long time, new year

[Caroline Abbey]

Each age has deemed the new-born year
The fittest time for festal cheer
Tag: Eric and Ethan- - - Outfit: Here

Carrie ved blev at se ned i sit rødvinsglas, der umuligt kunne være tilpas interessant til at fortjene så grundig en inspektion. Hun tyggede på sin underlæbe og drejede glasset mellem fingrene, alt imens Ethan til hendes delvise lettelse glattede lidt ud på hendes egne vegne, uden at være klar over, at det var hvad han gjorde. Da hun havde opbrugt al den tid hun kunne på at kigge på vinen skænkede hun i stedet maden sin opmærksomhed og brød ind i deres samtale med et spørgsmål og et smil, der ikke var nær så selvsikkert som det plejede at være.

Det voksede en anelse, som Eric besvarede det og hun nikkede lidt, før hun drejede hovedet imod Ethan og hævede sit glas i en lydløs skål, der med lidt god vilje godt kunne fortolkes som en lille undskyldning i samme åndedrag. At kritisere hans livsvalg var måske ikke ligefrem den bedste måde at indlede aftenen på, men det havde trods altid været hendes plads i venskabet at forholde sig spørgende til de mere eller mindre skøre ting han foretog sig. Måske var det, tænkte hun for sig selv, på tide at finde en anden plads. Hvis hun skulle sige de samme ting, som hun ville have sagt da de var teenagere, skulle hun i hvert fald ikke gøre det inden for hørevidde af Eric.

Da hun havde sendt vennen et lille smil, flyttede hun i stedet blikket over på den mad, der dukkede frem af ovnen. Hun ville aldrig have kunnet fremtrylle et måltid, der bare mindede om det, alene og var nogenlunde lige så benovet som Ethan. Af samme grund gik der et øjeblik før hun hørte hvad Eric sagde. ”Ja, selvfølgelig.” Hun hævede begge øjenbryn, nikkede kort og skjulte behændigt det fjogede smil på sine læber ved at trykke dem sammen og dreje sig halvfems grader for at gøre som han havde bedt om. Ugen siden juleaften var tilsyneladende en, der var lavet af nyt, men hun havde intet at brokke sig over og sendte Ethan et fuldbyrdet smil, imens hun placerede de små puddings i brødkurven. ”Kinesisk er også en husret her,” bemærkede hun. ”Du kan takke Eric. Hvis ikke det var for ham bød jeg dig sandsynligvis enten på forårsruller eller... Suppe.” Hun smilede underfundigt og foldede brødkurvens linned omkring indholdet, for at holde det varmt. ”Hvordan holdt du egentlig jul, E?”

[Eric Wolfe]

So listen dear
won't you meet me there
bringing in a brand new year

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey + Ethan Sinclair ~ (Outfit) :: Here

Eric betragtede Carries ryg tænksomt nogle øjeblikke endnu, før han lod blikket vende tilbage til Ethan og igen lyttede opmærksom og rynkede et øjeblik brynene undrende "Helt? bare sådan? Kold tyrker?" så smilede han svagt, men varmt og pegede en opfordrende finder mod den anden, med hånden han også holdt glasset i "Det er også en balancegang at opretholde kontakten til begge verdener, tror mig, men det kan fungere. Hvis man har overskuddet til at gøre en indsats." han tav igen for at lytte og nikkede interesseret sin enighed "Selvfølgelig. Du er nok ikke den første der er fortsat i forældrenes fordspor. Respekt for det." han nikkede let og smilede igen før han fortsatte "At vi blev født som troldmænd blandt mugglere betyder blot at vi står med et ben i hver lejr. Vi skal kæmpe lidt mere, men på den anden side har vi også det bedste fra begge verdener." han trak på skuldrene med et skøvt smil og tog en mundfuld af vinen mens han sendte et diskret blik mod Carries ryg og smilet et øjeblik blev blidere indtil han så tilbage på Ethan "Jeg bilder mig ind det giver mig nogle fordele og nogle muligheder for at gøre mit job bedre, men måske er det noget jeg bilder mig ind. Jeg ved det ikke." han smilede skævt igen og lod dermed emnet falde for at tage sig af maden.

Han førte sig i et køkken med en selvfølgelighed der klart vidnede om både lyst og erfaring, og kunne ikke lade være at grine smørret over kommentarerne bag sig, mens han tømte ovnen for indhold. Han sendte Carrie et hurtigt smil, før han gik i gang med at skære kødet ud og kommenterede på samtalen med ryggen til "Til gengæld er du ganske ferm til at sno ham den lille kineser dernede og lige få lidt ekstra." drillede han mens de første skiver kød landede på fadet. Så gik han i stå mens en klemt lyd undslap ham, da han undertrykte et grin ved Carries ord til Ethan. Han vendte sig ikke, men hans skuldre dirrede et øjeblik afslørende og forrædderisk.

CLOSED