Our brothers and sisters are there with us

[Caroline Abbey]

from the dawn of our personal stories
to the inevitable dusk
Tag: Mary & Riley ● Outfit:

Klokken slog seks i lejligheden i Diagonalstræde et par øjeblikke før Carrie dukkede op med et smæld midt i stuen. Hun havde både arbejdstasken og en stor papirspose i hænderne og var en anelse fortravlet, som hun satte begge ting fra sig og hang sin kappe op på knagen indenfor døren. Som sædvanlig i hverdagene havde hun et travlt program og rigeligt at se til. Det havde på ingen måde forandret sig. Ud over at passe sit sædvanlige arbejde havde hun nu også aftalen med Stuart Felton at tænke på at overholde til både sin egen og ministerens tilfredshed. Det hjalp ikke på sagen at hendes tanker blev ved med at vandre tilbage til Eric, deres nyeste erklæringer overfor hinanden og ikke mindst hans planlagte afrejse. På trods af sit fyldte skema, glædede hun sig dog alligevel umådeligt til at se begge sine søstre samlet igen. Næsten uanset hvordan tingene så ud, prioriterede hun dem højt. Man fik aldrig tildelt nye søstre.

Med et lavmælt suk strøg Carrie fingrene igennem håret. Hun samlede papirsposen op og plantede seks papbøtter med mugglernes bedste bud på færdigmad fra det asiatiske, på den lille disk i lejligheden. En flaske rødvin gjorde maden selskab, før hun krøllede posen sammen og gik ud i køkkenet for at smide den ud. Her fandt hun også glas, gafler og en flaske vand, der landede på samme disk. Således velforberedt på en aften i selskab med sine småsøstre, bevæbnet med risretter, nudler og italiensk vin, gik hun ind på sit soveværelse med tasken, strøg håret op i en hurtig praktisk knold og betragtede sit spejlbillede i et sekund eller to, før hun udskiftede arbejdstøjet med noget mere hjemligt.

To minutter senere valsede hun tilbage ud i stuen. Hun duplikerede den ene af de to barstole ved disken med et slag med sin tryllestav, kastede et blik på klokken og fandt derpå også skåle frem til tre.

[Meredith Abbey]

whatever you do
they'll still be there

[/size]

Tag: Riley & Caroline • Outfit: Here[/center]


Det var ikke altid Mary kunne få lov til at gå tidligere fra arbejdet, men i og med hendes veninde havde lovet kroejeren at hun nok skulle dække den lyshårede heks’ borde havde han, til Marys store fornøjelse, gjort en undtagelse. Der var ikke langt fra Den Utætte Kedel til hendes lille lejlighed, og det var gået ganske hurtigt med at sparke uniformen af og trække noget andet ned over hovedet. Hun havde hele dagen set frem til at tilbringe aftenen med to af hendes yndlingspersoner, som så ofte havde så travle skemaer, at de ikke så hinanden samlet i længere tid af gangen.

Mary kunne have transfereret sig til Carolines dørtrin, men hun fandt at det ville være tåbeligt når den ældste søster ikke boede længere end en spytklat væk, og traskede derfor af sted på gåben. Selvom Meredith var overbevist om at Caroline havde sørget for alt hvad de overhovedet kunne få brug for, havde hun alligevel en flaske af den mjød hun havde fået af sin arbejdsgiver for ikke længe siden, under armen.

Det tog ikke mange øjeblikke at bestige trapperne til lejligheden oven på Det Magiske Menageri og før Mary vidste af det stod hun på søsterens dørtrin og havde hævet hånden for at banke på i en hurtigt bevægelse, før hun åbnede døren og trådte ind i lejligheden med et langt: "Caaaarrie."


[/blockquote][/justify]

[Riley Abbey]

The three wicked witches

● Gathered once again ●

Riley slog den mønstrede kappe lidt tættere omkring sig, idét hun kastede et blik i spejlet i gangen. En finger fandt vej op til den opsatte frisure af blond hår. En enkelt tot blev stukket ind det helt rigtige sted. Makeup bar hun ikke noget af idag. Planen var, at spektral transeferere sig direkte til Carolines hjem, så ingen skulle se hende i denne tilstand. Med et lille opmuntrende smil til spejlbilledet, lukkede hun øjnene og forsvandt med et plop. Få sekunder efter dukkede hun op på måtten foran Carolines hjem. Da gik det op for hende at hun havde glemt den yndige blomst til Caroline, udstødte hun et lille suk og transfererede sig tilbage til sit hjem. Endnu få sekunder efter dukkede hun op, denne gang med en køn lilje i hånden. Døren var lige ved at lukke i med et smæld, og Riley formodede at det var hendes yngre søster der netop var trådt ind i lejligheden. Fingrene blev placeret på døren og skubbede den op, og Riley trådte hurtigt ind. En duft af asiatisk mad slog hende i møde; karry, kød, sursødsovs og friturestegt fik hendes mund til at løbe i vand. Inde i gangen fik hun øje på den blonde søster, og da de fik øjenkontakt sendte Riley hende et stort smil og udbrød, ”Hey søs!” Efter at have taget de obligatoriske stiletter af og stillede dem pænt ved siden af Carolines resterende sko, trådte hun efter Meredith længere ind i lejligheden. ”Carrie! Her dufter skønt. Jeg glæder mig til at nyde dine kulinariske evner endnu engang”, udbrød Riley drillende og smilede stort til søsteren idét hun rakte den nyligt købte blomst, velvidende at Caroline nok havde haft så travl en arbejdsdag at det var blevet til asiatisk takeout. Hvilket ikke gjorde Riley noget som helst. Hun elskede kinesisk!

[Caroline Abbey]

from the dawn of our personal stories
to the inevitable dusk
Tag: Mary & Riley ● Outfit:

Caroline stod lige fremme i det helt åbne køkken, der befandt sig i samme rum som også fungerede som både spisestue, entre og stue. Hun satte skålene fra sig på bordet nogenlunde i samme øjeblikke som der blev banket på døren.

Inden hun rigtig nåede at reagere med en invitation, brasede Mary i vanlig stil indenfor og høstede et skævt smil fra sin storesøster. Hun hævede begge øjenbryn, åbnede munden for at at komme med en kommentar, men blev så atter engang afbrudt i sit forehavende af den næste søster. Carolines øjne spillede muntert og hun rystede en anelse på hovedet, som hun blot vente sig om og åbnede skuffen, for også at finde skeer til at tage med.

Smilet hvilede stadig på hendes læber, da hun vendte sig rundt og så på dem begge to. Hun placerede en ske ved hver tallerken og gik over på den anden side af disken, for at stikke dem begge et knus. Rileys kommentar fik hende til at himle med øjnene, men smilet forblev siddende som rynker omkring dem på trods af flabethederne. ”Du kan glæde dig til at nyde Ling Changs kulinariske evner, Riley,” bemærkede hun lettere tørt, før hun gav søsteren et kram. ”De overstiger uden tvivl mine!” Hun smilede skævt, da hun trak sig væk igen og slog ud imod bordet, der allerede var dækket, med både vinglas og skåle. ”Jeg håber ikke i har spist sen frokost, for jeg forventer at i spiser det alt sammen og drikker hele vinen.” Hendes blik faldt til blomsten i Rileys hånd og hun hævede begge øjenbryn lidt. "Er den til mig?"

[Meredith Abbey]

whatever you do
they'll still be there

[/size]

Tag: Riley & Caroline • Outfit: Here[/center]

Mary var ikke mere end lige nået ind af døren, før der lød et højt plop bag hende og hendes næstældste søster dukkede op."Hej Riley." Hun så sig over skulderen mens hun smed sine egne sko og sendte Riley et bredt smil. "Hvornår har du tænkt dig at flytte til Diagonalstræde sammen med os andre?" spurgte hun med let hævede øjenbryn og puffede svagt til søsterens arm som de sammen bevægede sig ind i lejligheden hvor Carrie befandt sig.

Mary gengældte gladelig søsterens kram og fnøs muntert af Rileys ord. "Personligt glæder jeg mig mere til at slippe for den," tilføjede hun i et velkendt, flabet tonefald og trådte længere ind i stuen. Efter Riley havde givet Carrie en blomst holdt Mary sin egen medbragte flaske med mjød op og tilføjede: "Og i tilfælde af at vinen ikke slår til… Tadaaa."


[/blockquote][/justify]

[Riley Abbey]

The three wicked witches

● Gathered once again ●

Riley trak en anelse på skulderen, inden hun fulgte efter Meredith. ”Når du giver mig en lejlighed”, sagde hun med et skævt smil. Lejligheden i Greenwich havde virket som en god løsning da hun skulle flytte sammen med en veninde, men nu savnede hun troldmandsgaden, og ikke mindst at have sine søstre helt tæt på. Selvfølgelig kunne man til enhver tid transferere sig, men det var alligevel ikke helt den samme følelse.
”Det tror jeg på”, tilføjede hun ligeså drillende som Carolines bemærkning var tør. Søsteren var ikke kendt for den bedste madlavning, men det lå vist til familien. Riley var bestemt heller ikke nogen gourmetkok.
Hun nikkede og slap blomsten da Carrie tog den. ”Jeps”. Afslappet smed hun sig i sofaen, med alle tegn på, at hun følte sig hjemme her.
”Er du ude på at drikke os i gulvet?”, kommenterede Riley, da Meredith pludselig hev en flaske mjød frem. Det var umuligt at skjule et skævt smil over deres sædvanlige små søsterfjollerier. Selvom alle tre havde et frygteligt temperament og kunne have de værste skænderier, formåede de som regel at holde fred og værdsætte hinanden for de goder sider.

[Caroline Abbey]

from the dawn of our personal stories
to the inevitable dusk
Tag: Mary & Riley ● Outfit:

Caroline himlede med øjnene af Marys flabetheder og modstod trangen til at stikke hende et nakkedrag for selvsamme. I stedet vendte hun opmærksomheden imod den anden søster og den blomst hun havde i hænderne. Der var ingen grund til at vade rundt i hendes egne mangelfulde kulinarisk evner. Hun fandt sig da også glimrende beskæftiget med at takke for og tage imod den lidt ekstravagante medbringelse og få den placeret på køkkenbordet, hvor hun kunne tage sig af den senere.

Stående med ryggen til rummet, smilede hun bredt over Rileys kommentar til Mary. Hun trykkede læberne lidt sammen, drejede sig rundt igen og slog misbilligende slag med tungen, imens hun så på den yngste lillesøster med et drillende glimt i øjnene. ”Helt ærligt, Meredith. Der er også en dag i morgen,” sagde hun, lige dele belærende og munter. Hun kunne ikke rigtig tage det seriøst, at søsteren havde medbragt en flaske mjød til hvad der bare skulle være en hyggelig middag.

Efter at have stået en anelse tøvende i køkkenet i et øjeblik, trommede hun lidt i bordet og pegede anvisende på pakkerne med den færdige mad og rømmede sig lidt. ”Der er friturestegte rejer, der er nudler, grøntsager, kylling. Tag for jer.” Selv gik hun rundt om disken og slog sig ned på den nærmeste af de tre barstole, som også tilfældigvis var den hun netop havde kopieret, fra en af de sædvanlige to. Hun greb ud efter flasken med rødvin, hev sin tryllestav frem og fik med en fiks lille besværgelse både indpakningen af og proppen ud. Med et lille underfundigt smil rakte hun ud efter først det ene og så det andet glas, før hun til sidst hældte op også til sig selv og satte flasken fra sig igen.