Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Nov 27, 2011 17:58:02 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin lo afslappet over den historie en af hans tidligere kollegiekammerater netop havde været travlt optaget af at fortælle til resten af den lille gruppe der havde fundet sammen ved et af bordene. Han sad halvt sidelæns på stolen, med den ene arm hvilende over ryglænet, mens den anden hvilede mod hans lår og holdt om en flaske med øl. Han rystede stadig smilende på hovedet og pegede på kammeraten med et grin "Det er sgu kun dig der ville lave sådan et stunt, Blair. Det er utroligt nogen ikke har ristet din røv endnu." han rystede på hovedet igen, fnøs muntert og løftede så flasken mod læberne "Skål, og god jul."
Mens han drak, drejede han hovedet lidt og lod blikket søge til et af de andre borde, hvor det allerede havde været flere gange under middagen. Han fandt Imogen med blikket og smilede diskret for sig selv. Han løftede flaskende lidt igen, i et forsøg på at fange hendes opmærksomhed på afstand, men stoppede midt i bevægelsen, da noget med hendes holdning og ansigtsudtryk, ikke ligefrem signalerede juleglæde. Han rynkede brynene svagt og tog en mundfuld mere af flasken, mens han kort vendte ansigtet tilbage mod flokken og forsøgte at følge med i samtalen igen.
Der gik dog kun et minut eller to, før han igen drejede hovedet og så på Imogen, blot for at se hende rejse sig og lidt for hurtigt sætte retning mod udgangen. Brynene trak nedefter igen og han overvejede kun et øjeblik, før han undskyldte sig og så rejste sig, greb sin jakker på stoleryggen, for så at følge roligt efter Imogen, stadig med den næsten fulde flaske i hånden.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Nov 27, 2011 22:53:10 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen var ikke helt klar over, hvorfor hun var begyndt at føle sig tenderende skidt tilpas omkring andre mennesker. Hun følte sig indelukket og trængt op i en krog iblandt dem, på trods af at hun ellers altid havde været vældig social og særligt god til at omgås andre. Alligevel havde hun de sidste uger haft frustrerende sværere ved at forblive afslappet og hun var selv en anelse overrasket over at hun imod alle odds var dukket op til gensynsfesten på Hogwarts, som på det tidspunkt havde virket som en god idé. Nu sad hun dog ved det samme bord hun havde siddet ved uden middagen og sendte anstrengte smil til de andre omkring bordet (der mest af alt kom til at minde om grimasser), som de blev ved med at stille hende spørgsmål hun egentlig helst ville slippe for. Hun havde ikke rigtigt øjne for hvad der foregik omkring hende og hvem der var mødt op til den grandiøse fest, alt for optaget af at holde styr på sig selv og den ubehagelige fornemmelse hun havde i mellemgulvet. I bevægelser der virkede nervøse vippede hendes ene fod hurtigt op og ned i luften og hun kunne have svoret at hendes hænder rystede en smule. Pludselig virkede det som om at nogen havde stoppet lufttilførelsen til storsalen og skønt de isede omgivelser var der alt for varmt derinde efter Imogens smag. På trods af at en mand ved bordet, hvis navn og ansigt hun virkelig ikke kendte, var i færd med at stille hende endnu et spørgsmål ud af mange, væltede en hurtig undskyldning pludselig ud af hende og før hun selv vidste af det var hun på benene. Det var ikke en gennemtænkt beslutning overhovedet, men så snart hun havde rejst sig slog hjernen fuldstændigt fra og kroppen tog over i forsøget på at bringe hende så hurtigt ud af salen som de kunne bære hende uden at sætte i løb. Det virkede meget sværere at trække vejret end det havde været for et øjeblik siden og selvom hun svagt hørte en eller anden ukendt stemme sige hendes navn, fortsatte hun lige frem uden at se til siden, før hun endelig nåede en af de mange afstikkerdøre ud til korridorerne omkring storsalen. Hurtigt og lettere desperat skubbede hun den op og forsvandt fra forsamlingen. [/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Nov 27, 2011 23:55:13 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin satte umærkeligt farten lidt op for ikke at miste Imogen af syne i mellem de mange mennesker. Han snoede sig behændigt i mellem dem, uden at slippe hendes nakke med blikket mere end nogle øjeblikke ad gangen og stoppede først da han så hende forsvinde hurtigt ud af en af sidedørene. Han satte farten ned først, og stoppede så helt nogle meter fra døren og så overvejende på det.
Der gik dog ikke mange minutter før han fortsatte frem og selv gik ud på den øde gang. Han lukkede døren stille bag sig og nåede ikke at kaste blikket i andet end den ene retning, før han fik øje på en velkendt, korthåret skikkelse nogle meter væk, lænet mod stenmuren. Han rynkede brynene igen og gik langsomt de få skridt hen mod hende, uden at forsøge at skjule sin ankomst.
Han lænede sig roligt mod muren ved siden af hende og så uudgrundeligt på hendes ansigt før han rakte flasken frem mod hende med antydningen af et smil på læberne, men et blik der var ganske alvorligt "Du ligner en der behøver den her mere end mig..." han blev stående med flasken holdt frem og håbede i sit stille sind at hun ikke gjorde omkring og flygtede igen.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Nov 28, 2011 0:18:17 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen troede naivt at det ville hjælpe stort at komme ud fra den tætbefolkede sal, men selv efter hun havde smækket døren i efter sig var den kvalmende fornemmelse ikke blevet mindre og en klam følelse af koldsved fik adskillige kuldegysninger til at løbe igennem hendes krop, på trods af de ellers mange fakler der stadig oplyste og varmede slottet så godt som de kunne. Hendes mave gjorde forfærdeligt ondt og hovedet værkede en anelse. I et forsøg på at ignorere det, nåede hun ikke længere før hun vendte sig imod væggen og placerede sin arm imod den med panden ovenpå. Imogen kneb øjnene hårdt sammen og prøvede på at berolige sig selv uden held, mens hun allerede desperat vendte og drejede muligheden for at komme endnu længere væk i hovedet. Lyden af døren der gik kort fra hende, fik hende dog til at stivne en smule og alle hendes instinkter skreg på at komme endnu længere væk end hun var, væk fra alle der forventede noget som helst af hende. Alligevel kunne hun ikke rigtigt få sin krop til at lystre og nøjedes med at åbne øjnene og stirre tomt ind imod den kedelige slotsmur, indtil en velkendt stemme brød tavsheden. Langsomt rettede hun ryggen en smule og lod armen falde, inden hun slog blikket mod gulvet i stedet og sank hvad der føltes som et drageæg. Det tog et stykke tid for hende at samle sig selv nok til at hun turde dreje hovedet og se på ham, stadig med et ansigtsudtryk der virkede lidt for anstrengt til at det kunne være oprigtigt. Imogen havde ikke den fjerneste idé om hvad hun skulle gøre af sig selv og mest af alt havde hun bare lyst til at komme langt væk fra ham og alle andre. Alligevel tvang hun dog sig selv til at blive, på trods af den knugende, ubehagelige fornemmelse i hendes mellemgulv og drejede sig den mindste smule imod ham. Imogen ledte efter sin stemme, men fandt ikke rigtigt nogen ord at tage af, rimelig sikker på at kvalmen ville manifestere sig lidt for klart hvis hun forsøgte. I stedet formåede hun at løfte armen og tage flasken han holdt ud imod hende og rent instinktivt sætte den til læberne for at tage en slurk. Noget i hendes baghoved sagde hende at det var en idiotisk idé at blande alkohol ind i sagen, men hun skubbede arrigt stemmen væk og havde inden længe drukket en god del af væsken i flasken. Idet hun fjernede den igen løftede hun automatisk den ene hånd og lod håndryggen glide over læberne, inden hun forsøgende slog blikket op og fandt Kevins ansigt. Hun åbnede munden for at sige noget, men endte i stedet med at tygge hårdt ned i sin underlæbe og se væk fra ham igen for at skjule desperationen og angsten i sit blik. [/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Dec 1, 2011 12:03:57 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin blev roligt stående lænet ind mod muren og betragtede Imogen ved siden af sig. Det var tydeligt at hun ikke havde forventet selskab og at hun egentligt helst var fri for det. Det fik ham dog ikke til at gøre nogen anstalter til at gå igen, nærmere modsat gjorde det ham endnu mere opsat på at blive og ikke slippe hende af syne igen lige med det første. En svag rynke sneg sig ind over hans næse, mens han talte lavmælt og rakte flasken frem mod hende. Antydningen af et smil lurede i hans ene mundvig, men hans brune øjne var årvågne og vurderende.
Han fangede kort hendes blik da hun vendte sig lidt om imod ham, og det han fandt i hendes blik bekræftede kun de mistanker han allerede havde. Rynken mellem hans bryn blev mere fremtrædende, mens han slap flasken og betragtede hende blot tavst som hun drak. Han smilede svagt da hun igen mødte hans blik og rystede så langsomt på hovedet en enkelt gang da hun åbnede munden, tilsyneladende for at sige noget, der alligevel aldrig kom ud. Det var heller ikke nødvendigt for ham at hun satte ord på. Hendes kropssprog, mimik og blik talte tydeligt for sig selv.
Han blev stående nogle lange øjeblikke endnu og bare betragtede hende tavst. Så skubbede han sig væk fra muren igen, rakte ud og lagde overfladisk den ene hånd mod det nederste af hendes ryg, så den næsten ikke rørte alligevel "Kom.." han gjorde et kast med hovedet ned ad gangen i modsatte retning af hovedindgangen og fortsatte lavmælt "Jeg trænger til luft.. og selskab." han smilede svagt igen, selvom hans stemme var fast nok til ikke at tæle indsigelser "Du trak det korte strå og blev dømt til at være det selskab." han lod hånden falde igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Dec 3, 2011 10:31:40 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen brød sig ikke særligt meget om det faktum at Kevin var kommet ud til hende, da hun egentlig helst ville være fri for at nogen så hende lige nu. Alligevel var hans tilstedeværelse dog svagt beroligende og det var nemmere at abstrahere fra den larmende menneskemængde på den anden side af den tykke slotsmur. Det var også rent impulsivt at hun tog imod flasken og drak uden overhovedet at smage på indholdet, mens hun grundigt sørgede for at holde blikket for sig selv. Så snart hun havde taget læberne fra flaskens åbning igen, fandt hendes blik kortvarigt stengulvet og den ene hånd løftede sig for at glide en enkelt gang over tinding og pande. Hun gav sig kort da hans hånd landede på hendes lænd og i et splitsekund var hun tæt på at trække sig væk i en uovervejet handling. Imogen trak vejret dybt ned i lungerne en enkelt gang, før hun så op på Kevin der var begyndt at tale. Det var svært for hende at finde et passende ansigtsudtryk og hun var ikke helt selv klar over hvordan det endte med at se ud. Hans ord fik det dog alligevel til at trække halvhjertet op i hendes læber i et lille, træt smil, der dog ikke formåede at blive hængende længe. "Jeg tror du ville kunne finde bedre selskab derinde," svarede hun tamt med en let ru stemme. Alligevel tog hun dog et par skridt i hans retning og modstod endnu engang trangen til at dreje om på hælen og komme så langt væk at hun kunne transferere sig bort hurtigst muligt. Hun kunne dog ikke overskue at finde nogen som helst undskyldning i sit hoved og indfandt sig med at følge med ham. [/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Dec 3, 2011 14:50:45 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin var ikke særlig meget i tvivl om, at Imogen helst så at han forduftede igen, men han reagerede med fuldt overlæg ikke på de klare afvisende signaler hun udsendte. Nærmere modsat, gjorde det ham kun endnu mere opsat på at blive. Der var lidt for mange ting i hendes opførsel de sidste måneder, der havde fået ham til at holde lidt ekstra øje med hende. Tegn og signaler som fik de røde advarselslamper til at blinke og som han desværre kunne genkende fra sig selv.
Hans blik hvilede opmærksomt på hende og hvad han så bekræftede kun hans allerede stærke mistanke, uden at han dog satte ord på den. Hendes instinktive reservation da han overfladisk berørte hendes ryg var forventet, og han fortrak ikke en mine over den. I stedet smilede ham mildt da hun endelig så op og mødte hans blik. De brune øjne var stadig alvorlige, men smilet voksede lidt da hun svarede. Et øjeblik så han bare uudgrundeligt på hende som hun på trods af sine ord kom nærmere. Så rystede han langsomt på hovedet en enkelt gang "Nej.." blev hans eneste svar, før han drejede ansigt og blik ned ad gangen og begyndte at gå igen.
Han gik med vilje ikke mod hallen og hovedindgangen, men valgte en af stueetagens mindre udgange. Selv efter flere år, havde han ikke helt glemt at finde rundt på det store slot og han tvivlede på han nogensinde ville gøre det. Som han nåede døren der var hans mål, havde han stadig ikke sagt et ord mere, men havde forholdt sig tavs, mens han ud af øjenkrogen med jævne mellemrum kastede diskrete blikke på hende, klar til at gribe ind hvis hun fortrød. Nu stoppede han og så kort på hende, før han tog i dørhåndtaget. Døren var låst, halvt som forventet og uden de store anstalter, trak han sin tryllestav fri fra den faste plads i bæltet, rettede den mod låsen og lod et lavmælt "Alohomora." kaste en lille gnist. Han tog i håndtaget igen, mens han stak tryllestaven tilbage i bæltet, åbnede døren og holdt den åben, mens han så afventende på Imogen igen. Et pust af frostkold luft slog ham i møde og fik de små hår på hans arme til at rejse sig.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Dec 4, 2011 16:55:08 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen kunne ikke rigtigt finde ud af med sig selv om hun frøs eller havde det varmt, hun vidste bare at hun i alt fald ikke ligefrem havde det særligt behageligt. Hun reagerede ikke rigtigt på hans svar på hendes ord, men koncentrerede sig i stedet om at sætte den ene fod foran den anden og følge med ham ud som han havde bedt om. Det bedste ved det var, at det i det mindste ikke var en beslutning eller handling hun selv behøvede at være herre over, når han så nemt havde taget den for hende. Uhørligt trak hun vejret dybt ned i lungerne i endnu et håbløst forsøg på at berolige sig selv, men så snart hun gjorde det føltes det bare som om den klaustrofobiske fornemmelse strammede sit greb om hende. Imogen tænkte ikke engang over at påpege at der måske var en grund til at døren foran dem var låst, som hun måske under normale omstændigheder ville have gjort i en flabet tone. I stedet sagde hun slet ingenting, velvidende om at hun ikke rigtigt ville være i stand til at formulere noget ordentligt, der ikke afslørede mere af den måde hun havde det og ikke havde lyst til at dele med nogen. Af samme grund trådte hun blot tavst udenfor, straks med kuldegysninger hele vejen ned af ryggen over det iskolde vintervejr. Imogen trak vejret dybt igen og foldede armene tværs over brystet, uden at vende sig for at se på Kevin. [/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Dec 4, 2011 20:47:30 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin betragtede stjålent Imogen som hun passerede forbi ham, ud gennem døren han netop havde åbnet og stod nogle øjeblikke blok med rynket pande og så på hendes korthårede nakke før han selv gik helt ud og stille lukkede døren bag dem. Han gik langsomt de få skridt hen ved siden af hende og så ud over det der om sommeren var en grøn, veltrimmet plæne, uden egentligt at se noget alligevel. På nuværende tidspunk var det grønne skjult under urørt sne, sne der stadig dalede tyst ned fra den mørke aftenhimmel over dem.
Han drejede hovedet og så uudgrundeligt på hende, ikke det mindste i tvivl om, at hun allerede frøs i den korte kjole. Også mere end han selv gjorde i skjorteærmer. Han rynkede brynene let, for så at ryste sin jakke ud og tage et skridt tilbage og halvt om bag hende. Han tøvede et øjeblik, uden at det egentligt var fordi han var i tvivl om sin hensigt, og lagde så jakken omkring hendes skuldre. Han stod et kort sekund med begge hænder lukket om hendes overarme udenpå jakken "Bedre?" spurgte han lavmælt og ment både på jakken, den friske luft og noget helt tredie som ingen af dem havde sat ord på. Han gav hendes arme et ganske let klem, for så at slippe hende og igen stille sig ved siden af hende. Så tæt på at han kun behøvede skifte vægten fra den ene fod til den anden, for at strejfe hende med sin skulder.
Han blev stående i tavshed adskillige minutter, mens han ignorerede kulden der langsomt, men sikkert krøb igennem skjorten og gav ham gåsehud. Så drejede han hovedet og så indgående på Imogen igen, men lod der gå endnu nogle sekunder før han talte igen "Det bliver lige pludselig for meget, ikke..?" spurgte han lettere kryptisk og tav så, uden at tage blikket fra hendes ansigt igen.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Dec 4, 2011 22:01:27 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen var ikke længere i tvivl om hun frøs eller havde det varmt, noget som vinterfrosten hurtigt sørgede for. Inden længe skælvede hele hendes krop svagt og hun strammede grebet om sine egne arme lidt mere. Hun skænkede ikke tryllestaven under kjolen en tanke og hvis hun havde, ville hun have været i tvivl om at hun overhovedet ville være i stand til at udføre et vellykket stykke magi hvis hun ville. Alligevel sansede hun heller ikke at det var en temmelig tåbelig idé at stå ude i kulden og blive forkølet, ligesom hun egentlig heller ikke rigtigt bemærkede at Kevin havde nærmet sig hende igen. Af samme grund gav det et sæt i hende da noget varmt lagde sig over hendes skuldre og hun efter at have drejet hovedet lidt konkluderede at det var hans jakke. Hendes blik dvælede lidt ved den, før hun hævede hagen og så op på ham med et uudgrundeligt blik da han igen kom ind i hendes synsvinkel. Hans spørgsmål var tvetydigt på mange måder, men Imogen valgte at tolke det udelukkende i forhold til kulden og nikkede derfor. Måske havde hun det en lille smule bedre efter hun var kommet ud, men hvis det var tilfældet blev det alligevel godt og grundigt undermineret af alt andet hun følte. Da det gik op for hende at hun stadig ikke havde sagt noget, fremmumlede hun et spagt "tak," og slog blikket væk fra ham igen. Det hjalp hurtigt på kulden og helt uden at tænke over det, slap hun grebet om sig selv og trak jakken lidt tættere omkring sig. Normalt ville hun have påpeget at han ikke selv kunne undvære den, men det lå i øjeblikket fjernt fra hendes tanker. Hans næste spørgsmål var dog ikke nær så tvetydigt som det første efter hendes mening og ramte en hel del hårdere end hun ville have troet og hun så igen op på ham, nærmest forskrækket. Så sank det ind, at hendes tåbelige og ynkelige forsøg på at opstille en facade var fejlet grumt. Det brændte ubehageligt bag hendes øjne og hun så endnu engang væk og bed hårdt ned omkring sin underlæbe, mens hun trods alt nikkede til hans spørgsmål. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre af sig selv og hun var splittet mellem trangen til at holde sin sårbarhed for sig selv og bede ham om at smutte og det at hun samtidig næsten var bange for at være helt alene og selvom hun måske ikke selv var klar over det, havde brug for støtten. Da hun endelig tog sig sammen til at kigge op på ham igen, var det ikke fordi hendes øjne brændte mindre end før, men for at sige med let grødet stemme. "Jeg ved virkelig ikke hvad der går af mig..." inden hun helt forfra bed ned om læben igen og endnu mere pludseligt drejede hovedet i den modsatte retning, i et forsøg på at skjule hvad hun var rimelig sikker på var på vej. [/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Dec 4, 2011 22:58:50 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin mødte Imogens blik kort da han igen stillede sig hen ved siden af hende og det trak antydningsvis i hans mundvige, uden at det nogensinde blev til et fuldbyrdet smil. Han stak hænderne i bukselommerne og nikkede svagt en enkelt gang som eneste svar på hendes tak og drejede så ansigtet væk, uden dog egentligt at slippe hende med blikket. Ud af øjenkrogen så han hende tydeligt trække jakken tættere omkring sig, en lille ting, der dog vækkede en hvis tilfredshed i ham.
Hvor længe der egentligt gik før han selv valgte at bryde tavsheden igen, var han ikke klar over. Længe nok til, at både hans næse og ører føltes lettere frosne. Han ignorerede det dog fortsat, mens han drejede ansigtet mod hende igen. Hendes svar, da det endelig kom snublende, fik et smil til at trække op på hans læber. Det nåede dog aldrig hans mørke øjne, der nærmere udstrålede en blanding af bekymring og forståelse. Han så på hende endnu et øjeblik indtil hun hastigt drejede hovedet væk og rynkerne indfandt sig på hans pande igen "Det gør jeg.." kommenterede han lavmælt og drejede ansigtet væk igen.
Han var tavs et langt øjeblik før han tog en dyb indånding og roligt begyndte at tale igen "Lydene er alt for høje, andre er alt for højrøstede. Man vil helst forsvinde, men kan ikke overskue at være alene, så man bliver alligevel." han talte som var det en simpel opremsning af noget ganske dagligdags, omend det ikke kunne siges at være tilfældet "Man føler sig på randen af panik, selvom man godt ved der ikke reelt er noget at gå i panik over. Hjertet banker alt for hurtigt. Halsen snører sig sammen og man får aldrig luft nok ned i lungerne. Det suser for ørerne. Munden føles som om man havde tygget på vat." han tav et lille øjeblik og drejede sig halvt om imod hende, mens hans blik igen fandt hendes bortvendte ansigt "Svimmelhed, kvalme, irrationel frygt, klamme hænder, kulde, mens man føler man brænder op indefra og huden prikker..." han stoppede og så alvorligt på hende "Lyder det bekendt... Imogen?" han tav og stod igen blot afventende og betragtede hende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Dec 4, 2011 23:44:15 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Efter hun havde drejet ansigtet væk, havde hun ingen intentioner om at vende det tilbage lige med det samme. I stedet kneb hun hårdt og stædigt øjnene sammen, mens hun ihærdigt prøvede på at tage sig sammen til ingen verdens nytte. Hun havde det skidt helt ind til benet og hun kunne mærke hvordan det hurtigt blev sværere at trække vejret igen. Hun havde ikke regnet med at Kevin ville tilføje mere og hun registrerede kun svagt hans første ord, temmelig optaget af at koncentrere sig om at trække vejret normalt. Alligevel var der dog et eller andet der fik en klokke til at ringe, som sagde at et eller andet bestemt ikke var som hun havde forventet. Da han fortsatte rettede hun ryggen en smule, uden at se tilbage på ham, men lyttede bare til hans ord der var bare lige lidt for godt ramt. Hun gav noget der mindede om en overrasket, klemt lyd fra sig og drejede sig uendeligt langsomt tilbage imod ham og hævede blikket for at møde hans mørke øjne. Hun bed ikke så meget mærke i den forræderiske våde fornemmelse der løb ned over sin egen ene kind, men var stadig lettere i chok over hans malende beskrivelse på lige nøjagtig den måde hun havde det. "Hvordan kunne du..." begyndte hun, men stoppede så sig selv da svaret virkede lidt for åbenlyst. Imogen tog en dyb, usikker indånding og kæmpede for ikke at slå det lettere svømmende blik fra ham og finde jorden igen. I stedet fiskede hun på ny sin stemme frem og spurgte: "Du har vidst det hele tiden, ikke? At jeg ikke var okay." Det var en indrømmelse hun ikke brød sig om på nogen måde og hendes stemme knækkede afslørende over igennem den sidste del. Det var derfor med den sidste rest af selvkontrol hun fik tilføjet: "... Fra dig selv?"[/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Dec 5, 2011 0:38:09 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Den lille, halvkvalte lyd der undslap Imogen allerede inden Kevin tav helt, fortalte ham allerede at han havde ramt plet, men det var en indsigt der skete uden tilfredshed og han blev urørligt stående mens hun langsom vendte sig om mod ham igen. Hans blik faldt på det våde spor der gled ned over hendes ene kind, før han løftede det og så hende i øjnene. At hun var milevidt fra sit sædvanlige jeg og fra den holdkammerat han havde lært at kende for snart mange måneder siden, behøvede man ikke være Seer for at vide.
Han skar en lille grimasse der skulle have været et skævt smil over hendes indledende ord og slog et sekund blikket ned, før det igen mødte hendes som hun tydeligvis lagde to og to sammen. Hanforblev tavs og afventende og lod hende synke hvad han lige have afsløret, uden helt at gøre det direkte. Han nikkede langsomt da hun fortsatte. Blev så opmærksom på at hun sikkert ikke ville se det, med blikket igen slået ned. han rømmede sig "Jeg har haft en mistanke et stykke tid.." han gjorde en kort pause og tilføjede lavmælt uden nogen form for triumf eller tilfredsstillelse "Og lige fået den bekræftet.." han tav igen og vendte sig så langsomt lidt væk igen da hun endelig satte ord på det han havde vidst ville komme.
Han rynkede panden dybt igen og trak kold luft dybt ned i lungerne og åndede tungt ud, mens han stadig ignorerede den insisterende kulde. Så nikkede han langsomt igen "Ja.. takes one to know one.." han smilede skævt, uden at det på nogen måde nåede bare i nærheden af hans øjne og fortsatte efter endnu en lille pause uden at se på hende "Mit sidste år hos Kenmare.. " han knyttede hænderne i bukselommerne og tvang den lille kugle af ubehag der dannede sig i hans mellemgulv ved tanken, på retræte igen. Så tog han endnu en dyb indånding og lukkede øjnene i mens for så at dreje hovedet mod hende igen med antydningen af et mat smil i den ene mundvig.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Dec 5, 2011 8:04:23 GMT
walking away from myself trying to be like you and everyone else
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Selvom han havde lagt sin jakke omkring hendes skuldre og hun havde trukket den tættere omkring sig, frøs hun stadig, fortsat uden rigtigt at tænke over hvordan det så måtte være i hans tilfælde uden jakke på overhovedet. Hun følte sig temmelig sårbar og udstillet efter han uden videre problemer havde lagt de fleste af hendes følelser på bordet, skønt hun havde prøvet på at tvinge det væk og forgæves lade som om intet var i vejen. Da han vendte sig væk gjorde hun helt automatisk det samme og løftede den ene hånd for at tørre den over den frostkolde kind. For Imogen havde noget af det vigtigste i verden altid været hendes venner og nu hvor behovet for samtidig at sigende noget beroligende og føle med ham blev vækket, følte det bare endnu mere som om hendes hoved ville eksplodere og det susede let for hendes ører. Hun havde lyst til at skrige, få det hele lukket ud på en gang, men holdt i stedet vejret indtil luften slap op. Hun var svagt klar over at hun lavede et endnu større rod ud af sig selv ved at forsøge at rumme flere følelser end hun i forvejen gjorde og i et flygtigt øjeblik nåede hun også at frygte at hun ville miste sig selv hen af vejen. Imogen havde stadig ikke vendt sig om for at se på ham og stod i stedet med fronten drejet halvt væk fra ham og øjnene lukket hårdt i. Hun følte stadig hun var nødt til at skjule sit ansigt og det udtryk hun ikke ville lade ham se, selv på trods af at han allerede havde gjort netop det. Selvom han netop havde tilstået at han havde stået i samme situation var han alligevel en af de sidste personer hun kunne bære at gå i stykker foran, og gjorde det derfor om muligt bare det hele værre for sig selv ved at prøve at lade som ingenting. Imogen prøvede at fokusere på kulden og vinden der slog imod hendes ansigt, men fandt det ikke nemmere at abstrahere fra noget som helst af den grund. Hun var allerede klar over inden hun talte at hendes stemme stadig rystede, men prøvede alligevel med et lavmælt og usikkert: "Hvordan kom du videre?"[/blockquote][/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Dec 5, 2011 17:43:57 GMT
When I took your hand on a cold Christmas day( • I PROMISED THE WORLD WAS WAITING FOR YOU • )• For who? • Imogen Ivory • Wearing? • This! Kevin forblev tavst stående, halvt drejet mod Imogen igen, og betragtede hende opmærksomt, selvom hun igen havde vendt sig væk fra ham. Han havde en mere en klar fornemmelse af, hvad der foregik i hovedet på hende og det sendte et stik af bekymring og medlidenhed igennem han. Helt instinktivt havde han lyst til at lægge armene omkring hende og forsikre hende at alt ville løse sig og blive godt igen, men han vidste også, at han på ingen måde ville kunne garantere lige det. Samtidigt vidste han også, at hun med al sandsynlighed ville trække sig for den fysiske kontakt.
Så han lod være og blev blot urørligt stående, mens den lette vind tog fat i hans mørke, uregerlige krøller. Først da Imogen brød den anspændte tavshed igen, rørte han lidt på sig. Skiftede vægten fra den ene fod til den anden og trak lidt på skuldrene "Et solidt spark bagi fra folk der var tæt nok på.. en masse ubehagelig selverkendelse.. samtaler med en af healerne på Mungos hver uge.." han tav et øjeblik og trak så den ene hånd op fra lommen, rakte op og strøg en tåre væk fra hendes kind med to fingre, før han egentligt nåede at tænke over det. Han trak hurtigt hånden til sig igen og tilføjede så "Og tid... masser af tid, Hummingbird." han smilede halvhjertet mens han brugte det drillende kælenavn han havde givet hende efter de lærte hinanden bedre at kende, både som holdkammerater og venner udenfor banen. Han søgte at fange hendes blik, mens han igen stak hånden i lommen og så beklagende på hende "Jeg ville godt give dig en nem løsning, men jeg har ikke fundet en endnu er jeg bange for."
|
|