The funny thing about life

[Ambre Philidor]

”Marc,hvilken lettelse. Tusind tak. Oh, forresten fik jeg betalt dig?”, udbrød den unge heks i det hendes dampende the, blev placeret foran hende på det mørke egetræsbord. Den fedladne krovært rynkede på den brede næse, hvorefter han kort lod de buskede bryn af hans, mødes nær midten i det der kunne sammenlignes med en eftertænksom mine. ”Det mener jeg bestemt De gjorde”, mumlede han høfligt tilbage, og tørrede de buttede fungerende fingre i det halvsjaskede forklæde, hvorefter han forlegent vendte ryggen til sin stamgæst, for at betjene nogen andre af samme race.

Gaden var på det nærmeste øde; hvis man så bort fra de få mennesker, der krydsede hovedgaden for at nå deres endelige destination. Hvad enden det var en af kroerne eller deres hjem. Alligevel syntes folk at flokkes om de populære tilholdssteder, og stemningen i Hogsmead føltes mærkværdig varm. Lanternerne i gaderne kastede et spagt, nærmest ikke eksisterende lys ud mod midten, men de troldmænd og hekse der villigt og leende kastede sig ud i mørket, syntes at være bedøvende ligeglade. Byen emmede af vildskab; som var der blevet inviteret til statslig fest, og alle nu ventede i dyb spænding på, hovedattraktionen skulle vise sig; selveste ministeren. Det Glade Vildsvin, hvor den unge heks befandt sig, som desuden var franskmand med en næsten pinlig engelsk accent, besad samme dynamik som resten af det kendte Hogsmead. Bordene var fyldt til randen med mennesker, som enden blev præsenteret eller præsenterede hinanden for de omkringværende. Kroen bød nye ansigter velkommende, uden at sætte spørgsmålstegn ved blod, oprindelse eller tryllestavsmærke. Det eneste spørgsmål der gled over folkets læber, var; ”Kunne jeg måske friste med en ildwhisky?”

Ambre lod sine blege fingre, glide hen over koppens kant. Dampen fra den varme væske, brændte hende og slikkede hende kælent om neglene. Efter få sekunder i mild smerte, lagde hun hænderne på bordet, for at læse artiklen færdig; Det indiske landshold havde igen tabt en kamp, og efterladt deres træner i dyb skuffelse. Ambre havde nærstuderet deres åbenlyst dårlige teknik på banen, men hun var ikke inde i hvilke spillere der besad hvilken post. Dertil erindrede hun ikke, nogen sinde at have spillet imod dem. De lyse øjne forlod side nummer otte, for at kaste et kort blik på en fængsling der var blevet foretaget; noget med en magiker og en trold. Ambre placerede artiklen som værende ikke interessant, og gav sig til at kigge ekstra godt på sportssektionen. Alt imens hun følte sig optaget, gled den blege fingre, omkring koppens hedende kant.

[Jake Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake havde siddet inde på Det Glade Vildsvin i godt og vel en time. Han havde været i byen med et par gutter og der var røget et par ingefærøl ned. Samtalen ved bordet var foregået højlydt fra tid til anden og humøret var højt. Jake sad på en bænk og med ryggen imod væggen og lyttede til hvad der blev sagt af de omkringsiddende herrer, hvoraf den ene af dem i givne sekund var i gang med at fortælle en sjofel joke. De klare øjne hvilede på den af kammeraterne hvorfra joken lød. Jake lyttede opmærksomt og da joken var færdigfortalt var et skævt smil at finde på hans læber. Han rystede kort på hovedet af joken inden han lod blikket glide rundt i kroen og på dens kunder.

Jake fik møvet sig udenom en stol og havde sat kursen imod baren for at bestille en omgang ingefærøl til bordet, eftersom de alle var løbet tørre og nu kunne se bunden af deres glas. Efter at have givet sin bestilling og betalt hvad det kostede, drejede Jake rundt på hælen og skulle til at sætte kursen ned imod bordet igen, da hans blik landede på en velkendt skikkelse, på trods af skikkelsen var iført en lidt anderledes påklædning end den Jake var vant til at se personen i. Han nærmede sig med glidende, elegante bevægelser den unge heks, der dog var et par år ældre end ham selv, selvom det ikke var noget han lagde de store tanker i.

Da Jake nåede bordet startede han med at gå forbi, mest af alt for at komme om på den anden side af hende og stod nu bag Ambre. Han så hende tavst over skulderen og lod blikket glide over avisens sider. ” Jeg hører de spillede utrolig ringe. ” Lød det roligt fra ham. Han havde lænet sig en smule ned imod Ambre for at være sikker på at hun kunne høre ham og havde nu sit hoved tæt på hendes. Han tog et par skridt fremad og kom nu ind i Ambres synsfelt, hvor hun ikke skulle dreje hovedet. ” Du ser godt ud til aften. ” han sendte hende et skævt, drenget smil og lod åbenlyst blikket glide ned over Ambres ansigt og videre ned over hendes overkrop.

380 WORDS
for who? Ambre Philidor
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Ambre Philidor]

De brede, lyse bryn skød til vejrs i den lettere kulørte pande. Øjnene fandt hans, og lod ham være hvis om de tanker, der kredsede bag hjerneskallen. Ganske langsomt forlod øjnene pladsen i hans, for at begive sig ned af hans bredskuldrede skikkelse. Vurderende men samtidig uinteresseret. ”Det gør jeg, bestemt”, brummede Ambre hvorefter læberne skiltes i et smil, der bekræftede ligegyldigheden i hans ord. Samtidig var venligheden ikke til at tage fejl af. Hun lænede sig tilbage i stolesædet, hvorefter hun greb om den varme kaffekop. Hun lod venstre pegefingerspids glide hen over kanten, hvorefter hun fæstnede blikket i væsken. Dampen slikkede sultent hendes hud, og efterlod den rød og skoldhed. Øjnene forlod den brune væske, til fordels for hans skikkelse. Smilet var endnu ikke forduftet. ”Sæt dig ned Jake. Dit ego behøver ikke yderligere behandling”, brummede hun skeptisk, og i en hentydende klang, skønt smilet og hendes ansigtsmimik stadig forblev venligt.

Ambres øjne forlod hans skikkelse, og gled rundt i forsamlingen omkring dem. Det var tydeligt hun ledte efter hans ledsagere, og hun lagde ikke skjul på, hvordan hun fandt det faktum interessant. Øjnene glødede interesseret, da hun vendte sin tidligere opmærksomhed mod Jake, og efterfølgende fangede hans blik. ”Hvem er så heldig, at kunne fordrive tiden i dit fine selskab?”, spurgte hun og fugtede læberne langsomt, en grimasse hun gjorde sig, i tænksomme eller eftertænksomme situationer. Ambre lod de brede bryn finde tilbage til sin retmæssige plads, hvorefter hun tog en tøvende tår af kaffen. Den var endnu ikke klar til det stadie, og Ambre skar en pludselige, skarp grimasse i det kaffen landede og smeltede hendes tunge. Det fik hende til holde sig kortvarigt for munden, hvorefter hun blinkede med øjnene, som for at standse de ufrivillige tårer. Ikke at hun græd, men det havde fremprovokeret, og gjort de ellers lyse øjne røde. Da hun endelig fattede sig, grinede hun hæst, og undskyldte lavmælt. Ambre stillede kaffen fra sig, hvorefter hun sukkede tungt, og lod blikket fæstne sig på hans skikkelse. Alt for at provokere Jake. Ambre tørrede en fin tåre væk fra kinden, hvorefter hun smilede tilfreds. Situationen havde ikke generet hende. Af uvisse grunde, syntes Jake ikke at skræmme hende; han var giftig, bestemt, men ikke farlig.

Øjnene lå fortsat i hans. Blikket var drillende, næsten legesygt, hvorefter hun afslappet lod hænderne foldes, og samles på maven. ”Hvordan kan det være, du ikke fordriver dine friaftener i selskab med din elskede hustru? Knas i forholdet?”, brummede hun, med en let klang, hvorefter hun kneb øjnene sammen til smalle sprækker. Hun lod et selvsikkert, hjerteligt grin snige sig over læberne; grinet, der i hendes familie, havde gjort hende til en verdenssensation.

[Jake Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake blev tavst stående med blikket, det meste af tiden, rettet imod Ambres ansigt. Andre gange lod han blikket glide ugeneret ned over hendes overkrop, så meget det var muligt for ham at se. Hendes invitation fik ham til at slå sig ned på en stol ved siden af hende med en svag hovedrysten over hendes ord. Det skæve, karakteristiske smil, der fik fugerne omkring hans læber til at stå tydeligt frem, bredte sig for en kort stund på hans læber.

Jake betragtede Ambres ansigt og kneb øjnene let sammen, afventende og tavs og med et svagt smil der trak let i hans mundvige. Jake lod sit blik møde Ambres og skulle til at svare, da hun valgte at tage en tår af den stadig al for varme the/kaffe. Han lod de klare øjne glide ned over hendes ansigt da hun fik samlet sig og rettede sig en smule op i stolen. Hendes spørgsmål om tilbringelsen af tid med hans kone fik ham til kort at ryste på hovedet med et bredt smil spillende over hans læber. Jake lænede sig en smule frem, hævede sin hånd og lod den glide op imod Ambres ansigt. Han lod sin tommelfinger glide langs hendes kindben og sagde: ” Du missede en tåre. ” De klare øjne hvilede fast i hendes og fastholdte dem der så længe det var ham muligt. Jake lænede sig en smule tilbage i stolen og lod sit blik glide ud over kunderne der var at finde på Det Glade Vildsvin. Han studerede for en kort stund terrænet inden hans blik igen landede på Ambre. ” Hvem siger jeg ikke er her med hende? ” Han lagde hovedet svag på skrå og lod blikket glide ned over hendes ansigt.

Hvad der foregik imellem Fenella og Jake kom ikke andre ved. Glansbilledet måtte ikke krakelere og derfor gjorde de begge hvad de kunne for at opretholde dette billede udadtil, hvilket Jake selv mente gik ganske fint. Desuden behøvede ægtepar jo heller ikke at være sammen konstant for stadig at elske hinanden.

340 WORDS
for who? Ambre Philidor
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Ambre Philidor]

”Men det er du ikke Jake”, mumlede hun, med den tydelige franske accent i sit engelsk, og lo pludseligt. Denne fine, klare latter. Øjnene var rettet nådeløst mod hans, og de lysegrå øjne slå venlige gnistre. ”Flere faktorer taler for det selv samme. Hvis din kone havde befundet sig i dette menneskemylder, havde du øjensynligt ikke siddet her, og jeg havde ikke nydt godt af dit fine selskab. En anden ting, som jeg ikke kunne lade være med at bide mærke i... du kom tilbage med en drink. Hvis din kone i sårfald skulle befinde sig her af alle steder, ville du højst sandsynlig men ikke sikkert, have haft to drinks i hænderne. Medmindre hun selvfølgelig er gravid. Hvilken lykke”, udbrød Ambre uden at lade sit blik forsvinde fra hans. Øjnene var giftige, men tonen venlig, på grænsen til sarkastisk.

Ambre lænede sig afslappet tilbage i stolesædet, hvorefter hun lagde armene under de buttede bryster. Hun fugtede læberne langsomt, hvorefter hun sukkede lydløst. Det sved stadig på tungen efter den varme drik, men hun havde ikke i sinde at beklage sig. Ikke engang hvis selskabet havde været kammeratligt.

Jake Loretz var en giftig slange. Men selv med de farligste og giftigste slanger kunne tæmmes, og Ambre lod sig ikke kue af dette individ, der kun ville i trusserne på hende. Hun havde for længst sørget for, at Jake ikke kom ind under huden på hende, men samtidig havde hun også accepteret at det aldrig rigtig ville lykkes hende ikke at lade ham. På mange måder, havde hun en unægtelig trang efter, at ændre ham. Bare en smule. Lade det farlige i hans blå øjne forsvinde. Ambre kunne ikke nægte, at hun var bange for ham; men medlidenheden overskyggede enhver anden følelse, og det var det hun følte for ham. Ambre skævede til ham, hvorefter hun sendte ham et lille finurligt smil. En af dem, som tydeligt afslørede, hvordan hun tænkte om ham. ”Du er her højst sandsynlig med nogle venner af en art... eller hvad man nu ellers kan kalde dem...”

[Jake Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

En fornøjet lyd lød fra Jakes hals som et skævt, lettere bedrevidende smil langsomt bredte sig på hans læber som Ambre talte. Han lod blikket hvile ved hendes øjne og holdte øjenkontakten uden at lade blikket flakke. ” Flere af disse eksempler kan der være forklaringer på. ” Lød det roligt fra ham og smilet på hans læber blev for en kort stund bredere. ” Jeg kunne sidde her for blot at hilse på en kollega, for efterfølgende at trække mig tilbage. Måske Fenella er gravid? Måske gider hun bare ikke drikke mere? ” Hans ord var i et lettere spørgende tonefald og det lød som om det alt sammen var muligt, hvilket det et eller andet sted også var. Men hvis det var sådan at Fenella var gravid, så ville Jake ikke kunne være faderen, eftersom han havde fået konstateret at han ikke skulle regne med at kunne få børn efter hans sammenstød med Edward Llewellyn. Ambre kendte muligvis til hans sammenstød, men de konsekvenser som Jake måtte leve efter tvivlede han stærkt på at hun havde kendskab til, det var de færreste der var i besiddelse af netop den viden.

Jake betragtede tavst Ambre som hun lænede sig tilbage. Han lod underarmene finde bordpladen og lænede sig en smule ind over bordet, med vægten hvilende på underarmene. Hans blik veg ikke fra hende og hendes konstatering fik et svagt smil frem på hans læber endnu engang. ” Du er så sikker i din sag.. ” sagde han lavt og lod de klare øjne glide ned over hendes ansigt i en søgen efter en smule usikkerhed, hun lød så sikker i hendes sag. Men så igen, måske hun havde set ham sidde sammen med dem tidligere, så var det jo klart at hun kunne udtale sig om netop dette.

300 WORDS
for who? Ambre Philidor
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Ambre Philidor]

Ambre blinkede spydigt til ham, med et bredt smil om de buttede læber. De grå øjne var fæstnet ubarmhjertigt i hans, og pludselig lo hun lavmælt. I samme sekund havde hun vendt fronten mod ham, rejst sig og placeret sin spinkle krop blot få centimeter fra hans siddende skikkelse. Hendes hånd for mod hans kind, men lige inden fingerspidsen kolliderede med hans hud, stoppede hun og lod kælent pegefingerspidsen glide ned over hans ubarberede kind. ”Du missede en tåre...”, citerede hun hviskede og lod et bedrevidende smil forplante sig på læberne, der blottede de hvide tænder. Øjnene fandt hans og vedblev øjenkontakten, længe efter fingeren havde forladt hans hud. ”Det står langt ud af halsen på dig, hun ikke befinder sig i samme lokale Hr. Loretz”, mumlede hun, tydeligvis moret, hvorefter de slanke bryn hævede sig makabert i panden og et lille, klart grin undslap hendes læber. Gnisterne i de grå øjne syntes ikke at aftage. Brynene fandt ikke sin retmæssige plads i panden, og hendes hjerte var eksploderet i utallige bank. Som et kick.

Uden at fjerne blikket fra hans, fandt hun sikkert sin kaffekop bag sig. Den modsatte hånd greb forsigtigt, næsten blidt, om hans hage hvorefter hun grinede lavmælt. ”Votre idiote”, hviskede hun, med en kælen, fransk accent og blinkede til ham, hvorefter hun lagde koppens kant mod sine læber og drak dovent af væsken. Ambre trak sig få skridt tilbage fra hans bredskuldrede person, hvorefter hun vendte ryggen til ham. Et kort øjeblik stod hun, og betragtede folkene i krostuen, før hun nikkede over mod en mindre forsamling af unge troldmænd. ”Hvor var det ærgerligt, vi ikke væddede, Jake Loretz”, sagde hun med en stemmeføring, der tydeligt afslørede hvordan hun morede sig. Ambre skævede mod hans person over skulderen, hvorefter hun rakte tunge og lo lavmælt.

Kortvarigt efter greb hun sin jakke, og forlod bordet. Hun forsvandt i menneskemængden, bag en fedladen mand med gedeskæg og en heks med grønne gevandter. Ambre krydsede gulvet, blev synlig, forsvandt hvorefter hendes skikkelse igen kunne ses. Hun forsvandt bag trappen.

Ambre stillede sin varme kaffe fra sig på stuebordet. Sofaregionen var ikke besat, og en dagens avis lå placeret i lænestolen, der stod parkeret nær pejsen. Hun smed jakken i sofaen, hvorefter hun greb avisen og kastede et kort blik nær pejsen ikke eksisterende ild. Hendes frie hånd løsnede håret fra spændet, og løb derefter igennem det, som for at redde trådene ud. Det havde sin egen vilje. Faldt om hendes skuldre og ryg, uden at tage hensyn til resten af den offentlige befolkning. Glat og råt, skønt det synede blødt.