The singer, not the song

[Dean Ivory]

The same old places and the same old songs
We've been going there for much too long ..

Tag: Open

[/i][/font][/center]

Selvom Dean havde været i London i en måneds tid nu, var det ikke meget, han havde opholdt sig udenfor studiet. Bandet var ved at indspille deres nye plade, og pladeselskabet var efterhånden begyndt at lægge pres på dem; der var en deadline, som skulle overholdes, og som det så ud nu, var de langt bagud. Indspilningerne havde været komplicerede. Et flertal i gruppen, inklusiv deres manager, ville udvikle deres musik i en mere radiovenlig retning, gøre dem mere kommercielle, sådan så de appellerede til et bredere publikum; Dean havde været dybt imod det forslag og insisteret på, at de skulle beholde den lyd, de havde nu. Diskussionen var stadig ikke afsluttet, og de var også uenige om, hvad sangene skulle hedde, og i hvilken rækkefølge de skulle placeres.

Egentlig burde han tilbringe denne lørdag aften i studiet, og prøve at nå frem til en eller anden form for enighed med de andre; men i stedet stod han på en scene, i en bar, som lå i midten af London, og var ved at tune sin guitar. Ejeren af stedet var en, han havde kendt siden han startede sin musikkarriere, og han havde ringet Dean op tidligere, og bedt om en tjeneste. Et af de bands som skulle optræde denne aften havde åbenbart meldt afbud i sidste øjeblik, og han havde jo brug for at få pladsen fyldt ud, så Dean var trådt til, selvom han normalt ikke spillede solo.

Han gik hen til mic'en og introducerede sig selv. Han var overrasket over antallet af folk, der var mødt frem. Der var fyldt foran scenen, og der sad endnu flere mennesker i bar-området. Det var svært at gøre sådan noget her, at spille foran et publikum, som havde glædet sig til at se en anden kunstner. Men Dean blev sjældent nervøs. Han fyrede et par spontane jokes af mellem sangene, spillede sin akustiske guitar, og levede sig ind i sangene, selvom han normalt ikke var forsanger. Han spillede nogle covernumre, men sluttede af med en sang, han selv havde skrevet. Ofte kunne man ikke bedømme om en sang var god, før man havde spillet den live, og set publikums reaktion - det lod til, at publikum syntes om det, for bifaldet var stort, da han efter en halv times tid sluttede af.

[Emmeline Harris]

And certain stars shot madly from their spheres
†... to hear the sea-maid's music ...†

[/font]


( Outfit ) Here ~ ( Tagged ) Dean Ivory[/center]

Emmeline sad ved et bord i et hjørne med fem andre, alle arbejdskammerater, og snakken gik lystigt på trods af musikken og den generelle larm der ville være et sted som dette. De havde haft julefest på arbejdet og efter at de fleste var brudt op, besluttede en flok af de yngre, vanen tro, at fortsætte ud i Londons natteliv for at fortsætte løjerne. Hvordan de var havnet på den lille bar de nu sad på, var hun ikke helt sikker på, men det var egentligt også rimeligt ligegyldigt. Der var hyggeligt, stemningen var opløftende, musikken god og hun havde en passende mængde alkohol i blodet, til at føle sig aldeles på toppen af verden.

Hun lagde nakken tilbage og lo afslappet og boblende over en vittighed hun sikkert ikke ville kunne huske dagen efter, og rakte ud efter sit glas som blev tømt for det sidste indhold. Hun så spekulativ på det, og derefter op mod baren, før hun efter en hurtig rundspørge rejste sig og begav sig igennem det tætpakkede rum.

På vej op mod baren vuggede hun ubevidst svagt til musikken og nynnede med på de stumper melodi hun samlede op. Da hun nåede baren fik hun most sig helt ind til den og lænede sig ugernert ind over den, med begge underarme hvilende mod det blankpolerede træ og spejdede efter den nærmeste bartender til at tage sin bestilling.

[Dean Ivory]

The same old places and the same old songs
We've been going there for much too long ..

Wearing: This

[/i][/font][/center]

Efter Dean havde afsluttet sin optræden, og en anden kunstner havde indtaget scenen, bevægede den unge, mørkhårede fyr sig gennem lokalet, med kurs mod baren. Adskillige personer klappede ham på skulderen og roste ham for at have gjort det godt, og han gengældte smilende deres kommentarer. Det var altid godt at få feedback, og når folk kun havde roser til en, var det endnu bedre.

Oppe i baren lænede han sig ind over bardisken, og bad afslappet om en øl. Egentlig havde han ikke regnet med at blive hængende på baren bagefter, men stemningen var alt for god til, at han havde lyst til at gå. Endnu en lang nat i studiet virkede ikke ligeså tiltalende som en aften i byen. Han fik den mørke flaske i hånden og nikkede et tak til bartenderen, inden han så sig over skulderen, op mod scenen, for derefter at lade blikket glide rundt i baren, mens han tog en tår af flasken. Der var intet ved Dean, som fik ham til at skille sig ud på mugglerbaren. En anden fuldblodstroldmand ville nok have set fuldkommen malplaceret ud, stående lænet op ad en bardisk, med en almindelig øl i hånden, men Dean passede ind. Faktisk mente han selv, at han passede meget bedre end i mugglerverdenen, end han nogensinde havde gjort i magikersamfundet.

I det samme banede en flot, mørkhåret pige sig vej gennem menneskemængden, og stillede sig i baren, kun en plads fra ham. Der var ingen tvivl om, at hun fangede den unge musikers opmærksomhed, for i et langt øjeblik glemte han, at han havde ølflasken mod læberne, mens han lod sit blik glide over hende. Damn, hun så godt ud!

[Emmeline Harris]

And certain stars shot madly from their spheres
†... to hear the sea-maid's music ...†

[/font]


( Outfit ) Here ~ ( Tagged ) Dean Ivory[/center]

Emmeline registrerede svagt at musikken stoppede, blot for at starte igen kort efter, denne gang tydeligvis fra skjulte højtalere og ikke fra scenen og hun skævede kort op mod selvsamme scene, blot for at se den nu være tom, hvor der før havde siddet en enlig figur. Hun skænkede det ikke megen tanke, før hun igen vendte hovedet mod baren og lænede sig lidt længere frem i forsøget på at fange en bartenders opmærksomhed.

Det gik ikke helt efter planen og hun overvejede et øjeblik om hun skulle have taget højere hæle på eller skulle stikke to fingre i munden og pifte for at få opmærksomheden. Den sidste tanke fik hende til at smile skævt og tydeligt underholdt for sig selv, mens hun så sig over skulderen, tilbage mod bordet hun var kommet fra og løftede den ene hånd i en halv vinken for at signalere tilbage at hun var på sagen.

Som hun vendte sig mod baren igen lod hun blikket glide ned over den og de personer som stod ved den ligesom hende, og stoppede, da hendes blik blev fanget af en mørkhåret mand der tydeligvis så på hende. Hun gik i stå et øjeblik og så hurtigt væk, mens hun kom til at smile igen og hårdnakket forsøgte at få kontakt med bartenderen igen. Hun kunne dog ikke lade være at skæve diskret tilbage mod manden og føle sig lettere tilfreds med at blive bemærket.

[Dean Ivory]

The same old places and the same old songs
We've been going there for much too long ..

Wearing: This

[/i][/font][/center]

Da hun opdagede ham, brød et selvsikkert smil frem på Deans læber, tydeligvis fuldkommen upåvirket af, at hun lige havde fanget ham i at stirre. Han så kort ned ad sig selv, og lod en hånd glide gennem sit hår, mens han overvejede, om han skulle starte en samtale med hende, for han havde godt lagt mærke til den gruppe, hun havde siddet sammen med før.

Da hun prøvede på, uden held, at få bartenderens opmærksomhed, gled hans blik automatisk fra hende, og hen mod bartenderen, som stod i den anden ende af baren nu, og var ved at drukne i bestillinger. Som det så ud nu, kunne der gå lang tid, før flokken på den anden side havde fået stillet tørsten, og Dean vidste selv, hvor irriterende det kunne være, at vente på sin drink. I en spontan beslutning, som det oftest var tilfældet med Dean, satte han sin øl fra sig på bordpladen, og banede sig vej om bag baren. Kort efter dukkede han op på den anden side af disken, foran den unge, mørkhårede kvinde. Hun så endnu bedre ud lige forfra, og et skævt, smådrillende smil spillede sig over hans læber. "Jeg er sikker på, at de beklager ventetiden, men som du kan se, er stedet lidt underbemandet i aften," begyndte han, og gestikulerede med den ene hånd rundt i baren. "What can I get you?" Spurgte han så, og løftede afventende det ene øjenbryn en smule.

Han havde arbejdet som bartender før, som et ekstrajob, da han stadig ikke tjente penge på sin musik. Det var heller ikke meget han tjente nu, men dog nok til, at han ikke behøvede et arbejde ved siden af. Anyhoo, han var altså ikke helt lost bag en bardisk. Og han tvivlede på at Adam, ejeren af stedet, havde noget imod at han måske overskred sine privilegier som guest-performer en smule.

[Emmeline Harris]

And certain stars shot madly from their spheres
†... to hear the sea-maid's music ...†

[/font]


( Outfit ) Here ~ ( Tagged ) Dean Ivory[/center]

Emmeline bed let ned omkring sin underlæbe, mens hun ud af øjenkrogen stadig kunne mærke et blik fra sidelinien hvile på sig. Hun rettede sig ubevidst lidt op så hun ikke hang helt så meget ind over baren og løftede den ene hånd for at stryge en vildfaren hårlok om bag det ene øre. Hun så til den modsatte side og mærkede sine mundvige trække yderligere op før hun igen diskret drejede hovedet for at skæve i hans retning blot for at finde at han var forsvundet.

En svag, skuffet rynke viste sig kort mellem hendes øjenbryn, men før hun nåede at ærge sig yderligere, lød en stemme tæt på og hun drejede hovedet med et overrumplet sæt, blot for at se lige ind i de samme lyse øjne fra før. Et øjeblik stirrede hun bare, så rømmede hun sig selvbevidst og slog blikket ned med et skævt smil mens han begyndte at tale. Hun løftede hovedet lidt og lagde det på skrå mens hun så vurderende på ham hen over bardisken og fulgte kort hans hånd med blikket da han slog ud med den. Så vendte det igen tilbage til hans ansigt og hun kneb øjnene spekulativt lidt sammen "Og du har for vane bare lige at springe om bag baren og ansætte dig selv?" spurgte hun drillende og hævede begge bryn lidt, før hun skævede ned mod den egentlige bartender lidt længere nede.

Hendes udtryk var igen let spekulativt da hun så tilbage på manden foran sig og så kapitulerede med et klædeligt smil "To rom og cola, en Margarita, En Tequila Sunrise..." hun gjorde en ganske kort pause og tilføjede så "Og en øl til mig..." gjorde hun sin bestilling færdig, tav og så afventende på ham, stadig med et lille smil lurende i den ene mundvig.