A friend is a present you give yourself...

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric lænede sig lidt tilbage mod ryglænet der var ikke tilstedeværende på de bløde puffer der udgjorde siddepladser rundt om de store runde borde der fyldte den ene ende af salen. Han skævede mod Carrie på sin ene side, der sad fordybet i ivrig samtale med sin sidemand på et emne han ikke helt havde fulgt så opmærksomt med i som han måske kunne have gjort. Han smilede svagt for sig selv og lod så blikket løbe ud over de andre borde, indtil han fandt det ene af de kendte ansigter han havde ledt efter.

Han rettede sig lidt op og lod smilet sætte sig fast for så at lægge en hånd let på det nederste af Carries ryg for at få hendes opmærksomhed. Da han fik den, lænede han sig over mod hende, forklarede sig lavmælt og plantede et flygtigt kys på hendes kind før han rejste sig og satte kursen mod det andet bord hvor han havde fundet veninden, dog uden Noah så det ud til, og mens han gik, søgte hans blik flygtigt efter vennen, uden dog at finde ham blandt de mange mennesker.

Som bordene stod, endte han med at komme nærmere det lyse hovede skråt bagfra og nåede at lægge en hånd let på Emmas ene skulder før han fangede hendes blik. Han gav selvsamme skulder et let klem og rømmede sig før han talte "Hvis jeg husker rigtigt var jeg blevet lovet et jule-knus, men jeg tror ikke jeg har fået det endnu." han smilede varmt og blev stående afventende mens han trak hånden til sig og stak den i lommen på de sorte bukser.

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma havde temmelig svært ved at forstå Noahs nyfundne behov for at bevise, at han godt kunne finde ud af at gå – eller humpe – rundt på sit helende ben. Hun lod ham dog, i julefredens tegn, følge sine indfald og havde fundet selskab i en af sine mange bekendte fra det gamle kollegium. Samtalen var ikke videre interessant, men det var ikke for alvor gået op for Emma, der som sædvanlig sad og faldt i andre tanker, når der ikke var noget konkret at holde sin opmærksomhed på. Da en hånd lagde sig på hendes skulder, gav hun derfor et reelt lille spjæt i stolen og kom med et overrasket udbrud.

Hun drejede hovedet hurtigt imod synderen, blot for at lyse op i et bredt smil. ”Eric,” eksklamrede hun, en anelse højlydt. Det tog hende ikke mange sekunder at komme op af stolen, halvt vælte den i processen og redde den på målstregen, før hun blæste på alle høflighedsreglementer og hev ham ind i et hårdt kram. ”Fantastisk.” Hun smilede varmt, glemte alt om at undskylde sig overfor den anden kvinde og spejdede med det samme efter sin forlovede, som dog stadig glimrede ved sit fravær. ”Hvor er det godt at se dig igen. Hvor er det godt du er hjemme,” ivrede hun blot. ”Noah er...” Hun fnøs muntert og trak på skuldrene. ”Noah er forsvundet, tilsyneladende. Hvad har du gjort af...” Et lettere smørret smil fandt frem til hendes læber og hun kunne ikke dy sig for at falde lidt tilbage til barnlige tilgange til tingene, som hun puffede blidt til hans skulder. ”Hvad har du gjort af dit nye damebekendtskab?” Spurgte hun, næsten formående et uskyldigt smil.

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric slap en lille, næsten ikke hørlig, munter lyd, da det gippede i Emma, men fjernede ikke hånden fra hendes skulder, førhun vendte sig og lyste op i et strålende smil, der ikke kunne andet end at smitte. Hans eget smil blev bredt og blottede hans tænder, mens han hævede et drillende øjenbryn over den næsten væltede stol og slog uden tøven armene omkring hende og knugede hende hårdt ind til sig, så hendes fødder et splitsekund truede med at slippe gulvet. Han fnøs muntert før han slap hende igen "Nej, den afskyelige snemand, men tæt på." han rettede sig op igen og smilede varmt til hende, mens han hurtigt lod blikket glide ned over hende "Du ligner en million, Ems.."

Han rakte ud og gav hendes arm et lille klem, før han trak den ledige stol ved siden af hendes ud og satte sig, dog først da Emma selv havde sat sig igen. Han smilede skævt og lod blikket glide søgende ud over salen blot for at vende tilbage til hende igen med et drillende udtryk "Han er en rendemaske. Det burde du vide efterhånden. Han er der aldrig når man har brug for ham." han blinkede drilsk og fortsatte "Det burde ellers være nemmere at holde styr på ham med det ben der, men det er måske ikke tilfældet?" han tav da han fornemmede hvad hun var på vej til at spørge om og fik vished sekundet efter. Han smilede beklemt, men lidt for tilfredst, slog blikket ned og rømmede sig mens han strøg en hånd over nakken og så op igen "Hun sidder stadig og snakker med Ben.." han skævede i retning af bordet han var kommet fra, fik øje på Carries nakke, smilede og så svagt forlegen tilbage på Emma.

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma grinede og daskede let ud efter Erics arm, som hun trådte et enkelt skridt tilbage. Hun rankede sig en anelse og trak sit sjal lidt tættere om skuldrene. ”Tak, Eric.” Det var tydeligt, at hun var temmelig tilfreds med situationen, også da hun øjeblikket senere dumpede ned på sin stol igen, uden øjne eller ører for den anden kvinde, der da også kort tid efter selv rejste sig og forsvandt ud i mængden af gamle elever.

Emmas opmærksomhed var på Eric og hun fnøs muntert, før hun himlede med øjnene. ”Jeg kunne have givet ham Georges bæresele på og stadig ikke ane hvor han befandt sig,” spøgte hun, som hun rakte ud efter sit glas med vand og tog en tår, med et drillende glimt i blikket over Erics lette forlegenhed.

Hun nikkede lidt, fulgte hans blik i et øjeblik og så derpå tilbage på vennen, hævende begge øjenbryn en anelse. ”Ah,” bemærkede hun lavmælt og lige drillende. ”Sig mig lige, Mr. Wolfe. Hvordan i alverden skete det? Og hvornår?”

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric satte sig så snart Emma sad igen, uden egentligt at tænke over han ventede det lille øjeblik. Han grinede lydløst over hendes kommentar til vennen og rystede lidt på hovedet før han så sigende på Emma "Hvis du kan stoppe ham i bæreselen, så har du evner jeg ikke anede noget om. Respekt for det." det mentale billede hun havde skabt for hans indre blik var særdeles underholdende og en lavmælt, munter lyd undslap ham, før hun drejede emnet på et helt andet spor og han endte med at sidde lidt uroligt på stolen.

Han skævede igen hurtigt i Carries retning og håbede et sekund, at Emma ville lade den ligge der, selvom han alligevel var fuldkommen klar over, at det ikke ville blive tilfældet. Han mødte Emmas blik igen, men så hurtigt ned, tydeligt beklemt, selvom han ikke kunne lade være at smile bredt igen før han rømmede sig "I sommers..." svarede han hendes sidste spørgsmål først og fortsatte med det samme "Og det var noget med suppe og vin."

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma vrikkede lidt med øjenbrynene. ”Selvfølgelig har jeg evner du ikke har hørt om. Det er sådan noget man lærer, når man får børn, Eric. Du skal nok blive indviet en dag,” lovede hun ham drillende, imens hun selv forestillede sig Noah i bæresele. Hendes smil var lettere smørret og hun kom impulsivt til at grine igen.

Morskaben forlod hende ingenlunde, selvom emnet skiftede. Tværtimod så hun ud til at være i sit es, som hun forhørte sin ven diskret og betragtede ham vride sig. Hun hævede begge øjenbryn og blev smittet af hans brede, smil, som hun lagde hovedet lidt på skrå. ”I sommers, siger du?” Et krøllet smil hev i hendes egne mundvige og hun daskede let ud efter hans fod med sin egen. ”Hvornår i sommers?” Hun vrikkede lidt med øjenbrynene igen og skævede i et kort øjeblik over til en omtalte brunette. ”Jeg kan godt huske sidste gang jeg hørte om hende fra dig, Eric.” Hun så drillende på ham og drejede glasset i sin hånd. ”Fortæl mig det hele. Jeg er en gammel, sat dame, jeg vil høre al sladderen,” beordrede hun, uden at virke utilfreds med det stigma, som hun lige havde placeret på sig selv. Hun smilede skævt, men så opfordrende på ham, som hun lænede sig tilbage i stolen.

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric trak let på skuldrene og smilede mildt over Emmas formanende ord, der dog ikke blev serveret uden en solid portion af hendes sædvanlige drilleri "Der går nogle år eller fem endnu, Ems. Du må leve med at jeg er uvidende indtil da." han hævede et øjenbryn sigende og rystede så let da hun lo, selvom han også selv havde svært ved at skubbe det underholdende, mentale billede på retræte.

Det kom dog helt af sig selv, da veninden intensiverede sit nysgerrige forhør, om hans forhold til Caroline. Han så et øjeblik uforstående på hende og huskede så. Han skar en lille grimasse da hun huskede en bestemt fest for snart mange år siden, og var lige ved at tage sig til kinden. Han tog sig i det, men skævede igen i Carries retning, før han så på Emma og fnøs muntert med en hovedrysten "Jeg var hjemme i Newcastle på sommerferie, der, ugen før jeg kom ned til jer." han så på hende for at se om hun huskede det, hvilket han gik stærkt ud fra og fortsatte let tøvende "Jeg gik over for at hilse på Duane, du ved, hendes far og så var hun der. Jeg skulle i forvejen invitere ham over til de gamle at grille og spurgte også Carrie med.." han smilede skævt "For at være høflig.." indrømmede han blankt "Men det var faktisk rigtig hyggeligt.." han smilede og tilføjede så hurtigt og lidt ude af kontekst "Jeg skulle hilse fra både mor og far forresten. Jer alle tre."

Han tav et øjeblik og smilede for sig selv og mens han lagde den ene arm på bordkanten og lænede sig lidt til siden, slog han gestikulerende ud med den anden "Jeg havde lovet Alice en tur i Diagonalstræde, mens jeg var hjemme, og dernede render jeg i Carrie igen. Den ene ting tog den anden og vi endte med at understrege den begravede stridsøkse over suppe hos hende når jeg havde afleveret Alice hos hendes veninde." han smilede skævt igen, denne gang lidt bredere og mere drenget end han selv registrerede "Den ene ting førte til den anden og ja.." han fnøs muntert og så sigende på hende uden at gøre sætningen færdig. I stedet føjede han en ny på "Jeg kom ikke hjem til Newcastle før næste formiddag, skal vi ikke sige det sådan." han lagde hovedet lidt på skrå og så stadig let beklemt på hende igen "Dagen efter tog jeg ned til jer..."

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma hævede begge øjenbryn lidt, imens hendes smil voksede. ”Jeg venter spændt,” bemærkede hun drillende. ”Men et par år endnu kan nok gå, trods alt. Du skulle jo nødig skæmme det stakkels pigebarn væk.” Hendes mundvige sitrede og hun trykkede læberne sammen, kvælende endnu et grin på hans bekostning, som hun blot skjulte ansigtet bag sit glas og tog endnu en tår.

Hun betragtede ham nysgerrigt, lyttede uden at afbryde og nikkede de rigtige steder, med et varmt smil over hans hilsen. ”Tak. Du må hilse igen når du ser dem,” indskød hun, drejende sit glas imellem fingrene med hovedet lidt på skrå.

Hun hævede begge øjenbryn igen, fnøs muntert og løftede sin ene fod, for at puffe til hans ben, med et spor af indignation, over det, der lå i hans sidste ord. ”Så du sad der hele aftenen, uden at sige noget? Din slyngel.” Hun grinede lidt, skævede over imod Caroline igen og så tilbage på ham, rystende på hovedet. ”Og hvad så nu?”

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric skar en lille grimasse der dog mistede alle tiltag til noget der bare mindede om negativ, ved det brede smil der fulgte den op. Han trak på skuldrene og så drillende på veninden "Også det, men jeg er langtfra færdig med at fare omkring endnu. Det indbyder ikke ligefrem til mini-mennesker." han smilede igen og tilføjede så "Endnu, men engang helt klart." han fulgte hendes eksempel og tog en slurk af flasken han havde haft med sig hen til bordet og begyndte så let tøvende at forklare hvordan det lige var gået til, at han var kommet til festen med Carrie som sin ledsagerske.

Han fortalte roligt og forsøgte at gøre det kort, uden for mange svinkeærinder, selvom han tydeligvis selv fandt hele historien underholdende. Hans blik faldt kort da Emma puffede til hans ben med den ene lysegrå sko og endte med at smile skævt og slippe et lille muntert fnys, mens han så op igen. Han strøg forlegent en hånd over nakken og nikkede let "Ja, men.." han rystede lidt på hovedet og så stadig muntert på hende "Jeg vidste sgu ikke helt selv hvad jeg lige skulle mene om det. Og det var ikke lige meningen det skulle ske igen." han rømmede sig selvbevidst og fulgte hendes blik, blot for at finde Carries mørke hår med blikket igen og smile varmt.

Han lod blikket blive der og rynkede brynene let over Emmas næste spørgsmål "Nu?" gentog han for sig selv før han løsrev blikket fra Carries nakke og mødte venindens blik igen. Han trak på skuldrene igen før han svarede "Nu, er det uden mindste tvivl noget jeg har tænkt mig at tage seriøst." smilet blev skævt igen, men hans blik talte tydeligt for sig selv om, at han var grundigt ramt af Amors pile. Ikke at han nogensinde selv ville udbrede sig om det i store vendinger. Han rømmede sig igen og så på Emma igen "Jeg bliver i Diagonalstræde i januar indtil jeg skal tilbage til Norfolk, i hvert fald."

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma smilede underfundigt, men rystede blot langsomt på hovedet, som sådan enig med Eric i, at hans jobsituation ikke lagde op til planlagte småbørn. Hun undlod at bemærke, at hendes og Noahs bestemt heller ikke havde været det, den dag for omtrent halvandet år siden, da en meget stor nyhed i lille bitte format kom ind i deres liv. Børn skulle der nok komme til og hun havde ikke travlt på vennens vegne, på trods af sine drillerier.

Lige præcis drillerier havde hun til gengæld i overmål. Hun betragtede ham med let hævede øjenbryn og smilede skævt, som han svarede på hendes anklagende spørgsmål. ”Der var tilsyneladende meget, der ikke lige var meningen,” kommenterede hun lidt svævende, før hun tog endnu en tår af sit glas og drejede hovedet en anelse over imod den omtalte brunette.

Hun trykkede læberne lidt sammen, vendte hovedet og sin fulde opmærksomhed tilbage imod vennen og lagde hovedet på skrå. ”Mm?” Hendes smil blev varmt og hun så på ham, tog hans åbenlyse forelskelse ind og rakte den ene hånd frem, for at klappe ham lidt på knæet. ”Hele januar?” Hun slap ham igen, uden at se væk og hev en enkelt dyb indånding ned i lungerne. ”Det er længe siden jeg har set dig sådan her, Eric,” bemærkede hun ligefremt. ”Det er rart.”

Hun strammede grebet om glasset en anelse og koncentrerede sig om at drikke, imens hun skjulte et svagt stik af ubehag, der ikke havde noget direkte at gøre med vennen, men alt at gøre med nyforelskelser i kontrast til det hun selv havde og skrøbeligheden af begge dele.

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric slog blikket ned et kort øjeblik under Emmas blik og hævede øjenbryn, slap en lille munter lyd og så op med en hovedrysten og et tenderende smørret grin "Det var en ret præcis måde at sige det på, ja.." hans blik søgte igen kort Carrie, før han rynkede brynene lidt og så tilbage på Emma med et lille varmt smil "Og tak for at huske mig på sidste gang vi snakkede om lige Carrie.." han skar en lille grimasse, men kunne ikke lade være at smile igen "Den aften var... begivenhedsrig." han vrikkede drilsk med øjenbrynene mod hende og rystede let på hovedet endnu en gang.

Han nikkede bekræftende på hendes spørgende tonefald og smilede svagt da hendes hånd ramte hans knæ. Smilet blev lettere forlegent som hun fortsatte og et øjeblik så han ned mod sine skosnuder med en tænksom mine. Så løftede han blikket igen og så på veninden, stadigt smilende, men med en snert af alvor i blikket "Helt ærligt, så var hun nok den sidste jeg havde forestillet mig at falde for." smilet trak længere op og blottede tilsidst hans tænder, uden at han virkede en snus misfornøjet med ikke at have fået ret i sin egen formodning "Men ja, det er rart. Mere end rart." han drejede lidt på sin ene manchetknap og betragtede hende så undersøgende med hovedet lidt på skrå "Hvordan har du det selv, Ems?"

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma ved blev at betragte Eric og smilede skævt, som han gav hende ret. ”Mmh,” bekræftede hun selv, i et øjeblik med et udtryk som om hun kunne løse alle verdens problemer. Så fnøs hun i stedet muntert, hævede begge øjenbryn og nikkede. ”Meget begivenhedsrig,” kommenterede hun, velvidende at Caroline og Eric ikke var de eneste, der havde foretaget sig mindeværdige ting til den fest. Hun huskede selv tydeligt præcis ved hvilken lejlighed det var gået op for hende, at hendes lille skolepigeforelskelse i hendes bedste ven var gengældt. Den dag havde ledt til alt hun stod i nu, både det gode, det dårlige og ikke mindst den skinnende ring på hendes ene finger.

Som han sagde det hun allerede havde tænkt, kom hun med en lille munter lyd. Hun drak, så ud over salen og formåede at smile et smil, der nåede hendes lyse øjne, som hun nikkede og så tilbage på vennen. Hans spørgsmål havde ikke helt samme effekt, selvom hun stadig smilede til ham hen over glasset. ”Fint. Fint, jeg har det fint,” svarede hun ham før hun trak vejret dybt ind. Det var ikke fordi det var løgn, som sådan. Hun havde det faktisk glimrende. De havde det glimrende. Det var nærmere det, at hun ikke havde fået luft for tidligere frustrationer, der skurrede rundt og ramte hende, som han sad der og spurgte hvordan hun havde det. Et mere overbevisende smil fulgte og hun hævede sit glas imod ham, uden at indse, at hun havde faldet en anelse hen i tanker. ”Jeg har det godt,” omformulerede hun sig selv. ”Skål.”

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric grinede lydløst og så sigende på Emma der blot gav ham ret "Måske lidt for meget..." han så mildt på hende og smilede varmt "I det mindste var I nogen der fik noget positivt ud af det." han lænede sig lidt frem med et spørgende blik "Hvordan har lillefyren det? Han slægter forhåbentligt sin mor på fremfor sin klodsmajor af en far?" drillede han åbenlyst og lænede sig tilbage igen.

Han rynkede panden ganske svagt over hendes svar på hans næste spørgsmål "Fint gange tre ligefrem?" han lagde hovedet lidt på skrå igen og betragtede hende vurderende, med en lille anelse om, hvad der måske foregik i hovedet på hende. At Noah tidligere på året havde betroet ham visse ting, var ikke noget han havde nogen intentioner om at indvie Emma i, men det havde alligevel spøgt i baghovedet på ham med jævne mellemrum. Han forblev tavs og betragtende indtil veninden tilsyneladende tog sig selv i nakken og bekræftede sig selv igen. Eric smilede svagt og nikkede "Det håbede jeg.." han så et øjeblik ned på sine tomme hænder og løftede så et ikke-eksisterende glas og besvarede hendes hilsen med et skævt smil "Skål.."

Uden at tænke over det, søgte hans blik igen et kort øjeblik Carrie, før han løsrev det og i stedet så spørgende på Emma igen "Hvor har du gjort af ham krøblingen egentligt? Jeg synes slet ikke jeg har set ham siden vi spiste?" han lod blikket glide søgende ud over salen uden at finde vennen og lod det så vende tilbage til Emma.

[Emma Abbey]

In this winter
wonderland
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Emma smilede lidt, nikkede og tog en dyb indånding, før en munter lyd undslap hende. Hun hævede begge øjenbryn og så sigende på Eric, uden at kommentere på det de begge vidste, om præcis hvor meget hun og Noah havde fået ud af den fest. I stedet tog hun blot endnu en tår af sit glas med vand og klarede sin hals. ”Jeg tror lige Noah blev enig med sig selv om, at han slægter sin far, frem for sin flabede mor, på for et par dage siden, efter at jeg sagde nogenlunde det samme,” svarede hun ham, med et skævt smil. ”Men George har det godt. Han kan næsten gå nu.” Hun så morderligt stolt ud over dette faktum og nikkede atter engang, før hendes smil dalede mærkbart for en kort bemærkning.

Det var med en hvis kraftanstrengelse, at hun hev sig ud af de mindre lyserøde tanker omkring sin verden og præsterede en mere ægte grimasse og en overbevisene statusopdatering til Eric. Hun opdagede vanen tro ikke at han intet glas havde, før han løftede en tom hånd og trak derpå udelukkende lidt på skuldrene, uden at lade sig gå på af, at hun ganske enkelt skålede med sig selv – i vand.

Hendes blik fulgte ikke vennens over på Caroline, men søgte i stedet ud i salen efter selvsamme mand, som Eric øjeblikket efter spurgte til. Hun vendte tilbage til ham, smilede lidt og trak atter engang på skuldrene. ”Jeg tror han blev båret ud af Johnson, der havde et eller andet presserende pige-problem.” Et muntert fnys forlod hende. ”... Min hulemand, pige-eksperten.”

[Eric Wolfe]

Their old familiar carols play
and wild and sweet the word repeat
of peace on earth, good-will to men

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Emma Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric smilede drenget til Emma og sendte hende et ligeså sigende blik tilbage, uden at kommentere yderligere på hvad de hver i sær havde lavet og opnået til den fest for efterhånden mange år siden. Hans smil blev kun bredere som hun fortsatte og han endte med at klukke lidt og ryste let på hovedet "Jeg ved næsten ikke hvad der ville være værst.." drillede han åbenlyst og forsøgte igen at se nogenlunde uskyldig ud, velvidende at han fejlede bravt.

Hans blik var alvorligt nogle øjeblikke mens han betragtede Emma. Så nikkede han svagt og smilede varmt da hun garanterede ham at have det godt. Han overvejede kort at finde noget at drikke, som han et sekund sad med en tom hånd løftet mod hende og kunne ikke lade være at smile skævt, før han lod hånden falde igen og så ud over salen.

Han blik vendte tilbage igen da Emma svarede på hans spørgsmål og han fnøs muntert "Det lyder alvorligt.." bemærkede han sarkastisk og grinede lydløst mens han fortsatte "Båret ligefrem... Og det gik jeg glip af. Typisk." han smilede hovedrystende igen, før han så ud til at komme i tanke om noget og så spørgende på hende "Nu jeg husker det. Har I stadig lyst til at få besøg en af dagene inden nytår?"