|
Post by Alexander Young on Nov 27, 2011 18:55:26 GMT
Only your real friends will tell you when your face is dirty Tag: Stuart Fellton
Alexander kunne ikke helt lade være med selv at grine, da først vennen gik i gang. Han trak lidt på skuldrene, smilede skævt og rømmede sig, før Stu forsvandt om bag baren. ”Mmh,” brummede han bekræftende, til det næsten obligatoriske spørgsmål. Som der blevet hevet vodka op og skænket, gjorde han en grimasse, men han tog alligevel imod glasset og drejede det lidt i sin hånd, i sammenligning med hvilken det synes forfærdelig lille. ”Skål,” gentog han, inden han hældte den stærke væske ned, bed tænderne lidt sammen og og hev luft hurtigt ind igennem næsen.
Han satte glasset fra sig igen, lænede sig ind over bardisken og fnøs muntert. ”I øvrigt ved jeg ikke om jeg vil sige omvendt” bemærkede han. ”Det insinuerer, at jeg ikke er bragende fantastisk, når jeg ikke er på... Jagt. Og det er jo løgn.” Han hævede begge øjenbryn, skubbede glasset væk fra sig og hvilede hagen imod sine egne knyttede næver. ”Hvor er September i øvrigt lige nu? Sammen med blondinen?”
|
|
|
Post by stu on Dec 6, 2011 15:01:04 GMT
• "...Stuart lo højt ved Alexanders kommentar. Den hæse, klukkende latter. Så drak han selv, skar en grimasse og skænkede igen – simpelthen fordi han kunne. ”Det var da noget forbandet pis at fyre af!”, udbrød han. Han vraltede om bag baren, ikke synderligt påvirket af alkohollen, skønt de stærke varer selvfølgelig gjorde deres del. Det kom til udtryk i en knap så målfikseret gang. Stuart satte sig på stolen, kneb øjnene sammen for derefter at åbne dem, før han pegede på Alexander. ”Du skal ikke kalde Sofia for blondinen!”, udbrød han smilende, før han langede ud efter Alexander og ramte ham midt på armen. ”Og selvfølgelig er September hos hende! Hun har jo ikke andre!”, fortalte han muggent kortvarigt efter. Alexander havde efterhånden hørt på så meget brok fra Stuarts side, når det kom til Septembers biologiske mor – hvilke ord der snart ikke havde forladt hans mund, når det kom til hende. Han sank sammen i stolen og skulede påtvunget til Alexander før han lo lavmælt. ”Sofia er enormt tiltrækkende når hun passer September.... eller når hun står og skræller gulerødder med iført lærredsbukser... eller nøgen!”, fortalte han og grinede smørret, næsten drømmende. ..."
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 8, 2011 9:42:25 GMT
Only your real friends will tell you when your face is dirty Tag: Stuart Fellton
Alexander vrikkede lidt med øjenbrynene, men gjorde intet for at understrege at han mente hvad han sagde fuldstændig bogstaveligt, uanset den mulige lettere kvalmende selvtilfredshed, der lå i det. I stedet lænede han sig blot ind over baren, bøvsede ind i sin egen håndflade og klukkede af Stuarts tilsyneladende indignation. ”Hvorfor ikke? Det er hun sgu da?” Han smilede skævt og rykkede sig lidt væk, uden at formå at undgå slaget mod sin arm, der dog blot gjorde smilet bredere.
Endnu en flabet kommentar lå klar på tungespidsen, men den kom aldrig ud. Ved vennens bistre bemærkning tav han blot, rømmede sig og trak på skuldrene. Han tømte glasset foran sig endnu engang og registrerede, at de våde varer efterhånden havde haft en vis effekt. Verden svømmede en anelse, som han drejede sig om imod Stuart og placerede sin ene albue imod bardisken. En hæs latter forlod ham, som han betragtede vennen med let hævede øjenbryn og et indforstået smil. ”Så længe hun ikke skræller gulerødder og passer September nøgen, så er det sikkert en god ordning,” bemærkede han ironisk.
Han kløede sig lidt i nakken og grinede lavmælt. ”Hun er sgu da ham der den gamle professors datter, egentlig, er hun ikke?”
|
|
|
Post by stu on Dec 8, 2011 11:37:12 GMT
• "...Stuarts læber flækkede og et højlydt, hæst grin forlod hans læber ved Alexanders kommentar om Sofias nøgenhed. Han lagde sig hen over baren, på siden vel og mærke, så de mørkeblå øjne stadig hvilede tungt på vennens skikkelse. ”Det ville ikke gøre noget hvis hun lavede aftensmad.. og var nøgen samtidig!”, reklamerede han leende, før de markerede bryn i panden, forlod deres retmæssige plads i en sjofel vrikken. Så satte han sig brat op, da den kvindelige bartender vendte tilbage. Stuart smilede bredt til Alexander, og gennemgik det tidligere sceneri, hvor den stakkels mongol Stuart havde luftet på baren, var blevet udstillet på det groveste. Det morede ham stadig. De flabede udtryk forsvandt dog brat, da tjeneren skævede til vodkaen. Det så ud til, hun hurtig lagde to og to sammen, for hun henvendte sig kort efter: ”Skal jeg stille de forskellige drikke frem.. eller?”. Hun hævede de markerede bryn og Stuart sendte hende et undskyldende smil. Han nikkede diskret mod Alexander og kløede sig forlegent i nakken, hvorefter han nikkede. Hun gjorde som befalet og Stuart skubbede dem mod vennen, så han selv i hvert fald ikke, blev fremstillet dårligt. Da hun forsvandt lo han smørret. Han vendte sig mod Alexander. ”Jeg har egentlig tænkt på noget...”, sagde han, tydeligvis med en flabet idé i hovedet, ”hvis vi nu bilder hende ind, at du er psykisk ustabil og invalidepensionist, så kunne vi sikkert få rabat!”.
Han nikkede og grinede igen. Denne gang dybt ironisk. ”Jo... det har du fuldstændig ret i”, sagde han, med en opgivende undertone, hvorefter han lo igen. ”Moren er til at holde ud. Meget sød. Men faderen... han får det til at ryste panisk i mine bukser”, fortalte Stuart hvorefter han nikkede med hævede øjenbryn. ..."
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 9, 2011 11:26:59 GMT
Only your real friends will tell you when your face is dirty Tag: Stuart Fellton
Alexander grinede lummert, men undlod taktisk at kommentere på Stuarts bemærkning. I stedet trommede han blot lidt i disken, smækkede begge albuer op på den og hvilede sig helt ind over. Han fulgte bartenderen med blikket som hun dukkede op, hævede et enkelt øjenbryn og smilede skævt, velvidende at hun stadig havde det indtryk, at han var dybt pervers. Det rørte ham ikke rigtig, når det kom til stykket og han forholdt sig tavs over ordvekslingen mellem hende og Stuart, stirrende en anelse ud i luften, imens han lod sine berusede tanker vende tilbage til Alices lille søde grin og forestillinger om hvordan hun i det hele taget så ud nøgen.
Han var derfor lidt fraværende, da vennen henvendte sig og så en anelse bøvet ud, som han drejede hovedet imod ham. ”Hm?” Han skar ansigt, løftede den ene hånd og langede ud efter Stuarts baghoved med flad hånd. ”Hold nu lige kæft,” brummede han godmodigt, imens et smil voksede frem igen. ”Jeg er lige så normal oppe i hovedet som dig.”
Han hævede begge øjenbryn, vrikkede lidt med dem og drejede det tomme, lille glas imellem fingrene, stirrende lidt ud i luften ved siden af Stuarts ene øre, før han så direkte på ham, med noget der kunne minde om et eftertænksomt ansigtsudtryk. ”... Er det ikke tid til en smøg?”
|
|
|
Post by stu on Dec 11, 2011 10:49:44 GMT
• "...Stuart skævede dramatisk til Alexander, i det han reklamerede med sin egen normalitet. Han smilede påtvunget, hvorefter et oprigtigt drillende smil, gled over hans læber.
Ved vennens anmodning, skar han en grimasse og gemte sit ansigt væk i hænderne. Stuart lagde sig over bardisken. ”Jeg er egentlig stoppet”, begyndte han og skævede til Alexander, før han grinede lavmælt – næsten desperat. ”Jeg har været stoppet, officielt, det sidste år... Men... Det er fandeme svært!”, udbrød han og lænede sig tilbage. Han stirrede forbløffet på Alexander og lod hånden stryge igennem håret, før han dykkede ned i sin lomme på frakken. Han fremdrog en mast cigaretpakke og lagde den mellem dem. Stuart betragtede den let smilende, hvorefter han så på Alexander. ”Forpulede røv...”, udbrød han pludselig, hvorefter han tog en, stak den mellem læberne og få øjeblikke efter havde tændt den. Nu sad han der og suttede. Han lod røgen sætte sine spor, skævede til Alexander, hvorefter han mumlede: ”Sofia slår mig simpelthen ihjel”. Han inhalerede igen, hvorefter en fiks idé satte sig i hans hjerne. ”Medmindre hun ikke opdager noget selvfølgelig. Ingen vi skal hjem, må vi æde nogle grannåle. Det tager smagen!”, fortalte han hurtigt, som om Alexander også havde en, at stå til regnskab overfor. ..."
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 11, 2011 22:21:00 GMT
Only your real friends will tell you when your face is dirty Tag: Stuart Fellton
Alexander hævede begge øjenbryn og fnøs, før han himlede lidt med øjnene. ”Det var dig, der fik mig til at starte,” pointerede han korrekt, før han efter en anelse roden i sin egen inderlomme frembragte en pakke med smøger og selv tog en enkelt op.
”Du æder alle de grannåle du vil. Jeg har ikke noget fruentimmer at skulle stå til ansvar for.” Han smilede drillende, da han nappede lighteren ud af Stuarts hånd og fumlede lidt, uvant med det lille stykke mugglerteknik, før han selv fik gang i røgen og sugede den yderst velbehageligt ned i lungerne med et tilfredst ansigtsudtryk.
”Det var i øvrigt ikke længe det tog hende at få bukserne på og dig ned under tøflen, store mester journalist.” Han vrikkede lidt med øjenbrynene og bankede smøgen af i det lille brugte shotglas, før han atter placerede den mellem læberne og trommede lidt i bordet. ”... Er du glad?” Alexander ville senere skyde skylden for det spørgsmål på mængden af indtagede våde varer, men lige nu så han blot spørgende på vennen med hovedet en anelse på skrå. ”... Du ved sådan rigtig glad. Tilfreds?”
|
|
|
Post by stu on Dec 18, 2011 15:56:59 GMT
• "...Stuart lo højt men fornægtede ikke. Han trak i stedet på skuldrene, og vendte de mørkeblå øjne mod Alex. Smilet på læberne svandt langsomt ind, så det blev til en let streg i mundvigen. ”Jeg er glad”, sagde han, og mente det, skønt noget i hans bryst stikkede forræderisk. Han vendte sig mod bardisken, og lænede sig hen over den, før de markerede bryn i panden mødtes nær midten. ”Jeg er i gang med at stable mit eget tidsskrift på benene. Og det køre sgu ikke rigtig. Jeg har ingen journalister og når jeg tjekker de andre blade og hvad de indeholder... så får jeg sgu ikke lyst til at rekrutterer. Ingen har det jeg vil have. Alle skriver om det samme. Ingen har høje ambitioner. Eller så sker der ikke en skid nogen steder, eller så er folk dårlige til at opfatte det. Og ministeriet er et lukket land for mig for tiden. Jeg sidder fast!”, mumlede han pludselig og vendte sig mod Alexander, før han sukkede tungt. Smilet over læberne steg få grader, før han trak på skuldrene. I grunden var det irrelevant.
Igen inhalerede han. Denne gang længere end før, og da røgen forlod hans næsebor, vendte han sig mod Alexander. Så kneb han øjnene sammen og rømmede sig kortvarigt. ”Men hvad med dig? Er du glad?”, spurgte han og drejede rundt på stolen, så han sad med fronten vendt mod Alexander. ..."
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 20, 2011 17:43:03 GMT
Only your real friends will tell you when your face is dirty Tag: Stuart Fellton
Al smilede bredt af vennens morskab, lettere beruset og i højt humør. Han var i godt selskab – eller ufattelig dårligt, alt efter definitionen. Forholdsvis hurtigt indfandt en hvis alvor sig dog, som en lettere forsinket reaktion på Stuarts lettere dystert malede billede af hverdagen og Alexanders øjenbryn blev trukket nedefter, som han sugede på det sidste af sin cigaret. Han trak på skuldrene. Det var af gode grunde, at han ingenting anede om emnet og at det i bund og grund heller ikke interesserede ham af andet end venskabelig medfølelse. Han kunne, som før, nævne sin bror, som han i øvrigt mente var en aldeles glimrende journalist, men der lå en hvis sensitivitetsfølelse og blokerede.
Jonathan var bedst holdt væk fra sin lillebrors bekendtskaber, som helt tilfældigt for størstedelen drejede sig om enten mugglerfødte eller halvblodsmagikere. Det gjalt uden tvivl også Stuart. Derfor forblev Alex blot tavs, placerede den rygende cigarstump i det brugte shotglas og sank lidt hen over baren. Han stirrede ud i luften og følte sig for alvor påvirket. Verden snurrede behageligt og han smilede til vennen, imens han stirrede lidt ud i luften. ”Jeg bliver gladere hvis jeg scorer hende Alice,” konstaterede han ligefremt. ”Hun er voldsomt pæn. Du ved – ordentlig. En rigtig sød, nydelig pige.” Han blottede tænderne i et lettere smørret grin. ”Men det kan der laves om på...”
|
|