In the twilights of these white nights

[Rachel Ivory]

Pleasure is the flower that passes
REMEMBRANCE, THE LASTING PERFUME
for LILY ABOTT
OUTFIT

Noget ør i hovedet valsede Rachel atter ned igennem storsalen. Det var sjovt som Ethan havde en evne med altid at feje benene væk under hende, når hun mindst ventede det. Ja, selv når hun selv mente, hun havde alt under kontrol. Hendes knæ føltes geleagtige, da hun gik ned mod sin bedste veninde, og hun kunne ikke holde sig fra at glane bag sig, hvor Ethan havde sat sig blandt sine venner. En rødmen skyllede ind over hendes kinder og hun skyndte sig at vende blikket væk fra ham igen. Sommerfuglene flaksede forvirret rundt i hendes mave og blodet dunkede tungt i hendes øregang, fik hende til at føle sig svimmel. Redningen kom dog hurtigt og hun smækkede sig ned på pladsen ved siden af Lils, som hun havde forladt for nogen tid siden. Rødmende smilte hun til sin bedste veninde.

De to piger havde været veninder så langt tilbage, som Rachel kunne huske og hun havde elsket den blonde tøs fra det første øjeblik. At sidde foran hende nu, så mange år efter fyldte hende med en varmende lykke. Der var sket så meget, og de havde altid fulgt hinanden, og selvom hun for et par år siden var blevet gift med Benji, hendes livspartner, havde Rachel altid følt, at ligemeget hvad der ville ske, ville det ikke være Ben, der var hendes sjæleven i modgang og medgang. Det var han jo sikkert også, men kun ligeså meget som Rachel var det. Forsigtigt tog hun sin venindes hånd og knugede den i sin egen, betragtede den efterhånden højgravide kvinde foran hende. Selvom hun var et år yngre end Rach selv, havde Lily altid været den modne af de to, og det var ikke kommet bag på nogen, at Lil både var blevet gift og gravid før Rach. Selvfølgelig kunne hun slet ikke undgå tanken om at stifte familie, når de to var sammen, men det skulel være med den rette. Hun kunne ikke stoppe sig selv i at kaste et blik ned mod Ethan, der smilende havde genoptaget sin samtale med vennerne, der sad omkring ham. Ja, der var virkelig sket meget på alle disse år, og Rachel kunne ikke stoppe sig selv i at tænke, at nu var hendes liv da i hvert fald i rette retning. Spændt vendte hun blikket mod sin veninde.

[Lily Abbey]

run run rudolph
santa ain't far behind

Tag: Rachel ● Outfit: Here

Uanset hvor socialt anlagt hun var og hvor stor lysten til at gense gamle skolekammerater var, så havde Lily alligevel været nødt til at ty til en stol i sin højgravide tilstand. Det faktum betød dog ikke at hun på noget tidspunkt rigtigt havde siddet alene, for enten var hun blevet genkendt eller også havde enten Rachel eller Benjamin trofast været ved hendes side.

Sidstnævnte var dog kortvarigt forsvundet og Lily sad tilbage med et lille smil på læberne over det forunderlige og velkendte syn, storsalen var. Den ene hånds fingre havde lagt sig på toppen af den store bule midt på hendes mave helt på egen akkord. Hendes blik dvælede kort ved den store dør til indgangshallen og øjeblikket efter trak det tydeligt længere op i hendes mundvige. Lily lod dog ikke blikket hvile der, men vendte det væk og tog en slurk af glasset med vand, som hun alligevel ikke kunne lade være med at klukke lidt ned i.

Da Rachel nogen tid efter dumpede ned i stolen ved siden af Lily, drejede hun sig med lidt besvær og hævede begge de mørke øjenbryn en anelse. "Rachel Saskia Ivory," begyndte hun med et drillende smil på læberne, der dog samtidig bar en snert af alvor og bekymring i sig.

[Rachel Ivory]

Pleasure is the flower that passes
REMEMBRANCE, THE LASTING PERFUME
for LILY ABOTT
OUTFIT

Rachel havde slet ikke forventet en sådan ændring i planerne og glæden begyndte langsomt at trække lidt af og dele plads i hendes ansigtstræk med dyb forbavselse over det, der lige var sket. Det var nok derfor, hun slet ikke havde opdaget det, at Lily selvfølgelig vidste det, før Rachels fulde navn lød fra venindes læber. Ja, det var et selvfølge at blondinen vidste det. De to havde trods alt været bedste veninder længe og selv hvis ikke hun havde set det, ville hun i hvertg fald kunne have tolket at et eller andet med en fyr var sket, udelukkende ud fra de blussende kinder og smilet, der havde bredt sig ud over hendes ansigt. Hurtigt og diskret skævede hun til Benjamin, for at finde ud af om den bedste ven fulgte med i deres samtale og kunne hurtigt konstatere, at han sad fuldkommen fordybet i en samtale med en anden, før hun atter vendte blikket mod Lils.

"Hvaaad?", spurgte hun, prøvede virkelig hårdt at lyde fornærmet over tiltalen, selvom det ramlede fuldkommen sammen grundet det brede smil og en lav latter forlod da også hendes læber lidt efter. Det var underligt at skulle sidde stille her og være rolig, når alt hun havde lyst til, var at danse rundt på et af bordene og skrige til alle sider. "Som om du ikke ville have gjort det samme", mumlede hun, tydeligvis kun for Lilys, og ikke hendes mand på den anden side af bordet, ører, mens hun trak sit glas op til læberne og drak for at skjule sit brede smil over den noget upassende kommentar.

[Lily Abbey]

run run rudolph
santa ain't far behind

Tag: Rachel ● Outfit: Here

Lily følte sig stadig en smule spillet over situationen hendes veninde havde landet sig i igen for få øjeblikke siden. Hun var udmærket klar over at Ethan og Rachel havde en kompliceret fortid sammen og hun så nødig at det endte med endnu flere hjertekvaler fra sin bedste venindes side, men samtidig blev hun smittet af det tydeligvis lykkelige ansigtsudtryk der saligt havde lagt sig over Rachels træk, på trods af dennes forsøg på at skjule dem.

Lily kunne ikke lade være med at le lavmælt og ryste lidt på hovedet af veninden, med let hævede øjenbryn. "Nej, jeg ville ej," pointerede hun med et drillende blik og rakte op for at stryge en lok af det nærmest hvide hår om bag øret. "Måske for seks år siden." Fortsatte hun muntert og lænede sig lidt ind imod bordet for at nappe sit vandglas. "Men det er sagen uvedkommende. Hvad skete der lige?"