|
Post by Paige Segall on Apr 18, 2012 19:05:28 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Solen skinnede ind af de smalle vinduer i det store hus, der lå et stykke væk fra Mould-on-the-Wolds lille bycentrum med pubben, købmanden og gadekæret. Udenfor sang fuglene lystigt og man kunne høre børnelatter fra en anden have tæt på. Inde i stuen, kontoret og køkkenet, var der i midlertidig dødstille og den eneste lyd, der brød igennem, var det store ur, som tikkede afsted sekund for sekund, minut for minut. Paige sad på sit værelse på første sal og stirrede tomt ud i luften.
Der var indelukket, som direkte effekt af det nu forseglede vindue, men hun havde ikke lyst til at bede om lov til at komme ud. I stedet havde hun i løbet af dagens første timer beskæftiget sig med sine bøger til femte årgang på Hogwarts og hun var allerede nu begyndt at have et overblik over det pensum, som hun og hendes klassekammerater skulle gabe over. Den praktiske øvelse kunne hun ikke få noget af, for selvom ministeriet nok næppe ville opdage en besværgelse her eller der, i et hus med to voksne magikere, så var magi hende blevet hende forbudt. Den lyse tryllestav, som havde været hendes eje i de sidste fire år, og som havde udført mere drastiske besværgelser end mange meget ældre, var nemlig låst væk på hendes fars arbejdsværelse.
Et lydløst suk forlod hende, som hun fugtede sine pergament-tørre læber og bøjede hovedet, for at forsvinde ind i sin bog til forvandling igen. Imens strøg hun sit lyse hår om bag ørerne og ignorerede den svage smerte i ryggen, der havde bidt sig fast efter faldet og hendes hastebesøg på Skt. Mungos.
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 20, 2012 18:31:02 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -368TAG - PAIGEOUTFIT [/center] På denne solskinsfulde dag var den mørkhårede unge mand stadig iført en mørk kappe, og det på trods af den varme temperatur der omgav ham. Skridtene var målbevidste og hastige, og mens han bevægede sig ned ad en vilkårlig gade i London, skyndte folk sig væk fra ham, som om en ubehagelig aura skinnede fra ham. Han drejede hurtigt om et hjørne, til en snæver gade, hvor han i al god ro og orden transfererede sig direkte til løvens hule. Det var i hvert fald hans intentioner, men han endte dog ude på gaden, og måtte derfor bevæge sig de par skridt han manglede hen til døren. Han fandt frem til grunden til hans fejlplacerede transferens, måtte være at han sjældent kom i dette hus og derfor ikke var særlig godt bekendt med det. Nuvel, han var her, og han kunne lige så godt gøre et godt indtryk, da Paige jo var fra en fuldblodsfamilie der var alle høflighederne værdig. Han mumlede ”Orkideus” og en buket blomster skød ud af hans tryllestav, en omgang vilde blomster, margueritter og lyseblå kornblomster var hvad der dukkede op og han var godt tilfreds med resultatet. Han hev buketten fra staven og bankede derefter et par gange på døren, så hårdt at han var sikker på at han ville blive hørt første gang. Hvis de ikke åbnede, måtte han jo lukke sig selv ind. Det ville højst sandsynlig ikke være særlig svært, og han havde tryllet en lås op massere af gange også gennem hans tid på Hogwarts. Han sendte en varm tanke til den nuværende rektor, og smilede sleskt for sig selv.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 20, 2012 19:21:28 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Stilheden blev brudt. Et hoved blev løftet inde på kontoret og en skramlen lød, da husalfen Gallo dukkede frem fra sit sølle hjem i et køkkenskab. Han virrede en anelse med hovedet, før han med et lavmælt 'plop' forsvandt og dukkede op igen lige foran hoveddøren. Selvsamme blev åbnet og Gallo bukkede dybt, så snart han genkendte den troldmand, der stod udenfor. ”Herren er på sit kontor, jeg melder straks deres ankomst, unge mr. Delaney,” knirkede alfen, lettere skingert. Så snart døren var blevet lukket efter gæsten, ilede den i retning af kontoret på sine gamle ben.
Ikke fem minutter efter var de sædvanlige høfligheder overstået. Paiges trolovede var et velkommen syn i huset, især ovenpå hendes 'episode'. Han kunne sikkert muntre hende lidt op – eller også kunne han minde hende om, at det ikke var passende adfærd for en ung heks at lufte sit snavsede tøj i offentligheden, ved at hoppe ud af vinduet i et lettere ynkeligt forsøg på at ende sit eget liv. Uanset hvad blev hans besøg betragtet som noget positivt og han fik uden videre nøglen til hendes værelse ovenpå, hvor den femtenårige ravn stadig sad uvidende med næsen i sine bøger og gjorde sit yderste for at ignorere verden udenfor og den solstråle, der generede hendes syn.
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 21, 2012 9:59:10 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -368TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Da Teodor var vandt til at have husalfer fistrende rundt, skænkede han ikke engang den lille alf en tanke, da den åbnede døren for ham. Han pressede læberne sammen og ventede anspændt på at han kunne komme videre i planen for dagen. Han betragtede ligegyldigt de ting der stod i entreen og placerede hænderne på ryggen mens han ventede på at herren i huset skulle komme.
Teodor var som sædvanlig høflig overfor denne fuldblods magiker, og snakkede med ham som om han var hans ligemand. Det var rimelig klart for Teodor at han var meget velkommen efter det der var sket, og at han nok var blevet tilgivet også selvom han havde transfereret sig direkte ind i faderens kontor. Han afsluttede med et kort, beregnende smil og forsatte derefter mod Paiges værelse, med en kølig metalnøgle i hånden.
Den unge mand ventede et par sekunder udenfor døren, han overvejede sine næste skridt og besluttede sig derefter for at banke hurtigt på døren. ”Paige?” Sagde han lavmælt og satte derefter nøglen i, og åbnede døren, uden at vente på at han fik lov til at komme ind. ”Dit dumme pigebarn” Sagde han og lukkede døren efter sig mens han rystede på hovedet. ”At spilde så rent blod ville være et tab for det magiske samfund, og ikke desto mindre et tab for mig” Sagde han og forsatte hen mod hende, hvorefter han strøg hende hen over håret og sendte hende det der skulle forestille at være et varmt smil. Han betragtede hende, kiggede på hendes hvide hår, der nærmest strålede når solen ramte det.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 21, 2012 11:42:20 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Det gav et sæt i den lyshårede pige ved skrivebordet, da et sæt knoer slog imod træet, som udgjorde hendes eneste spinkle værn ud imod resten af huset og hun rejste sig brat op, akkompagneret af en velkendt stemme, der sagde hendes navn. Hendes blik var fikseret på døren, imens den gik op og afslørede den unge mand, der var kilden til hendes vel nok allermest modstridende følelser. Blikket hun sendte ham mindede en del om det man ville se hos et dyr i mørket, der blev fanget i en lysstråle fra en tryllestav og hun slog det hurtigt ned i hvad der kunne virke som skam. I realiteten var det nærmere angst. Teodor mindede så meget om hendes far, at hun halvt om halvt forventede, at hans reaktion også ville ligne den midaldrende troldmands.
Hun stirrede på hans støvler, imens han bevægede sig over imod hende og måtte kæmpe med sig selv, for ikke at krydse armene beskyttende over sin brystkasse, velvidende at et defensivt kropssprog ikke ville gøre nogen forskel. Ud af øjenkrogen så hun en buket med blomster og hun løftede modvilligt sit hoved, for at se ham i øjnene, imens han strøg hende over håret. ”Undskyld,” fik hun endelig frem, efter megen indre debat om relevansen i det ene ord. Hun besluttede sig dog for at spille sin sædvanlige lettere blanke lillepige-rolle og fangede sin egen underlæbe imellem tænderne, før hun snøftede ind, uden at der var nogen tårer i de grå øjne. ”Jeg ved ikke, hvad der gik af mig,” løj hun, imens hun sænkede sit blik igen og formåede at fremtvinge et par krokodilletårer, der gjorde hendes øjne blanke. ”Jeg gør det aldrig igen...”
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 21, 2012 13:10:40 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -369TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodor betragtede den lyshårede pige og sukkede opgivende over hendes mine. Hun var altid så følsom, og han ønskede at hun ikke ville være så sensitiv. Det var bedre at være stærk og kold overfor alle de ting der prøver at kue en selv. Han gik hen til hende og strøg hendes lyse hår, mens det varme, falske, smil spillede på hans læber. Han kiggede på hende og rystede på hovedet. ”Så længe du har det godt nu.” Sagde han og drejede sig halvt om på stedet. ”Se hvad jeg har taget med til dig, det må da kunne muntre dig op” Forsatte han og rakte den buket blomster frem mod hende, han lige havde fremstillet.
Teodor stod med buketten i hånden mens hun snakkede, og betragtede hende med et indgående blik. ”Hm.. Jaja, det er ikke noget at gøre ved det nu.” Sagde han og rynkede det ene øjenbryn en smule. ”Det er godt Paige. Det er også fjollet at ville slå sig selv ihjel, så hellere andre mennesker, der er mindre værd.” Sagde han og smilede skævt til hende, hvorefter han endnu en gang prøvede at række hende buketten. ”Du læser pensum til næste år?” Spurgte han og betragtede hendes bøger. Det var bevidst at han ændrede det emne de snakkede om, han kunne mærke at det ikke præcist gjorde hende gladere, og han havde svært ved at håndtere situationer hvor der løb tårer ned ad folks kinder. Det var aldrig noget han havde prøvet selv, og han havde altid fundet det meget mistænksomt.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 21, 2012 13:35:09 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Paige var bevidst om, at hendes vante rolle - der efterhånden lå så meget på rygraden, at hun til tider var i tvivl om hvorvidt der var nogen som helst, som kendte til andre dele af hende – gjorde Teodor dårligt tilpas. Det havde en stor del af grunden til at hun i det hele taget tog den frem nu, for den var et langt bedre værn imod ham end nogen stædig mine eller hårde ord nogensinde ville blive. Så meget havde hun da lært af at se på sin mor. Det gjaldt om at bøje nakken og se ud som om man lod sig kue. Hvad hun gjorde når hun var udenfor hans rækkevidde var en anden sag.
Hun sænkede blikket til den buket han rakte frem med et spinkelt ”tak,” før hun fortsatte i nøjagtig samme stil, kun for at ende med at blinke sine falske tårer væk i et forsøg på at fremstå tapper. Ved hans ord om at slå andre ihjel bed hun i et kort sekund tænderne hårdt sammen, men så tog hun imod buketten og forsøgte sig med et smil, der aldrig nåede hendes øjne. Hun nikkede og drejede hovedet halvt imod sine bøger. ”Jeg må ikke komme ud,” fortalte hun, formentlig overflødigt, eftersom Teodor selv stod med nøglen, der havde låst døren op i sin ene hånd. ”Tror du, at du kunne tale med ham...” Hun bed ned i sin egen underlæbe og så lettere bedende på den mand, som hun vidste at hendes hånd var lovet til. ”... Solen skinner og jeg keder mig ihjel.” Hun skævede lidt til siden og overvandt sig selv, hvilket sagde en del om hvor desperat efter en eller anden form for brud, i hendes stigende monotone hverdag, hun var. ”Du kunne også tage mig med?”
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 21, 2012 14:33:38 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -336TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodor kiggede undersøgende på hende, mens hun tog sig sammen og kiggede derefter rundt på udsmykningen i hendes værelse. Han lagde godt mærke til at hun bed tænderne sammen, men tog sig ikke rigtig af det, det gled gennem ham uden en bemærkning. Da hun talte igen kiggede han på hende igen og så tilbage på den væg han stod med fronten til. Han mødte dog hendes blik og nikkede kort. Han syntes det var en smule overilet at lukke hende inde, men han var ikke helt sikker på om faderen ville give hende lov.
”Jeg skal forhøre mig om emnet” Sagde han bestemt og rynkede det ene øjenbryn en smule. Han drejede derfor om på hælen, men stoppede så op med ryggen mod hende og så sig over skulderen. ”Du kunne måske bede husalfen om at finde en vase til blomsterne, så snakker jeg med din far” Sagde han og forsatte derefter hen mod trappen. Teodor havde ikke svært ved at argumentere for sin sag, han havde generelt nemt ved at få de fleste mennesker til at gøre hvad han ville, og efter en kort snak fik han også faderen til at se at Paige skulle nyde den dejlige sol der var her i dag. Derefter endte han ude ved slutningen af trappen og ventede på at Paige gjorde sig klar, som om den eneste handling han mente ville dukke op i hendes tanker var at komme hen til ham, uden at han havde sagt til hende at hun havde fået lov.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 21, 2012 20:15:11 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Paige nikkede en enkelt gang og så nærmest søgende på Teodor i et sekund eller to. ”Tak.” Hun skød det spørgsmål, der lå på hendes læber væk og sænkede blikket til gulvet igen, uden at hun helt kunne forstå, hvad det lige var hun havde indladt sig på. Hans forslag blev mødt med endnu et nik og hun så efter ham i adskillige sekunder, før det gik op for hende, at døren stod åben. I et kort øjeblik stirrede hun bare på den, så stak hun sine strømpebukseklædte fødder i de sko, der stod fremme, gik nærmest forsigtigt over gulvet og trådte ud på gangen. Teodors skridt kunne høres i en anden del af huset og hun så sig søgende rundt, før hun med et bestemt ”Gallo,” påkaldte sig husalfens opmærksomhed.
Ti minutter senere følte hun allerede, at hun havde siddet længe og ventet på at der ville ske noget. Det var tavsheden og tomheden, intetheden og det meningsløse i tilværelsen i det store hus, der drev hende til vanvid og hun ville strække sig til utrolige længder, bare for at der skete et eller andet. Hvis det et eller andet skulle være en gåtur med Teodor i solskinsvejret, så var hun villig til at mestre også det og det kom ubelejligt, at han ikke gav nogen tegn fra sig. Indledningsvist ventede hun, stigende utålmodigt. Til sidst rejste hun sig op, marcherede direkte ud af sit værelse med den nu åbne dør og endte på trappeafsatsen. Her fandt hun ham til sin delvise forbløffelse med blikket og hun stod i flere sekunder og så undrende ned på ham. Til sidst klarede hun halsen og rettede sin ryg. ”Så...?” Hun så spørgende ned på ham og gjorde intet for at fremhæve en nærmest barnlig iver, der blev tynget vældigt ned af selskabet, men som ikke desto mindre var tilstedeværende. Få øjeblikke efter var hun på vej ned af trappen og endte ved hans side, med et blik, der søgte efter en ikke-eksisterende skikkelse, der kunne stoppe dem. Hun forventede halvt om halvt at se sin far, men blev mødt af tavse vægge og endte blot med at se på Teodor igen.
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 21, 2012 20:41:10 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -336TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodor ventede tålmodigt, han var efterhånden vandt til at piger tog sig lang tid til at gøre sig klar. Han brugte derfor tiden på at plukke en af de nærmeste blomster der stod i en vase, og pillede den fra hinanden, mens han betragtede sit gøremål anspændt. Teodor kiggede dog op da han hørte en stemme, og opdagede at Paige havde talt til ham. ”Han gav os lov til at gå” Forklarede han og så bestemt på hende. Han betragtede hende uden en mine, mens hun gik ned ad trappen og vendte sig derefter om for at åbne døren.
Solen ramte dem så snart døren var åben, og han blinkede et par gange, for at vende sig til den solskinsrige dag. Derefter drejede han om på hælen igen og sendte hende et granskende blik. ”Hvor vil du hen? Jeg bevæger mig sjældent i dette område” Sagde han og trak vejret dybt, mens han spejdede rundt i området, med hånden over øjnene så den skærmede for solen. Det var lidt usædvanligt for ham at bevæge sig ud i sådan et vejr, han plejede at foretrække regn, men ind imellem måtte man vel smutte ud af kælderen. De sidste par dage havde han brugt på at lave propaganda i hans forældres kælder, og selvom han kun lige havde fået sin søster til at hjælpe, var det alligevel et godt stykke arbejde der var kommet ud i sidste ende. Der var gået et eller andet galt i løbet af året, og han havde tænkt sig at banke noget fornuft i den ynkelige skabning, så hun ville makke ret.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 21, 2012 21:02:34 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Paige skød sin forståelige nervøsitet fra sig. De var på vej ud i sommeren og Teo kunne ikke finde på at gøre hende noget. Desuden var der vel næppe noget han kunne gøre ved hende, der ville være nyt eller skræmmende. Hun rankede sig, før hun fortsatte forbi ham og først standsede uden for døren i et øjeblik, så han kunne følge med.
Et let skuldertræk fulgte hans spørgsmål og hun fugtede sine tørre læber igen, inden hun så sig rundt i sommeren, der fik hende til at knibe de grå øjne sammen til sprækker. ”Væk fra mugglerne,” svarede hun forsinket, før hun fortsatte ud af havelågen og bed ned i sin underlæbe. Luften var frisk, i stærk kontrast til hendes indelukkede soveværelse, og hun tog flere dybe indånding, uden at tage sig stort af Teodor. Det undrede hende, at han ville gøre hende den tjeneste at overtale hendes far og en rest af den beundring, som hun engang havde næret for ham, fik hende helt uopfordret til at række ud og tage hans hånd.
De gik på en øde vej mellem gamle huse, indtil de nåede et åbent landskab. Husene tyndede ud for at give plads til marker omkring den snoede, asfalt-belagte vej og Paige standsede, for at tage endnu en dyb indånding. ”Tak, Teo,” sagde hun igen, denne gang uden krokodilletårer eller falske smil. Hun så op på ham med en svag rynke i panden, men vendte så blikket imod de snoede marker igen.
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 22, 2012 8:33:27 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -336TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodor svarede med en lavmælt brummen, hvorefter han nikkede kort. Han havde heller ingen interesse i at omgås mugglere, hvilket var størstedelen af grunden til at han befandt sig indendørs det meste af tiden. Han savnede Irland meget på disse tidspunkter af året, da de der kunne gå udenfor uden at skulle tage stilling til mugglere. At Paige tog hans hånd da han lukkede havelågen efter dem, overraskede ham en smule, men han trak den dog ikke til sig, da hendes bløde hud egentlig føltes ret godt. Han forsatte uden flere ord videre væk fra byen, og indåndede den varme, men friske luft.
Der gik ikke lang tid før de var ude ved markerne, tydeligvis var byen en meget lille en af slagsen, men det naturlige landskab behagede Teodor. Han spejdede rundt i landskabet, og nød synet af træerne der svajede let i vinden. Han mødte hurtigt hendes blik da hun takkede ham, og han lavede et antydning af et smil og svarede: ”Det er ikke godt for dig at være på dit værelse hele tiden.” Ærlig talt, var grunden til at Teodor var gået igennem alt det for hende, nok mere fordi han ikke havde kunnet holde tanken om at bruge en hel dag inde på hendes værelse. Det fik ham til at føle sig ubetydelig. Desuden, var det længe siden han havde nyt synet af et smukt landskab, London besad ikke meget af dette, hvilket kun gjorde ham endnu mere tilfreds med hans udflugt.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 22, 2012 16:56:09 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Det var en underlig følelse. Hendes hånd var lille i Teos, som den havde været før i de ganske få øjeblikke i fortiden, hvor de rent faktisk havde gået sådan som de gjorde nu, men det var ikke noget, der gav hende tryghed. I stedet gav det hende en fornemmelse af, at hun havde meget få muligheder for at påvirke situationen – eller ham.
Hendes blik var søgende, uden at hun helt vidste efter hvad, og hun besvarede ikke antydningen af et smil i hans mundvige. Som sædvanlig imellem de to, var glæden sjældent ægte og hun havde ikke lyst til at foregive i netop det øjeblik. Hun klemte næsten umærkeligt omkring hans hånd, før hun slap og lod sin egen falde. ”Nej,” gav hun ham ganske ærligt ret. ”Nej, jeg...” Hendes stemme døde ud i usikkerhed og hun bed diskret ned i sin underlæbe, imens hun så ud over det landskab, der strakte sig foran dem.
Hendes mund havde for en gangs skyld været ved at løbe af med hende og hun fortrød det, som hun rynkede panden svagt og forsøgte at finde på en bedre afslutning, end den der havde formet sig i hendes tanker. ”Det er længe siden jeg har set dig.” Hun turde ikke se på ham, velvidende at der var en stærk mulighed for at han ville læse afslutningen 'og det passede mig glimrende' i hendes blik.
|
|
|
Post by Teodor Delaney on Apr 24, 2012 16:13:45 GMT
An innocent romance is all a man needs [/size] WORDS -263TAG - PAIGEOUTFIT [/center] Teodors lille smil forsvandt fra hans læber da hun lod hånden falde igen, og han betragtede hende lidt, før han lod blikket svæve hen til landskabet ved siden af hende. Han var ikke såret over at hun havde sluppet hans hånd, men det var et tilfælde at han havde stoppet med at smile da det skete. Han spurgte ikke ind til det hun havde på hjerte, faktisk ville han hellere have hun ikke sagde noget, da han højst sandsynlig ikke ville vide hvad han skulle stille op.
”Ja, jeg har haft travlt” Sagde han og kiggede på hende, med en hurtig trækning i mundvigen. Derefter besluttede han sig for at forsætte med samtalen og sagde: ”Der er mange vigtige ting der skal gøres. Der skal meget arbejde til, hvis vi skal ændre vores samfund” Teodor havde aldrig lagt skjult på sine holdninger, og heldigvis blev man ikke smidt i Azkaban for at være en smule ensrettet i sine holdninger. Han kiggede på hende i et par sekunder, for at se om ordene faldt ind, men blev så igen optaget af landskabet.
|
|
|
Post by Paige Segall on Apr 24, 2012 20:04:44 GMT
I fell for all your liesnow I'm stuck hereTag: Teodor Delaney ~ Outfit: Here
Paige drejede hovedet tilbage imod Teodor og så reelt interesseret ud, denne gang uden at behøve at foregive. Hun nikkede kort. ”Selvfølgelig,” gav hun ham ret. ”Men det er jo også på vej, ikke? Jeg mener... Bare se på Hogwarts. Der er sket et solidt skred i tingene sidste år, siden Emanuel Maverick fik stillingen som overhoved for Slytherin.” Hun så søgende på ham, smilede prøvende imens de berørte netop det emne, der var hele grunden til at de to stod hvor de stod.
Havde det ikke været for den del af det magiske samfund, som var uenig med hendes familie, så ville the riddlers aldrig være opblomstret på skolen og hun ville aldrig have sluttet sig til dem eller haft nogen mærkbar kontakt med den fire år ældre dreng – mand – der stod ved siden af hende nu. ”Det er naturligvis ikke nok,” tilføjede hun, en anelse forhastet. Hun ville nødig have, at han troede hun var tilfreds med tingenes nuværende tilstand. ”Giovanni siger, at man bare burde udrydde alt mudderblod i lærerstaben og blandt eleverne. Så ville resten følge...” Med et forsigtigt blik på Teodor, fik hun fanget sin egen underlæbe mellem tænderne og skævede derpå til siden. ”Er du ikke enig?”
|
|