The room is swaying...

[Noah Abbey]

records playing all the
songs we love to hear

Tag: Emma Ivory ● Outfit: Here

Det var en underlig fornemmelse at være tilbage indenfor Hogwarts' fire mure, og han havde som sådan ikke regnet med at skulle tilbage af andre grunde end hvis George (forhåbentligt ikke) rodede sig ud i noget ballade. Alligevel sad han nu der på sin gamle skole, flere år efter han var gået ud og fik endnu engang lov til at opleve den smukt udsmykkede storsal, som vakte gamle minder til live.

Det var overvældende fristende at bruge aftenen på at genopdage de mange kroge de havde holdt til i som elever, og ikke mindst deres gamle opholdsstue, men velvidende om at han alligevel ikke ville være i stand til at komme derind – også af andre grunde end de i øjeblikket manglende motoriske evner - havde han hurtigt droppet tanken.

Det var mildt frustrerende at Noah ikke kunne bevæge sig så meget rundt imellem sine gamle klassekammerater, som han egentlig gerne ville og fandt sig i stedet lænket til en stol det meste af tiden. Nøjagtigt lige som nu. På trods af det kunne han dog alligevel ikke lade være med at smile varmt over synet af den pompøse sal og alle de velkendte ansigter han kunne spotte i mængden.

[Emma Abbey]

we have not turned
intirely cold
Tag: Noah - - - Outfit: Here

Emma mingelerede og socialiserede muntert, men havde hele tiden, sin flyvske personlighed til trods, en tanke på Noah. Hun havde set over imod ham flere gange, vinket, smilet eller ganske enkelt med blikket spurgt ham, om han manglede noget. Efter at have afsluttet en munter vandring ned langs en meget gammel sti med en af sine tidligere klassekammerater, tog hun dog afsked med ham, for at gøre krav på sin forlovedes opmærksomhed, hvad han ville det eller ej.

Hun valgte med vilje vejen forbi baren, snuppede en øl til Noah og en sodavand til sig selv, før hun tog turen hen til et af de mange borde. Inden hun selv satte sig, placerede hun den kølige, åbne flaske foran ham med et lille, skævt smil og plantede et kys på hans kind. ”Værsgo'.” Hun blev stående i et øjeblik, gav hans skulder et klem og dumpede dernæst ned på pladsen ved siden af ham. Her satte hun sit eget glas fra sig og drejede hovedet. ”Du har ikke inviteret mig med ud at danse endnu,” konkluderede hun, med et tydeligt drillende glimt i sine lyse øjne. ”Det må næsten være en eller anden form for regelbrud.” Hun lagde hovedet lidt på skrå, løftede sit glas og tog en lille tår, uden at slippe ham med blikket.

[Noah Abbey]

records playing all the
songs we love to hear

Tag: Emma Ivory ● Outfit: Here

Noahs blik gled ud over forsamlingen, hvor han ind i mellem nikkede til bekendte han ikke havde set i flere år, uden nogen af dem havde et egentligt behov eller tidligere forhold der gjorde at de behøvedes møde for at snakke sammen. I sådanne tilfælde passede det Noah fint med en stum hilsen, frem for akavet stilhed. Det var dog alligevel sjovt, hvordan man kunne falde i snak med folk uden noget andet grundlag end at de i sin tid havde kendt ansigtet på den anden. For eksempel havde Noah kort forinden diskuteret deres tidligere undervisere med en gammel Gryffindorelev, som havde været et par årgange eller mere over ham selv.

Det var en spøjs aften uden tvivl og Noah hyggede sig under omstændighederne ganske fortrinligt. Alligevel var det dejligt lettende at se Emma nærme sig ham og helt uden han egentlig tænkte over det voksede det antydningsvise smil til et mere fuldbyrdet et af slagsen. Han rakte automatisk den ene arm ud efter hende i sin siddende stilling og placerede den på det nederste af hendes ryg da hun bøjede sig frem og plantede et kys på hans kind. "Tak pusling," tilføjede han vanen tro og tog sin hånd til sig da hun satte sig ned, for i stedet at placere den ovenpå hendes stols ryglæn.

Hendes ord fik ham til at brumme muntert og hæve det ene øjenbryn en smule. "Jeg synes måske nok det er en lovlig undskyldning med det ben her. Du ved jo godt at det er lige så meget dig, som mig selv jeg skal holde på benene," svarede han muntert og sendte hende et drenget smil, før han rettede sin en smule akavet op i stolen. "Men på den anden side…" Han så over på hende med et spillende blik. "Så kan jeg da ikke sige nej til at danse med min yndlingspige, hvis hun tør." Smilet voksede, som han greb ud efter øllen hun havde placeret på bordet og tilføjede: "Men det er på eget ansvar," inden han tog en slurk.

[Emma Abbey]

we have not turned
intirely cold
Tag: Noah - - - Outfit: Here

Emma kom fuldstændig naturligt til rollen som den omsorgsfulde kæreste, og smilede varmt til Noah, som hun fandt ned på stolen ved siden af ham med et temmelig selvfølgeligt ”velbekomme.” Hun tiltede hovedet lidt, så på ham med et tydeligt drillende glimt i øjnene og sank en tår af sin sodavand, drejende den mellem fingrene, imens han svarede.

En munter lyd forlod hende og hun trykkede læberne lidt sammen. I et kort øjeblik så hun ned på hans indbundne ben, så fangede hun hans blik igen og rystede på hovedet. ”Jeg skal ikke nyde noget af at skvatte på gulvet, uden dig til at gribe mig, for en gangs skyld,” konkluderede hun snusfornuftigt, før hun lænede sig lidt tilbage imod hans arm og tog endnu en tår. ”Men så snart du er hel igen...” Hun trak lidt på skuldrene, så på ham med et spillende blik og slap så et lavmælt, velbehageligt suk.
I et øjeblik sad hun i stilhed og kiggede ud i luften, så hævede hun begge øjenbryn lidt og drejede hovedet imod ham. ”Har du en god aften, min skat?”

[Noah Abbey]

records playing all the
songs we love to hear

Tag: Emma Ivory ● Outfit: Here

Noah var muligvis blevet lidt for vant til at have Emma omkring til at sørge for alting for ham i sin sølle tilstand, men var trods det vældig taknemmelig for hendes egen initiativtagen og tydelige betænksomhed. Hans blik hvilede på hende mens hun tog en tår af sin egen medbragte sodavand – noget han aldrig rigtigt selv havde været specielt vild med, måtte han nok indrømme – og smilede svagt for sig selv, særligt veltilpas.

Noah var måske en anelse useriøs i sin fremprovokerede invitation, men alligevel var han dog stædig nok til at han ville have forsøgt sig med at humpe ud på gulvet med hende, havde hun imod forventning sagt ja alligevel. En munter latter gled over hans læber og det drengede smil vandt hurtigt indpas igen, helt på egen akkord. "... Så kommer du ikke til at have et øjebliks ro," afsluttede han hendes sætning og vippede en enkelt gang med øjenbrynene, samtidig med at han satte flasken til læberne for at tage en slurk.

Han måtte dreje overkroppen lidt i stolen for at sætte flasken fra sig og så efterfølgende tilbage på sin kæreste der sad ved siden af. Han lænede sig afslappet tilbage, uden at tage armen over hendes ryglæn til sig, men i stedet lade sin hånd hvile imod den arm der var fjernest fra ham selv, før han så ud over salen. "Ja for pokker. Det er underligt at sidde her igen uden at svede over F.U.T'er. Og der er dælme alligevel overraskende mange jeg helt havde glemt eksisterede," han fnøs muntert og lod sin hånd stryge en enkelt gang over hendes arm og så tilbage imod hende med et varmt blik. "Har du fået snakket med nogen af dem du ikke har set i lang tid?"

[Emma Abbey]

we have not turned
intirely cold
Tag: Noah - - - Outfit: Here

Emma grinede, rystede lidt på hovedet og så på Noah uden nogen form for fortrydelse i blikket. ”Hvorimod jeg jo har enormt meget rod som tingene er nu,” bemærkede hun alligevel ironisk, hævende et enkelt øjenbryn, imens hun betragtede ham. Hun lod det dog blive det, undlod strategisk at pointere mængderne af ekstra arbejde hun havde imens han var ukampdygtig og rakte blot ganske kort den ene hånd frem, for at give hans raske knæ et let klem, inden hun lænede sig veltilpas tilbage imod hans arm.

Der var noget helt utrolig rart ved den simple nærkontakt og hun nåede for sig selv at tænke atter engang på, at det var første gang de var ude alene sammen uden George, siden han var kommet til verden.

Ideen om det lettere absurde i den situation var dog hurtigt væk igen. Hun smilede varmt til ham, nikkede så en anelse og rømmede sig. ”Mmh. Det har jeg. Eric, blandt andet.” Et af hendes øjenbryn røg lettere drillende op, men hun undlod at uddybe og lænede sig i stedet lidt ind imod ham med et lavt suk, som hendes hoved faldt til hans skulder. ”Men jeg har helt glemt hvordan man er pæn og mingelerer med fremmede og al den slags. Vi burde komme ud oftere,” bemærkede hun, uden bebrejdelse i stemmen. ”Rettelse. Jeg burde komme ud oftere.” Hun fnøs muntert, løftede hovedet igen og plantede et enkelt kys endnu på Noahs kind, før hun rettede sig op og tog en dyb indånding.

[Noah Abbey]

records playing all the
songs we love to hear

Tag: Emma Ivory ● Outfit: Here

Noah brummede muntert over Emmas ord og lænede sig lidt til siden for at placere et kys over hendes tinding. Han var oprigtigt træt af at han var nødt til at lade Emma klare mange ting selv for tiden fordi han selv var lidt immobil og han havde alle intentioner om at tage revanche så snart han kunne få lov til at slippe for den fordømte gips. Derudover var han uendeligt rastløs over at være sygemeldt, skønt det passende gik ind over juleferien. Et veltilfreds smil bredte sig over hans læber da Emma rakte frem imod hans knæ, samtidig med at han endnu engang satte flasken kortvarigt til læberne.

Efter han havde stillet hende et spørgsmål drejede han hovedet for bedre at kunne se hende og hævede øjenbrynene let over hendes svar. Hendes drillende ansigtsudtryk fik ham til at fnyse muntert. "Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at høre nærmere om det, ud fra din attitude at dømme," svarede han og sendte hende et smil. Det blev dog hurtigt fuldt af endnu et fnys over hendes næste ord, som han dog ventede med at besvare indtil hun havde lænet sig frem mod hans kind og han havde givet hendes arm et klem i mellemtiden. "Du er som sædvanlig god til alt hvad du foretager dig, pusling," pointerede han og hævede øjenbrynene svagt. "Men helt ærligt, Emma. Du siger bare til... Hvis der er nogen der fortjener det, er det i hvert fald dig," tilføjede han mere seriøst, inden det drengede smil voksede sig frem igen. "George og jeg tager gerne nogle mandeaftner."

[Emma Abbey]

we have not turned
intirely cold
Tag: Noah - - - Outfit: Here

Emma vrikkede lidt med øjenbrynene, men rystede så blot opgivende på hovedet med et varmt smil. ”Det var fint, skat. Alt er fint,” bemærkede hun lavmælt, inden hun lænede sig imod ham, tilfreds med den simple nærkontakt.

Hun sukkede lavmælt og veltilpas, drejede hovedet en anelse for at skæve op imod hans mørke øjne og smilede til ham, før hun slappede af og stirrede ud i luften igen. ”Jeg fortryder helt, at jeg omtalte dig som min hulemand,” mumlede hun drillende, uden reelt at virke som om hun gjorde netop det. ”Du er i hvert fald en dejlig hulemand, hvis noget.” Hun rettede sig op igen, plantede et enkelt kys på hans læber og satte sig ordentligt i stolen.

”Og jeg skal nok huske dig på det, når dit ben er godt igen,” bemærkede hun, med let hævede øjenbryn, før hun løftede glasset fra bordet igen og tog en tår. ”Men ud over at komme ud alene, så burde vi også komme det sammen.” Hun betragtede ham med varme i blikket og rakte ud efter hans hånd, for at fange den i sin. ”... Virkelig, Noah.” Et skævt smil hev i hendes mundvige og hun gav hans hånd et klem. ”Eric bekræftede i øvrigt at han gerne vil komme forbi den 29. Måske med din kusine, måske uden...”

[Noah Abbey]

records playing all the
songs we love to hear

Tag: Emma Ivory ● Outfit: Here

Noah drejede hovedet lidt imod hende og rynkede svagt på øjenbrynene over hendes svar på hans dumsmarte kommentar, men smilede ikke desto mindre og rystede svagt på hovedet. I stedet for at tilføje mere fnøs han bare muntert.

Hendes næste ord fik ham derimod til at le muntert og følge op med et fornærmet ansigtsudtryk, samtidig med at han lukkede fingrene sammen om hendes arm i et kort øjeblik. "Flabede tøs," holdt han fast i sin tidligere udtalelse og kunne alligevel ikke lade være med at smil bredt og bøje nakken let for at møde hendes læber. Alligevel tilføjede han dog et muntert, men mildt utilfreds: "Hulemand. Hm," da han lænede sig tilbage igen.

Han havde dog hurtigt lagt den spøgende fornærmelse til side og påtaget sig noget mere seriøst. "Mmmmh-hmm," svarede han med et nik og tog flasken på bordet og tog en ny slurk. "Vi kunne jo godt gå ud og spise en aften?" Han så ned på hende. "Vi kan jo altid finde nogen til at tage George engang imellem... Jeg ved i hvert fald at mor og far noget nær aldrig har imod det." Han trak hende lidt til sig og placerede et kys på toppen af hendes hoved. "Bare dig og mig."

Han slækkede sit greb lidt igen og rakte armen frem for at sætte flasken fra sig på bordet, med en brummende latter. "Jeg kan stadig ikke komme over at han har slået pjalterne sammen med Caroline, af alle mennesker." Noah nystede på hovedet med et muntert smil. "Det er en aften jeg vil glæde mig til."

[Emma Abbey]

we have not turned
intirely cold
Tag: Noah - - - Outfit: Here

Emma fnes lidt, som Noah strammede grebet om hende en anelse. Hun smilede imod hans læber og efterfølgende til ham, da hun rettede sig op, men gjorde intet andet end at vrikke lidt med øjenbrynene, som reaktion på hans spøgefulde fornærmelse. Deres drillerier gjorde hende varm indeni og hun fandt sig selv ganske aldeles veltilpas alene i sin forlovedes selskab, noget hun havde lært at sætte en hel del mere pris på på det sidste.

Da han erklærede sig enig med hende, voksede hendes smil derfor udelukkende. Hun nikkede lidt, lukkede øjnene i et kort sekund, som han plantede et kys på toppen af hendes hoved og så yderst tilfreds ud over det billede af tosomhed han malede. ”Dig og mig,” mumlede hun bekræftende. ”Det er en aftale.”

Som Noah lo, trykkede Emma læberne lidt sammen med et muntert glimt i øjnene. Hun trak på skuldrene og hævede begge øjenbryn. ”Ikke alle kan være lige så forudsigelige som os to,” bemærkede hun drillende. ”I øvrigt sagde han, at det allerede skete i sommers. Vidste du det?” Hun lagde hovedet lidt på skrå og så nysgerrigt på ham.

[Noah Abbey]

records playing all the
songs we love to hear

Tag: Emma Ivory ● Outfit: Here

Noah smilede let ned imod hendes velkendt duftende hår og lod sin hånd glide en enkelt gang op til hendes skulderblad og tilbage på armen igen. Han tilføjede ikke mere til den nu lukkede aftale, vældig tilfreds med den trods det og rettede sig op i sin egen stol igen hvor han hvilede ryggen tilbage imod ryglænet.

Som Emma fortsatte samtalen rakte han igen frem efter den halvtomme flaske og huskede tilbage på sommeren og deres fælles vens sidste visit. Han indskød et muntert: "Forudsigelige, siger du..." i et overvejende tonefald uden at lægge meget ekstra tanke i det. Modsat Emma var han ganske klar over at det ikke ligefrem var nyligt at Eric havde rodet rundt med hans kusine første gang. Alligevel trak han dog bare let på skuldrene, uden direkte at uddybe at han havde hørt det for længst, og tog en slurk af flaskens indhold der ikke længere var så koldt som det havde været.

[Emma Abbey]

we have not turned
intirely cold
Tag: Noah - - - Outfit: Here

Emma drejede glasset imellem sine fingre og så på Noah med et muntert glimt i øjnene. Hun hævede begge øjenbryn og vrikkede lidt med dem, med et drillende smil på læberne. ”Mmh,” brummede hun bekræftende til hans ord, uden at forklare, at hun egentlig ikke mente, at der var noget galt med en lille smule forudsigelighed. Hun holdt evindeligt meget af den tryghed, der fulgte med og var på vej tilbage imellem dem og i huset udenfor Ottery Skt. Catchpole. Den var langt at foretrække frem for spænding eller nyforelskelse i hendes optik, selvom hun til tider kunne savne oplevelsen og sommerfuglene ved deres første kys eller allerførste gang han holdt hende sine arme.

At Noah undlod at sige noget til hendes spørgsmål slog hende ikke som noget usædvanligt og hun nappede blot en tår af sit glas og så på ham med et varmt smil. ”Har du tænkt på, at det snart er seks år siden vi sad til den der fest udenfor på en væltet træstamme? Eric mindede mig helt om det her i aften.” Hun lænede sig ind imod ham endnu engang og lukkede øjnene i et kort sekund. ”... Jeg elsker dig stadig præcis lige så meget – selvom du måske nok er lidt af en hulemand.” En munter lyd forlod hende og hun skævede op imod ham igen.

CLOSED