Mae Hawthorn

[Mae Hawthorn]

Fulde navn: Mae Hawthorn
Kaldenavn: Mae
Alder: 22 år
Fødselsdag: 3. december 2065.
Køn: Kvinde
Nationalitet: Irsk
Blod: Mugglerfødt
Race:Varulv

Tryllestav: Maghoni med en kerne af dragehjertebånd, 12”.
Kæledyr: Ingen
Kost: En brugt Starshooter
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Beskæftigelse: Auror-trainee
Fremtidsplaner: Mae håber på at hun en dag kan blive en af de bedste aurorer.
Patronus: En sort-sølv spottet ocicat. Hendes minde er hendes far, der giver hende et kram på stationen, da hun har bestået sin F.U.T eksamen. Han er stoppet med at drikke og har faktisk fået lidt penge igen.
Boggart: Fuldmånen
Dementor: Sin mors begravelse, hendes fars manglende tilstedeværelse. Det var også den dag han fortalte han havde fundet hende et børnehjem.
Drømmespejlet: Hun står med en brudekjole klar til at blive viet til manden hun elsker i en verden, hvor man ikke behøves at frygte for the riddlers, dødsgardister eller noget som helst. Hun er naturligvis kureret for varulve-genet.
Amortentia: Pergament, lugten af nyslået, regnvådt græs, lugten af sex og en kraftig, maskulin aftershave hun ikke kender navnet på.
Veritaserum: Hun er slet ikke så tough som hun giver sig ud for. Hun er et meget følsomt individ, og hun lyver oftest om sin afstamning. Hun siger tit hun er halvblods offentligt, selvom hun ville blive slagtet i et forhør. Hun har ikke fået en troldmandsopvækst, så hendes viden har mange huller. Det hele stammer fra skoletiden, hvor den politiske situation var mere presset end den er nu, så nu er det bare en dårlig vane. Hun er også en varulv og det er sjovt nok ikke noget hun deler med alle.

Faceclaim: Mila Kunis
Udseende:

Mae er høj og slank. Hun er 1.73 høj og hun vejer en 60 kg. Hun har med tiden udviklet sig en timeglas figur og har fået former. Mae har langt mørkebrunt hår, der naturligt er krøllet. Når det er krøllet går det hende til brystet og når det er glat, går det til lige under. Hun har et rundt ansigt med store, runde brune øjne og fyldige læber. Hun bruger mascara og eyeliner, og smækker også lidt lipgloss på i ny og næ. Hun er begyndt at gå ret meget op i sit udseende efter hun har fået en krop, der er værd at vise frem. Hun er jo mugglerfødt, så hun har valgt at dekorere sin krop på muggler-maner. Hun har fået en tatovering på håndledet, hvor der står ”believe” ( se her). Ud over det har hun et kæmpe stort ar på venstre side af halsen. Det er oftest dækket af heftig makeup eller et halstørklæde. Det er fra såret, der gjorde hende til en varulv.

Selvom Mae er blevet meget mere feminin med årene, så har hun det stadig bedst i bukser. Så hendes påklædning består oftest af jeans, en bluse og et halstørklæde. Hun er glad for smykker, men de skal være simple. Hun går stadig heller ikke i kjoler med mindre hun skal til en fin fest.

Interesser: Fyre, at lære noget nyt, sit job på Profettidende, politik, se quidditch, shoppe, møde nye mennesker, venner, familie, dyr,
Personlighed:
Det første man lægger mærke til ved Mae, er at hun har ufattelig svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen. Hun er intelligent, hun kan bare ikke koncentrere sig hvis det ikke interesserer hende. Hun er bedst til praktiske ting, og hun er meget spontan og handlekraftig. Hun tænker ikke tingene igennem to gange, hun gør det bare. Det har medført problemer flere gange. Hun vil f.eks. ud og gøre noget ved alle de mugglerhadere, hun mener findes, og hun kan være ufattelig aggressiv ind i mellem. Man skal dog ikke tro hun ikke har moral. Det er en af hendes kerneværdier. Hun er et meget moralsk menneske, selvom det måske er hendes egen moral.

Mae har ændret sig meget siden skoletiden. Hun elsker at møde nye mennesker og hun elsker at flirte med fyre. Hun elsker at feste og have det sjovt, men hun dropper aldrig sine standpunkter og hun glemmer ikke hvad hun er. Hun er mugglerfødt og en varulv. Hun har dog ikke holdt sig tilbage. Hun står ved sine holdninger og tager konsekvenserne for det. Hun vil bare gerne leve i en retfærdig verden.

Mae drømmer om mand og børn, og vil i fremtiden mulgivis have en mere roligt job. Hun elsker at skrive og har overvejet forfatterlivet når hun bliver gammel. Men lige nu vil hun bare gerne ud og ændre verden.

Far: John Hawthorn, 63 år, havnearbejder og alkoholiker, muggler
Mor: Miriam Hawthorn, 42 år, junkie, muggler - Død
Søskende: Ingen
Civilstatus: Single
Børn: Ingen
Barndomsby: Dublin
Nuværende bop?l: Appleby
Husalf: Ingen
Historie:
Mae er født abstinensbarn og havde problemer allerede fra hun var lille af. Først blev hun tvangsfjernet fra hjemmet, men takket være farens gode advokat, nogle fejlvurderinger og krise i den nye plejefamilie, kom hun hjem igen. Da hun endelig kom hjem, blev hun indkvarteret i forældrenes halvanden-værelses lejlighed ved havnen. Det var noget værre rod, da forældrene manglede penge konstant. De blev sat på gaden, flyttede ind hos nogle venner, og fandt så en ny lejlighed. Det skete et par gange på Maes første 10 leveår. Maes mor var aldrig rigtig en moderfigur for hende. Hun var højtråbende, når hun var trængende og hun var hyper når hun havde fået sine stoffer. Hun fixede også gerne foran den lille Mae, der endte med at finde det relativt naturligt. Hendes far arbejde tit 12 timer, så han var helt flad når han kom hjem. Alligevel havde han tit fundet et eller andet hun kunne bruge som legetøj. Noget, der var faldet ud af kasserne han læssede på skibene, eller noget en fra arbejde havde snittet.

Da Mae kom i folkeskole, var hun den mærkelige unge i det slidte tøj. Alt hendes tøj var brugt eller foræret til hende, fordi nogle var groet ud af det. Hun levede sig ind i skolearbejdet, men kunne alligevel ikke sidde stille så længe ad gangen. Hun fik dog hurtigt drengevenner, ved at bevise at hun kunne kravle højere op i træerne end dem. Det kunne hun også, men da hun skulle ned igen gik det galt. Hun hoppede, faldt og slog hul i hovedet. Siden har hun været ufattelig bange for højder.

Da Mae var 9 år gammel var moren mere eller mindre stabil. Hun var på noget metadon-afvænnings-halløj og opførte sig faktisk pænt. Hun var stadig ikke stabil nok til at være en moderfigur, men hun var der. Mae havde fået en vane med at stjæle lidt mad og lægge ud til den store kat, der boede i gården. Da katten fik killinger fandt viceværten dem og ville drukne dem i havnen. Mae løb efter ham og råbte og skreg om at det var søde små killinger, han da ikke kunne dræbe. Hun blev skubbet væk af ham, og han fik smidt sækken med katte i vandet. Mae ved ikke hvad der skete, men sækken åbnede sig på mystisk vis og kattene svømmede ud af posen. Mae hoppede selv i havnen efter kattene og hjalp dem op på kajen igen. Den ene killing havde brækket poten (den havde ligget nederst, så alle de andre katte var landet på den, da de ramte vandet), så da kattemor og killinger gik fra den, lå den lille killing tilbage på kajen helt alene. Mae knyttede sig med det samme til den. Den var helt alene uden en mor – ligesom hende. Så ville hun være dens mor. Hun samlede katten op og gik ned på et dyrecenter. De kunne ikke stå for den grædende lille pige, og hjalp killingen uden betaling. Der var et ramaskrig da katten kom med hjem, men faren gik med til at den kunne bo der til den blev rask, og så måtte de aflevere den på et kattecenter. Da katten så blev rask og gav udtryk for den brød sig om Miriam, besluttede de sig for at beholde den.

Det gik dog galt, da moren døde et par måneder senere. Hun havde været til fødselsdag og var kommet hjem stangvissen. Hun havde fået lidt stoffer til festen, og tog flere da hun kom hjem. Det medførte et kollaps foran den 10 årige Mae, der måtte slæbe sin mor i seng, mens faren var på arbejdet. Hvad de først fandt ud af morgenen efter var, at moren var død den aften. Lige foran Mae, der havde slæbt den døddrukne mor i seng. Hun døde af en overdosis efter hun havde fået et ”godnatfix”, mens Mae så TV. Mae så den var helt gal med hende og ringede til sin far, der ringende til ambulancen. Moren døde mens Mae så på og ambulancen kom ikke i tide.
Maes far begyndte at drikke og han dukkede aldrig op til begravelsen, fordi han var dødvissen på en pub et sted. Så Mae sad alene i kirken med nogle af morens skæve venner. Faren dukkede op til gravøllet og bekendtgjorde at han havde fundet et børnehjem til Mae, så hun kunne få lidt stabilitet i livet. Hun kom dertil ugen efter.

Hun hadede børnehjemmet, og hun hadede børnene der. De var onde ved hende, fordi hun var ny. Heldigvis var hun der kun et års tid, så fik hun brevet om at hun var optaget på Hogwarts. Hun vidste ikke had det var, men hun var meget modvillig om at skulle starte på en specialskole. Hun var jo ikke dum eller noget! Så da der kom en lærer og fortalte hende om det kunne hun ikke vente med at komme af sted. Kommunen betalte for ophold, en skoleuniform, samt ”andre nødvendigheder for en god start” (dvs. trylestav, bøget, penne og andre supplies). De følgende år måtte hun klare det for de penge hun fik af kommunen og købe sine ting brugt.

Årerne gik hurtigt for hende, og hun var lykkelig over at få venner på skolen. Hun fik dog et chok da hun så thestralerne, som de andre børn jo ikke kunne se. Hun tav om, at hun kunne se dem, da der blev startet rygter om at hun var sær, og så ting der ikke var der. Nogle af de kloge elever vidste jo, at de havde med døden at gøre og begyndte at stille spørgsmål. Så tav hun bare stille. Siden har hun bare gjort sit bedste for at være en god heks.

Efter hun bestod skolen var det en lykkelig tid. Hendes far var stoppet med at drikke og havde fået et nyt job. De havde penge og han havde endda lagt lidt penge til side, så Mae kunne flytte hjemmefra. På sin 19 års fødselsdag skete det bedste for hende. Hun blev optaget som auror trainee og begyndte at tjene sine egne penge. Hun arbejdede benhårdt for at blive den bedste og for at tjene penge til sit lille hus i Appleby. Hun flyttede ind som 20 årig og klarede sig fantastisk.

Hun fik større og større opgaver som auror og det var en aften i november det hele gik galt. Hende og hendes mentor skulle ud på en – relativt – rutinemæssig opgave. De skulle hente en tyv, der havde specialiseret sig indenfor magiske genstande. Han havde på det sidste været mere og mere desperat og sidst havde han slået en ihjel. Men hvad der skulle have været en relativt simpel opgave viste sig at ende katastrofalt. Tyven var en uregistreret varulv, og de var blevet sendt ud efter ham ved fuldmåne. Det gik fint med at holde ham indtil månelyset ramte ham. Mae så derefter sin mentor blive slået bevidstløs før varulven var over hende. Mae blev bidt i halsen, før varulven vente opmærksomheden mod hendes mentor, der lige var vågnet op. Mae blev bedt om at løbe, og det sidste hun så var varulven, der var i gang med at myrde hendes mentor. Mae fik healet sit sår så godt hun kunne og fik så transfereret sig hen foran Sankt Mungos, hvor hun kollapsede. De healede hende, men hun bad dem om at lade arret værre. Det var blevet en del af hende.

Det tog hende lang tid at kapere, men et års tid efter det skete, er hun i stand til at klare sig selv. Hun var desuden sygemeldt fra sit arbejde længe. Hun bildte dem ind det bare var fordi det var hårdt for hende psykisk, og flyttede hjem til sin far et stykke tid mens hun vænnede sig til situationen. Hun løj altid om en eller anden event omkring fuldmåne, så hun ikke behøvede at fortælle sin far det. Sankt Mungos sørgede for hendes medicinering og hun blev sat i kontakt med en mentor i form af en anden varulv. Hun fortalte aldrig nogen hvorfor hun aldrig ses ved fuldmåne. Hun har ikke fortalt det til nogen.

Cbox-navn: Mae
Alder: 20
Kontakt: PM
Fortid: Beregnet til karakterer, der kommer fra MU. Mae Hawthorn
Andet: Plankton-plukkende pygmæpuf.

[Emma]

Kommentarer

All good, all good. Jeg vil bare lige bede dig om at huske at ændre den lille del i personligheden hvor du stadig nævner journalist-karrieren. Det kan ikke overføres til jobbet som auror (og passer vel egentlig heller ikke særlig godt på journalister, som i hvert fald her på siden har ganske travlt med deres karrierer. (; ).

Derudover vil jeg da lige tillade mig at nævne at vi også har en karakter på siden, der er i gang med at arbejde på en forbedring af stormhatteeliksiren.

Velkommen til!