The state of things...

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin var påfaldende tavs mens han, sammen med 'Appeleby Arrows' resterende mandlige spillere, gik i bad og klædte om efter dagens træning. Den havde ikke skilt sig ud fra alle andre træninger som sådan, og så alligevel havde han ved det faktum, at Imogen havde været tilbage efter de fridage hun havde taget. Han fik igen en lille knude i maven over at hun intet havde sagt til ham om netop det, men at han havde skullet høre det fra Træner Banes da hun allerede var taget afsted, til en, for ham, ukendt destination.

At det gik ham på hvordan stemningen havde været mellem dem siden midt i marts var ingen hemmelighed, selvom lige hvad der var sket efter de forlod pubben den aften, ikke var noget han havde delt med nogen. Han satte farten lidt op, grebet af en pludselig beslutsomhed og var færdig som en af de første. Han hilste kort farvel til de andre og forlod så omklædningsrummet. Han gik dog ikke langt, men stoppede nogle få meter længere nede ad gangen, foran døren ind til kvindernes omklædningsrum. Nogle øjeblikke stod han og så ubeslutsomt på den, men tog så sig selv i nakken og lod sin taske dumpe til gulvet tæt ved væggen overfor døren og lænede sig selv tilbage mod den, med hænderne stukket i den sorte jakkes lommer.

Der gik et par minutter endnu før døren gik op og han rettede sig hurtigt op med en anspændt knude i maven. Den svandt dog igen da det ikke var Imogen der kom ud, men en anden medspiller som så undersøgende på ham. Han smilede svagt og nikkede mod rummet hun lige var kommet fra "Er Ivory smuttet endnu?" spurgte han og fik en hovedrysten som svar før kvinden fortsatte ned ad gangen og ud af syne. Kevin selv lænede sig igen tilbage mod væggen og ventede utålmodigt mens hans ene fod vippede rastløst mod gulvet.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Imogen var nu fem dage for sent på den og for hvert minut der gik, blev hun mere og mere rastløs og mindst dobbelt så nervøs. Hun var vendt tilbage fra Texas aftenen forinden, velvidende om at hun blev nødt til at tage snakken hun havde udskudt alt for længe, den følgende dag. Nu hvor timerne var reduceret til minutter virkede tanken pludselig en anelse frygtindgydende og hun tog sig i flere gange at fumle med tingene, temmelig distraheret af sine egne tanker.

Det var hendes plan at nå at gribe fat i Kevin inden han kunne nå at tage hjem, men hendes fraværende opførsel havde også en smule effekt på tempoet hun bevægede sig i. Langt om længe kunne hun dog stoppe det sidste ned i skuldertasken, før hun tog jakken på knagen og trak den op over armene. Som det sidste stak hun fødderne i de sorte sko og satte kursen mod døren, med et hurtigt farvel til de andre kvinder.

Hun nåede et enkelt skridt udenfor døren, før det gik op for hende at hun ikke var alene og momentært gik hun komplet i baglås, fuldkommen uforberedt på at skulle stå overfor ham allerede nu. Samtidig kunne hun ikke ignorere hvordan det kildrede lidt i hendes mellemgulv og i nogle sekunder stod hun blot og så på ham. Dernæst lykkedes det dog endelig at bryde tilbage til virkeligheden og hun blinkede et par gange med øjnene.

"Kevin," konstaterede hun unødvendigt og knugede den ene hånds fingre lidt strammere sammen omkring taskens hanke, uden helt at kunne finde ud af hvordan hun skulle komme videre. Så slog det hende, at det selvfølgelig ikke var nogen selvfølge at det var for at snakke med hende at han stod der og af samme grund endte hun med bare at skifte vægten fra den ene fod til den anden, inden hun endelig sagde: "Jeg skulle ellers lige til at finde dig."


[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin mistede ret hurtigt fornemmelsen for hvor længe han rent faktisk stod lænet op mod muren med blikket rettet stift mod døren til kvindernes omklædningsrum. Der gik dog betydeligt kortere tid end det føltes som, og han stivnede hver gang døren gik op og en ny kom ud. Da det endelig var Imogen der viste sig, gik han lidt i stå og rettede sig langsomt op fra sin tilbagelænede stilling mod muren.

Han rynkede brynene lidt over det tydelige faktum, at hun reagerede på nogenlunde samme måde og vidste ikke helt hvad han skulle mene om det. Han betragtede hende undersøgende, men sagde ikke noget til hendes konstatering. Nikkede blot svagt og bøjede sig til siden for at tage sin taske op i den ene hånd igen "Anse missionen for lykkedes." han rettede sig op igen og det trak antydningsvist i hans mundvige, uden at han helt kunne præstere et rigtigt smil "Velkommen tilbage." han så stadig søgende på hende, som om han forsøgte at finde svaret på et spørgsmål han ikke havde stillet endnu og fortsatte i stedet så henkastet han kunne "God tur?"

Han skiftede vægten lidt fra den ene fod til den anden for så at gøre et lille kast med hovedet ned ad gangen i retning mod udgangen, i en klar opfordring til at bevæge sig væk fra omklædningsrummene, og dermed potentielt nysgerrige ører og øjne "Hvis ikke du har andet for, vil jeg godt låne dig et øjeblik eller to." han tog et enkelt skridt og blev så stående igen og så afventende på hende uden at kunne ignorere den anspændte fornemmelse i kroppen, der blandede sig med en svag, men insisterende kriblen i maven bare ved synet af hende.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Imogen var mildt overrasket over at se Kevin stå lænet op af væggen ude på den anden side af omklædningsrummet og af samme grund slap hun et par temmeligt overflødige ord, af mangel på bedre. Et stik af dårlig samvittighed fór igennem hende igen og hun måtte tage sig seriøst i nakken for ikke at komme til at skære en grimasse. Det trak lidt op i hendes mundvig, lidt mere tvunget end det var oprigtigt. "Tak," hun rømmede sig, stadig med et forsigtigt smil på læberne, der ikke nåede helt op i hendes øjne. "Mhm..." nøjedes hun med at svare og ignorerede samvittigheden der meldte sig igen.

Den insisterende kriblen i mellemgulvet og knuden samme sted, voksede begge da Kevin gjorde et kast med hovedet. Hjertet sad i halsen på hende, men alligevel tvang hun sig selv til at nikke. "Selvfølgelig," svarede hun og undlod at sige, at det virkelig også var nødvendigt at de fik snakket sammen, som hun ellers lige havde været ved. Imogen hankede op i sin taske og fulgte med ham ned ad gangen.

"Er det gået godt de sidste par dage?" spurgte hun og var egentlig udmærket klar over, at det bare var for at udsætte det uundgåelige lidt længere. Hun drejede hovedet og så op på ham, før hun uden behov for opfordring, drejede omkring et hjørne, der bragte dem længere væk fra omklædningsrummene. Der stoppede hun op og drejede sig imod ham. Hendes blik flakkede lidt nervøst over hans ansigt, mens det stadig rørte uroligt på sig i hendes mave. Hun frygtede hvad han ville sige, at hun ville få bekræftet mistanken om at han bestemt ikke havde det på samme måde, som hun nok troede hun havde det. Hun fandt dog ingen ord og endte med bare at se afventende og nervøst på ham.


[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin var tydeligt ikke særlig tilfreds med den intetsigende smalltalk, men han turde ikke andet, af flere grunde. Først og fremmest fordi de stod hvor de gjorde. Efter den løftede pegefinger over billederne der var havnet i et af de mange sladderblade, havde de begge fået både opsang og løftede pegefingre af Træner Banes og det havde kun gjort den akavede tilstand mellem dem endnu værre. Udover det anede han ikke hvor han havde hende og hvad hun tænkte om situationen og det gjorde ham kun mere usikker på det hele. Han var dog rimeligt sikker på hvordan han selv havde det, men havde endnu ikke sat ord på det.

Det lille smil på Imogens læber fik ham dog alligevel til at slappe lidt af og han gengældte det tøvende, før han opfordrede hende til at følge med ned ad gangen og væk fra nysgerrige ører og øjne. Han så lige frem for sig mens han gik og nikkede til hendes spørgsmål med et bekræftende "Mhmm.." han rynkede panden og drejede så hovedet for at se spekulativt på hende, for så igen at se ned ad gangen og fortsætte i tavshed.

Han stoppede da hun gjorde, lige rundt om hjørnet og mærkede sig eget blik flakke lige så meget som hendes. Det knugede sig nervøst i hans mave før han tog en dyb indånding og talte igen "vi burde få snakket om det her, ikke?" begyndte han, uden at det egentligt reelt var et spørgsmål, men mere en konstatering "Kan vi gøre det et andet sted end her?" han så indtrængende på hende og var så godt som sikker på hun ville vide hvorfor han ikke ville gå dybere ind på noget hvor de var nu.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Imogen var ulideligt bevidst om hver enkelt bevægelse hun lavede og hvert eneste ord hun sagde til Kevin, primært fordi at de to havde fået så meget opmærksomhed af sladderbladende og dermed også deres træner og hold over de sidste par uger, at det var nødvendigt at tænke grundigt over hver eneste handling. Og samtidig havde hun adskillige, forvirrende følelser i klemme, samt endnu en ting, hun på ingen måde ville have slap ud til andre end Kevin.

Hendes spørgsmål var ikke et af de mange hun ellers havde lyst til at stille, men ikke desto mindre det eneste hun var villig til at slippe ud lige nu, hvor hun ikke vidste om der stod nogen og lyttede bag det nærmeste hjørne. Nervøsiteten voksede i hendes mave for hvert skridt de tog og hun sank hårdt en enkelt gang, før hun vendte sig om og så afventende op på Kevin. Sommerfuglene satte på vingerne i samme øjeblik og hun prøvede stædigt på at ignorere det.

Hans ord hjalp dog ikke på det faktum og hun bed kortvarigt ned i sin underlæbe, før hun svarede. "Uden tvivl," kom det lettere tøvende og hun følte sig ikke helt tilpas med at stå hvor de gjorde. Kevins følgende ord passede perfekt på netop den tanke og hendes blik flakkede uvilkårligt igen over hans indtrængende blik. Hun nikkede som svar og listede den ene hånd ned i sin taske for at fiske tryllestaven op, bevidst om hvor tør hendes hals føltes. "Her," kom det lavmælt fra hende, som hun rakte sin hånd frem, som tegn til at han skulle tage den, for at hun kunne transferere dem begge bort, men i et øjeblik var hun i tvivl om han ville tage den eller ej.

[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin havde det lidt som om der var øjne i væggene de gik langs. Han følte generelt at han havde gået på æggeskaller i flere uger siden den famøse dage midt i maj. Det hele havde været ganske perfekt, lige indtil de mødte til træning dagen efter og begge blev kaldt ind på Banes' kontor. At han rent faktisk havde lyst til nøjagtigt det modsatte af at holde sig på afstand af Imogen, gjorde kun det hele endnu mere pinagtigt og akavet.

I stedet for at fylde luften med flere overflødige spørgsmål og snak, valgte han at være tavs i stedet. Ikke fordi han ikke havde en masse at sige til hende, men fordi han ikke ville sige noget af det hvor de var nu. Han tog en dyb indånding da de var stoppet rundt om hjørnet og talte igen før han fortrød. Han nikkede let da hun erklærede sig enig, men uden at det gjorde ham mere rolig. Det gjorde det dog et øjeblik da hun fandt sin tryllestav frem, og rakte hånden opfordrende frem mod ham.

Han så sig hurtigt omkring ned ad gangen til begge sider og tog så hendes hånd uden tøven. Uden helt at tænke over det, gav han selvsamme hånd et svagt klem, mens han tog endnu en dyb indånding og forberedte sig på den sammenklemte følelse transferens altid bragte med sig. Så snart den indfandt sig lukkede han øjnene og knugede lidt hårdere om hendes hånd mens de blev sendt gennem tid og rum.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

De få øjeblikkes tvivl forsvandt i det øjeblik Kevin rakte frem og hun kort efter mærkede hans fingre lukkede sig om hendes udstrakte hånd. Sekundet efter strammede hun grebet om sin stav og med et tydeligt plop, forsvandt de begge to i hvad der tilsyneladende var den blå luft. Da Imogen åbnede øjnene igen, var det i lejlighedens velkendte omgivelser og hun trak vejret dybt en enkelt gang, for at slippe af med den klemte følelse af transferens.

Tøvende gav hun slip på hans hånd igen og lod tasken falde til gulvet, hvor hun stod. Ubevidst faldt hendes skuldre lidt ned også, som hun ikke længere behøvede at tænke over at blive overhørt af andre. Hun fandt Kevins ansigt med blikket igen. "Vi har virkelig, virkelig brug for at snakke," gentog hun det han nogenlunde havde sagt tidligere og trådte lidt til siden, for at efterlade skoene.

Hun fugtede sine læber en enkelt gang, stadig med en hals der føltes tør og fandt Kevin med blikket igen, som hun trak jakken ud over sine arme og efterlod den på knagen. Hun rakte op for at stryge en enkelt, kort hårlok om bag øret og så overvejende på ham et øjeblik. "Du kender vejen," endte hun med at erklære og sendte ham et svagt, træt smil, der stadig ikke var helt fuldbyrdet, men tydeligere end det første.

Selv fortsatte hun ind i lejligheden, slog en enkelt gang med tryllestaven og lagde den fra sig på bordet. Imogen sukkede tungt og placerede den ene hånd imod hoften og den anden mod sin mave. Hun drejede sig imod døråbningen hun lige var kommet ind af og fandt Kevin med blikket igen. Bag hende kom den kande med vand og de glas hun havde tilkaldt for et øjeblik siden svævende, men hun så ikke imod dem og lod dem blot selv finde vejen til stuebordet. Hun fandt ingen ord, men så blot afventende på ham, stadig med den ene hånd mod sin hofte og den anden mod sit mellemgulv.

[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin holdt øjnene knebet hårdt sammen mens det føltes som om han blev mast flad og presset gennem en brevsprække. Følelsen var dog kun momentær og sekunder efter mærkede han igen fast grund under fødderne og åbnede øjnene blot for at finde sig stående i Imogens lejlighed som han havde forventet. Han svajede i et øjebliks svimmelhed og lukkede et sekund fingrene tættere om hendes i rent instinkt da hun trak hånden til sig. Så blev han selv opmærksom på det og slap lidt for hurtigt til at det var tilfældigt og rømmede sig før han mødte hendes blik igen. Han trak vejret dybt ned i lungerne over hendes ord og nikkede med et blik der flakkede kort.

Han stod et øjeblik og betragtede hende mens hun skilte sig af med jakke og sko og satte så selv sin taske fra sig mod væggen. Han krængede jakken over skuldrene mens han på samme tid trådte sine korte støvler af. Han stoppede op midt i en bevægelse da hun talte og smilede svagt uden at det nåede helt op i hans øjne og nikkede så igen "Det skulle jeg mene." svarede han spagt og hængte så jakken op ved siden af hendes på knagen og skubbede støvlerne ind til væggen ned siden af sin taske, mens han fulgte hende med blikket ud af øjenkrogen.

Han trak ubevidst tiden lidt før han fulgte hende de få skridt ind i stuen og stak hænderne i lommerne på de blå jeans, bare for at gøre et eller andet med dem. Hans blik flakkede igen da han stoppede nogle skridt fra hende og mødte hendes blik "Jeg.." han gik i stå med det samme igen og rømmede sig for at fjerne den pludselige tudse han havde i halsen og skar en lille grimasse "Det var lige præcis det her jeg ville undgå." udbrød han så med en klart frustreret tone i sin stemme og så beklagende på hende "De skide kameraer alle steder der bare.." han bed sig selv af og så ned, mens han trak den ene hånd op ad lommen og strøg den gennem de mørke krøller og impulsivt fortsatte "Det var lige så perfekt lige indtil de latterlige billeder dukkede op." han så kort op og mødte hendes blik for så igen at rette blikket mod sine strømpefødder.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Imogen kunne ikke undgå at bemærke, hvordan Kevins fingre i et kort øjeblik strammede sig om hendes hånd, da hun trak den til sig og nærmest med det samme, fortrød hun det igen og prøvede på at lade som om at hun ikke havde bemærket det, uden det store held. I stedet koncentrerede hun sig om at få jakke og sko af. Hun nikkede lidt til hans bekræftelse som eneste svar og fortsatte selv videre ind i lejligheden.

Hun trak vejret dybt, inden hun drejede sig imod ham med et afventende glimt i de mørke øjne. Hun skar uvilkårligt en lille grimasse over hans ord og havde halvt åbnet munden for at svare, før hun alligevel endte med at gå i stå over hans næste ord. Sommerfuglene rørte på sig igen og før hun vidste af det, havde hun impulsivt krydset afstanden imellem dem, lagt armene omkring hans nakke, for at trække ham ind i et kram.

Handlingen var ikke gennemtænkt, men så snart hun stod der, fortrød hun det ikke rigtigt. "Jeg ved det godt," mumlede hun ud for hans øre, som svar på hans tidligere ord og gav ham endnu et klem, før hun gav slip igen og lod armene falde. Hun tyggede nervøst ned på sin underlæbe, alt for bevidst om hvor tydelig duften af ham var i hendes næsebor. Imogen gav sig selv et mentalt spark. "Kevin, der er noget andet vi er nødt til at snakke om," hendes blik faldt i et øjeblik, før hun tvang sig selv til at finde hans blik igen.

[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin famlede nogle øjeblikke efter ordene før han fik sagt det der lå ham mest på sinde. Selvom han vidste han på ingen måde kunne, eller skulle, påtage sig skylden for de, egentligt uskyldige billeder, så følte han alligevel at det delvist var hans skyld, fordi han havde ladet det ske og endda i fuld offentlighed. Det ændrede dog alligevel ikke på, at han ikke fortrød hverken stoppet ved bænken eller det der var sket efterfølgende, men den negative opmærksomhed fra alle kanter, havde ødelagt øjeblikket og havde i samme ombæring bragt adskillige uvelkomne minder tilbage.

Da han tav igen var det med blikket rettet stift mod gulvet indtil han hørte Imogen bevæge sig og så op lige i tide til at se Imogen komme helt hen til sig og sekundet efter mærke hendes arme omkring sin nakke. Han stivnede et splitsekund og mærkede såg en større sten forlade sin brystkasse og dumpe ned i fødderne. Instinktivt lagde han armene omkring livet på hende og skjulte ansigtet mellem hendes hals og skulder mens han knugede hende hårdere ind til sig, end han egentligt var bevidst om. Han nåede at tage et dybt, lettet åndedrag og nikke ned mod hendes skulder, før hun trak sig væk igen.

Han løftede hovedet og så undersøgende på hende, mens den knugende fornemmelse i maven igen vendte tilbage for fuld styrke og jog den korte lettelse på flugt igen. Han lod langsomt armene falde igen uden at slippe hende med blikket, og uden at kunne forhindre sit blik i at flakke over hendes ord og tydelige nervøsitet "Hvad?" formåede han spagt at få frem, mens hans hjerne kørte på højtryk for hvad hun mente, uden at komme til nogen konklusion.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Imogen reagerede helt på instinkt, da hun krydsede afstanden imellem dem og lagde armene omkring hans nakke i en omfavnelse. Da først hun mærkede hans greb stramme sig omkring hende, var lysten til at give slip nærmest ikke-eksisterende og i nogle øjeblikke, knugede hun ham blot ind imod sig selv og lod øjnene falde i, i et kort øjeblik. Så løsnede hun alligevel modvilligt grebet, bare for mest af alt at have lyst til at gentage sig selv med det samme lige efter.

Hun gjorde det dog ikke, men tvang i stedet en sætning ud, som hun inderligt ønskede at hun ikke var nødt til at sige. Hendes hals snørede sig sammen igen og hendes nervøsitet var tydelig. Hendes blik faldt igen og denne gang lykkedes det ikke rigtigt for hende at tvinge det op igen. Derfor endte hun med bare at holde blikket rettet imod knapperne i hans trøje, før hun rømmede sig en enkelt gang.

"Jeg er muligvis gravid," sagde hun så spinkelt, at hun ikke var helt sikker på at han overhovedet ville være i stand til at høre det. Nervøsiteten blev endnu værre og hun sank hårdt, før hun endelig tvang sig til at løfte hovedet igen og se på ham med et flakkende blik. Knuden i hendes mave strammede sig ubehageligt og hun prøvede virkelig hårdt på ikke at se væk igen, oprigtigt angst for hans reaktion.

[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin slappede af i omkring fem sekunder med ansigtet gemt ved Imogens skulder og hendes duft der insisterende sneg sig ind i hans næsebor. I hvert fald betydeligt mere afslappet end han havde følt sig de foregående uger. Det holdt dog kun kort, alt for kort, før hun trak sig væk og alene med sit kropssprog og mimik, fik det til at knuge anspændt i hans mellemgulv, allerede før hun indrømmede, at der var mere at sige. Hans flik flakkede mellem hendes øjne, selv da hun så ned og han var halvt på vej til at spørge igen, da hun løftede hovedet, uden at møde hans blik og fire, meget lavmælte ord gled over hendes læber.

I et par sekunder var han sikker på han havde hørt hende forkert og så forvirret på hende, men det han læste i hendes blik da hun løftede hovedet lidt mere, bekræftede ham kun i, at han havde hørt hende ganske tydeligt, på trods af hvor lavt hun havde talt. Hans puls steg mærkbart og hørligt, for ham selv, og hans blik flakkede igen. Han følte sig en smule svimmel, uden helt at vide hvorfor og med en hals der pludseligt føltes som om han havde spist en hel pose mel.

Hvor længe han bare stod og så på hende, uden at kunne få et ord frem, anede han ikke. Hendes ord genlød for hans indre øre flere gange end han nåede at tælle og han sank hårdt, uden at det hjalp på den tørre fornemmelse i hans mund og hals. Da de endelig sank helt ind og han var fuldkomment sikker på hun mente det, begyndte han at tampe sig selv mentalt for at at have været lige så uansvarlig som en 15-årig knægt. Det løste dog ingenting her og nu og da ordene stadig sad fast i halsen på ham, handlede han i stedet. Han rakte impulsivt op og lagde den ene hånd bag hendes nakke og lod den anden finde tilbage omkring hendes liv, for så at trække hende ind til sig igen og blot holde hende der mens et hviskende "Undskyld.." der alligevel ingen forskel gjorde, gled over hans læber. Han kneb øjnene hårdt i og lænede hovedet ind mod hendes, mens han forsøgte at finde hovede og hale på de tusind panikslagne, forvirrede og modstridende tanker der kværnede i hovedet på ham.

[Imogen Ivory]

and it trembles at the
edge of my fingers

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Imogen havde ikke lyst til at slippe ham igen, efter hun først havde lagt armene om ham og endnu mindre lyst til at fortælle ham det hun var udmærket klar over at hun var nødt til, men alligevel endte hun med at gøre netop det. Sekunderne der gik mellem hun havde mumlet de fire ord og til hun tvang sig selv til at se op på ham, var ikke til at holde ud. Hendes hjerte bankede hurtigt i brystet på hende. Hans flakkende blik og måden han gik fuldkommen i stå på, fik hendes hals til at snøre sig sammen igen og hun så nervøst og afventende på ham.

Imogen stivnede lidt da han løftede hånden, indtil den fandt vejen om i hendes nakke og ubevidst trak hun vejret dybt ned i lungerne, ikke klar over at hun var stoppet med at trække vejret. Hans arme omkring hende sagde mere end ord kunne og Imogen havde ikke helt været bevidst om, hvor meget hun egentlig havde brug for det. Hendes arme gled helt uvilkårligt omkring livet på ham, som hun i et øjeblik gemte ansigtet mod hans brystkasse. Selvom grunden til situationen bestemt ikke var ønsket, så fik hans handling alligevel et par sten til at falde fra hendes hjerte.

Hun trak vejret dybt ind igen, lettere rystende af nervøsitet og strammede grebet om ham lidt, da han undskyldte. "Vi var to om det," huskede hun ham på og strøg den ene hånd en enkelt gang op og ned over hans ryg, før hun slækkede grebet lidt, uden at give slip og lænede sig lidt tilbage for at kunne se ham. "Jeg har ikke været på Mungos endnu. Jeg syntes du skulle vide det inden. Bare... Hvis nu..." det lykkedes hende ikke at afslutte sætningen, i stedet rynkede hun kraftigt på panden og endte med at lukke armene tæt omkring ham igen, helt instinktivt.

[/blockquote]
[/justify]

[Kevin O'Hare]

You have to make your own decisions
AND THEN BE ABLE TO ACCEPT
the consequences without complaining

• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here

Kevin havde allerede lagt armene omkring Imogen og trukket hende tæt ind til sig, før han for alvor nåede at tænke over handlingen, og endnu mindre nåede at fortryde. Da han mærkede hendes arme glide omkring sig selv, sneg en varm fornemmelse sig ind på ham, sammen med en ganske instinktiv trang til at skærme hende, fjerne trykkende tanker, selvom han var ganske klar over han ikke ville kunne det. Lige som de stod var det dog nok blot at have hende tæt på med følelsen af hendes varme og hendes pande mod sit bryst.

Det ene ord der forlod ham var ligeså impulsiv som hans arme omkring hende og hendes svar fik ham til at åbne øjnene igen, uden at kunne holde et stik af sort samvittighed væk. Han slækkede som hun grebet en smule og mødte hendes blik flakkende for så blot at lytte til hende da hun fortsatte. Han nikkede tavst da hun gik i stå og tog så en dyb, rystende indånding før han selv talte "Jeg tager med dig." hans stemme var lavmælt og stadig en smule dirrende, men ordene kom uden tøven "Hvis du vil have det." tilføjede han så med et blik der flakkede kort igen, mens han så spørgende på hende. Dog kun et kort øjeblik før han plantede et flygtigt kys mod hendes tinding og helt naturligt fulgte hendes eksempel og strammede grebet om hende igen "Vi er to om det.." gentog han hende lavmælt, med et enkelt ændret ord og og tav så igen, stadig med et hovede der summede af tusind forvirrede tanker og følelser.