Voices singing; let's be jolly

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emma nynnede muntert, som hun åbnede døren ind til Georges værelse og fandt sin lille guldklump halvt siddende op i sengen med et groggy og lettere utilfredst ansigtsudtryk. Hun smilede selv kærligt til ham, hilste med et varmt ”glædelig jul, skat,” og rakte ned for at løfte ham op til sig selv. Det lille vidunder kvitterede med at bryde ud i hikstende gråd så snart han registrerede, at det var hans mor – madpakken – der havde fat i ham og Emma himlede diskret med øjnene, før hun opgivende lod sig dumpe ned i den enlige lænestol i rummet og tog sig af det forslugne lille væsen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Da både mor og barn kom ud af det lille værelse var George både mæt og nogenlunde tilfreds, hvorimod Emma primært var en anelse træt og atter mindet om, at det snart var på tide at han kun spiste fast føde, frem for at få nogenlunde halvt af hvert. Hun smilede dog endnu kærligt, pludrede lidt med den lille baby, der snart ikke var en baby mere, og sank så ned på hug med ham ved hans opslåede babytæppe, for at lade ham selv finde ned at sidde. Han landede på bagdelen, så lettere betuttet på sin mor og derover på figuren i sofaen, med det ene ben oppe. ”Dadda,” kom det ivrigt i hans spinkle lille stemme. Han samlede en tøjdrage op fra gulvet og svang den i luften med sine begrænsede kræfter, udløsende både en mild latter og et opgivende suk fra Emma, der rakte frem, nappede plysdragen og forsøgte at se strengt på ham. ”Man smider ikke med sit pæne legetøj, Georgie,” pointerede hun. Han så bare lige betuttet på hende, rakte hånden frem og kom med et krævende ”min!”

Emma sukkede igen, gav ham den igen og drejede så hovedet, for at se på Noah, fortsat siddende på hug foran legetæppet. Et varmt smil trak automatisk op i hendes mundvige og da hun vendte sig mod George, var det kun for at plante et kys på en finger og plante den samme i hans hår, inden hun rejste sig op og lod ham kaste med sit legetøj, før han fandt på noget mere fornuftigt. Øjeblikket efter dumpede hun selv ned ved siden af Noah, plantede et kys på hans kind og lænede sig imod ham med et lille tilfredst suk. Ude i køkkenet ventede deres ydmyge julemiddag på at blive tilberedt, men lige nu var hun opsat på at nyde sin tid i selskab med sine to yndlings-drenge. Hun lukkede øjnene i et kort øjeblik og åbnede dem så igen, for at dreje hovedet og se op på den ene af dem. ”Jeg er glad for, at vi bare er os...”

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Julestemningen havde også fundet vej til Ottery St. Catchpole og det lille hus som Emma, Noah og George var flyttet ind i til sommer. Han sad i sofaen med Profettidende i hænderne og et ben, der var pakket ind i tyk gips, på bordet. Helt naturligt nynnede han svagt noget der mindede om en julesang og kunne svagt høre lyden af Emmas stemme fra soveværelset.

Uden for sneede det idyllisk og julelysene der ved hjælp af magi hang på husets facade, kastede et varmt, hyggeligt lys igennem vinduerne. Noah bladrede endnu en side i avisen og lod sig mageligt fordybe i en interessant historie om trolde i Tunesien.

Da to andre mennesker kort tid efter trådte ind i stuen, lagde han dog avisen fra sig på bordet i en lettere akavet bevægelse og svang den ene arm over ryglænet, så han kunne se dem. En munter klukken gled over hans læber over sønnens forsøgende ord. "Se lige hvem der er vågnet," brummede han med et varmt smil og betragtede først George og derefter Emma.

Han fulgte hende med blikket og et voksende smil da hun rejste sig og inden længe dumpede ned i sofaen. Som en selvfølge løftede han armen og gjorde plads til hende, for dernæst at folde den omkring hendes skuldre og gengælde hendes kys på kinden, med et imod hendes pande og gav en enig lyd fra sig. "Bare dig og mig og George." sagde han muntert og lod hånden glide et par gange op og ned af hendes overarm. "Det lyder helt perfekt for mig…"

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Både søn og mor strålede en anelse over Noahs opmærksomhed, som begge helt instinktivt både holdt af og behøvede. Hvor George dog hurtigt var optaget af klodser, sit legetøjs lyde og de magiske elementer i det, der svævede foran ham, ved blev Emma at smile tilfredst, som hun lænede sig ind imod sin forlovede i sofaen. Hun løftede blikket til hans ansigt og kunne slet ikke lade være med at plante et enkelt blidt kys på hans læber, før hun atter lod sig synke ned og hvilede hovedet imod hans skulder. ”Det er perfekt,” bemærkede hun lavmælt, som hendes blik atter fandt den lille George.

Han rakte ud og greb en miniatureudgave af en hippogrif, der svævede foran ham. ”Det ville sikkert også have været hyggeligt hos dine bedsteforældre, hvor Benjamin og Lily er, eller hos mine med Hayley og Jacob, men vi vil gerne have dig for os selv engang imellem,” konstaterede hun. ”Det er selvfølgelig nemt, når du er klodset nok til at brække benet og blive sygemeldt i flere uger.” Hun løftede hovedet igen for at se på ham med et drillende smil, velvidende at det ikke havde det store med klodsethed at gøre, men uvillig til at bringe emnet om hans arbejde op lige juleaften.

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Han smilede svagt ind imod hendes læber, da de flygtigt var imod hans og strammede grebet om hendes skuldre en anelse mere. Hendes bemærkning fik hans brystkasse til at hoppe svagt i en munter, lydløs klukken og han nikkede bekræftende uden at kommentere yderligere på det. Hans blik fulgte Emmas til sønnen der legede på det lille tæppe og en lettere stolt følelse boblede kortvarigt frem i hans bryst.

Noahs blik vendte tilbage til Emma da hun tog til orde igen og han måtte nikke endnu engang. "Jeg tror vi er i vores fulde ret til at kræve en enkelt jul for os selv," svarede han konstaterende og hævede øjenbrynene lidt. "Men jeg tvivler på at den går næste år. Hvis ikke dine forældre tvinger os med, så gør mine med al sandsynlighed. Med eller uden magi," han smilede skævt og så sigende på hende og placerede den frie hånd imod sin mave.

Kort efter fulgte et fnys dog efter og hans fingre nappede kort og langt fra hårdt, Emma i armen de hvilede på. "Klodset, må man være her!" I gammel vane løftede hans hånd sig og purrede op i hendes lyse hår. "Respekt for de handikappede…" Endnu en klukkende lyd gled over hans læber fra brystet og med den ene arm greb han ud efter trækrykken der stod lænet op ad sofaen og placerede endnu et kys imod Emmas tinding inden han akavet og lettere forpint kom på benene for at humpe hen til deres søn på tæppet, stadig smilende.

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emma nød den simple nærkontakt med Noah, velvidende at den for blot et lille halvt år siden havde været kompliceret, umulig og evigt mindede hende om det korteste og mest dystre kapitel i deres tid sammen. Frem for at farve øjeblikket i et negativt lys, var det dog blot en påmindelse om at sætte pris på nuet, på deres fælles kærlighed og på en enkelt juleaften alene med deres lille søn og hinanden.

Hun trak på smilebåndet og nikkede en anelse, før en munter lyd forlod hende. Begge hendes øjenbryn røg en anelse op og hun så sigende på ham. ”Du har fuldstændig ret. Men så kan vi fejre... Lillejuleaften alene eller nytår alene eller... Hvad vi nu synes. På det tidspunkt er Georgie i øvrigt så stor, at han sikkert vil sætte pris på sin kusines selskab. Uanset hvad så skal vi jo nok ende med at få julenat helt for os selv, mmh?” Hun smilede skævt og rømmede sig så en anelse, før hun fortsatte ud i en stilstikker konklusion, der kun gjorde smilet bredere og hendes munterhed mere fremtrædende.

Et lavmælt grin forlod hende, som hun vred sig væk fra hans arm og daskede halvhjertet ud efter hans hånd. ”Jeg kan ikke gøre for, at jeg er forelsket i en klodset mand,” fortsatte hun ufortrødent. Munterheden sad stadig i hendes øjne, som han greb ud efter trækrykken og hun modstod en oldgammel impuls til ganske simpelt at række tunge af ham, for i stedet at betragte ham med stigende bekymring lige indtil han stod ordentligt op. Hun fulgte hans humpende gang over imod George og sank selv tilbage imod sofaens ryglæn med et lille tilfredst suk, som vidunderet straks løftede hovedet og gav sig til at grine.

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Den frie hånd gled igennem de mørke krøller, før hele armen lagde sig hen over ryglænet på sofaen. Han drejede hovedet så han kunne se ned på sin forlovede under armen. Et drenget smil gled over hans læber og han nikkede bekræftende. "Alverdens muligheder…" Det drengede smil forsvandt ikke helt og han kunne ikke helt hindre sin tankegang i at eskalere kortvarigt, men sagde dog intet højt.

Hans arm faldt slapt ned da hun vred sig væk og han ville nok have grebet ud efter hende, hvis ikke det havde været fordi bevægelsen var svær med benet, der stadig gjorde ondt ved for voldsomme bevægelser. I stedet rystede han blot på hovedet og fnøs muntert. "Det må du bare lære at leve med, pusling," kom det drillende fra ham og øjenbrynene hævede sig en enkelt gang inden han baksede sig selv på benene.

Kort efter kom han meget besværligt ned at sidde på tæppet ved siden af George der så til med et forundret blik og en lys latter. Noah brummede muntert og rakte ud for at stryge ham en enkelt gang over håret. "Der skal ikke meget til at more dig, knægt," sagde han med et smil og prikkede til en legetøjsugle der svævede i luften, som straks begyndte at bevæge sig i cirkler og fik den lille dreng til at le højere.

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emmas smil blev en anelse smørret og i et kort øjeblik fangede hun, i en bevægelse ret ulig hende, sin underlæbe imellem tænderne. Der var absolut ingen grund til at præcisere hvad de begge to mente. Tværtimod var flirten allerbedst sådan, underspillet. Hun lagrede de underliggende løfter hun lige havde givet ham, med alle planer om at overholde dem senere når aftensmaden var spist og George atter lå i sin seng.

Den drillende kommentar, der fulgte, som Noah fik fat i krykken, fik endnu et grin fra Emma. Hun så op på ham og løftede begge øjenbryn. ”Som om jeg ikke har lært det for længst,” bemærkede hun snusfornuftigt. Hendes smil blev varmt, underfundigt og hun lænede sig tilfreds tilbage i sofaen, som han sank ned ved George. Der var noget helt fantastisk ved bare at betragte de to og se den komplet naive og betingelsesløse kærlighed hos deres lille dreng genspejlet fuldstændig i hans fars øjne. Hun hev sine hjemmesko af, satte sig i skrædderstilling og sukkede dybt, med et varmt smil på læberne.

I et sekund fik hun lov til at sidde stille, så lød en velkendt hakken på et af de små vinduer. Hun rejste sig hurtigt op for at åbne op så en lille, forfrossen ugle kunne tumle ind og aflevere sin byrde. Hun lukkede vinduet og uglen fløj lidt rundt, før den sank udmattet sammen på en pind til samme formål nær pejsen. Derpå sank Emma igen sammen i sofaen, viftende lidt med brevet. ”Det er til os begge to,” annoncerede hun. ”Med Erics håndskrift.” Hun åbnede konvolutten nysgerrigt, hev brevet op og gav sig til at læse. Langsomt bredte et stort smil sig på hendes læber. ”Han er hjemme igen. Han skriver, at han og en gruppe andre kom tidligere hjem end forventet. Han ankom i morges og er i Newcastle nu.” Hendes øjne lyste lidt, som hun løftede hovedet og så på Noah.

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Emmas smil fik blot Noahs til at vokse i styrken og hæve øjenbrynene svagt, som hans tanker eskalerede yderligere og adskillige kommentarer blev holdt tilbage af ren hensyn til George som sugede ord til sig som en svamp uden at være særligt sikker på hvad de egentlig betød. Havde Noah lært af grum erfaring.

Derfor nøjedes han med det drengede smil og lod resten forblive usagt, mens han klukkede hjerteligt af Emmas næste ord, der trods alt behagede ham ganske fint og fandt vejen over til deres søn. Han nåede dog ikke sidde stille længe, før en velkendt lyd imod vinduet fik både far og søn til at se op, om end den ene ikke havde noget andet forhold til fjerklumpen end at den lignede en del af hans legetøj til forveksling.

Noah så derimod nysgerrigt imod Emma da hun afslørede brevets afsender. Hans blik hvilede hele tiden på hende mens hun læste og et varmt smil sneg sig frem over det herlige ansigtsudtryk hun præsterede. Hendes ord fik ham dog til at stråle op og komme med en kort, gøende latter. "Skide godt!" udbrød han, uden at tage hensyn til sit sprog og sønnen der betuttet sad ved siden af. Noah gjorde en gestus med hånden for at få Emma til at komme med brevet så han selv kunne læse det.

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emma strålede en anelse over nyheden, mere end hun allerede gjorde over den komplet simple juleaften alene med sine drenge. Hun rejste sig fra sofaen, gik over til legetæppet og rakte selv brevet til Noah, før også hun dumpede ned på gulvet, med blikket på George, der sad og var optaget af at aflure hvad hans far fandt så spændende, der ikke var ham selv. ”Dadda,” gentog han krævende, før Emma distraherede ham med tøjdragen fra før. Hun holdt den foran ham og sagde en ikke særlig overbevisende. ”Raarh, raarh,” lyd, der tydeligvis skulle gøre det op for et brøl.

Tilsyneladende var det rigelig for den lille, der hvinede i fryd og slog ud efter legetøjet, fint afledt. ”Naaaaj, maaam, naaaj!” Hvinede han grinede. Emma lod sig smitte af den komplet simple barnelatter og tilsluttede sig, før hun satte tøjdragen fra sig og plantede et kærligt kys i hans hår.

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Smilet veg ikke fra Noahs læber og han fulgte muntert Emma med blikket og greb ud efter brevet i det sekund hun holdt det frem. Han gav endnu en latter fra sig over indholdet, tydeligvis lettet over at have sin bedste ven hjemme i et stykke, selvom han egentlig ikke havde tvivlet på det. Eric skulle sgu nok klare sig trods alt.

Han skævede kortvarigt til George der ikke fandt sig i manglen på opmærksomhed, men drengen blev hurtigt distraheret af Emma og Noah udnyttede det til at læse de sidste par linjer af brevet. "Vi må invitere ham over en af dagene," sagde han i et indiskutabelt og konkluderende tonefald og smilede veltilfreds igen.

Noah lagde brevet fra sig og betragtede Emma og George med et varmt blik, mens han satte den ene hånd i gulvet og lænede sig imod den. Han sagde intet, men nød i stilhed bare det lille øjeblik.

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emma grinede, før hun lænede sig frem og kyssede sønnen i håret. Derpå drejede hun hovedet imod Noah og løftede begge øjenbryn en anelse. ”Hm? Ja Eric?” Hun smilede varmt og nikkede lidt, imens hun lod George snuppe dragen ud af hendes hænder. ”Selvfølgelig må vi det. Jeg synes han mangler at skrive om han stadig er sammen med hende din kusine der, dog,” bemærkede hun. Et lille underfundigt smil fandt vej til hendes læber, som hun hævede begge øjenbryn. ”Så kunne vi nemlig invitere dem begge to.” Hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Det er da en god idé, synes du ikke? Eller?” Hendes blik var søgende, før George atter tiltrak sig hendes opmærksomhed.

Hun smilede varmt, løftede ham op i luften og kyssede hans pande, før hun hjalp ham med at stå på hans usikre ben. ”Se så fin du er,” kvidrede hun kærligt. ”Store, fine, Georgie, som snart kan stå og gå og gøre verden usikker.” Hun skævede over til Noah og smilede skævt. ”Præcis som sin far.” Det lille buttede ansigt fortrak sig i et grin og drejede hovedet for at se på den omtalte far, som han ivrigt prøvede at gå hen imod, uden held.
Emma sukkede, uden at hendes smil fortog sig. I stedet rykkede hun sig et lille stykke og støttede ham i hans to skridt over til hans far, hvis arme han straks og ivrigt fandt hvile imod.

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Noah forventede ikke rigtigt at Emma havde nogen indvendinger i at invitere deres bedste ven over en af dagene og tog sig derfor ikke unødvendig tid til at komme på argumentationer. Derimod smilede han da hun ganske rigtigt nikkede og erklærede sig enig øjeblikket efter og kunne ikke holde et muntert fnys tilbage over Emmas ord, stadig lige dele forundret og moret over at de nærmest var i familie og at det netop var Carrie vennen havde kastet blikket på. "Selvfølgelig. Det minder mig i øvrigt om at jeg kom til at love Lily at vi ville invitere dem over engang ved lejlighed også," tilføjede han lettere skyldigt, men fulgte op med et skævt smil.

Noah rettede sin opmærksomhed imod sønnen og fulgte roligt og stadig smilende med i hvad der foregik. Øjnene fandt dog hurtigt Emma da en kommentar røg i hans retning og han fnøs påtaget fornærmet. "Hov, hov." Hans pande trak sig sammen i en svag rynke, men det svagt drillende smil lå endnu på hans læber. Noah rystede en anelse på hovedet, før han rakte frem og greb fat om George der stavrede usikkert hen imod ham med hjælp. Drengen passede fint på hans ene arm og havde for længst vænnet sig til det.

Noah vendte blikket imod George, der så tilbage med et bredt grin. "Din mor er temmelig flabet, Georgie. Godt du har fået mine gode gener," sagde han og skævede kort til Emma, inden han placerede et let kys imod drengens hår, nøjagtigt som Emma havde tidligere.

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emma løftede George, før hun drejede hovedet imod Noah igen og nikkede lidt. ”Det er ikke så få middagsaftaler,” bemærkede hun. ”Har du travlt med at få dem alle sammen overstået imens du har en sikker undskyldning for ikke at lave noget?” Hun hævede begge øjenbryn og så på ham med et drillende smil, imens hun i et øjeblik knugede sin pludrende søn ind til sig.

Da hun fik sat George ned igen, hvilede hendes opmærksomhed igen fuldstændig på ham. Hun betragtede sit lille vidunder med strålende øjne, som hun kom med sine kærlige ord og kunne ikke holde et lille grin tilbage, da Noah reagerede på drillerierne. I stedet for at kommentere yderligere på sagen, hjalp hun George i hans forsøg på at komme over til sin far og smilede varmt, som selvsamme overtog.

Der var noget fuldstændig uimodståeligt over den familiære idyl og Emma fandt sig selv med en følelse af ro og lykke, som hun havde kæmpet hårdt for at genopnå i løbet af den sidste tid. Hun sank lidt sammen i ryggen og betragtede sine to yndlingsdrenge. Den enes ord til den anden understregede kun den selvsamme følelse og glæde. Hun elskede at han turde lave sjov med hende igen og fnøs kun muntert af det gengældte drilleri. ”Mmm. Det er nemlig heldigt.” Hun hævede begge øjenbryn og snuppede Erics brev igen, skimmede det med et lille smil og rejste sig, for at placere det på opslagstavlen med en tegnstift igennem. Da hun vendte sig imod Noah og George var det stadig med et smil. ”Er du sulten?”

[Noah Abbey]

there is just
one thing i need

Tag: Emma ● Outfit: Here

Noah brummede muntert over Emmas ord med et smørret smil. "Jeg føler mig lidt gennemskuet," sagde han og skar et påtaget ærgerligt anstigtsudtryk, før han erstattede det med et nyt, afslappet smil. "Men ærligt talt. Det er virkelig bare en tilfældighed," tilføjede han uskyldigt og betragtede Emma og George.

Kort efter sad Noah selv med sin søn i armene og smed en drillende kommentar lige så meget imod Emma, som George der bare lo. Noah drejede hovedet lidt imod Emma og lod øjenbrynene hæve og sænke sig en enkelt gang, med et smil der udstrålede tydelig morskab. Han havde langt fra glemt hvor svær en periode de havde haft kort tilbage, men lige nu lå det uendeligt fjernt fra hans tanker og dvælede i stedet i herlig eufori over julestemningen.

Noah ville have rejst sig, men turde ikke så længe han sad med George, og nøjedes i stedet med at grine lidt af drengen der pludselig var meget optaget af at finde ud af hvor hans mor var forsvundet hen og kom med en klynkende lyd. "Hun er ikke længere væk end du stadig kan se hende, Georgie," sagde han muntert, mens han strøg drengen over ryggen. Noah løftede hovedet da Emma stillede et spørgsmål og sendte hende et skævt smil. "Mig eller ham?"

[Emma Abbey]

Misteltoe hung where you can see
every couple try to stop
Tag: Noah Abbey - - - Outfit: Here

Emma fnøs og himlede med øjnene. ”Du kan blive installeret med et hakkebræt oven på det ben der, din dovenkrop,” informerede hun ham truende, med et helt tydeligt drillende smil, som nåede hendes lyse øjne. Hun tilføjede endnu et kys på Georges pande, før hun lod ham få sin vilje og hjalp ham med selvsamme.

Da hun stod op igen, strakte hun sig en anelse. Hun så ned på Noah med et lettere opgivende blik, men rakte så kort frem og purrede kærligt op i hans krøller, før hun bøjede sig og også plantede et kys i dem.

Med brevet hængt op på opslagstavlen, drejede hun sig med et smil. Hun betragtede den lille knægt med hovedet på skrå og så derpå på hans far, med let hævede øjenbryn. ”Dig. Den lille forslugne terrorist fik efter sin lur.” Hun rynkede panden lidt. ”Men han skal også have fast føde. Snart udelukkende. Han kan ikke blive ved med at skulle være afhængig af min tilstedeværelse,” konkluderede hun – ikke for første gang. Hun smilede varmt til Noah, før hun tog konsekvensen af sit eget spørgsmål, vendte sig om og smuttede ud i køkkenet, for at tage sig af den simple julemad, som hun allerede havde forberedt dagen før.

OUT