Happy birthday, love...

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Der var ukarakteristisk stille i det lille hjem nu hvor både Ellen og Emmett sov til middag og sandsynligvis ikke havde planer om at vågne igen foreløbig. Donia havde lukket døren ud til køkkenet på klem så hun stadig var i stand til at høre hvis en af dem mod forventning skulle vågne. Koncentreret skrabede hun det sidste af dejen ud i den lille bradepande med en dejskraber, smilede tilfreds for sig selv og satte lydløst kagen ind i ovnen.

Hun kastede et enkelt blik ned på sit armbåndsur og regnede hurtigt frem, før hun forlod køkkenet og satte kurs imod sit arbejdsværelse, med forsigtige og stille skridt. Efter Donia og Todd havde overtaget det store hus, havde hun vendt skrivebordet ud imod vinduet, så hun uden problemer kunne se ud over gårdspladsen når hun arbejdede og i samme omgæring ind imellem glimte Todd.

Et svagt smil hvilede over hendes læber, før hun samlede brillerne op fra bordet, placerede dem på næsen og gav sig til at bladre igennem stakken af pergamenter foran sig i en søgen efter det hun var kommet til. Med den anden hånd åbnede hun opslagsbogen på den rigtige side og rakte så ud efter fjerpennen, dyppede den i blækket og gav sig til at oversætte.

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd bandede lavmælt for sig selv og slukkede bilen, mens han sendte et skulende blik mod den store trærod han tydeligt kunne se i bakspejlet på den gamle pickup. Han havde kæmpet med at få den op det meste af en time, men indtil nu uden held. Den pokkers ting nægtede at rokke sig og var nu blevet et voksende irritationsmoment. Han steg ud og smækkede bildøren lidt hårdere end det egentligt var nødvendigt, for så at gå bagom bilen og følge den kæde der var fastgjort til trækket på den og endte forsvarligt fastgjort til den genstridige stub.

Han så spekulativt på den og derefter op mod huset der stadig var for tæt på, til at han turde bruge nogle af de ellers ganske effektive besværgelser han havde kendskab til. En tanke slog ham og han overvejede et øjeblik, før han satte i gang og fortsatte op til bryggersdøren og indenfor. Han lukkede døren bag sig og havde allerede åbnet munden for at kalde på Donia ude fra bryggerset, men tog sig så i det, da han huskede hvad tid på dagen det var.

Han bøjede sig med et lille suk og trak snørene på sine arbejdsstøvler op, skubbede støvlerne af og lod dem stå lige foran døren ind til køkkenet, før han stadig i alt sit overtøj og på strømpefødder fortsatte gennem huset, uden at tænke videre over den umiskendelige lugt af noget der bagte i ovnen, indtil han nåede Donias arbejdsværelse. Den stod åben som forventet og han smilede varmt da hans blik faldt på hende, siddende koncentreret bøjet hen over det store skrivebord. Han løftede den ene behandskede hånd og bankede let på den åbne dør, uden at fortsætte ind i selve rummet.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Lyden af fjerpennen imod pergamentet var velkendt og Donia kom helt uden at tænke over det, til at smile lidt for sig selv over den. Hun havde ikke i et sekund fortrudt sit karrierevalg og selvom det ikke var fyldt med spænding og farefulde eventyr, så tillod det hende at være hjemme på gården sammen med Todd og tvillingerne, hvilket i hendes optik var mindst lige så godt.

Hun trommede kortvarigt lidt med fingrene imod bordet, mens hun grublede lidt over et ord hun ikke genkendte. Naturligt nok fandt hendes hånd over til en af opslagsbøgerne igen og hun bladrede lidt frem og tilbage mellem to sider, uden at blive klogere af den grund. Hun rynkede lidt på panden og hev bogen under den første hun havde åbnet frem, for at gentage samme handling der.

Da hun fandt det rigtige efter et stykke tids søgen smilede hun tilfreds og bøjede nakken lidt mod pergamentet igen. Netop som hun skriblede det ene ord ned forstyrrede en lavmælt banken hende og ufrivilligt gav hun et lille spjæt fra sig af overraskelse. Det varede dog kun i et sekund og hun havde snart drejet ansigtet mod Todd, med et varmt smil på læberne. "Mmmh?"

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd havde lænet sig med skulderen mod dørkarmen før han løftede hånden og stille bankede på den åbne dør. Dog først efter at hae tilsneget sig et minut med bare at se på sin kone og konkludere, at han selv efter de efterhånden mange år de havde været sammen, aldrig helt blev træt af lige det.

Et varmt smil lå derfor stadig på hans læber og i hans blik da det gav et sæt i Donia før hun vendte sig på stolen og fik øje på ham. Han krydsede armene over brystet og så både spørgende og undskyldende på hende "Har du tid til at hjælpe mig ti minutter?" han rynkede brynene lidt og fortsatte hurtigt "Ingen tvang. Hvis du har travlt så venter jeg til far kommer hjem igen." han lod armene falde og fortsatte alligevel helt ind i det hyggelige værelse, gik helt hen til hende og lagde hænderne på hendes skuldre, for så at bøje sig ned og plante et flygtigt kys på hendes hår "Sover de endnu?" spurgte han og lod blikket glide nysgerrigt over papirerne hun sad med uden at forstå ret meget af dem.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donia var god til at fordybe sig fuldt ud i ting hun fandt interessante og den tekst hun lige i øjeblikket sad og arbejede med, var ingen undtagelse. Af samme grund gav det et mindre sæt i hende da hun blev klar over at Todd stod i døråbningen, men hun havde snart glemt alt om forskrækkelsen igen. I stedet smilede hun bare varmt og opfordrende til ham.

Da han uddybede hvorfor han stod der satte hun fjerpennen fra sig i blækhuset og fjernede brillerne fra næsen, før hun klappede stængerne sammen og efterlod dem på bordet også. "Selvfølgelig. Hvis det er noget du kan nøjes med mig til," svarede hun og sukkede svagt og veltilpas da han lagde hænderne mod hendes skuldre og hun mærkede hans varme læber imod sit hår.

Automatisk løftede hun den ene hånd og lagde den oven på hans behandskede og strøg tommelfingeren en enkelt gang over det. "Mmmh. Selvom de kan køre hinanden helt op, virker det også modsat. Jeg regner med at der går et stykke tid før de vågner endnu," svarede hun, gav hans hånd et klem og drejede sig så i stolen for at komme på benene.

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd smilede igen da Donia indvilligede i at hjælpe ham, ikke at han egentligt havde forventet andet, men hendes arbejde skulle trods alt ikke udsættes på grund af hans. Det hastede dog ikke mere end at han alligevel fortsatte ind i rummet og endte med hænderne på hendes skuldre og et blik der gled over hendes arbejde mens han spurgte til de sovende tvillinger. Selvom de nu var snart et år gamle, var det hver dag stadig en fantastisk fornemmelse at være far og han nød hvert eneste sekund af det. I sær lige nu, hvor tumlingerne havde nået en alder hvor alt skete med syvmileskridt.

Han gav Donias skuldre et lille klem og nikkede beroliget "Jeg nøjes aldrig med dig.." drillede han kærligt og bøjede sig et øjeblik for at lade læberne strejfe hendes hår, mens hendes ene hånd fandt den ene af hans "Godt.." fortsatte han med et skævt smil "I det mindste har du ikke hundene inde til at gøre det endnu værre lige i dag." fortsatte han sigende og hentydede til hvordan to legesyge hunde og to børn under et, kunne sætte liv i huset.

Så slap han hendes skuldre og gik et skridt tilbage for at give hende plads til at rejse sig "Stubben dernede driller, så jeg ville godt prøve at hjælpe den på vej med lidt magi. Jeg tør bare ikke bruge noget kraftigere når den står så tæt på huset." begyndte han forklarende og tilføjede så en smule ude af kontekst "Tag noget varmt på selvom det kun lige tager et øjeblik. Vinden er bidende kold i dag." han smilede skævt "Jeg har vist ikke opført mig så pænt som jeg selv troede."

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donias blik var selv rettet imod arkene hun havde liggende foran sig og hun brugte et halvt øjeblik på lige at læse den sidste sætning hun havde skrevet og konkluderede rimelig hurtigt at den var så korrekt som den kunne blive. Donia var ikke typen der gjorde tingene halvt, hun ville hellere bruge lidt ekstra tid på at sikre sig at det ikke kunne blive bedre i stedet.

Hun bemærkede knap nok selv at hun smilede svagt efter Todd var kommet ind i rummet og hun lod kortvarigt sin hånd hvile over hans og tommelfingeren stryge hen over hans håndryg. Hans ord fik hende uvilkårligt til at smile lidt bredere for sig selv og hun lod øjenlågene falde i et øjeblik da han kyssede hende på toppen af hovedet. En lavmælt, munter lyd undslap hende, før hun drejede sig i stolen. "Det er rigtigt. Det plejer også at være et værre cirkus."

Donia kom på benene og strøg fingrene en enkelt gang igennem det brune hår. "Hvad vil du have jeg skal gøre?" spurgte hun og nikkede så lidt. "Selvfølgelig. En forkølelse er det sidste jeg mangler. Især når Ellen lige er kommet sig over sin." bemærkede hun og kom så i et øjeblik til at blotte tænderne. "Der må være en anden der også har fødselsdag i dag," besluttede hun og strøg ham en enkelt gang blidt frem og tilbage over ryggen, inden hun satte kursen mod nederetagen med ham.

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd gav helt per automatik Donias skuldre et blidt klem før han slap dem og gav hende plads til at komme op at stå mens han selv begyndte at forklare situationen. Fødselsdag eller ej, så var der stadig ting der skulle gøres og selvom han ramte et halvrundt tal aldersmæssigt, så passede udsigten til en stille dag med sin kone og børn, og forældre til middag, ham aldeles glimrende. Han smilede skævt og nikkede til Donias ord "Jeg venter bare på vi allesammen tager en omgang igen. Det har det med at tage en runde uanset om vi vil eller ej."

Hans hånd hvilede et kort øjeblik mod hendes ryg, før han forlod arbejdsværelset sammen med hende og fortsatte med at forklare i mens "Jeg ville godt se om det kunne gøre tricket at kombinere det fysiske træk med en smule magi." han fortsattte ud i bryggerset og bøjede sig for at tage sine støvler på igen mens han skævede op mod hende "Så jeg mangler en til at køre for mig." han snørede den første støvle og forsatte hurtigt mens han stak foden i den anden "Du skal bare træde på speederen og styre ligefrem, ikke andet." forsikrede han med et lille smil, velvidende at bilkørsel af nogen slags ikke var hendes yndlingsbeskæftigelse "Så kan jeg skubbe på fra den anden side, enten magisk eller fysisk, alt efter hvad der virker bedst." han rettede sig op, nu med begge støvler snørede og så afventede på hende for at give hende chancen for at bakke ud igen.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donia rykkede sine papirer lidt ind på bordet før hun rejste sig og smilede lidt over Todds ord. "Sådan fungerer det desværre oftest," svarede hun med et lille nik, før hun satte kursen mod etagen under. Da de nåede derned gik hun ubevidst lidt mere stille for ikke at vække tvillingerne og hun nikkede tøvende til Todds overvejelse, mens hun bearbejdede det på plads i sit eget hoved.

Hun kunne dog ikke lade være med at skære en lille grimasse over det han ville have hende til at gøre, stadig ikke nogen fan af noget som helst med en motor på hjul. Dernæst smilede hun nærmest beklagende over det, samtidig med at hun iførte sig sin tunge vinterjakke hun netop havde løftet fra knagerækken. "Og du er sikker på at det er klogest at jeg kører og du udfører magien og ikke omvendt?" spurgte hun med et lille smil der næsten virkede drillende.

Uanset følte hun sig i hvert fald langt bedre tilpas med en tryllestav i hånden end bag et rat, men lige netop i denne situation var det uden tvivl den rigtige fordeling han var kommet frem til, i og med det var ham der trods alt havde forstand på at fjerne træstubbe. Don bøjede sig ned og havde hurtigt taget sine egne støvler på, rettede sig op igen og strøg fingrene igennem håret endnu engang, fortsat smilende. "Men lad os da give det et forsøg."

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd forklarede mens han tog sine støvler på igen og kunne ikke lade være at smile skævt over hendes lille grimasse, der kom nøjagtigt som forventet. Han slap en lille munter lyd uden helt at kunne lade være og snørede hurtigt den sidste støvle "Jeg ved det godt." han rettede sig op og betragtede hende mens hun tog sin jakke på og nikkede, stadig med et lille smil "Rimeligt sikker, med mindre du meget gerne vil være beskidt." han så drillende på hende og førte begge hænder i en hurtig bevægelse ned over sig selv uden at røre "Jeg er det allerede, så.." han åbnede døren ud til gårdspladsen og holde den indtil Donia havde fået sine støvler på og var fortsat foran ham udenfor.

Han lagde af lige dele vane og lyst den ene arm omkring hendes skuldre så snart døren var lukket bag hende og stak den anden hånd i jakkelommen mod den bidende januarvind. Han satte i gang mod gavlen hvor den genstridige træstub befandt sig "Der er ingen ben i det." han så beroligende på hende og gav hendes skulder et hurtigt klem som de nåede op til den slidte, røde pickup "Bare, første gear og ligeså stille frem, ikke andet." han slap hende og rakte i stedet ned i jakkens anden lomme, fremdrog en bilnøgle og rakte den frem mod hende dinglende i en nøglering.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donia fnøs lavmælt over hans svar, men kunne alligevel ikke lade være med at smile. "Jeg ved jo godt du har ret. Jeg kunne dog næsten godt blive fristet alligevel," svarede hun med et mildt smil og lynede lynlåsen i sin jakke, før hun fulgte med udenfor. Helt naturligt fandt hendes arm også omkring ham, hen over hans lænd. "Jeg kan jo ikke helt undgå at blive beskidt bare jeg går ved siden af dig alligevel," drillede hun svagt og smilede varmt op til ham.

Så rettede hun blikket imod den velkendte røde pickup, hun dog så godt som altid holdt sig langt væk fra. Donia havde aldrig haft det særligt godt med biler og hun så på den med et tvivlsomt ansigtsudtryk. Hun sukkede diskret, smilede så alligevel opgivende og tog imod nøgleringen han rakte frem. Hun sendte ham et sidste tvivlende blik, før hun alligevel åbnede døren ind til førehuset og trådte op og ind. Efter hun havde startet motoren, rullede hun vinduet ned og lænede sig halvt ud af det, mens hun ventede på at han gav hende tegn til at køre.

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd himlede let med øjnene uden at kunne lade være at smile varmt alligevel og gav Donias skuldre et klem mens de gik "Du er også aldeles uimodståelig når du er smurt ind i mudder." spøgte han i klar reference til en bestemt episode, hvor indfangningen af et egenrådigt lam var end med netop det udfald "Men er der ikke også noget med at de siger mudder er godt for huden?" lyden af hundeglam fik ham til at se til siden og smile over synet af hundene der flintrede rundt efter noget han ikke kunne se hvad var.

Han var heller ikke videre interesseret og vendte opmærksomheden tilbage mod den røde pickup og træstubben bag den. Han overlod hende bilnøglen uden de store bekymringer, bøjede sig frem og plantede et hurtigt kys mod hendes tinding og trak så sin tryllestav frem, mens han gik bagom bilen og så spekulativt på træstubben. Han løftede hånden med staven lidt, pegede den mod stubben så tæt ved jorden som muligt og udtalte et tydeligt "Locomotor!" for sekundet efter at se stubben begynde at dirre svagt sammen med hans stav og arm, mens besværgelsen forsøgte at gøre som den skulle. Han løftede blikket og fangede Donias, løftede den frie hånd og gjorde en vinkende bevægelse væk fra sig selv, sammen med et bestemt nik og koncentrerede sig så igen om at lægge kraft i besværgelsen.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donia puffede let til ham med den skulder ind imod ham og selv efter de mange år de havde været sammen, fejlede farven ikke i et sekund i at stige op i hendes kinder og farve dem svagt lyserøde. "Hold lige op," svarede hun halvhjertet uden egentlig at have så forfærdeligt meget imod hans drilleri. Det trak afslørende op i hendes ene mundvig igen og hun rettede uden at tænke over det, lidt på kanten af hans jakke med den hånd hun havde omkring ham. "Jeg tror ikke rigtigt det gælder her."

Ligesom ham drejede hun kortvarigt ansigtet imod hundene der gjorde opmærksomme på sig selv, men tog sig ikke videre af det og havde hurtigt vendt blikket tilbage imod den røde pickup med et tvivlende ansigtsudtryk. Hun smilede dog alligevel lidt da han kyssede hende på tindingen, tog sig så sammen og satte sig ind i det store monstrum.

Donia tog en dyb indånding og fandt tændingen med nøglen, allerede ikke særligt glad for motoren der vågnede og bilen der gav sig til at knurre faretruende. I det øjeblik havde Donia glemt alt om fødselsdagskagen der stod og bagte inde i ovnen og hun lænede sig i stedet ud af vinduet for at holde øje med Todd. Da han med hånden gjorde tegn, rakte hun ud usikkert ud efter gearstangen og trykkede foden ned på speederen.

Bilen satte da også i gang, det var bare ikke den vej Donia havde tænkt sig og i løbet af et par splitsekunder nåede hun at give et overrasket udbrud fra sig, inden pickupen bankede hårdt ind i træstubben hun ellers skulle have hjulpet med at hive op. I et sekund sad hun blot og så overrasket ud, før hun lænede overkroppen ud af vinduet med overrasket "fuck!" I samme øjeblik gik det op for hende hvad hun lige havde sagt og mærkede igen al blodet rase op til kinderne, mens hun slog hånden op foran munden, tydeligvis helt forfærdet.

[/justify]

[Todd Monroy]

The concept of age
IS STRICTLY A CASE OF MIND OVER MATTER

[/font][/size]
if you don't mind, it doesn't matter

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd havde absolut ingen betænkeligheder ved at overlade hverken bilnøgler eller bil til Donia, selvom han glimrende forstod hendes antiparti mod muggleropfindelsen, der dog for ham selv, var ganske uundværlig i det daglige. Efter at have kastet den løfteden besværgelse mod træstubben, håbede han at den sammen med trækket fra bilen, endelig kunne få stubben op fra jorden.

Sekundet efter at have givet Donia tegn så han dog kæden mellem bil og stub slappet i stedet for at blive spændt som det det var meningen. Han spærrede øjnene vidt op, slap ethvert greb om magi og nåede lige at vifte hektisk med begge arme med et ""FREM!" før bilens bagsmæk bankede ind i træstubben med et brag og han selv mistede balancen da han gik et skridt tilbage og endte på halen på jorden.

Nogle sekunder sad han bare på sit ømme haleben og stirrede overrasket på bilen mens pulsen kørte lidt hurtigere end den burde i rent chok. Stubben havde dog effektivt forhindret, at han selv for alvor var kommet i farezonen. Et blik på bilens, nu meget bulede bagsmæk, fik ham til at skære en irriteret grimasse mens han hurtigt kom på benene uden at tænke på hvor hans tryllestav var landet. Et enkelt, højt, og virkelig uventet ord der ikke kom fra ham selv, fik ham dog til at gå komplet i stå og et sekund eller to stirre bestyrtet på sin kone der hang ud af sideruden på bilen.

I nogle hurtige skridt var han omme på siden af bilen og åbnede døren med et tydeligt bekymret blik på Donia "Er du okay? Skete der noget?" han havde helt per automatik lagt den ene hånd på hendes ene røde kind og lod blikket glide inspicerende over hendes ansigt, mens den bulede bagsmæk var glemt og kunne være komplet lige meget mens han hjalp hende ud at stå på jorden igen og enhver irritation var veget til fordel for bekymring.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

it's not the years in your life but
the life in your years

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Det gav en ubehageligt ryk igennem hele bilen, som bagpartiet ramlede sammen med stubben og Donia slap en overrasket og lettere skræmt lyd, da det skete. Todds råb var druknet i øjeblikket og hun havde ikke nået at registrere det. Hun tænkte ikke et øjeblik over udbruddet der gled over sine læber og i et øjeblik meldte en gennemtrængende panik sig, da hun ikke kunne se Todd.

Den aftog dog igen da hun så ham kæmpe sig på benene igen, uden endnu at have fjernet hånden fra sin mund, hvor hun havde smækket den op efter sig eget obskøne udbrud. Hendes hoved snurrede let mest af alt over forskrækkelsen og hun så på Todd med et nærmest forfærdet blik, da han åbnede døren ind til førehuset.

Donia lod hånden falde langsomt. Hun kunne slet ikke lige finde sin stemme og fulgte bare skælvende med ud, da han rakte frem og hjalp hende. ”Jeg... Undskyld! Åh nej... Undskyld...” sagde hun usammenhængende, uden at kunne rive blikket væk fra stubben og bilen der holdt klods op af den.

[/justify]