When I first found you...

[Kevin O'Hare]

You were handsome and pretty, queen of the city
( • WHEN THE BAND FINISHED PLAYING THEY YELLED OUT FOR MORE • )


• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This!

Kevin havde stadig den ene arm fast omkring Imogens skuldre, som et brus af smaragdgrønne flammer vældede op i kaminen og satte dem begge sikkert af på den ønskede destination, Imogens lejlighed i Diagonalstræde over Kvalitetsudstyr til Quidditch. Han tog et skridt frem og skuttede sig let, med en snert af kulden fra opholdet udenfor i Skotland, stadig siddende i kroppen. Lejligheden var mørklagt, men en smule lys fra gaden udenfor trængte alligevel ind og var, sammen med det faktum, at det ikke var første gang han var der, nok til at han kunne føre Imogen hen til sofaerne ikke langt fra kaminen.

Han sagde ikke noget, fik hende blot bestemt ned at sidde med en mine der ikke tåle modsigelse og stod et øjeblik blot og så uudgrundeligt ned på hende. Han rakte tøvende op og strøg to fingre over hendes ene kind, før han gjorde omkring og fortsatte ud i hendes køkken, mens han tændte nogle af lejlighedens lamper på vejen. Da han først stod i køkkenet og udenfor synsvidde, fandt han efter et enkelt forkert forsøg, skabet med glas og tog et ud. Han fyldte det med vand fra hanen og tømte det selv i grådige slurke og endte nogle øjeblikke stående lænet ind over bordplanen mens han fik vejret. Så fyldte han glasset igen, tog en dyb indånding og gik tilbage ind i stuen.

Han fortsatte hen til sofaen og satte glasset fra sig på bordet foran hende. Han stod tavs og ubeslutsom lidt endnu, og prøvede hårdnakket at lade være at tænke på, hvad der var sket kort før de forlod Hogwarts. Han rømmede sig svagt "Bedre?" han betragtede hende for guderne måtte vide det hvilken gang afventente og inspicerende, mens hænderne igen havnede i lommerne på de lyse bukser.

[Imogen Ivory]

may you be in heaven two hours before
the devil knows you're dead

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

Det burde have været mere beroligende at komme hjem, men Imogen fandt at det ikke rigtigt var tilfældet. Hun havde det ikke anderledes fra da de var trådt ind i flammerne på Hogwarts, stadig mindst lige så rundtosset, panikken og forvirret. Den rastløse fornemmelse var vokset og tanken om at forholde sig i ro var i øjeblikket ikke særligt populær og blev det bestemt heller ikke mere, da Kevin insisterende placerede hende på sofaen og forsvandt.

Så snart hun mistede ham af syne, virkede det pludselig igen som om væggene snævrede sig sammen omkring hende og fik hende til at krumme fingrene hårdt sammen ned i sofaen og hun indså at hun lige så lidt ville være alene som hun ville være i selskab med nogen. Hendes hjerte galopperede af sted og hun glemte igen halvt hvordan man trak vejret normalt. Hun havde lyst til at storme ud i køkkenet for at sikre sig at han ikke var forsvundet, mens hendes ben ville ikke lystre, så hun endte med at blive siddende med den altopslugende fornemmelse af at blive kvalt.

Idet han trådte tilbage ind, udvidede væggene sig lidt for hende igen og hendes hurtigt bankende puls fik hjælp til at stilne af. Rastløsheden vendte tilbage og helt uden at tænke over det skød hun på benene bare for at komme i bevægelse og gik lige forbi ham uden at svare på hans spørgsmål, med armene foldet stramt over sin brystkasse for at hindre den i at falde fra hinanden. Det virkede måske som om hun også havde sat kursen mod køkkenet, men før hun nåede døren havde hun allerede vendt rundt og trådt nogle skridt tilbage imod ham. Hun registrerede svagt at hendes øjne svømmede igen, men intet endnu var begyndt at flyde over. "Vær sød ikke at lade mig være alene," bad hun mildt desperat, velvidende om at det var en del at forlange. Hun tog en dyb, raspende indånding før hun igen slog blikket mod gulvet. "Jeg kan ikke..." begyndte hun, men fik aldrig afsluttet.

[/blockquote][/justify]

[Kevin O'Hare]

You were handsome and pretty, queen of the city
( • WHEN THE BAND FINISHED PLAYING THEY YELLED OUT FOR MORE • )


• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This!

Kevin følte sig lidt mere sikker på tingene da han forlod køkkenet og gik ind i stuen igen og hen til Imogen igen. Han nåede lige at sætte glasset fra sig på bordet, før hun rejste sig brat og gik forbi ham. han nåede at løfte den ene hånd halvt for at gribe ud efter hende, men tog sig i det og lod den falde igen, mens han nøjedes med at dreje sig halvt og følge hende med blikket.

Rynkerne i hans pande blev igen mere fremtrædende som hun stoppede, lagde armene over kors og så alligevel så ud til at fortryde og kom nogle skridt tættere på endnu en gang. Han genkendte rastløsheden uden problemer og følte et øjeblik han kunne forudsige hver af hendes reaktioner sekunder før de skete. Alligevel kom de stadig bag på ham og bragte uvelkomne minder frem.

Han reagerede uden tøven da hun talte og tog de sidste skridt helt hen til hende, blot for at lægge armene omkring hende og lade kinden hvile mod hendes korte hår "Jeg går ingen steder.." svarede han lavmælt og blev i sit stille sind overrasket over, at han mente det ganske oprigtigt. Beslutningen havde taget sig selv så snart hun havde åbnet munden igen og han blev stående og bare stod, uden at gøre mere.

[Imogen Ivory]

may you be in heaven two hours before
the devil knows you're dead

[/size]

Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center]

En dundrende hovedpine havde efterhånden meldt sig og hun havde igen lyst til enten at skrige eller bryde sammen, bare for at få afløb for nogen af de forvirrende og dybt enerverende følelser der væltede rundt i hende. Størstedelen af det var vel egentlig af frustration, mens der samtidig hvilede noget langt værre og meget mere skræmmende bag, som hun hele tiden kunne mærke lure i baghovedet. Hun følte sig utilpas inde i sig selv og det var en ting hun ikke kunne lide.

Som hun var gået væk fra Kevin og kort efter havde ændret mening, vidste hun ikke selv hvad det var hun ville foretage sig, hun vidste bare at tanken om at være efterladt til sine tanker og impulser bestemt ikke var noget hun havde brug for. Eller det fortalte en lille røst af fornuft i hvert fald bagerst i hendes hoved, skønt hun måske troede andet. Hendes armes greb om hendes egen overkrop blev strammere og hendes fingre krummede sig lidt rundt om kjolens stof i begge sider. Imogen hev endnu en dyb, raspende indånding ned i lungerne, da han trådte frem og trak hende til sig og for en stund tillod hun sig at stå i den beroligende, trygge fornemmelse det skabte og koncentrerede sig om at fokusere på hans varme og duft i stedet for så mange andre ting der rumsterede rundt.

[/blockquote][/justify]

[Kevin O'Hare]

You were handsome and pretty, queen of the city
( • WHEN THE BAND FINISHED PLAYING THEY YELLED OUT FOR MORE • )


• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This!

Kevin lod den ene hånd blive liggende fast mod Imogens ryg og holdt hende på den måde tæt ind mod sig selv i håbet om at få hende til at slappe bare lidt af med den beskyttende gestus. Efter et øjeblik lod han den anden hånd glide op og lægge sig bag hende nakke. Hendes hud føltes svagt kølig, hvilket han ræsonnerede var både at udslag af deres ophold udenfor, men også en ren fysisk reaktion på situationen.

Hvor længe han stod sådan var han ikke klar over. Hans tidsfonemmelse var lettere sløret af omstændighederne og stilheden mens han stod med armene omkring hende, gav kun plads til hans egne tanker der kredsede. I et forsøg på at tvinge dem på retræte drejede han hovedet lidt og lod læberne strejfe hendes tinding, før han tøvende brød tavsheden "Jeg bliver her så længe du har brug for det.." han strammede umærkeligt grebet om hende et øjeblik og overvejede at slippe, men kunne ikke helt få sig selv til det alligevel og endte med at blive stående næsten urørligt.