Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 9, 2011 14:17:56 GMT
 you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake lod blikket hvile på Sofia, hans blik gled ned over hendes ansigt i en konstant søgen efter afslag eller ubehag for den sags skyld. Han smilede kort ved følelsen af hendes varme hånd imod sin og fortsatte det blive kærtegn af hendes lår. Da Sofia tog initiativet til at fjerne afstanden imellem deres ansigter, og deres læber mødtes, lukkede Jake øjnene i. Han trak vejret hurtigt ind ad næsen ved mødet med hendes bløde læber og lod kort efter sine trykkes imod hendes. Han fulgte Sofias bevægelser og lod sit hoved glide lidt til den anden side end af hvad hendes havde gjort. Jakes hånd fandt Sofias kind og han trak, så vidt det var ham muligt, hendes ansigt så tæt på hans som muligt.
Da en stemme brød momentet og Sofia rev ansigtet til sig rettede Jake sig kort op. Han skød instinktivt brystkassen lidt frem og så først på Sofia, der sad med hånden for munden. Han lod efterfølgende dovent blikket glide over på fyren der havde været skyld i afbrydelsen. Jakes blik gled ned over fyrens velkendte ansigt og det tog ikke langt tid at få sat nogle detaljer på netop det ansigt. Jake hævede let begge øjenbryn og så afventende ind i Stuarts øjne, uden at fjerne sig fra Sofia stol som han endnu stod op af, ja selv uden at fjerne hånden fra hendes lår. " Kan jeg hjælpe dig Fellton? " Spurgte Jake, ugeneret at den voldsomme røde farve håret på metamorphmagusen foran ham havde fået, hvilket Sofia allerede havde gjort Stuart opmærksom på.
|
|
|
|
Post by stu on Oct 9, 2011 14:48:08 GMT
Stuart pegede på Sofia og lod fingeren glide over mod døren. ”Du. Ud. Nu”, brummede han, i et så behersket tonefald han kunne mønstre. Hans blod var begyndt at ætse hans åre, og hele hans skikkelse rystede. Aldrig i sit liv, havde han følt sig så forrådt – og knægten havde trods alt arbejdet i journalisternes verden i snart et halvt årti. Hans skælvende skikkelse blev langsomt vendt mod Jake, der stadig provokerende havde en lap på Sofias tynde lår. Synet fik det til at vende sig i ham. Hele sceneriet med deres læber der ufortrødent kælede hinanden, udgjorde slaget og Stuarts rasende røde hår, blev ignoreret på det kraftigste. De blå øjne var ikke længere blå. Den sorte pupil havde udvidet sig, og øjnene besad ikke længere nogen farverig kulør.
”Slip hende”, hvæsede Stuart lavmælt. Hans hjerte arbejdede på højtryk, og hele hans krop syntes at komme på overarbejde. Han kunne slet ikke tænke. I to tøvende skridt lagde han sin egen hånd på Jakes, og fjernede den ved at feje den ned fra låret. Blikket var ikke blevet fjernet fra hans. ”Jeg troede du var gift, dit klamme læs lort...”, brummede Stuart i små, ulidelige stød hvorefter en stor lap blev lagt på hans skulder. Han snurrede rundt og kroværtens dobbelthage trådte kraftigt i syne. Stuart rev sig løs, og greb Sofia om armen, hvorefter han nærmest kylede hende frem for sig, og forlod krostuen. Kroværten vidste ikke hvad han yderligere skulle give sig til, men med et rasende blik fra Stuart, fik ham til at stoppe op.
Luften var kølig. Efter at have hevet Sofia ned af gaden, med et jerntag i hendes overarm, syntes den røde farve at aftage. De drejede om hjørnet, og pludselig gav han slip, før hans venstre fod ramte en trækasse på vejen i et hårdt, velplaceret spark. Han snurrede rundt og stirrede febrilsk på hende. ”Hvad sker der oppe i hovedet på dig? Er det ham du er forelsket i!?”, udbrød han vantro og greb sig til håret. Han kunne mærke, hvordan farven tog til...
|
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 9, 2011 15:27:07 GMT
How did we end up like this?
Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Sofias blik faldt fra Stuart og ned til hans truende finger, og måden Stuart udstødte kommandoen på, efterlod ingen tvivl om hans humør. Alligevel var der noget der holdt Sofia tilbage. Trods? Irritation over måden han endnu engang kommanderede rundt med hende. Overraskelsen var stadig tydeligt at ane på Sofias ansigt, og hun noterede sig, i sin tågede tilstand, hvordan hans øjne pludselig antog en næsten sort farve der skræmte hende.
Først da Stuart advarende kommanderede Jake til at fjerne hans hånd, gik det op for Sofia hvordan han stadig stod fastfrosset i stillingen der efterlod ingen tvivl om hvad de havde lavet få øjeblikke forinden. De to alfahanners intense blikke mod hinanden fik hende til at se stumt på dem, og hun frygtede halvt, at Jake ville slå ud efter Stuart, da denne fjernede hans hånd. Gift. Ja, Jake var gift. Med Fenella Loretz. Hvordan kunne hun være så dum? Skyldfølelsen væltede op i hende, og hun bekæmpede trangen til at løbe væk fra dem begge, gemme sig under sin dyne og visne hen af skam.
Der lød en brummen da kroværten pludselig stod bag dem, tydeligvis for at forhindre det lille optrin i at udvikle sig i en langt værre retning. Inden Sofia kunne reagere, mærkede hun Stuarts hånd lukke sig om armen. Fingrene bordede smertefuldt ned i kødet, og pludselig væltede hun ned ad stolen. En stilhed havde sænket sig over krostuen, og nysgerrige blikke fra hekse og troldmænd betragtede undrende dramaet der foregik oppe ved baren, og den unge rødhårede fyr der trak afsted med den blonde pige. Sofia følte hvordan røde pletter bredte sig af skam over den hårde behandling, da hun snublende blev skubbet hen ad gulvet, og efterlod Jake bag dem. Havde Stuart ikke holdt så godt fast i hende, var hun faldet adskillige gange i den berusede tilstand.
Døren smækkede i bag dem og lukkede lyden af mumlende stemmer ude. Vinden ruskede over de stenbelagte tage og fik totter af Sofias hår til at vride sig ud af fletningen og piske hende i hovedet. En let støvregn faldt, men det var ikke noget hun registrerede. Smerten i armen fik det til at svide i øjnene, og med en kraftanstrengelse fik hun revet sig fri. Hun overvejede kort at vise sin frustration fysisk, men noget holdt hende tilbage. Da Stuart vendte sig med fronten mod hende og spyttede sine ord ud, tog hun sig til armen og gned den en smule, dels af smerte, dels for at finde en smule støtte i sig selv. Han var skræmmende når han var så vred, og Sofia følte en underlig skyldighed der dækkede over vreden.
”Nej det er ej”, sagde Sofia med en spinkel stemme der truede med at knække over på vejen. Hun så ned i jorden, nervøs for Stuarts reaktion.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
|
|
Post by stu on Oct 9, 2011 16:13:27 GMT
Stuartstirrede lamslået på hende. Hårfarven var aftaget mærkbart, og den karakteristiske sorte kulør, var igen at skimte på toppen af hovedet. ”Det mener du satme ikke...”, lød det chokeret fra Stuart, der tog et tøvende skridt imod hende. Han pegede på hende med en tatoveret pegefinger, som skælvede let på grund af den endnu eksisterende vrede. ”Så du... lad mig se, om jeg har forstået det her ret...”, hviskede han hvæsende, imens han tog endnu et skridt imod hende. Deres skikkelser stod placeret omkring en meter fra hinanden, men hele Stuarts person emmede af indædt raseri. ”Du vælger at drikke dig stiv på Den Utætte Kedel. Du møder tilfældigvis Jake Loretz, som er gift med Fenella Loretz... Beslutter dig at lege sugemaller med ham...”, kvitterede han vredt, men med en så rolig stemmeføring det var ham muligt. De mørke bryn forlod deres normalt placerede plads i panden, og han udstødte få stilfærdige sekunder efter, et højlydt og dybt fornærmet fnys. ”Fy for satan!”, udbrød han rasende og snurrede rundt i et ryk.
Kassen fik yderligere to spark, før han lod lungerne fyldes med luften omkring dem, i et dybt suk. Han stod en rum tid og betragtede de små regndråber, der ramte hans omgivelser, inklusiv ham selv. Så vendte han fronten mod Sofia, og gik mod hende med lange, hurtige skridt. Han nåede at gribe om hendes arm, og de forsvandt efterfulgt af et højt knald.
|
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 9, 2011 19:11:50 GMT
How did we end up like this?
Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Den chokerede stemme fik Sofias blik til at rettes op mod ham igen, og hun noterede sig hvordan farven på hans hår flammede op, som havde nogen sat ild til ham. Hun var tæt på at tage et skridt tilbage da han tog et skridt mod hende, da hun halvt var bange for, at han ville eksplodere i vrede. Ordene slog mod hende som piskesmæld, og den lette støvregn syntes at trænge ind i hver eneste celle af kroppen, gennem marv og ben, så hun føltes våd, kold og fysisk udmattet. Oveni det var en kvamle ved at snige sig ind på hende.
Så kom den. Vreden. Langsomt snigende men tilsidst fyldte raseriet hver eneste fiber af hendes krop, til hun følte sig som fyrværkeri der skulle til at eksplodere. Hvad bildte Stuart sig ærlig talt ind, sådan at komme valsende, rive hende væk og skælde hende ud? Han vovede at dømme hende? Måske havde det ikke været verdens bedste beslutning, men hvis det ikke kom Sofia ved, hvad han lavede i sin fritid, kom de sandelig ikke ikke Stuart ved hvad hun lavede i sin.
”Hold din kæft!”, skreg Sofia pludselig, da det hele syntes at blive for meget. De sidste par ugers følelsesmæssige rutcheture... De sidste dages mange tårer der var spildt over ham, der nu stod og råbte af hende... Den sidste forvirrede time hvor hun var endt med at kysse Jake Loretz, bare for at mærke kærtegn og føle sig værdsat. Stuart skulle fandme vide det. Vide, at det var hans skyld det hele!
Ordene truede med at bralre ud, men inden hun kunne nå at gøre noget, var Stuart gået resolut hen til hende, og føjede endnu mere benzin på bålet, da han endnu engang ignorerede hendes vilje og tvang hende til at spektral transfere.
//Out
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
