We come into this world kicking and screaming

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric gik i stå nogle få skridt inde i den velkendte entré og så sig omkring, bare for at gøre et eller andet. Noahs spørgsmål var naturlige nok, men han var ikke sikker på hvordan han skulle svare på dem. Han var ikke engang selv helt sikker på hvad der var sket og hvor det hele nøjagtigt var kørt af sporet.

Han lukkede øjnene hårdt i og tog en dyb indånding, som kun hjalp lidt på at få ham til at slappe af, men intet hjalp på knuden i maven. Han åbnede øjnene igen da han mærkede en hånd på sin skulder og løftede hovedet for at møde Noahs blik med et mat smil, der aldrig nåede i nærheden af hans øjne. Så nikkede han og sansede endelig at sætte tasken fra sig, pænt stillet op mod den nærmeste væg og lagde tryllestaven ovenpå den, før han tavst fulgte med Noah ind i stuen.

Han stoppede igen da han fik øje på Emma i sofaen og sendte hende et undskyldende blik der flakkede et sekund, uden at ane hvad han skulle sige til hende eller hvor han skulle gøre af sig selv. I stedet blev han bare stående og så modløst fra den ene til den anden.

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Noah Abbey & Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Emma hørte kun en stærkt dæmpet udgave af samtalen ude på gangen, men fik alligevel fat i, at det var Eric – primært fordi hun kunne genkende hans stemme. Hvad han skulle lave uanmeldt hos dem en sen lørdag eftermiddag var hun ikke klar over, men hun var ikke den mindste smule bekymret, som hun blot sad i sofaen og hyggede sig med sin egen te og nogenlunde udluftning i sin egen næse. Først da begge mænd kom gående ind i stuen, blev lige nøjagtig hendes bekymring vakt. Hun rynkede panden i delvis forundring og satte koppen fra sig på bordet, før hun snøftede lidt ind igen. ”Hvad er der sket?” Hendes blik hvilede på Eric, men svaret kunne lige så vel komme fra Noah, for det måtte uden tvivl have været samme spørgsmål han stillede, da vennen for et øjeblik siden stod i døråbningen.

Efter et kort sekund gjorde Emma netop hvad hun før havde holdt sig fra, stak fødderne i sine hjemmesko og rejste sig op. Hun tøvede ikke rigtig, på trods af smitterisikoen, men gik direkte hen til Eric og lagde armene omkring ham med en dyb fure i panden. Maven gjorde sit til at forhindre hende i at give ham et ordentligt kram, men hensigten var klar, da hun også efterfølgende placerede en hånd på hver af hans skuldre, imens hun så op på ham, med næsten moderlig omsorg. ”Du kan blive her lige så længe det skal være,” erklærede hun som det første. ”Kom, sæt dig ned....” Hun slap ham, for at slå ud imod sofaen og kastede et enkelt blik på Noah, der i sig selv fungerede som en helt tavs kommunikation – fordelen ved at have levet sammen i årevis.

[Noah Abbey]

a good day gets better
when you're there

Tag: Emma Abbey ● Outfit: Here

Det var på ingen måde en vant situation for Noah og stå i og han anede mildest talt ikke hvad han skulle gøre. Det var en ting at trøste George når han faldt og slog sig, men fuldvoksne Eric var en helt anden sag. Det var rent instinktivt han rakte frem for at give vennens skulder et klem og opfordrede ham til at følge med videre ind.

Som forventet bemærkede Emma problemet med det samme og Noah drejede automatisk hovedet imod Eric da den gravide kvinde spurgte til årsagen bag. Selv kunne han ikke svare og han trådte blot til siden da Emma nærmede sig for at slå armene om Eric. Noah flyttede uroligt på fødderne og kastede et enkelt blik ned imod sit armbåndsur.

Han forholdt sg tavs og fulgte ikke selv med som Emma og Eric gik imod sofaen. I stedet rømmede han sig en enkelt gang, stadig med en dyb rynke i panden. "Jeg er nødt til at tage af sted for at hente George nu," sagde han, mest af alt rettet imod Eric, før han også kastede et blik på Emma. "Jeg er snart tilbage." Han tøvede et enkelt øjeblik endnu, kastede et sidste bekymret blik imod sin ven og forsvandt så ud imod gangen før han transfererede sig væk.

O U T

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric gik i stå nogle få skridt inde i den hyggelige og velkendte stue og så om muligt endnu mere fortabt ud ved det ganske nærliggende spørgsmål der kom fra veninden i sofaen. Han rystede let på hovedet uden at tænke over det, men fik ingen ord frem. Åbnede blot munden og lukkede den igen som hun rejste sig en smule besværet og kom nærmere. At hun var forkølet var det sidste han tænkte på som hun rakte op og trak ham ned i en forsvarlig omfavnelse og kombineret med hendes forsikrende ord, mærkede han igen sine øjne svide forædderisk. Han kneb øjnene hårdt sammen og nikkede stumt som hans blik igen mødte hendes.

Han tog en dyb indånding, fik mumlet et spagt "Tak." og fulgte så hendes opfordring og lukkede den korte afstand hen til sofaen hvor han træt lod sig dumpe ned at sidde. Han så op et øjeblik da Noah talte, smilede svagt, uden at det kom i nærheden af hans øjne og nikkede igen. Han fulgte sin ven med blikket til han forsvandt ud af syne og det skarpe smæld fra transferens kort efter bekendtgjorde at han havde forladt huset.

Smældet i sig selv fik knuden i Erics mave til at vokse til det dobbelte ved tanken om at det var lige det han selv havde gjort ganske få minutter forinden. Det mentale billede af Carrie siddende på køkkengulvet blev nådesløst ved at passere forbi hans indre blik og han lænede sig frem over sine egne knæ med en lille halvkvalt lyd, mens han bøjede hovedet og lagde hænderne bag sine egen nakke "Det er noget lort, Emma.." fik han frem med en tydeligt rystende stemme og skjulte så ansigtet i hænderne i stedet.

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Emma kastede et enkelt blik på Noah og nikkede en enkelt gang, før hun fulgte Eric over i sofaen og dumpede ned ved siden af ham. Hun betragtede ham bekymret og forholdt sig tavs indtil han selv brød stilheden og skjulte ansigtet i hænderne. Hendes ene hånd fandt hans skulder i en simpel, beroligende gestus, som dog næppe havde den store effekt. ”Hvad er der sket? Er det noget med Caroline?” Hun lænede sig lidt frem, på trods af maven, der var i vejen, og forsøgte at fange hans blik, uden at fjerne hånden, der strøg forsigtigt over hans ryg. ”Er det noget med den falske graviditet? Er hun syg?”

Den nærmest moderlige omsorg og alle de opklarende spørgsmål kom naturligt til hende, især efter at George var begyndt at kommunikere og tale mere eller mindre tydeligt og hun kørte på reflekser, som hun drejede kroppen helt imod Eric og tog en dyb indånding. ”Fortæl fra begyndelsen hvad der skete.” Hun slap hans skulder, for at lægge hånden på hans knæ og rømmede sig lavmælt. ”Se på mig Eric og træk vejret dybt.” Et ganske svagt og sympatisk smil, der ikke nåede hendes øjne, lagde sig på hendes læber, som hun gav hans knæ et blidt klem.

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric rystede stumt på hovedet til Emmas første spørgsmål, uden at løfte det eller fjerne sine hænder. Hendes hånd på hans skulder var betryggende, men tankerne kværnede stadig rundt i hovedet på ham og han havde allerede fortrudt sin overilede afgang fra lejligheden i Diagonalstræde. Han rystede på hovedet igen og slap en lille klemt lyd før han tog en dyb indånding og lod hænderne falde.

Han løftede hovedet lidt og så stift frem for sig uden rigtigt at se noget, men fik adskillige nye rynker i panden ved hendes næste spørgsmål, uden dog at ane hvor han skulle begynde. Han åbnede igen munden for at begynde at sige noget, men lukkede den hurtigt da hun fortsatte og drejede langsomt hovedet uden dog at rette sig op og mødte Emmas blik, med tydeligt blanke øjne. Han nikkede igen og gjorde uden spørgsmål som hun sagde og trak vejret dybt ned i lungerne, for så at ånde tungt ud og igen lade blikket falde til et ubestemt punkt i tæppet under sine fødder "Jeg.." begyndte han og tog endnu en dyb indånding "Jeg blev kaldt ind i formiddags med ret kort varsel. Min deling skal sendes ud igen til maj." startede han med let rystende stemme, mens han hårdnakket forsøgte at forhindre den prikkende fornemmelse i sine øjne i at løbe over "Carrie var i Godric's Hollow for at besøge Eilieanor og sin mor, men hun var kommet tilbage da jeg kom hjem." han tav et kort øjeblik igen og fortsatte mens han slog frustreret ud med den ene hånd "Da jeg fortalte hende jeg skal ud igen, så røg vi lige i den der latterlige diskussion om mit arbejde." han drejede hovedet igen og så modløst op på veninden igen, mens en fugtig fornemmelse ned over hans ene kind, tydeligt fortalte ham at han havde tabt den kamp. Han løftede den ene hånd og tørrede sig over kinden med en hidsig bevægelse, mens han flovt slog blikket ned igen "Jeg bidrager ikke til det magiske samfund og jeg er tilsyneladende ligeglad med den 'gave' jeg har fået." fortsatte han tydeligt sarkastisk og sank så igen sammen med ansigtet skjult i hænderne mens hans skuldre rystede svagt, men ganske afslørende.

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Emma rynkede panden, slap Erics knæ og betragtede ham opmærksomt, men forholdsvis roligt. Det var hverken første eller sidste gang at vennen skulle udsendes og selvom hun da bestemt kunne finde på at bekymre sig for ham når han var langt væk og i krig, så var det efterhånden blot en accepteret del af den verden de levede i. Hun kunne dog sagtens sætte sig ind i at hans kæreste ikke nødvendigvis ville have det på samme måde og nikkede blot tavst, som han talte. Hendes mine var alvorlig og hånden rakte atter engang op for at stryge ham blidt og trøstende over ryggen, imens han helt tydeligvis var på nippet til at græde.

Det var ikke noget hun havde stor erfaring med, men hun benyttede sig af hvad hun vidste der virkede på George, når han var ulykkelig og hørte vennen til ende, før hun tyssede lavmælt og beroligende på ham, på trods af at hans gråd var lydløs. ”Det var da noget frygteligt noget at sige,” kommenterede hun dæmpet. ”Men... Hun har også altid haft en evne for at sige nogen forfærdelige ting, der går dig vældig meget på, ikke?” Hun så spørgende på ham, på trods af at han havde gemt sit ansigt i hænderne.

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric lagde ikke bevidst mærke til Emmas hånd mod sin ryg, men alligevel var den direkte medvirkende til, at han faldt nok ned til at kunne svare hende, eller i hvert fald starte på noget der mindede om en forklaring på grunden til han nu sad i sofaen sammen med hende. Han tav en smule brat igen da klumpen i hans hals voksede og skjulte igen ansigtet i hænderne mens han mod sin vilje mærkede sine håndflader blive våde. Han gjorde dog intet reelt forsøg på at stoppe tårerne.

Ikke før Emma talte igen løftede han hovedet lidt, fyldte lungerne med luft med et skælvende åndedrag og nikkede svagt. Det trak impulsivt let i hans ene mundvig som hun fortsatte uden at det nogensinde kom i nærheden af et reelt smil. Han drejede hovedet nok til at se på hende igen "I hvert fald da vi var yngre. Det er knap så udpræget længere." konstaterede han grødet og løftede begge hænder for at tørre kinderne med en lille irriteret lyd.

Han sad lidt og så frem for sig med et fjernt blik før han lavmælt begyndte at tale igen "Som hun fik det udlagt, så modarbejder jeg alt det hun prøver at opnå, bare fordi jeg ikke valgte et job i den magiske verden." han skar en frustreret grimasse og tørrede den ene kind igen "Jeg følte mig næsten som en landsforræder." han fnøs halvhjertet og opgivende, før han igen så modløst på hende "Det hele eskalerede og kørte komplet af sporet." hans blik flakkede, men han bøjede ikke hovedet igen "Jeg ved godt vi ikke er enige lige på de punkter, men jeg havde ikke set den her komme.." mumlede han ulykkeligt og tørrede kinderne endnu engang for de tårer der mod hans vilje blev ved at forlade hans øjne.

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Emma blev ved med at stryge sin ene hånd over Erics ryg med et ganske svagt smil som respons på hans. Alligvel var hendes mine tydeligt alvorlig og det sympatiske træk i hendes mundvige blev elimineret, som han uddybede. Hun nikkede, betragtede ham tavst og overvejede sine ord nøje, uden fuldstændig at kunne sætte sig ind i den situation han stod i. Hverken hende eller Noah kunne vel for alvor have fundet på at finde et job udenfor den magiske verden, men Eric var ikke fuldblods og dermed stod han anderledes.

Hun rynkede panden, slap ham og lænede sig lidt bagud, med en tung udånding, imens hendes anden hånd fandt maven, tydeligt en anelse ukomfortabel, uden at det havde noget med vennen at gøre. ”Måske vil hun bare gerne have at du bliver hos hende,” foreslog hun prøvende. ”Hvis jeg kunne få Noah til at stoppe med det frygtelige arbejde ville jeg også kunne sige nogen skrappe ting. Det kan være at hun ikke har lært, at det ikke hjælper noget.” Hendes snusfornuftige iagttagelse blev fulgt op med et lille, prøvende smil og hun rakte sin frie hånd frem igen og strøg den let hen over ryggen på ham. ”Det gør det selvfølgelig ikke i orden... Jeg synes det er flot det du gør, Eric. Modigt.”

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric rettede sig lidt op og glemte for første gang siden han ankom uanmeldt, sig selv og grunden til han sad der. Han så bekymret på Emma og tørrede hurtigt den ene kind igen "Er du okay, Ems?" han følte et stik af dårlig samvittighed over at være kommet væltende som han gjorde, men skubbede det fra sig da Emma fortsatte. Et lille spontant fnys undslap ham og han så sammenbidt ned igen "Så har hun en sjov måde at vise det på.." mumlede han en smule bittert og sank igen lidt sammen mens hun fortsatte.

Han lyttede opmærksomt uden dog at se op igen og vendte hendes ord inde i hovedet "Det er da ikke fordi jeg er himmelhenrykt over de arbejdsdage hun holder sig heller!" udbrød han frustreret og slog ud med den ene arm før han så på veninden igen "Nogen gange føles det som om jeg kun ser hende fem minutter inden jeg falder i søvn." han så modløst på hende og sukkede dybt mens han strøg begge hænder over ansigtet "Men det er det hun gerne vil. Det er det hun brænder for.." han gik i stå og tilføjede lidt ude af kontekst "..og det Noah vil for jeres vedkommende, men det gælder åbenbart ikke for mig." han gemte ansigtet i hænderne igen, men uden at der denne gang kom flere tårer. I stedet kom en lille opgivende lyd inde fra hænderne, før han løftede hovedet og så på hende igen med et mat smil "Tak, Ems, men jeg føler mig ikke mere modig end alle andre."

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Emma nikkede næsten inden Eric havde stillet spørgsmålet og sendte ham et enkelt, beroligende smil, som dog hurtigt var væk igen. ”Kommende fodboldspiller,” bemærkede hun, halvt per refleks, ret uinteresseret i at bringe fokus over på sig selv, når nu hendes ven så helt tydeligt led. Hendes fingre strøg vandt over maveskinnet, imens hun trak på skuldrene med en markant rynke i panden. ”Vi er ikke altid så logiske,” kommenterede hun lavmælt med en svag trækning i den ene mundvig. Hun tav dog igen, lyttede alvorligt og så ud i luften uden at sige noget i et langt øjeblik efter at Eric var holdt op med at tale.

Det matte smil han sendte hende blev besvaret med et tydeligt bekymret blik og hun rømmede sig dæmpet, før hun tog en dyb indånding og rettede ryggen en smule. ”Selvfølgelig gælder der det samme for dig. Hun burde trods alt heller ikke kunne brokke sig over, at du har truffet en beslutning hun er uenig i før i fandt sammen. Og hun burde slet ikke kunne tillade sig at få dig til at føle dig sådan her.” Emma rystede en anelse på hovedet, som for at understrege sine egne ord. ”Men hun gjorde det vel ikke bare for at være modbydelig, trods alt...”

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric smilede svagt over Emmas forsikrende ord og sænkede blikket til hendes omfangsrige mave med et lille nik før smilet gik i sig selv igen "Hvilken klub har du lovet hende til?" kommenterede han lavmælt og så op på hendes ansigt igen, med en svag antydning af et muntert glimt i de grå øjne. Så rynkede han brynene spørgende "Hvem vi?" han fejlede i øjeblikket i at se hendes sammenkædning mellem hende selv og Carrie, mens tankerne stadig kværnede på højtryk i hans hovede.

Hans matte smil blegnede under hendes bekymrede blik og han slog blikket ned igen med en ny panderynke. Han lyttede tavst til hende og rystede en enkelt gang lidt på hovedet til hendes ord. Et øjeblik lukkede han øjnene hårdt i da de truede med at flyde over igen, men en dyb indånding forhindrede det denne gang mens Emmas næste ord igen fik ham til at dreje hovedet og se på hende med et tydeligt usikkert blik "Nej..?" begyndte han spagt og let spørgende for så at ryste på hovedet og gentage samme ord med mere overbevisning "Nej, det ved jeg nok godt hun ikke gjorde, men.." han gik i stå og lænede sig tilbage mod ryggen af sofaen og stirrede opgivende op i loftet "Men hun sagde det stadig, og den ramte." han lukkede øjnene, gned sin egen pande med den ene hånd og sukkede tungt.

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Det hev svagt i Emmas mundvige ved Erics spørgmål og hun hævede begge øjenbryn en smule. ”Fulham er midt bedste bud,” konstaterede hun, uden at flytte hånden fra sin egen mave. Tanken om det lille væsen varmede hende, men lige i dette øjeblik var vennens problemer mere centrale end morsomme fremtidsspekulationer og hendes morskab var hurtigt væk, ligesom rynkerne blev genindstalleret.

Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene, for en kort bemærkning. ”Kvinder, søde ven,” svarede hun ham tålmodigt, da hun havde åbnet øjnene igen. ”Kvinder kan nogen gange gøre nogen ting, der slet ikke giver mening for jer, fordi vi gerne vil have, at i regner tingene ud, uden at vi behøver at forklare dem.” Hun rømmede sig lavmælt og lagde sin frie arm om Eric, da han lænede sig bagud. ”Selvfølgelig ramte den. Det er helt uacceptabelt at sige den slags, men måske er hun bange...” Hendes blik hvilede på ham og hovedet lå lidt på skrå, da hun måtte opgive sit forsøg på at have armen over hans skuldre og trak den akavet til sig igen. ”Jeg ville være bange, hvis jeg var hende.”

[Eric Wolfe]

Give me time to reason
give me time
to think it through

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here

Det trak igen lidt i Erics mundvige og han formåede at se varmt på veninden før antydningen af et smil var forsvundet igen "Det er acceptabelt.." han lod det korte, drillende emne falde igen, og så en anelse flov ud, da hendes mening med sammenligningen blev klar "Oh.." røg det lettere fåret ud af ham, mens han lyttede som hun fortsatte og så rystede lidt på hovedet "Det er lidt noget fis." udbrød han og slog ud med hænderne "Vi er ligeså lidt tankelæsere som I er."

Han skar en lille grimasse og lænede sig så tilbage og instinktivt lidt over mod hende, som hun lagde armen omkring hans skuldre. Han vedblev at stirre op i loftet over dem lidt endnu, for så at at rette nakken og slå frustreret ud med armene igen "Kunne hun så ikke bare sige det? det er jo fuldkommen forståeligt! Jeg er sgu selv bange når jeg skal afsted, men jeg bider ikke hovedet af folk eller dolker dem i ryggen for det!" først da han tav gik det op for ham at han havde hævet stemmen og han så brødebetynget på Emma "Undskyld, det skulle ikke gå ud over dig. Det er bare.." han gik i stå og manglede ord til at beskrive knuden i maven.

[Emma Abbey]

My family is a haven
in a heartless world

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Emma hævede begge øjenbryn en anelse og trak på skuldrene, før hun lagde den ene arm omkring hans. ”Noget mindre, vil jeg vove at påstå, men derfor ville vi stadig ønske at i var det.” Hun slap ham igen, rynkede panden lidt og så bekymret på Eric, med kroppen vendt en anelse imod ham. Hans frustration var åbenlys, men hun vidste ikke hvad hun skulle stille op med den og havde svært ved at undertrykke en hvis misbilligelse overfor den kæreste af hans, der fik ham til at have det sådan, ganske enkelt fordi han havde et anderledes arbejde.

Ved hans undskyldning rystede hun lidt på hovedet, før hun rakte op og gav hans skulder et overfladisk klem. ”Du har ret til at være vred og ked af det, ven, og jeg er ikke så sart, men Noah kommer med George om et øjeblik, så måske var det en idé at vi begge to samlede os lidt?” Hun smilede forsigtigt og snøftede selv ind, af forkølelse mere end noget andet. ”Du kan blive her så længe det skal være, det ved du jo, men ved hun hvor du er henne?”