Family faces are magic mirrors

[Emma Abbey]

Looking at the people who belong to us
we see the past, present and future

Tag: Lily Abbey ~ Outfit: Here

Emma standsede halvvejs på vej fra køkkenet til stuen med en bakke i hænderne. Hun skar en anelse ansigt og stavrede frem, for at kunne sætte bakken fra sig på sofabordet, før hun dumpede ned blandt bløde puder, jamrende lavmælt. ”Lig nu stille, dit ustyrlige pigebarn,” mumlede hun til det lille ufødte barn, imens hun lænede sig bagud og strøg fingrene hen over den udspilede mave. ”Der er længe til at du skal ud og strække de stærke ben af dine.” Hun snakkede lavmælt videre til det lille væsen inde i hende indtil det standsede sin livlige dans på hendes mellemgulv. Da hun først kiggede op på uret var klokken næsten et og hun kom hurtigt på benene for at gå ind til George, der burde være blevet vækket fra sin lur for længst.

Hun kom ud adskillige minutter senere med en lille barnehånd i sin og en trippende knægt på 21 måneder ved sin side. Da hun mindede ham om hvem det var, der kom på besøg, slap han hurtigt sin mors hånd, for at styrte ukoordineret ind i stuen. Han standsede med et betuttet ansigtsudtryk og betragtede tekanden, der stod ved en tom sofa helt uden tante Lily og kusinerne Maggie og Katie.

Da hans mor dukkede op bag ved ham lagde hun en enkelt hånd på hans skulder, før hun gav den et klem. ”De kommer lige om lidt,” forsikrede hun ham mildt. ”Skal vi to ikke tage hul på småkagerne sammen imens vi venter?”

[Lily Abbey]

you may not be my blood
but you're my family

Tag: Emma Abbey ● Outfit: Here + Here

[/color][/url] [/center]

Der var liv i det lille hjem, som Lily Abbey strøg frem og tilbage, hele tiden med en etårig Katie på hoften. Det var en opgave i sig selv med den store Sankt Bernards hund, Alchemy, som hele tiden vandrede dovent i vejen. Lily dukkede op i stuen hvor treårige Maggie sad og legede på gulvtæppet. "Maggie, kom skat. Vi skal af sted nu," sagde hun og smilede mildt, mens hun rakte hånden frem imod den lyshårede pige. "Og besøge Georgie?" spurgte den lille pige på sit vaklende barnesprog, mens hun kom på benene og vandrede over for at tage sin mors hånd. "Ja, og tante Emma," svarede Lily, mens hun løftede lidt op i Katie der sov tungt imod hendes skulder.

De tre piger fortsatte på tværs af rummet til kaminen og Lily bøjede hovedet lidt før hun trådte ind midt i ildstedet. "Maggie, sørg for at holde godt ved mig." Hun slap pigens hånd og strøg hende en enkelt gang over håret, netop som pigen, klog af erfaring, greb fat omkring sin mors skørter. Med den ny frie hånd rakte Lily ud efter susepulveret i krukken. "Har du ved?" spurgte hun en sidste gang og fik en bekræftende lyd fra sin ældste datter, der havde lukket øjnene hårdt i og holdt godt fast. Øjeblikket efter havde Lily sluppet pulveret og udtalt adressen klart og kunne ikke mange sekunder senere træde ud af sin svogers kamin, sammen med sine to tøser. "Halløj," hilste hun automatisk samtidig, og flyttede Katie over på den anden hofte.

[/blockquote]

[Emma Abbey]

Looking at the people who belong to us
we see the past, present and future

Tag: Lily Abbey ~ Outfit: Here

Da pejsen glimtede grønt og Georgies tante og kusiner dukkede op imellem flammerne, slap den bette knægt den småkage han havde i hånden og lod den dumpe ned i skålen igen. Hans øjne lyste op, før han kravlede ind til sin mor med en lavmælt, henrykt lyd, tydeligt genert, på trods af at han havde ventet utålmodigt på dem hele morgenen.

Emma selv løftede armen og lagde den omkring det lille væsen, imens hendes anden hånd placerede sig på Maven. Hun smilede bredt til Lily og pigerne. ”Hej! Jeg håber i undskylder at jeg ikke rejser mig. Hun er hidsig i dag,” bemærkede hun, tilsyneladende uden den store fortrydelse. ”Men jeg har ingefær-småkager og te og saft til Maggie og George.” Hendes ene hånd fandt det lille krølhoveds hår og hendes fingre gled igennem lokkerne i en kærlig bevægelse. ”Han er lidt genert, men jeg tror måske han har en legekost, som han gerne vil vise dig, Maggie. Vil du se den?”

[Lily Abbey]

you may not be my blood
but you're my family

Tag: Emma Abbey ● Outfit: Here + Here

[/color][/url] [/center]

Lily trådte ind i stuen sammen med de to piger og rettede straks blikket imod sofaen hvor Emma sad sammen med George. "Selvfølgelig, tænk ikke på det," svarede hun og gengældte det imødekommende smil. "Hørte du det, Maggie?" spurgte hun den treårige, der stadig holdt fast i sin mors skørt, med et genert blik i retning af dem på sofaen og nøjedes med at nikke svagt. Hun så kortvarigt op imod sin mor da Emma stillede hende et direkte spørgsmål og Lily nikkede med en munter lyd og lagde en opfordrende hånd imod sin datters ryg. "Ja," svarede den lille pige endelig og slap grebet om nederdelen for tøvende at træde et skridt frem og senere fortsætte helt hen til sofaen.

Lily fulgte efter og lagde nakken lidt tilbage for at gøre plads til Katie der fortsat sov imod hendes skulder. "Jeg har også en legekost," sagde Maggie tøvende til den yngre dreng i sofaen. "Hvilken farve er din?" spurgte hun dernæst og skævede kortvarigt op til hans mor ved siden af. Lily smilede lidt af dem begge to og rettede blikket imod Emma, mens Maggie og George var optagede. "Hende her var ikke helt klar til at stå op endnu da vi tog af sted," informerede hun lettere undskyldene.

[/blockquote]

[Emma Abbey]

Looking at the people who belong to us
we see the past, present and future

Tag: Lily Abbey ~ Outfit: Here

Emma smilede blot varmt til svigerinden og de to små niecer.Hun fangede en af sønnens krøller og snoede den omkring en finger, imens han tittede frem og så på sin kusine med de store brune øjne, som han havde fra sin far. Han slap ikke helt sin mor, men betragtede den ældre pige i et langt øjeblik, før han selv talte. ”Den blå,” konstaterede han. Det tog ham dog derfra ikke længe at samle mod til at rykke sig ud til kanten af sofaen og rejse sig op på let vaklende ben. Han rakte hånden ud efter kusinen og tog bestemt fat omkring stoffet på hendes trøje. ”Kom,” kommanderede han, inden han hev lidt i hende og dernæst slap, for at gå imod sit værelse.

Emma drejede hovedet lidt efter ham med en munter lyd. ”Georgie, tag den med herud i stuen, så Maggie også kan få småkager,” sagde hun med en anelse hævet stemme, før hun vendte blikket imod Lily og Katie i hendes arme. Det varme smil var ikke til at tage fejl af. ”I skulle da bare have ventet til hun var vågen,” forsikrede hun den jævnaldrende kvinde, før hun gestikulerede imod lænestolen ved siden af sofaen, som hun selv sad i. ”Der er ingen skam i at komme for sent, når man har småbørn. Det er så smart en undskyldning. Og den holder.” Hun løftede den ene hånd og gestikulerede muntert med den.

[Lily Abbey]

you may not be my blood
but you're my family

Tag: Emma Abbey ● Outfit: Here + Here

[/color][/url] [/center]

Lily så fra de to ældste, mens de havde en simpel ordudveksling og kort efter begge to havde sat kursen imod Georges værelse. Lilys smil blev blot bredere og varmere da Emma kaldte efter de to børn, før hun selv henvendte sig til den vordende mor. "Det er vældig rigtigt," svarede hun muntert og så sig kort over skulderen, før hun fulgte Emmas opfordring og satte sig forsigtigt i lænestolen.

Katie gav sig lidt ind imod hende med en utilfreds lyd, men virkede slet ikke klar til at ville vågne helt endnu. Lily strøg hende en enkelt gang over ryggen, stadig med blikket vendt imod Emma. "Hun har et godt sovehjerte," kom det kort efter efterfulgt af en munter lyd, inden hun lod blikket falde en enkelt gang til den andens bulende mave. "Hvordan går det ellers med hende der den vilde?"

[/blockquote]

[Emma Abbey]

Looking at the people who belong to us
we see the past, present and future

Tag: Lily Abbey ~ Outfit: Here

Emma lod børn være børn og småkager være småkager, som hun blot sank sammen i sofaen med et lille suk og et varmt smil. Hun betragtede sin svigerinde, imens hendes ene hånd lagde sig over maven igen og mærkede det sitre i sine mundvige over det lille myr, der klyngede sig til sin mor. ”Det ligger til familien Abbey,” konstaterede hun muntert, inden hendes eget blik vendte sig imod maven og tankerne imod det, der befandt sig inde i den.

Hendes fingre strøg en smule tænksomt over hendes egen hud udenpå trøjen, før hun løftede hovedet og så på Lily med et skuldertræk ledsaget af et skævt smil. ”De siger at piger sparker mere end drenge, og hende her er vist opsat på at bevise at det passer.” Hun hævede begge øjenbryn en anelse, før hun møjsommeligt lænede sig frem for at hælde te op i to kopper – en til sig selv og en til svigerinden. ”Jeg synes i hvert fald ikke at George var nær så aktiv dengang. Men det betyder vel bare at hun er livlig og ivrig efter at komme i gang med livet.” Et mildt smil spredte sig på hendes læber, som hun tog sin egen kop, lænede sig tilbage og hvilede den imod maven, som var den et smart lille bord. ”Noah mener vist hun skal være fodboldspiller, når hun bliver stor…”

[Lily Abbey]

you may not be my blood
but you're my family

Tag: Emma Abbey ● Outfit: Here + Here

[/color][/url] [/center]

Lily lo lavmælt over Emmas svar og hævede øjenbrynene lidt. "Det må man sige," svarede hun og nikkede let, før hun spurgte ind til maven og det lille væsen indeni den, som om ikke så forfærdeligt længe ville blive til Maggie og Katies kusine.

Lily smilede mildt og nikkede vidende. "Jeg ved i hvert fald af erfaring at de to af vores bestemt ikke var rolige." Hun fnøs muntert og tilføjede kort efter: "Selvom Ben mente det mere havde noget med deres mor at gøre."

Hun smilede lettere henført som Emma fortsatte. "Det må det gøre," erklærede hun sig enig og mente personligt at kvinden i den anden sofa nærmest strålede. Lily klukkede endnu engang muntert og hævede øjenbrynene igen. "Det er jeg nærmest ikke overrasket over at høre."

[/blockquote]

[Emma Abbey]

Looking at the people who belong to us
we see the past, present and future

Tag: Lily Abbey ~ Outfit: Here

Emma betragtede Lily med et muntert glimt i øjnene og fnøs lidt over den formodning, som Benjamin havde haft. Hun rystede på hovedet, men kunne sagtens høre ham konstatere det i vanligt tørt tonefald. Hvad hun aldrig kunne finde på at sige til den anden unge kvinde var, at hun egentlig ikke var udpræget begejstret for sin ældste svoger, eller Lilys mand. Hun kunne da heller ikke sætte en finger på præcis hvad det var, som hun ikke brød sig om ved ham, for han var tilsyneladende både en omsorgsfuld far og en kærlig mand overfor svigerinden. Alligevel gjorde han hende på en eller anden måde utilpas og hun forsøgte så vidt muligt at ungå at komme til at sidde ved siden af ham til sammenkomster med familien Abbey.

Med hænderne lukket omkring koppen med det varme indhold tog hun en enkelt tår, før hun indså, sin uhøflighed, lænede sig frem og satte den fra sig igen. ”Jeg var i hvert fald ikke overrasket,” bemærkede hun, imens hun skænkede op til Lily også. ”Sukker?” Hun så spørgende op, før hun dumpede en sukkerknald i koppen også og derpå atter lænede sig tilbage, vel forvisset om, at hun havde gjort sin temmelig begrænsede pligt som værtinde. I hånden havde hun nu i stedet en småkage, som hun gumlede i sig med tilfredshed.
Hendes blik hvilede på svigerinden og stort set så snart hun havde tygget af munden tog hun atter ordet. Hun var ikke videre bekymret over, at George og Maggie endnu var alene inde på hans værelse. De dæmpede, barnestemmer derindefra vidnede ikke om, at der var noget i vejen. Et lavmælt suk forlod hende, som hun lod hænderne hvile på sin omfangsrige mave igen. ”Jeg har det som om jeg er en gasballon, der er ved at blive pustet op. Noah påstår at jeg var lige så stor sidste gang, men jeg ved ikke om han har ret.” Hun betragede Lily med et skævt smil. ”Har i det godt alle fire?”