Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 2, 2011 21:06:17 GMT
Christmas Eve will find mewhere the love light beams- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline + Mary Abbey ~ (Outfit) :: Here De små hår i Erics nakke kriblede endnu en gang, som Carries fingre strøg fra hans kind ned på hans hals. Særdeles velkomne minder fra sensommeren dukkede stille op for hans indre blik og sneg en umiskendelig glød ind i hans grå øjne der fortsat hvilede i hendes, kun afbrudt af deres lige dvælende kys, fyldt med fire måneders savn og spekulationer.
Hans smil blev kun endnu bredere som hun gengældte hans lidt forsinkede julehilsen, og da hendes læber endnu en gang fandt hans, var han på ingen måde i tvivl om, at han ikke ville eller skulle være nogensomhelst andre steder, end hos hende og han smilede ind mod hendes læber med en lille tilfreds lyd "Nu er det..." fik han lavmælt indskudt da hun lænede panden mod hans og derefter fortsatte med at henlede opmærksomheden på sin familie der sad i stuen.
Han strammede grebet om hende med fuldt overlæg et øjeblik og smilede skævt, mens han igen lænede hovedet lidt mod hendes fingre der gled gennem hans hår "Du mener det er bedre at tage den i opløbet og selv forstyrre i stedet?" drillede han vagt før han rynkede brynene lidt da hun fortsatte. På samme tid voksede smilet om hans læber igen og han endte med et let hævet øjenbryn "Det er en del år siden jeg sidst var der..." han så på hende et langt øjeblik endnu, sukkede så lydløst og lod hende langsomt og alt andet end villigt, glide ned mod gulvet igen. Dog uden at slippe hende, men bøjede sig i stedet selv fremover, jo længere ned mod gulvet hun kom.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 2, 2011 23:12:47 GMT
I'm just gonna keep on waitingUnderneath the mistletoeMusic: Here - - Tag: Mary Abbey and Eric Wolfe - - Outfit: Here
Carrie brummede bekræftende, inden hun fortsatte med et helt andet emne. Hun kunne ellers gladelig havde vævet rundt i sødsuppe om, at det var den bedste julegave hun kunne forestille sig, trods overraskelsen. I stedet bragte hun lettere uvilligt samtalen hen på hendes familie og nærmede sig med fortrydelse det øjeblik, hvor hun blev nødt til at slippe Eric, om så bare for en kort stund. Hun fnøs muntert og løftede hovedet, før hun nikkede lidt som svar på hans spørgsmål. ”Ja, præcis. Inden min granniece kommer væltende og spørger hvorfor du bruger mig som håndvægt,” bemærkede hun drillende, uden det mindste tegn på utilfredshed.
Hun grinede lavmælt, lagde hovedet lidt på skrå og rømmede sig selvbevidst. ”Mjaer... Ikke den store forandring. Heller ingen dobbeltseng, i øvrigt,” bemærkede hun informativt, men med et skævt smil, før hun gled ned på sine egne fødder i sutskoene. Hun pressede let imod hans baghoved, som hun tiltuskede sig endnu et kys, før hun slap ham helt, for øjeblikket senere at række ned og bestemt fange hans hånd i sin. ”Så. Øksemordere coming up,” mumlede hun ironisk, før hun satte af med pejsestuen som mål, med Eric på slæb.
Som forventet sad hele familien stadig på deres respektive pladser, hendes far i samtale med en af sine brødre. Hun rømmede sig lidt for at få opmærksomheden, uvant forlegen foran mennesker hun havde kendt hele sit liv, men nægtede at slippe den hånd hun havde i sin, for måske at gøre situationen mindre akavet. ”Uhm. Bedstemor og bedstefar? Ville det være okay hvis Eric... Er der plads til en mere til dessert?” Meget mod sin egen vilje følte hun sig mærkbart som en på 15. Hun havde dog ikke tænkt sig at indrømme overfor Eric at han var den første siden den alder hun havde præsenteret for familien på nogen måde.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Nov 6, 2011 16:09:09 GMT
christmas waves a magic wand everything is softer and more beautiful
[/size] Tag: Eric & Caroline • Outfit: Here[/center] Meredith Abbey sad og småsludrede lidt med sin bedstemor, selvom hun var meget opmærksom på hvem der ventede ude i entréen. Som alle andre havde hun glædet sig til at se Eric hjemme i et stykke, men ingen kunne alligevel tage prisen fra Caroline og Mary følte intet behov for at afbryde et øjeblik hun selv ville have påskønnet i søsterens sted. Alligevel var der en spændt stemning omkring bordet og så snart to ekstra personer dukkede op i lokalet døde samtalen langsomt ud. Mary drejede sig ivrigt i stolen ved lyden af søsterens stemme, med et bredt smil på læberne. Før nogen kunne nå at svare på Carries spørgsmål, havde Mary rejst sig op som den første med et endnu bredere smil og så kortvarigt på sin søster med et varmt blik, inden hun trådte nærmere dem begge to for at give Eric et knus. "Velkommen hjem, dit store brød," hilste hun med en varm, klukkende latter. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 6, 2011 17:46:21 GMT
Christmas Eve will find mewhere the love light beams- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline + Mary Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric grinede et øjeblik og hævede begge øjenbryn i påtaget skepsis "Ben og Lilys?" spurgte han indledende, før han fnøs muntert "Svaret må dog være at jeg går ind for alsidig og afvekslende træningsmetoder." han så sigende på hende et øjeblik, uden at kunne holde et drillende smil tilbage.
Smilet blev blødere som hun fortsatte og han besvarede villigt hendes kys, før han slap hende helt "Jeg er ikke så krævende så længe du er i den.." hendes hånd der lukkede sig om hans fik et klem og han nikkede let, uden at bruge flere ord på det åbenlyse, mens han stædigt ignorere den insisterende basken af nervøse sommerfugle, der pludseligt var vågnet i hans mave.
Han fulgte efter hende uden et ord ind i stuen og skævede tøvende rundt på de forsamlede der sad der. Alle ansigter han havde set før, pånær yngste skud på stammen, nogle dog mere end andre. Han drejede hovedet mod Carrie som hun talte og smilede svagt over spørgsmålet, før han flyttede blikket til hendes bedsteforældre et øjeblik. Han nåede dog ikke selv at indskyde en høflig undskyldning over at komme og forstyrre familie-tiden, før Mary rejste sig og kom hen til dem. Han smilede varmt og lagde den frie arm omkring hende i et grundigt kram, uden at slippe Carries hånd "Tak, Merecat..." han antydede et flygtigt kys på hendes kind, før han rettede sig op igen "Det er godt at være hjemme.." uden at tænke over det, gav han Carries hånd endnu et lille klem mens han talte.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 6, 2011 22:57:40 GMT
I'm just gonna keep on waitingUnderneath the mistletoeMusic: Here - - Tag: Mary Abbey and Eric Wolfe - - Outfit: Here
Carrie fnøs muntert, uden at kunne holde et afslørende glimt fra hendes blik, som hun så ham i øjnene. Hun undlod at svare ham helt bevidst og kyssede blot lidt mere på ham, før hun endelig fik tvunget sig selv til at tage det første skridt imod stuen. ”Det håbede jeg ellers du ville være,” mumlede hun sigende, før hun fangede hans hånd med let hævede øjenbryn og trak af sted med ham.
Overfor sine bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner, søstre og far var hun knap så kæphøj igen. Hun smilede ganske vist, men det var hendes høflige smil, som hun brugte i nødsituationer. Der var ikke den store varme eller ægthed i det. Hendes nervøsitet fortog sig en anelse, som Mary gjorde effektivt kål på den anspændte stemning. Hun følte sig underligt taknemmelig overfor sin lillesøster, men mærkede alligevel sit blik vandre til bedsteforældrene igen, uden at hun slap Erics hånd.
Bedstemor Abbey rejste sig møjsommeligt op fra sofaen, efter blot at have givet Carrie et enkelt nik. Så rømmede hun sig lidt. ”Bestemt,” konkluderede hun simpelt. ”Og apropos den dessert, så er det vist også ved at være tid. Dempsey?” Alfen dukkede op med et plot og bukkede for husets herskab. ”Frue. Desserten er klar i spisestuen,” meddelte han høfligt, før han bukkede igen. ”Der er dækket op til én ekstra, som de bad om.” Han stivede ryggen af og forsvandt igen, som den ældre dame nikkede anerkendende. ”Af sted, af sted,” beordrede hun godmodigt, selv støttende sig til sin mand, som også havde rejst sig.
Carrie havde fået en mærkbar rynke i panden så snart Dempsey uddybede sin borddækning. Hun så lettere forvirret ud i et øjeblik, nåede sine egne konklusioner, men bed en pludselig irritation i sig, som hun blot klemte en anelse hårdt omkring Erics hånd og så skarpt over på sin far.
|
|