænede sig automatisk tilbage mod ryghynden da hun rykkede lidt på sig og hendes ben endte hen over hans. Det var langtfra første gang de havde siddet sådan, men det havde oftest været i halvfulde drillerier hvor han selv var endt med nogle solide dask og dermed milevidt fra grunden til de sad der nu. Med nylige hændelser i frisk erindring, føltes det pludseligt en smule forbudt og på samme tid helt rigtigt, at sidde netop sådan med lige hende.
Med et dybt suk opgav han at tænke på rigtigt eller forkert, og gjorde blot hvad der føltes mest naturligt. Han havde øjnene lukket et øjeblik mens han tog en dyb indånding tæt ved hendes hår og var svagt bevidst om den svage fornemmelse af hendes fingre mod sit ben. Så løftede han hovedet igen for at kunne se på hendes ansigt der nu var vendt mod hans og mødte hendes blik med antydningen af et smil "Hele vejen.." tilføjede han til hendes konklusion, mens hans frie hånd helt på egen akkord fandt den ene af hendes og gav den et klem uden at gentage den valgte ugedag endnu en gang.
En lille del af ham kunne ikke lade være at føle de lige havde sat datoen for en henrettelse, dog mere i metaforisk forstand end i fysisk. Hvordan et eventuelt barn skulle kombineres med ikke bare én, men to målrettede karrierer kunne han slet ikke forestille sig. Hans fornuft sagde ham, at det var gjort før, men hjernen nægtede at acceptere fakta i øjeblikket. Han lukkede i stedet øjnene igen og trak hende på samme tid helt tæt ind til sig selv, ganske tilfreds med bare at være tæt på hende og uden at slippe hendes hånd igen.
Hvor længe han sad tavs havde han ikke selv styr på, men da han endelig talte igen, var det tydeligt tøvende "Vi må hellere tage nogle forholdsregler på onsdag." begyndte han og skar en lettere irriteret grimasse "Hvis bladene skulle fange os på vej ind på Mungos sammen efter de billeder der, så.." han stoppede sin sætning med fuldt overlæg og lod den hænge ufuldendt og sigende i luften mellem dem mens han fraværende strøg hende over ryggen. Han hadede at skulle bringe det op. Det fik det i endnu højere grad til at føles som om det var noget forbudt der var gået for sig. Noget der skulle hånes og udstilles til advarsel, hvor han egentligt følte det som nøjagtigt det modsatte.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 2, 2012 9:53:40 GMT
and it trembles at the edge of my fingers
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen tænkte ikke engang specielt meget over det, da hun lænede sig lidt ind imod Kevin da han lagde armen omkring hende og da han lod den blive liggende, strakte hun benene over hans, for at komme til at sidde bedre. Hendes konstaterende ord og hans følgende svar, trak antydningen af et smil frem på hendes læber og hun lukkede naturligt nok fingrene om hans hånd, da han tog hendes, mens en enkelt sommerfugl flaprede livligt igen. Hun vidste godt at de ikke engang burde være tættere end en meter på hinanden mindst, men hun var lige i det øjeblik fløjtende ligeglad med hvad andre havde af meninger om det. I et kort sekund tillod hun bare stilheden at indfinde sig og slappede ubevidst lidt mere af over duften af ham så tæt på i sine næsebor, pludselig med deres aften for nogle uger siden, i frisk erindring. Hun løftede hovedet lidt igen for at se på ham, da han talte og nikkede svagt sammenbidt til hans ord. "Det er det sidste vi har brug for," afsluttede hun og rettede sig lidt op, uden at trække sig væk fra hånden der strøg op og ned over hendes ryg. Hun hadede at det var nødt til at skulle være på den måde, at de ikke kunne gå frit, uden at skulle tænke på at nogen måske ville sladre til resten af verden dagen efter. Hun sukkede lavmælt og så op på ham igen, med et lettere modvilligt. "Jeg tror det er bedst hvis ikke vi kommer på samme tid."
C L O S E D [/blockquote] [/justify]
|
|