|
Post by Teodor Delaney on Apr 25, 2012 16:37:00 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -332TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodor lyttede til hende med øjenbrynene let rynkede, han kiggede ud i luften mens de gik og nikkede tænksomt til det hun sagde. ”Ja, det er sandt nok. Vi kan takke Maverick for meget af arbejdet på Hogwarts. Du har ret i at han i det mindste gør noget for at ændre tingene, og man kan kun håbe det smitter af på omverden” Svarede han og mødte hendes blik, med et mindre smil. Han var stolt over at hun tænkte ligesom ham, han ønskede blot at flere mennesker gjorde dette.
Han tænkte på da han stadig gik på Hogwarts, og på de kammerater han havde haft der. Selvom det måske ikke havde virket sådan, var det tydeligt at der var flere end Teodor og Paige der støttede op om disse ideer. Desværre, var hans egen søster nu ved at miste troen, hvilket var til stor skam for familien. Teodor faldt lidt hen i sine tanker, mens han gik og kiggede på landskabet. Hans blik faldt dog på hende igen, da hun talte endnu engang. ”Jo. Giovanni deler mange af mine holdninger, han mangler måske min intellekt, men jeg er sikker på at han kan nå langt” Sagde han mens han gestikulerede med sin højre hånd. ”Det er en skam at mudderblods skal tage pladserne på Hogwarts, når lærerne burde fokusere på de værdige” Forsatte han og nikkede anerkendende af sin egen holdning. Det var i sandhed ærgerligt at lærerne spildte deres kostbare tid på elever der ikke ville blive til noget.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 27, 2012 18:42:54 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Paige nikkede, enig med Teodor til en hvis grænse, selvom hun mente, at det professoren gjorde var for lidt og for langsomt – meninger hun ikke selv havde fabrikeret, men som var direkte resultater af hendes venskaber på Hogwarts. Hun nævnte dem da heller ikke ved denne anledning og nøjedes med at smile kortvarigt til den unge mand ved hendes side, denne gang som direkte reaktion på, at han gjorde det samme. Varmen var fraværende i de grå øjne, men det var knapt så påfaldende, da hun øjeblikket efter vendte blikket ud imod det landskab de befandt sig i igen.
Hun havde det godt med den momentære tavshed. Den friske luft, forandringen af hvad hendes blik faldt på, duftindtrykkene, lyset og lydene af naturen og af liv. Så godt havde hun det, i den milde ekstase over i det hele taget at være væk fra sine forældres hus – også selvom det var uden hendes tryllestav – at hun tillod sig at nyde øjeblikket, der gik, inden deres samtale igen tog fart og plantede en kortvarig rynke i hendes pande. Hun bed et svar vedrørende Giovannis intellekt i sig med stædig selvkontrol og nøjedes med at hæfte sig ved det andet han sagde. En lav rømmen forlod hende, før hun selv tog ordet. ”Det giver vel sig selv, at det foregår som det gør, når selv lærerbestanden stadig indeholder både en mudderblods-professor og flere halvblods-ansatte end man kan tælle på en enkelt hånd.” Hun rynkede på næsen, som om der lugtede dårligt, og rystede lidt på hovedet af situationen. ”I det mindste var der nogen, der udryddede Dempsey,” stadfæstede hun, kun en anelse forsigtig og med et diskret sideblik til Teodor.
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 30, 2012 19:26:19 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -262TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodor nød det gode vejr og gik og betragtede de træer de vandrede forbi. Han tog en dyb vejrtrækning og rettede sig en smule op. Hans tanker fløj af sted mens de gik, da han tænkte på hvad der ville være klogest at stille op med de plakater han havde skabt. Hun nævnte Giovanni og han svarede på en høflig måde, og nikkede sigende. ”Ja, det er tragisk. Det er dog sat i gang nu, Rom blev ikke bygget på en dag og vi må være tålmodige Paige.” Sagde han og rynkede alvorligt øjenbrynene, mens han så ud i horisonten. Da han hørte hendes stemme igen, vendte han dog ansigtet mod hende igen og hævede øjenbrynene en smule. Et smil krøb frem på hans læber og han nikkede kort. ”Ja, den handling er værdsat” Sagde han blot, hvorefter han rettede sig op og hans blik faldt på omgivelserne igen. Stilheden sænkede sig omkring dem, og de gik lidt længere, hvorefter Teodor fulgte Paige hjem og derefter hastede videre. CLOSED
|
|