Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Mar 14, 2012 17:40:52 GMT
My family is a havenin a heartless worldTag: Noah Abbey ~ Outfit: Here
Emma gled længere ned i sofaen og snøftede lidt ind. Der var fuld varme på i det lille hus, men hun havde alligevel pakket sig selv ind i et fleecetæppe og mente at det var ganske tilpas. Hendes snue var på tilbagetog, men hun tog absolut ingen chancer og var stort set lige vågnet fra endnu en lur af mange, under devisen at sygdom kunne soves væk. Der lå en hel bunke papirsservietter på sofabordet, men det var bogen ved siden af dem hun rakte ud efter, før hun atter faldt tilbage imod en blød pude og åbnede den på side ethundredeogfiretredive.
Hun gjorde sig det godt tilpas, strakte benene under tæppet og holdt bogen op i et øjeblik eller to i den ene hånd, før hun svirpede let med staven i den anden og fik den til at svæve over sit hoved, så hun kunne læse uden at overanstrenge sine arme. Sådan gik der flere, lange minutter, hvor hun nåede at bladre et par sider frem, men hun var stadig søvnig og faldt en smule hen. Resultatet var at hun mistede sin koncentration om svævebesværgelsen og så snart det skete drattede bogen alle tyve centimeter og landede opslået lige i hendes ansigt. Emma satte sig brat op med en forskrækket lyd og bogen væltede på gulvet med en let skramlen. Forskrækkelsen havde naturligvis fået hende til at spænde hurtigt mavemusklerne og Hannah gjorde udtryk for sin utilfredshed med forandringen ved at levere et solidt spark, der fik den vordende mor til at synke jamrende sammen på ryggen igen. Hun stirrede op i loftet og sukkede dybt og opgivende.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 15, 2012 10:54:25 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Noah sukkede dybt, strakte sig og knækkede en enkelt gang med både nakke og fingre, for at ryste ømheden efter en særlig hård omgang træning med troldene af sig. Heldigvis havde klokken dog ramt det tidspunkt der betød at han var færdig for dagen og ikke skulle tilbage før den følgende. Han hvilede hænderne bag nakken et øjeblik med et træt smil på læberne, før han rakte ned imod den aflange lomme på sine bukser og trak tryllestaven frem.
Øjeblikket efter åbnede han havelågen ind til forhaven og så ned imod sit ur, for at afgøre hvor lang tid der var til at han skulle hente George hos sine forældre. Han kunne samtidig snart konkludere at der var lang tid til endnu og slog en enkelt gang med sin stav for at låse døren op og træde indenfor. Han valgte helt bevidst at lade være med at annoncere sin ankomst, i tilfælde af at Emma ikke var vågen. I stedet havde han hurtigt fået støvlerne af og satte kursen imod stuen.
Da han kom derind var det blot for at se sin noget så forkølede kone ligge og stirre op i loftet og uden at tøve gik han i retning af hende og sofaen. "Jeg forventede næsten ikke at du ville være vågen," kommenterede han og smilede varmt, før han nåede frem til hende og bukkede sig ned for at plante et kys mod hendes pande. "Hvordan går det med dig, pusling?" Automatisk landede hans ene hånd imod armlænet på sofaen og den anden imod hendes bulende mave.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Mar 15, 2012 11:18:31 GMT
My family is a havenin a heartless worldTag: Noah Abbey ~ Outfit: Here
Emma lavede en lavmælt, tyssende lyd til ære for det lille væsen i sin mave og løftede først hovedet, da lyden af hoveddøren, der gik, nåede hendes ører. Hun snøftede lidt ind, rynkede panden og mødte Noahs blik, som han trådte ind i stuen. Et vagt smil trak op på hendes læber, inden hun atter lod hovedet dumpe tilbage imod den pude, der lå der til samme formål. ”Jeg har allerede sovet det meste af dagen væk,” brokkede hun sig halvhjertet, før han plantede et enkelt kys på hendes pande og hans hånd fandt hendes mave, hvori aktiviteten fortsatte livligt – lidt for livligt, efter Emmas mening.
”Og det går… Bedre.” Hun skar en anelse ansigt og så ned på bulen under Noahs hånd. ”Men hun er meget mere sart end George var. Den mindste forskrækkelse og så giver hun sig til at sparke. Hårdt. Jeg tabte min bog…” Med en vag gestikulation imod den nævnte, som stadig lå på gulvet, så hun op i hans ansigt og smilede antydningsvist, med tydelig varme i blikket, på trods af alt brokket. Hun lagde sin egen hånd over hans og sukkede. ”Vores mødre tog grueligt fejl, da de sagde at vi havde været nemmere – medmindre at den unge dame her er et særtilfælde.”
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 19, 2012 9:33:46 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Som det naturligste i verden, havde Noah straks sat kurs imod Emma. Nu hvor han var indenfor i huset kunne han som altid sagtens lugte på sig selv at han som altid trængte til et bad, efter at have tilbragt en hel dag sammen med en flok ildelugtende trolde. Han satsede dog på at Emmas forkølede næse ville spare hende lidt, som han bukkede sig og pantede et kys mod hendes pande, før han stillede et enkelt spørgsmål.
"Godt." Han smilede uvilkårligt lidt over den mærkbare aktivitet i Emmas bulende mave og halvt ubevidst lod han hånden stryge blidt frem og tilbage en enkelt gang. Noah var gledet ned på det ene knæ på gulvet, så han ikke stod akavet bøjet ind over hende. Hånden på armlænet bevægede sig for at stryge en enkelt hårlok væk fra Emmas ansigt. "Hun ligner sin mor, så," drillede han lavmælt og hævede øjenbrynene lidt, før han kortvarigt flyttede hånden fra hendes mave for at samle bogen op fra gulvet.
Han efterlod den på bordet og lod hånden finde tilbage til hendes mave igen. Et smil trak automatisk op da hun rakte frem og lagde sin noget mindre hånd over hans. "Begge dele lyder meget sandsynligt, hvis du spørger mig. Eller også er hun allerede voldsomt utålmodig for at komme ud og se på verden," kom det fra ham, stadig med den svagt drillende undertone. Han strøg hende uden at tænke over det, en enkelt gang over håret igen, mens han mentalt prøvede på at tage sig sammen til at fortsætte ud på badeværelset.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Mar 19, 2012 16:18:18 GMT
My family is a havenin a heartless worldTag: Noah Abbey ~ Outfit: Here
Emma kunne knapt lugte noget som helst og det var kun en velkendt viden om Noahs arbejde, der gjorde at hun var klar over at han formentlig stank langt væk af trold. Det var dog trods alt ikke det hun var mest optaget af lige i sekundet. Hun kunne ikke helt lade være med at smile, da han gjorde det samme, selvom den vældige aktivitet øjeblikket efter fik en lavmælt jamren fra hende. Den drillende kommentar, der fulgte, fik hende til at skære lidt ansigt og hun daskede let ud efter ham, uden nogen form for reel kraft bag. ”Jeg sparker kun når du har fortjent det,” konkluderede hun bestemt. Sekundet efter trak et skævt smil dog op på hendes læber og hun strøg sine fingre let over hans hånd, imens hun så op på ham.
Tilsyneladende havde enten deres stemmer eller den varme følelse af Noahs næve imod maven, en beroligende effekt på det lille væsen, som standsede netop de kraftpræstationer, som hendes forældre snakkede om. Emma tog en dyb indånding og nikkede lidt. ”Jeg synes efterhånden også godt, at det må være tid,” bemærkede hun. ”Men det er nok meget godt, hvis jeg lige er rask igen inden.” Hun klarede halsen lavmælt, smilede mat og sukkede.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 20, 2012 10:35:33 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Noahs hånd bevægede sig automatisk endnu en beroligende gang frem og tilbage over Emmas mave, som hun jamrede lavmælt. Han vred automatisk skulderen den mindste smule væk da hun daskede ud efter ham, fortsat med det drillende smil på læberne. "Jeg fortjener det aldrig," svarede han og hævede øjenbrynene lidt, før han lod emnet falde.
En spændt fornemmelse spredte sig som det naturligste i Noahs mellemgulv ved tanken om den lille ny som snart ville være med dem. Han brummede bekræftende som svar på hendes ord. "Og det kan ikke gå for stærkt med at blive det," kommenterede han og sukkede træt, som han skubbede sig op at stå igen. "Jeg hopper lige ud i bad, så ser jeg om jeg ikke kan finde et kop te til dig et sted." Han smilede, bøjede sig for at plante endnu et kys mod hendes pande og slog så i retning af badeværelset for en kort bemærkning.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Mar 20, 2012 12:02:13 GMT
My family is a havenin a heartless worldTag: Noah Abbey ~ Outfit: Here
Emma himlede med øjnene, men kunne alligevel ikke helt lade være med at smile af Noah. Hun undlod at svare med ord og slap kun et lavmælt, lettet suk, som den lille faldt til ro, under sin fars varme hånd. Der var varme i hendes blik over hans kommentar og hun lukkede øjnene kortvarigt, med en bekræftende lyd, som han plantede endnu et kys imod hendes pande. ”Tak, min skat,” sagde hun dæmpet, før hun puttede sig lidt mere komfortabelt i sofaen. Hun så op i loftet i endnu nogen øjeblikke, inden hendes øjne faldt i igen.
Få minutter senere var hun helt væk igen, på trods af sine ord til Noah om mængden af søvn hun allerede havde fået. Hun trak vejret dybt og langsomt igennem munden og bevægede sig længere og længere ned i sofaen, imens hendes øjenlåg sitrede. Underbevidstheden overtog og hendes fingre krummede sig en anelse sammen oven på tæppet, der dækkede hendes svulmende mave.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 20, 2012 12:43:42 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Noah smilede svagt efter han havde placeret et sidste kys imod Emmas pande og forsvandt så ud på badeværelset for at slippe af med lugten af trold, der måske ikke var så tydelig for Emma, men uden tvivl var det for ham, nu hvor han var kommet indenfor i huset igen. Han var ikke typen der brugte evigheder under bruseren, men han havde samtidig for en gangs skyld ikke specielt travlt. Tyve minutter efter han var gået fra stuen dukkede han op der igen og strøg fingrene en enkelt gang igennem de fugtige krøller.
Han kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv ved synet af Emma der tydeligvis var faldet i søvn igen og tænkte over ikke at larme som han forsvandt ud i køkkenet og lukkede døren efter sig. Han slog kortvarigt kurs imod et af skabene og trak både et krus og et glas ud og efterlod dem begge på bordet, før han nappede kedlen fra komfuret og fyldte den med vand. Efter han havde sat det til at koge – strategisk uden at putte proppen i tuden – fyldte han også glasset med vand , lænede sig op imod køkkenbordet og tømte det i takt med at vandet begyndte at koge.
Glasset efterlod han ved siden af vasken og hældte det nu kogende vand op i koppen, for dernæst at dumpe et tebrev fra en krukke på køkkenbordet ned i det. Som det sidste åbnede han et andet skab, lokaliserede en underkop det brugte brev senere kunne kasseres på og vendte så tilbage ud i stuen med begge ting. Han satte det forsigtigt fra sig på stuebordet for ikke at forskrække den sovende Emma og dermed livet i hendes mave, inden han selv faldt ned i en lænestol ved siden af.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Mar 20, 2012 13:06:48 GMT
My family is a havenin a heartless worldTag: Noah Abbey ~ Outfit: Here
Emma rykkede på sig i søvne og rynkede panden en anelse. Hendes mund var allerede en smule tør og det var en let, urolig søvn hun var faldet i. Af samme grund vågnede hun ikke længe efter, slog øjnene op og så sig let desorienteret omkring, imens hun fugtede sine læber.
Hun fandt først Noah med blikket, derpå koppen med dampende te og et taknemmelig smil hev op i hendes mundvige, inden hun langsomt og forsigtigt fik sat sig op i sofaen og svingede benene ud over kanten, så strømpesokkerne rørte gulvet. ”Du er den dejligste mand i hele verden,” konkluderede hun, imens hun rakte ud efter tebrevet og førte det lidt op og ned i koppen, før hun tog det op og dumpede det ned på underkoppen. ”Har det været en lang dag?” Hun løftede koppen og førte den til læberne, med blikket hvilende på Noah hen over den.
Teen varmede, som det trods alt var formålet, og hun pustede forsigtigt på den, før hun tog en prøvende tår. Hun satte koppen fra sig igen, nappede et papirslommetørklæde og så nærmest undskyldende på Noah i et sekund, før hun nødtørftigt pudsede næse og snøftede ind lige bagefter.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 21, 2012 8:06:52 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Noah rakte frem for lydløst at nappe den bog Emma havde læst i fra bordet, blot for at læse bagsideteksten. Han vidste han selv havde en eller anden bog han var i gang med til at ligge et sted, men han havde aldrig været den store læsehest og gad af samme grund ikke rigtigt rejse sig for at lede efter den, i den viden at det sikkert bare ville betyde at han faldt i søvn.
Det blev dog heller ikke til mere end tanken, før Emma langsomt boblede op til overfladen igen og Noah rakte frem for at lægge bogen fra sig på bordet igen. Noah rykkede lidt på sig i stolen for at komme til at sidde mere behageligt og rakte op for at stryge fingrene igennem krøllerne igen. "Jeg har mine øjeblikke," svarede han svagt drillende.
Et helt oprigtigt varmt, om end træt, smil hvilede over hans læber. Han ventede tålmodigt med at svare til Emma var færdig med at pudse næse. "Ikke specielt, nærmere overraskende hurtigt overstået." Han trak let på skuldrene. "Vi havde et uheld med en af skovtroldene tidligere og det tog det meste af dagen at få kontrol over det igen." Hans ansigtsudtryk var lidt mere alvorligt som han fortalte, men over hans læber hvilede stadig det tilpasse smill
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 21, 2012 11:26:22 GMT
Give me time to reasongive me timeto think it through- - - - - - - - - - -(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here Et skarpt smæld brød stilheden der ellers hvilede over både haven og det lille hus lidt udenfor Ottery st. Catchpole. På samme tid dukkede en høj skikkelse ud af ingenting og svajede svagt på den lille sti. Eric virrede med hovedet for at rystede den klemte fornemmelse af en lang transferens af sig, uden at det på samme tid fjernede den dominerende knude der stadig strammede sig om hans mellemgulv.
Han løftede hovedet og så fortabt op mod det lille hus og var nogle sekunder ved at fortryde. Han hadede at kommer uanmeldt, men ikke desto mindre havde huset og endnu mere dets to ældste beboere, været de første han tænkte på, da bægeret flød helt over og han måtte væk.
Han tog en dyb indånding, uden at det hjalp på hans sindstilstand, fortalte sig selv, at han altid havde været velkommen lige her og sikkert også var det nu og fik så endelig fødderne til at lystre. Han stoppede foran hoveddøren og tøvede igen et sekund før han løftede den hånd han stadig holdt sin tryllestav i og bankede på uden at lægge den store kraft bag.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Mar 21, 2012 13:06:38 GMT
My family is a havenin a heartless worldTag: Noah Abbey ~ Outfit: Here
Emma smilede varmt og nikkede en enkelt gang. ”Det har du,” bekræftede hun overflødigt, før hun måtte afbryde sin tedrikning midlertidigt for at pudse næse. Da hun øjeblikket efter lagde et sammenkrøllet stykke papir fra sig på bordet og gnubbede panden lidt med to fingre, så hun atter engang på Noah. Hun lyttede til ham med kun en svagt bekymret mine og klarede halsen en anelse.
Inden hun nåede selv at sige noget, blev hun dog afbrudt af en lyd af knoer imod døren ude i gangen og hun drejede hovedet med en forundret mine. ”Kommer de selv og afleverer Georgie?” Hun hævede begge øjenbryn og så tilbage på Noah, uden at gøre mine til at stikke fødderne i sine hjemmesko og rejse sig. Der lå en klar forventning om at det i stedet var ham, der tog sig af at lukke vedkommende, der stod udenfor, ind i det lille hjem, med en eventuel advarsel om at der var sygdom.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 21, 2012 14:42:11 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Han smilede lidt uden at tilføje yderligere, men tav blot mens hun pudsede næse inden han i stedet gav sig til at svare på hendes spørgsmål. Han havde kun lige afsluttet sin sætning da det bankede på døren og han drejede automatisk hovedet i retning af gangen med en undrende rynke mellem øjenbrynene. Så så han tilbage på Emma og trak lidt på skuldrene. "Nej, det var meningen jeg skulle komme og hente ham om lidt," svarede han og rejste sig op for at gå ud og åbne døren.
Da han gjorde det gled øjenbrynene op i tydelig overraskelse og han var i et øjeblik lige ved at smile bredt, før han bemærkede udtrykket på sin bedste vens ansigt og dernæst tasken han havde over den ene skulder. I stedet faldt et seriøst udtryk over Noahs ansigt og han så alvorligt på den anden i døren. "Eric?" kom det uden nogen speciel grund, men blot en konstatering af det åbenlyse og han trådte automatisk til siden for at lade den anden komme ind. "Hvad er der sket?"
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 21, 2012 15:27:51 GMT
Give me time to reasongive me timeto think it through- - - - - - - - - - -(Tag) :: Emma & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric var halvt ved at fortryde efter have banket på døren og havde vendt sig halvt mod haven igen, da der blev tændt lys på den anden side af døren og han kort efter så bevægelse. Han stivnede midt i bevægelsen og stod sekundet efter ansigt til ansigt med sin bedste ven. Han nikkede formålsløst over den åbenlyse konstatering der lå i hans eget navn og fortsatte med tunge skridt ind over dørtrinnet, da Noah gik til side.
Han stoppede midt i det hele og hans skuldre trak sig lidt op over Noahs spørgsmål før han drejede hovedet og så fortabt på vennen med tydeligt blanke øjne "Jeg er ikke helt sikker.." mumlede han lavmælt, løftede hånden der stadig var lukket om tryllestaven og gned sig over panden mens han kneb øjnene hårdt sammen for at tvinge den svidende fornemmelse i sine øjne på tilbagetog "Carrie og jeg, vi.." han gik i stå igen og bed hårdt sammen da han mærkede sin underlæbe bæve. Han tog en dyb indånding og lod hånden falde, uden at se på Noah igen "Det kørte helt af sporet.." fortsatte han og slap en lille forpint lyd mens han rystede på hovedet og så så både undskyldende og modløst på den anden "Jeg skulle væk og I var de første jeg kunne tænke på. Hvis det passer dårligt.." han gik i stå igen sænkede blikket til et ubestemt punkt på gulvet.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Mar 22, 2012 12:17:34 GMT
a good day gets betterwhen you're thereTag: Emma Abbey ● Outfit: Here
Noah kunne ikke huske noget om at de ventede gæster og kunne ikke rigtigt forstå at det skulle være hans forældre der kom med George. Det var også overraskende at se Eric stå der uanmeldt, mere end overraskende faktisk, og bekymringen meldte sig straks ved synet af dennes ansigtsudtryk og tasken der talte sit eget tydelige sprog. Instinktivt meldte det åbenlyse spørgsmål sig og han fulgte Eric med blikket, som han trådte til side for at lade selv samme komme ind.
Noah var lettere foruroliget over den andens fremtoning, som bestemt ikke var en han var vant til og han følte sig en anelse mundlam. Det var ukendt vand og temmelig meget en overrumpelse og Noah trak vejret tungt ind en enkelt gang og rynkede kraftigt på panden over det Eric fik ud. Instinktivt rakte han ud og placerede en beroligende hånd imod den andens skulder. "Selvfølgelig ikke. Du ved, du altid er velkommen her." Noah gav Erics skulder et klem og så fortsat på ham sammentrukne øjenbryn. "Kom med ind."
|
|