Go it while you're young

[Phillipe Reynard]

Take the girls along
And sing this sleighing song
Tag: Ambre - - - Outfit: Here

Julestemningen var ikke til at tage fejl af på den anden søndag i advent i Diagonalstræde. Julelysene skinnede i hver evig eneste åben forretning og der duftede af brændte mandler og bagte vafler med syltetøj.

Kedlens hyrede dværge tøffede op og ned af gaden og gjorde reklame for ildwhiskey, blåbærrom og ingefærøl, imens de brægede julesange mere falskt end Philipes gamle onkel Bertram. På en eller anden måde bidrog det alt sammen til den helt rigtige følelse af jul i London og han sugede det alt sammen til sig, imens han gik rundt og fandt gaver til hele sin familie.

Da han standsede foran en midlertidig bod, som tilhørte den Utætte Kedel, for at få sig en dampende kop kakao, havde han allerede hænderne fulde af poser, som han satte ned på den endnu snefri gade. Han smilede til ekspedienten, rakte hende den rigtige mængde småpenge og stillede sig ud til siden, for at indtage den varme drik uden at være i vejen.

[Ambre Philidor]

Ambre lod den spinkle hånd glide igennem det brusende hår, før hun med erfaren hånd tvang håret op i en løs og pjusket udseende knold, placeret omtrent midt på baghovedet. I samme øjeblik rakte den kvindelige, fedladne kro-ekspedident en brændende varm kop over bodens disk, og Ambre smilede bredt før hun modtog den i en hurtig gestus. ”Mange tak!”, udbrød Ambre lavmælt, med den tydelige gebrokne engelske accent, før hun bøjede sig frem og greb den ene pose hvori indholdet havde taget hende omkring en time, at få fundet og købt i troldmands-byen.
Hun lod blikket glide over skulderen, og til sin store overraskelse, var hun det sidste individ i køen. Det gav hende visse privilegier. Blandt andet at hun i ro og mag, kunne samle sine ting og bevæge sig væk fra området, i hvad der kunne klassificeres som rolig gang. Intet hastværk og utålmodige købere. Ambre løftede koppen op til de buttede, lyse læber der villigt havde taget imod kulden, og nu afgav et lettere blåligt skær. Koppens kant var hedende, og for et øjeblik, stod hun blot og prøvende lagde porcelænet mod læberne. Ambre konstaterede at væsken endnu var for varm, og efter at have grebet om posen og den tilhørende brune lædertaske, forlod hun disken, for at derefter at opdage noget interessant.
Det var ikke fordi han havde ændret sig besynderligt. Ambre lod de blå øjne glide over hans skikkelse, hvorefter hun roligt bevægede sig over mod ham. ”Julestemningen i Hogsmead er...”, et øjeblik stoppede hun brat sin talen, og et kort sekund rynkede de markerede bryn sig i panden, i hvad der kunne klassificeres i en yderst tænksom grimasse. ”Inégalée... Uovertruffen!”, udbrød hun kort efter, da den engelske udgave kom til hende. Hun smilede venligt så de tydelige smilehuller sneg sig ind og placerede sig på de buttede kinder.

[Phillipe Reynard]

Take the girls along
And sing this sleighing song
Tag: Ambre - - - Outfit: Here

Phillip stod bøjet ind over sin kakao, pustende på den for at gøre den kold, da en stemme afbrød ham og fik ham til at dreje hovedet. Han så lettere forundret på hvad der langsomt dæmrede som værende et bekendt ansigt.

Et navn kunne han ikke helt sætte på hende, men eftersom han vidste at han genkendte hende fra sin gamle skole, var det modersmålet han slog ind på, da han endelig fik taget sig sammen til at gøre andet end at stirre overrumplet på hende.

”Oui, oui. Exceptionnelle,” fik han frem, før han slap koppen med kakao for at dreje sig om imod hende og plante de helt obligatoriske, flygtige kindkys i luften på hver side af hende.

Det lå banket ind på ryggraden over var ikke sådan lige til at slippe. Han tænkte for sig selv, at instinkterne muligvis vågnede endnu mere brat op, alene ud af det at han brugte sproget og vidste, at han snart selv skulle tilbage til både landet og sin familie i det.

[Ambre Philidor]

Ambre sendte en forlegen tanke i retning af hendes akavede frisure, hvorefter hun i en hurtig bevægelse lod hånden løsne elastikken. De blonde hår faldt om hendes skuldre, før hun grinede mildt af hans obligatoriske hilsen. Hun nåede end ikke at gengælde den, før han havde trukket sig væk, og igen havde fæstnet sin opmærksomhed på koppen.
”Det er dejligt, at se dig efter så lang tid, Phil”, reklamerede hun venligt, før den hvide hånd genvandt sin vante placering i lommen på læderjakken. Den modsatte knugede om koppen. ”Hvordan har du det?”, spurgte hun kortvarigt efter, hvorefter de markerede, mørke bryn i panden mødtes nær midten i en alvorlig grimasse. ”Og... Det er Ambre Philidor... Où suis-je impoli...”, mumlede hun småleende, hvorefter hun nikkede roligt. Som en form for yderligere konstatering.

En ældre, fedladen heks maste sig forbi de to franskmænd, med en næsten overbærende mine. Hun nikkede til dem begge, hvorefter hun mumlede noget uforstående. Ambre var overbevist om, at det var noget i retning af; 'glædelig jul'. Inden hun nåede at tænke yderligere omkring det, vendte hun sig dog, høfligt, mod Philippe.

Note: Où suis-je impoli = Hvor er jeg dog uhøflig.

[Phillipe Reynard]

Take the girls along
And sing this sleighing song
Tag: Ambre - - - Outfit: Here

Phillipe lukkede fingrene omkring koppen med kakao igen og skævede kun den unge kvinde foran ham hen over den, som han bøjede hovedet. Som så mange gange før havde han svært ved at formå andet end standardiserede hilsner, påtvungne ord og overfladisk venlighed, på trods af et indgroet behov for at gøre et godt indtryk og ikke være til besvær. Han smilede til hende gennem sine mange komplekser, nikkede lidt og tog en tår af den varme drik for at give sig selv tid, overvejende sine ord med den bagtanke, at han måske kunne undgå at snuble over dem, når han nåede frem. ”Det samme hår - her, naturligvis. Det samme,” plaprede han af sig hen over koppen, stadig med sit karakteristiske usikre smil, der fik ham til at ligne sit syttenårige jeg i overraskende grad. ”Godt. Godt, jeg har det godt.” Han nikkede igen, lo så med hende, uden helt at vide hvad det var der var morsomt eller hvad det var, der var uhøfligt. ”Ambre Philidor, ja, mmh,” gentog han hendes navn, før endnu en tår kakao blev slugt, sammen med en morsomhed om hvor nært hendes efternavn var med hans fornavn. I stedet eksperimenterede han med at smile til også den fremmede dame, der gik forbi, kiggede kort og forbløffet efter hende og drejede så hovedet tilbage imod landsfællen i en halv forventning om at hun allerede ville være forsvundet. Da han noterede, at det ikke var tilfældet, løftede han koppen med kakao i en lettere tåbelig skål. ”oh et un Joyeux Noël, bien sûr,”* sagde han, som om det lige gik op for ham, at de i øvrigt befandt sig i december måned. ”Har du...” Han rømmede sig, som om han fik en tudse i halsen, men fortsatte så, som om intet var hændt. ”Har du det godt? Jeg anede ikke du var i England. Quidditch?”

- - - - - - - - - -

* "Oh og en glædelig jul, naturligvis.

[Ambre Philidor]

Ambre fugtede langsomt de tykke læber med tungespidsen, i de hendes øjne landede på den brostensbelagte gade for et kort øjeblik. Hendes ånde fra den letåbne mund skød imod stenene, men nåede end ikke halvvejs før den forsvandt sporløst. Hans pladrende ord nåede hendes øregang, og for et kort øjeblik, havde hun lyst til at afbryde ham, for at bede ham om, at trække vejret. Bare ganske kort.
Et hjerteligt grin forlod hendes mund, hvorefter øjnene genvandt sin position på hans skikkelse, og hun nikkede smilende. ”Det er det jeg hedder”, brummede hun drillende, med et kækt gnist i de mørkeblå øjne. Et kort øjeblik betragtede hun ham, før en gruppe nisser fra troldmands-banken fangede hendes sparsomme opmærksomhed. Med deres lange fødder og små, specialsyede kapper betrådte de gaden med en værdighed, man sjældent bed mærke til ved sådan et småligt væsen. De gik langsomt forbi dem, uden så meget som et ord. Et kort øjeblik vidste Ambre ikke om hun skulle kommenterer situationen, men valgte at tie og fortsatte af det tidligere spor.
”Og jeg spiller som søger for Fallmouth Falcons”, sagde hun stolt og rankede ryggen, i en overdrevet gestus som for at vise, hun oprigtigt satte pris på stillingen. ”Der har jeg spillet i et længere stykke tid”, reklamerede hun glædeligt hvorefter hun smilede bredt til ham, så de hvide tænder blev blottet. ”Og jeg bor da i London. Men hvor skulle du også vide det fra?”

[Phillipe Reynard]

Take the girls along
And sing this sleighing song
Tag: Ambre - - - Outfit: Here

Phillippes ene hånd røg op og strøg nervøst over hans nakke, imens han smilede skævt til pigen foran sig. Han mindedes løsrevne samtaler, hvor hans lillebror havde nævnt hende, men havde kun vage billeder af engang selv at have set hendes kønne ansigt på Beauxbatons. Det var hundrede år siden og han var ikke længere den samme. Den lille usikre dreng i ham kom dog stadig til live i selskab med kvinder af Ambres støbning og han måtte anstrenge sig for at holde sin stammen i skak.

Han tog en tår af den varme kakao, så lidt ned af gaden og rømmede sig, før hans blik vendte tilbage til den blonde landsfælle og begge hans mørke øjenbryn røg lidt op i forståelse. ”Vraiment?” * En lille pudsig lyd af forståelse kom fra ham, før han atter fokuserede sin opmærksomhed på kruset i hans hånd. ”Naturellement,” ** sagde han lavmælt, før han atter smilede til hende. Han nikkede lidt, klarede atter engang halsen og så hende kortvarigt i øjnene, omend det var lidt af en evig prøvelse. ”Har du været her længe? På øerne, forstås. Her. I England mener jeg?” Atter slap han hende med blikket og begravede sig i kakao.

- - - - - - - - - -

* "Virkelig?"
** "Naturligvis"

[Ambre Philidor]

Ambre kunne umuligt tilbageholde et hjerteligt, lavmælt grin, da han plaprende spurgte indtil årene, hun efterhånden havde spenderet i England. Hun betragtede ham roligt, hvorefter hun tog sig tid til at svare. Ambre trak på skuldrene, før hun kastede et tænksomt blik ned i væsken, hvis damp stod op i en næsten lige tyk streg fra koppen.
”J'ai vécu po .. Je pense que ... En fait, je pense que je suis le vendredi, a vécu ici pendant 4 ans”*, mumlede hun før hendes blik fæstnede sig i hans. ”Mais ce n'est pas quelque chose que je vais y penser. Je me sens bien dans mon petit appartement... Je joue tellement occupé que je n'ai guère le temps de penser”**, brummede hun hvorefter en klar latter gled over hendes læber.

Hun lod blikket glide over hans person, hvorefter hun rømmede sig prøvende. Hans skikkelse virkede skræmmende bekendt, skønt forandringerne var mindst ligeså tydelige som hans person i sig selv. Ambre havde ikke noteret ham synderligt i deres fælles skoletid, hvilke var gengæld fra hans side af. Det var på grund af Jean, de kendte til hinanden, og blot derfra vidste de i grunden intet til personerne bag de franske navne. Ambre huskede hun engang havde befundet sig hos Jean, engang for mange år siden, hvor hun havde inviteret Philippe med til at spendere tiden sammen med broren og hende selv. Han havde afslået. Og så var han faldt i glemmebogen... Hvilke hun skammede sig over. Det var på ingen måde pænt.

Ambre rømmede sig og sendte ham et smil. I grunden kunne hun ikke tillade sig, at holde længere på ham. Det var bidende koldt og gaden var noget nær overbefolket. Desuden følte hun sig en smule latterliggjort – Philippe ønskede, formodentlig, ikke hendes selskab. Han var svær for hende at læse. Alligevel blev hun stående. Hvorfor anede hun ikke.
”Avez-vous célébrer Noël en France?***”, spurgte hun, hvorefter de mørke, tynde bryn mødtes nær midten.

_________________________________________________

* = Jeg har boet her i... Jeg tror... jeg tror faktisk at jeg på fredag har boet her i 4 år
** = Men det er nu ikke noget jeg går og tænker over. Jeg har det godt i min lille lejlighed. Desuden... Jeg har så travlt med spillet, at jeg næsten ikke når at tænke
*** = Skal du holde jul i Frankrig?

[Phillipe Reynard]

Take the girls along
And sing this sleighing song
Tag: Ambre - - - Outfit: Here

Phillipe hævede begge øjenbryn, nikkede lidt og løftede kakaokoppen uden at spørge yderligere ind til hendes bopæl - eller til den sportsgren, der var både hende og hans lillebrors levebrød. Han drak den søde, varme væske i komplet tavshed, skævende op på hende uden at finde på noget at bryde ind med, før hun fyrede endnu et spørgsmål ud i luften. Han lyste antydningsvist op, rømmede sig og nikkede igen. ”Naturellement,” svarede han først vældig kortfattet, men med et varmt smil.

Han strøg den ene hånd over nakken i endnu en af sine nervøse, irriterende bevægelser. ”Selvfølgelig. Jeg fejrer den hjemme med min familie der, ikke her med min familie... Her. Hrm. Selvom det naturligvis var en mulighed.” Et skævt, usikkert smil flagrede lidt over hans ansigt, før han pegede på poserne, der stod i sneen ved hans fødder. ”Gaver til hele flokken. Dem i Frankrig og dem i England.” Han hævede begge øjenbryn og så på hende med hævede øjenbryn og et lettere flakkende blik. ”Hvad med dig? Skal du sydpå eller bliver du her? Eller... hvordan fejrer du julen?”

[Ambre Philidor]

Ambre fugtede langsomt læberne med tungespidsen, alt imens han reklamerede for sit tilholdssted juleaften. Hun smilede og hev skuldrene op, i en gestus der tydeligt kunne afsløre, hvordan vinterens kulde sneg sig ind på hende. Hænderne lå forsvarligt i lommerne på de sorte jeans, og smilet forblev på læberne uden at flække dem, så de blottede de hvide, lige tænder.
”Jeg tager til Frankrig. Min mor samler hele den nære familie og jeg er tvunget med. Men det er fint... Jeg kan jo godt lide dem”, drillede hun let hvorefter et bredt, hjerteligt grin forlod hendes læber. Den tykke, franske accent lå over hendes engelske tone, og fik hele herligheden til at fremstå bøvlet. Ambre var ikke præget af grammatiske fejl, men accenten forekom hende stadig besværlig. ”Du har jo ikke mødt min mor, men hun er en ud af en billion. Hvis familien bliver inviteret, har de bare at møde op”, tilføjede hun let, med en leende undertone, før hun nikkede og lod den lette latter bryde ud over læberne.

En let, iskold brise gled over alverdens skikkelser på den brostensbelagte gade, og Ambre gøs ufrivilligt. Smilet svandt ind og for et kort øjeblik, stod hun og trippede på gaden, som for at holde en nogenlunde kropstemperatur. Et lille undskyldende smil gled over læberne, før hun vendte tilbage til virkeligheden. At stå parkeret på hjørnet, var ikke længere så flatterende, skønt selskabet var bemærkelsesværdigt og trygt.

[Phillipe Reynard]

Take the girls along
And sing this sleighing song
Tag: Ambre - - - Outfit: Here

Philippe nærmede sig bunden i kakaokoppen, imens han lyttede til Ambres forklaringer. Han smilede lettere nervøst, men formåede at se nogenlunde almindelig ud, som han slørede det, ved at rømme sig. Der var dog, trods alt, ingen tvivl om, at han ikke var fuldstændig afslappet, og han hadede sig selv en anelse, for hans lettere asociale tendens, til at gå helt i hak over smukke kvinder.

Han nikkede, lo usikkert med hende og rettede på sine vanter. ”Ja jeg... Jeg kender det fuldstændig, det er helt det samme hos os,” bemærkede han, inden han tømte den sidste kakao, så ned i koppen og satte den fra sig på disken. Han smilede til hende, så ned af gaden og gav sig selv lidt i kulden. ”Men jeg må virkelig videre nu, selvom det var – det var vældig hyggeligt, faktisk, ja. Mmh.” Han klarede sin hals og nikkede lidt, som for at understrege sine egne ord, trådte derpå frem for at gentage den komplet indgroede hilsen, ved at plante to kys i luften ud for hendes kinder.

Da han trak sig væk igen, bøjede han sig hurtigt ned for gribe fat om og løfte poserne med sine juleindkøb. Atter engang smilede han til hende, nikkede lidt og tog en dyb indånding. ”Au revoir et un Joyeux Noël,” gentog han, som et ønske for hende, før han vendte sig væk og forsvandt ned af den sjappede gade, uden at se sig tilbage.

OUT