|
Post by Sofia Banes on Sept 29, 2011 19:10:30 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Rækken af tomme krus voksede langsomt men stødt. De stod i rad og række med en smule tilbageblevet skum hængende i gardiner i bunden. De fleste havde været fyldt med ingefærøl eller ildwhiskey, men enkelte indeholdte mystiske indigofarvet iskolde drikke med destilleret kartoffelvin. Det hele var røget indenbords hos en ung kvinde ved navn Sofia Banes. Blikket var efterhånden begyndt at sejle hos hende, og tankerne var blevet som tråde der viklede forvirret ind i hinanden. Catelyn, Sofias arbejdskollega og veninde, var taget afsted for godt og vel 20 minutter siden. Det havde ikke været noget festligt møde. Sofia havde været så ulykkelig, at hun ikke gad gøre noget forsøg på at vise engagement eller glæde. Nu sad hun og druknede sine sorger i alkohol, hvor primitiv en løsning det end måtte være. I de sidste 3 år havde hun ikke haft andre end Stuart Fellton i hovedet, og nu indså hun, at der ikke var nogen vej tilbage. Enten vskulle Sofia fortælle sandheden til ham, eller også skulle hun rejse væk og aldrig se ham igen. Det var simpelthen for hårdt, det hun havde gang i. Selvpineri på højeste plan. Nu måtte det stoppe. Sofia fortjente bedre. ”Den kæmpestore idiot”, bandede hun indædt med blikket rettet mod bunden af det efterhånden tomme krus ildwhiskey hun havde i hånden. Barstolen vippede faretruende da hun lænede sig frem og lod albuen hvile på bordet, og hovedet i hånden. Bartenderen sendte den unge Sofia et foruroliget blik, men sagde ikke noget. Han var sandsynligvis vant til hekse og troldmænd af langt værre tilstand. Fortabt rettede hun blikket op og stirrede frem for sig med. De sidste par dage havde hun tilbragt i sengen med tårer rendende ned ad kinderne, til der ikke var flere tilbage. Der havde været et kærkomment besøg fra Donia, men ikke lang tid efter sank Sofia ned i depressionen igen. Men så kom vreden. Og trangen til at gøre noget forbudt! Det var endt med, at hun var taget på værtshus efter en lang arbejdsdag, og da kollegaerne var gået, følte Sofia en trang til at glemme det hele. Et krus blev til to, som blev til tre. Og nu sad hun og pillede fraværende i sin lange, blonde fletning og prøvede at overbevise sig selv om, at Stuart ikke var hendes kærlighed værdig, og hun fortjente en anden. Problemer var selvfølgelig, at den eneste hun ville have, var Stuart. Satans.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 2, 2011 9:43:17 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake havde det mildest talt ikke særlig godt for tiden. Hans tid brugte han på at arbejde og hans fritid druknede han nærmest i alkohol. Det var kun gået ned ad bakke siden episoden med Fenella, efter hun var kommet hjem fra Mungos. Jake var taget på Den Utætte Kedel med et par holdkammerater og havde drukket mere end hvad godt var. Hans øjne var klare og hans pupiller lettere udspilede så en god del af den ellers klare, blå farve var skjult. Jake havde netop sagt farvel til de sidste kollegaer der ville tage hjem, og ligeså ville råde Jake til det samme. Jake var på ingen måde i humør til at være derhjemme, det var næsten endnu værre end at befinde sig på Den Utætte Kedel, han følte han lettere kunne holde det hele på afstand når han befandt sig på værtshuset end derhjemme. Jake stod nu på gulvet ved siden af det bord de før havde siddet ved. Han lod blikket glide over det mørke træ, for hurtigt at erfare at han intet havde glemt. Med valkende skridt, og hånden støttende imod væggen, bevægede han sig op imod baren. Langsomt, på usikre ben, nåede han sit mål og fik med stort besvær sat sig på en barstol ikke så langt fra den lyshårede skikkelse. Han end ikke fik kastet et blik på denne inden hans blik fangede bartenderens og han fik bestilt en ildwhisky til sig selv. Først der lod Jake blikket glide rundt på de omkringsiddende i baren og han erfarede hurtigt at den lyshårede kvinde ved hans side var et velkendt ansigt, som han dog havde utrolig svært ved at placere. Med let sammenknebne øjne, hvilket skyldtes alkoholens påvirkning af hans synssans, fik han studeret den lyshåret kvindes skikkelse færdig, men med hans fotografiske hukommelse fik han dog hurtigt koblet det hele sammen. Hans blik gled ned til glasset i hendes hånd og han sagde, højere end hvad der egentlig var nødvendigt, at bartenderen også skulle finde et glas ildwhisky til frk. Banes. Lige efter dette var sagt, lod Jake blikket glide tilbage til Sofia. ” Du har forandret dig.. ” Snøvlede han, i mangel på bedre. Han vidste ærligt talt ikke hvad han skulle sige til hende. Jake lod for en kort stund hånden glide over den ene af de kinder han barberede i morges.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 2, 2011 15:23:50 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Sofias fingre lukkede sig om det kolde, kantede glas, og fraværende drejede hun det langsomt rundt mens hun stirrede hypnotiseret i bunden, som skulle der pludselig komme mere frem. Tankerne var langt væk; endnu engang gennemgik de diskussionen med Stuart. "Hvad jeg laver med hende, kommer ikke dig ved. Hvem jeg spenderer min dyrebare tid med, kommer ikke dig ved. Faktisk er det mit område, som du absolut ikke har adgang til – fattet!?”. Ordene gav genlyd i hele hovedet, og Stuarts skikkelse og bevægelser, da han sagde det, spillede igen og igen. Om end var situationen blevet en hel del værre, nu da Sofia havde fået en del indenbors. Der lød skramlen fra en stol ved siden af Sofia, hvilket hun kun svagt registrerede. Først da endnu et glas ildwhiskey kom glidende hen ad bardisken, forstod hun, at én prøvede at komme i kontakt. Med et slørede blik rettede hun sig op og lod blikket glide hen ad baren, hvor hun fik øje på en mørkhåret, aristokratisk udseende ung troldmand. Med rynkede pande prøvede Sofia at placere den slørede skikkelse, indtil det gik op for hende, at det var Jake Loretz, nu gift med Fenella Loretz. Tidligere Hogwartselev som ikke blot havde mobbet hende i sine yngre dage, men havde tiltvunget hendes bedste veninde, Donia, sit første kys. På en eller anden måde blev hun ikke fyldt med vrede, mere med en smule bitterhed da hun så ham. Havde hun virkelig tilgivet ham? Det lader til at være det eneste jeg høre disse dage, tænkte hun småirriteret. ”Du har overhovedet ikke forandret dig”, blev svaret, som hverken var negativ eller positiv ladet, men temmelig neutralt. Det var svært at være uhøflig når manden lige havde bestilt et krus ildwhiskey til hende. Lidt tvivlsomt betragtede Sofia ham mens en finger gled fraværende langs kanten af det tomme glas. Hvorfor viste Jake pludselig interesse for hende og var venlig? ”Jeg er ikke i humør til julelege, Loretz”, sagde hun lavmælt, uden at kunne skjule sorgen i sin stemme. ”Er du ude på at drille mig på en eller anden måde?” Stemmen var en anelse skinger og snøvlet, og det gik op for hende, at det hun søgte, var en undskyldning. Det ville gøre det hele godt igen... I hvert fald små dele af fortidens hårde vilkår. Hun havde en eller anden komplet ulogisk tanke om, at hvis han undskyldte, var det det samme som at Stuart undskyldte.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 3, 2011 5:55:28 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Et skævt smil bredte sig på Jakes læber ved Sofias ord. Han stønnede lavt, et støn der mest af alt skulle minde om latter og lod blikket glide fra Sofia og ned ad sig selv inden han igen fangede hendes blik. ” Det vil jeg tage som et kompliment. ” Svarede han med et smil der viste de fleste af hans tænder. Hans blik hvilede på Sofia og han tog det ikke fra hende da han tog den første tår af sin nybestilte glas ildwhisky. ” Men det var bestemt ikke negativt ment! Det er blevet bedre! ” Sagde han så efter at have stillet glasset fra sig på bardisken. Jo godt nok var hun ikke renblodet, men lige nu måtte Jake desværre indrømme at det ikke interesserede ham særligt meget. Ingenting interesserede ham særlig meget for tiden, intet andet end alkoholen.
Sofias følgende ord fik Jake til langsomt og knap så elegant at rejse sig fra sin barstol. Han trak glasset med sig hen ad baren og stoppede ved stolen ved siden af Sofias. ” Nej nej nej.. Ingen julelege, ingen drillerier. “ fik han fremsagt imens han fik kluntet sig op på barstolen ved siden af Sofias. ” Det er bare godt at se dig. ” Mumlede Jake lettere uforståeligt da han var kommet op på stolen med den ene hånd støttende på bardisken og den anden havde han kort placeret på hendes lår som en støtte. Han havde klappet hende let på låret ved hans ord inden han lod fingrene glide om glasset for at hæve glasset fra bordet og pegede det let imod Sofia. ” Skål. ” De klare øjne fandt for en kort stund Sofias inden han tog en tår af ildwhiskyen som han stillede fra sig på bardisken igen. Hans blik var rettet imod glasset der stod på bordet foran ham som han netop havde sat fra sig, inden hans slørede blik langsomt gled op til Sofia endnu engang og antydningen til et smil var at finde i hans mundvige. Det var mærkeligt at se person man havde gået i skole med for fem år siden og ikke set siden. Men det var jo også kun 3 år siden af Sofia havde forladt Hogwarts, så hun var vel først lige kommet ud på arbejdsmarkedet. ” Hvad laver du nu? “ Lød det fra Jake, oprigtigt interesseret, på trods af at alkoholen da bestemt spillede ham et puds.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 3, 2011 14:34:44 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Sofia kunne ikke lade være med at smile lidt skævt af hans kommentar, der elegant påpegede tvetydigheden i hendes egen kommentar. Okay, hun havde måske været lidt fjendtligt indstillet mod ham, men andet var vel også mærkeligt, når han havde været modbydelig ved hende i fortiden. Smilet blev en anelse mere ægte da Jake påpegede, at forandringen var til det bedre. Selv havde hun ikke tænkt synderligt over sin udvikling i de sidste 5 år. Jo, hun havde måske fået lidt flere former og blevet lidt mere moden, men var hun så anderledes? Lidt undrende betragtede hun Jake der sejlede hen og satte sig på stolen ved siden af hende, og selvom hun prøvede, kunne Sofia ikke skubbe følelsen af, at han var ude på noget, væk. Hun skubbede den dog i baggrunden indtil videre og forsøgte at have et åbent sind. Folk kunne ændre sig, og hvis Jake virkelig var oprigtigt i sin venlige attitude, hvem var hun så at nedgøre ham? Med en følelse af at være på et skib, klemte hun øjnene lidt sammen for at fokusere på Jakes ansigt. Det var som om bekymringerne svandt langsomt ind, nu da hun havde noget at lave og noget andet at tænke på. Nu da der var én, der viste oprigtigt interesse for hende. Blikket fløj ned til hans hånd der flygtigt landede på hendes lår, inden hun rettede det op mod ham med et hævet øjenbryn. Hun kunne ikke tyde om det var en understregende venskabelig gestus, eller om han rent faktisk flirtede med hende. Nå, skidt med det. ”Skål”, sagde Sofia højlydt, idét hun havde besluttet for at droppe alle bekymringer, alle formaninger og alle indre advarsler om Jake, og istedet have det sjovt for en gang skyld! Med et skævt smil klirrede hun det fyldte glas mod hans, så en smule af væsken fløj ud over kanten og landede på bardisken, efterfulgt af et svidende blik fra bartenderen. Det var ikke noget Sofia lagde mærke til. Hun satte kruset op til munden og tog en ordentlig tår. Det trak et spor af ild ned gennem halsen, og ubevidst skar Sofia en grimasse. ”Jeg har hørt frygtelige ting om dig”, snøvlede hun uden at registrere hvad hun egentlig sagde, og lænede sig en smule frem, så stolen vippede faretruende. Hånden hævede sig og prikkede ham i brystet med en enkelt finger. Hemmelighedsfuldt så hun på ham med et hævet øjenbryn, inden hun rynkede panden for at tyde hvad Jake selv spurgte om. Det tog adskillige sekunder før hun rystede på hovedet og viftede lidt affejende med hånden. ”Arbejde er ikke værd at schnakke om... Men hvis du absholut vil vide det, så arbejder jeg med...”, Sofia ledte efter ordet der syntes at være forsvundet fra hendes hjerne. ”Nåja, enhjørninge!” Lidt stolt sendte hun ham et beruset smil, inden hun tog endnu en slurk ildwhiskey. Berusetheden fik hende til at glemme alt om høflighed og etikette der lød, at hun burde spørge ham, hvad han arbejdede med.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 3, 2011 14:57:38 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake lod ugeneret blikket glide ned over Sofias krop og han slog kort ud med hånden. ” Jeg mener bare.. Du er blevet meget mere moden.. Meget mere voksen. ” Konkluderede Jake, nok mest for sig selv inden han satte kursen imod Sofias stol. Om han decideret flirtede med hende vidste han ikke og han ville højst sandsynligt aldrig skulle svare på netop dette spørgsmål, men han følte alligevel en form for interesse, hvilken muligvis bundede i at han ønskede at blive værdsat.
Den klirrende lyd fik et skævt smil frem på Jakes læber, der dog blev bredere da hun formåede at spilde noget af sit egets glas’ indhold, men havde også ved sammenstødet med Jakes fået ham til at spilde. Et lavt støn, som var en erstatning for latter forlod hans strube inden han tog en tår af ildwhiskyen. Han nåede kun lige at sætte glasset fra sig inden Sofia lænede sig ind imod ham. Jake trak først hovedet en smule væk for at skabe sig et overblik og for at sikre at de ikke knaldede hovederne sammen, men hendes ord og fysiske kontakt fik ham alligevel til at læne sig en smule frem. Hans hånd gled op til hans bryst hvor den landede ovenpå hendes hånd og tog hendes hånd i sin, stadig hvilende imod hans egen brystkasse. Han lænede sig ind imod Sofia og rynkede panden. ” Hvad er du blevet bildt ind? ” Spurgte han så med et beruset smil spillende over sine læber. Det kom som sådan ikke bag på ham at hun havde hørt forfærdelige ting, Jake havde gjort mange dumme ting i sit liv, men alligevel var han yderst interesseret i at høre hvad der var kommet for Sofias ører.
Hendes svar fik ham til kort at rynke panden spørgende og ikke mindst afventende. Han ventede tålmodigt på at hun ledte efter ordet, men et bredt smil nåede dog at finde vej til hans læber, et smil der langsomt bredte sig, jo længere tid Sofia brugte på at huske. Han fandt det ganske morsomt at hun umiddelbart ikke kunne huske hvad hun selv arbejdede med. ” Nu behøvede svaret ikke være hvad du arbejde med. ” Snøvlede han og nikkede efterfølgende bestemt, for at understrege at det han sagde, var ganske sandt. Muligvis havde spørgsmålet ledt op til netop det svar, men det behøvede ikke nødvendigvis være hvilket arbejde Sofia havde.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 3, 2011 16:22:50 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Sofia lagde ikke mærke til hans åbenlyse blik ned ad hendes krop, og havde hun rent faktisk registreret det gennem fuldskaben, ville hun muligvis være blevet en smule fornærmet. Nu var hun blot glad for at have en at snakke med, som kunne distrahere hende fra alt andet. Lidt overraskede løftede Sofia blikket mod ham, da han fastholdt hendes hænder i sine et øjeblik, og det overbeviste hende om at han flirtede. På trods af, eller måske netop på grund af, den lettere berusede tilstand, formåede en rødmen at skyde op i kinderne, og blikket veg uvilkårligt fra Jakes skarpe blik. I et øjeblik glemte hun hvad han havde spurgt om, men så løftede hun drillende blikket. ”Ååh, så meget. At du altid er iført grønne stribede underbukser... At du har en forkærlighed for mugglerschplatterfilm hvor de får revet lemmerne af... At du opdrætter rotter derhjemme”. Der lød en lille fnisen fra Sofia, idét hun lænede sig lidt væk fra ham og det konspiratoriske hemmelighedskræmmeri, idét nærheden blev hende lidt for bevidst. ”Nej okay”, sagde hun og himlede kort med øjnene, hvorefter benet drejede en smule og stødte bevidst ind i hans ben, som svar til hans lettere flabede attitude. ”Så vil du være interesseret i at vide, at jeg er igang med at læse Rupert Storms værk ”Danser med enhjørninge”, og at jeg for nyligt formåede at dræbe min Udødelige Rundfinnet Radeløv”, sagde hun med et skævt smil og lod kort tankerne vandre hjem til den visnede bregneplante der lå afkræftet hen ad gulvet. Sofia var et temmelig udisciplineret rodehoved, og hende og planter havde aldrig været en succes. Endelig slog det hende, at hun burde være høflig og besvare hans interesse. ”Og hvad laver du så? Job, fritid, hvad som helst”, sagde hun, en smule flabet, for at understrege, hvad han selv tidligere havde ment. Hænderne lukkede sig om kruset som hun tog et par slurke af, mens hovedet var rettede høfligt mod Jake.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 3, 2011 17:16:31 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake lagde ikke rigtigt mærke til den rødlige farve der dukkede op i Sofias kinder. Da hun lænede sig tilbage slap han hendes hånd for det ikke skulle virke som om han decideret forsøgte at holde hende fast. Han lænede sig selv en anelse tilbage på stolen og et skævt smil viste sig for en kort stund på hans læber. ” Er det så frygteligt? “ spurgte han undrende inden han lod blikket glide ned ad sin egen krop og tog fat i buksekanten som han trak en smule ud i for at se ned i sine egne bukser. ” Man er vel slange. ” Kommenterede han drillende, efterfølgende med et skævt smil spillende over læberne. Han slap igen sin buksekant med et smørret smil og lod blikket hvile på Sofia.
Han lod blikket glide ned til sit ben hvor Sofias ben kort forinden havde ramt. Han lo kort men lyttede efterfølgende til hendes ord. Et skævt smil dukkede frem på hans læber allerede ved hendes første sætning da han allerede havde en kommentar klar.. Han ventede dog til at hun holdte en pause for at lade sine læber skille og flabet sige: ” Nej. Det var på ingen måde interessant. ” Grinede han med et bredt smil på læberne. Det var trods alt hende selv der havde sagt han ville finde det interessant.
Hendes spørgsmål fik ham til endnu engang at smile skævt, hvilket hendes flabede undertone nok var skyld i. Han lod de klare øjne hvile på hende for en kort stund inden han slog blikket ned imod bardisken. ” Mit job og min fritid hænger rimelig meget sammen og det meste af min tid bliver brugt på Quidditch. ” Brummede han og trak kortfattet på skulderne da han ikke rigtigt vidste hvad han ellers skulle sige. Selvfølgelig kunne han godt fortælle hele historien med Fenella, men til hvad nytte? Der var ingen grund til at nævne det, medmindre Sofia selv bragte det på banen, hvilket hun indtil videre ikke havde gjort mine til.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 6, 2011 10:38:15 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Sofia tog hånden op til munden for at skjule et skævt smil, da Jake lod lod blikket glide ned af sin krop og pludselig trak op i buksekanten der afslørede, at hun havde haft ret; de var grøn-stribede. En lille skæven rundt kunne konstatere, at der ikke var nogen der sendte dem mystiske blikke over den blufærdige opførsel. ”Den information kunne jeg godt have undværet”, påpegede hun, men kunne ikke at lade være med at fnise kort. Ansigsudtrykket blev hurtigt til en himlende grimasse over hans flabede kommentar, selvom hun nok havde bedt om det. Jake var sandelig en slange, for Sofia havde erfaret, at mange fra Slytherin opførte sig netop på denne måde. En smule barnligt rakte hun tunge af ham og skjulte derefter smilet ved at tage en tår brændende ildwhiskey mere. Alkoholen var efterhånden gået så meget i blodet, at hun havde svært ved at se klart for sig. Synet reagerede langsommere end hun havde tænkt sig, hvilket gjorde omgivelserne helt slørede. På grund af den berusede tilstand lagde Sofia ikke heller ikke mærke til den pludselige mutte og ordknappe stilhed der lagde sig over Jake. Istedet noterede bevidstheden sig blot ordet Quidditch. ”Det er så fedt at du er profeshionel Quidditchshpiller”, snøvlede hun, uden at kunne skjule en hvis beundring og misundelse i stemmen. Konspiratorisk lagde hun en hånd på hans lår, uden at mene noget flirtende med det. ”Ved du hvad? Havde jeg ikke arbejdet med enhjørninge, havde jeg helt sikkert også været Quidditchshpiller! Men på Appleby, selvfølgelig. Ikke falkene”. Hun sendte ham et flabede smil og var egentlig lidt stolt over at kunne huske hvilket holdt han spillede på, på hendes nuværende stadie.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 8, 2011 11:04:14 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake valgte ikke at køre mere i de grønstribede underbukser, det var et dødt emne og der var ikke rigtigt mere at sige. Da Sofia himlede med øjnene sendte han blot et skævt smil i hendes retning inden han fulgte hendes eksempel og selv tog en tår af ildwhiskyen. Dog kunne han ikke dy sig for først at sige: " Jamen skål. " Et flabet smil blev sendt i hendes retning for efterfølgende at lade glasset finde munden.
Jake satte glasset fra sig og lod blikket lande på Sofia. Deres stole stod så tæt på hinanden at Jake sagtens kunne lade hånden finde hendes stols sæde og læne sig frem imod hende. Hvilket han tillod sig at gøre. Hans hånd landede på barstolen og han låste i albueleddet som han lænede sig frem imod Sofia. " Selvfølgelig skulle det være for Appleby. Du har endnu ikke forstået at man skal vælge det vindende hold. " De klare øjne hvilede, så godt det var dem muligt i Jakes tilstand, på Sofia. Den hånd der ikke hvilede på stolesædet gled op til hendes kind som han langsomt lod sin pegefinger glide hen af, ud til hendes kæbe som hans finger langsomt fulgte. De klare øjne gled ned over hendes ansigt, flakkede let inden han lod sine læber skille. " Jeg er blandt andet værd at satse på. " Okay, den var lam! Jake indrømmede det højst sandsynligt ikke, men det havde været virkelig plat af ham at sige sådan. Alkoholen fik skylden for de dårlige replikker. De klare øjne søgte roligt Sofias ansigt efter en form for reaktion. Jake han savnede de kærlige berøringer som han i lang tid havde måtte undvære og et eller andet sted håbede han på at kunne få det behov stillet, blot for en aften af Sofia.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 8, 2011 11:36:13 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Lidt forsinket hævede Sofia glasset da hun havde drukket, som svar til hans skål. Det klirrede højlydt da kruset blev sat ujævnt ned på bordet igen, men Sofia lagde ikke mærke til det. Fingrene havde fundet vej til hendes lyse fletning som hun pillede lidt fraværende i, mens hun betragtede Jake. Hun havde egentlig ikke langt mærke til, hvor godt han faktisk så ud. Meget maskulin og stolt, som kun en fuldblodstroldmand kunne være. Men måske var det alkoholen der talte? Med et lille fnys daskede Sofia drillende ud efter ham. ”Du tager fejl! Jeg har netop forstået det”, snøvlede hun i et knap så skarpt comeback. De hurtige kommentarer var blevet en del flade i forhold til når hun var i ædru tilstand, men Sofia erfarede snart, at Jake heller ikke var helt skarp. På trods af den høje promille der susede rundt i blodet formåede Sofia at se overrasket på Jakes finger, der nærmede sig hendes ansigt nærmest i slowmotion. Hun mærkede en smule varme i kinderne hvor deres hud mødtes og frygtede halvt det var rødmen. En lille forvirrede rynke tegnede sig i panden, som Sofia slog blikket genert ned. Hun anede ikke, hvordan hun skulle reagere på hans åbenlyse flirten. På én måde føltes det godt at blive kærtegnet og beundret, at få den slags opmærksomhed som hun havde gået og hungret efter i så lang tid – og så endda af en flot og ældre berømt quidditchspiller! Men på den anden side var der en irrationel følelse af, at det ville være at forråde Stuart, som lurede i baghovedet. Lettere nervøst rettede Sofia blikket op mod Jakes blå, hypnotiserende øjne, og følte sig underlig ung og uerfaren. Smilet var forsvundet og erstattet af en spørgende uskyldig mine, der så afventende på Jake. Det gik op for Sofia, at han ønskede en reaktion fra hende, så en smule tøvende drejede hun hovedet en lidt mod hans kærtegn. Hun ville sige noget, svare på hans bemærkning, der på trods af at være cliché virkede underlig flatterende i Sofias berusede øre, men der kom ingen ord over læberne.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 8, 2011 15:43:50 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Hendes hånd der ramte ham med et lavt klask fik ham til kort at le og hans blik gled kort ned til det sted hvor hendes hånd havde ramt. De klare øjne søgte dog igen Sofias ansigt og han sendte hende et skævt smil.
Hendes manglende reaktion fik ham til at stoppe op og sidde stille, han ventede tålmodigt på enten en afvisning eller en tydelig accept. Knap så elegant som ønsket lod Jake sig glide ned ad stolen da Sofia trykkede sin kind let imod hans hånd. Han tog denne som et tegn på at hun ikke ønskede han skulle stoppe. Jake trådte tættere på hendes stol og slap for en kort stund hendes kind for at lade begge hænder lande på hendes stol som han drejede en smule så hun sad med fronten imod hende. De klare øjne søgte ned over Sofias ansigt inden han lod sin hånd lande på hendes skulder hvorefter han lod den glide ned ad hendes arm til den nåede hendes hånd. Han tog blidt fat i hendes hånd og førte den op til sine læber som han lod mødes med hendes håndryg. Han placerede hendes hånd på sin egen skulder, med blikket rettet konstant imod Sofias ansigt i en søgen efter afslag, inden han, ganske forsigtigt, lod det nederste af maven presse let imod hendes knæ i et forsøg på at komme tættere hende. Hans hånd havde i samme skønning fundet hendes kind endnu engang hvorfra den gled forsigtigt op i hendes hår. Den anden hånd havde fået sneget sig op på hendes ene lår hvor han kort lod sin tommelfingre stryge et par gange langs i en blid gestus. Ganske langsomt lænede Jake sig ind imod Sofia, med blikket rettet, så opmærksomt som det nu kunne blive, imod hendes ansigt for at se hvor langt han kunne tillade sig at gå inden hun blev utilpas med hele situationen.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 9, 2011 11:44:48 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Stum betragtede Sofia Jake rejse sig en smule klodset op og stille sig foran Sofia. Hun gjorde ingen mine til at trække sig væk da han drejede stolen en smule så deres ansigter var overfor hinanden. Blikket var låst fast i hans og veg ikke fra de blå øjne, da han lod en hånd glide ned af armen for at ende ved hendes hånd. Idét han elegant kyssede den mærkede hun en forræderisk rødmen skurre op i kinderne, og fik hende til at føle sig endnu yngre. Tænk at jeg sidder og bliver forført af den fy, der for nogle år siden stod bøjet over mig på samme måde og kaldt mig ynkelig, barnlig og blodforræder, tænkte Sofia rystet, men hendes tilgivende hjerte var blødt en smule op for ham. Og nu, hvor hans charme (og alkoholen) fik hjertet til at banke af andrenalin, virkede det som en god måde at glemme alting på. Hans kærtegn var krævende og hurtige, hvilket gjorde Sofia en smule nervøs, men på en gang havde hun ikke lyst til at trække sig tilbage, og ville heller ikke virke som en kylling. En smule tøvende fandt hendes hånd ned på sit lår, og spidsen af hendes hånd berørte let Jakes blidt nussende fingre. Hun nåede at blive nervøs for om hendes ånde var dårlig, få svedige håndfalder og bankende hjerte inden hans ansigt var helt tæt på Sofias. Det svimlede at se ind i hans bordende øjne, og selvom Sofia følte sig lille og ubetydelig, tog hun en resolut (alkoholpåvirkede) beslutning og lænede sig en smule frem mod Jake, så deres læber mødtes. Det var forsigtigt og flygtigt, som var Sofia bange for, at han fysisk ville kunne give hende stød, men på en måde føltes det også rart. Selvom hun prøvede at tænke på Jake, kunne hun ikke lade være med at forestille sig at det var Stuarts læber.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|
|
Post by stu on Oct 9, 2011 12:08:22 GMT
Han var ved at eksplodere. De lange, tatoverede fingre klemte så mærkbart om glasset, at den fedladne krovært måtte skæve undersøgende til det. De mørkeblå øjne betragtede læberne der langsomt men kærtegnende masserede hinanden, og følelsen af at blive forrådt skød fra hans hjerte og i ud hans blodbaner. Idiot.
---
Stuart vendte rundt og betragtede de to børn i vinduet. De stirrede ned på ham, som var han en myre i mængden, og kort efter vinkede de begge til ham. Han fik lyst til at løbe tilbage til hende. Tage hans datter med hjem og fordrive en aften i hendes bedrevidende selskab. September kunne se det på ham, og han på hende. Alligevel vendte han ryggen til de to skikkelser, hvorefter han stak hænderne i lommen, og begyndte at spadsere ned af den brostensbelagte gade. Aftenen var kølig. Stuart måtte synke hvorefter han kløede sig på brystet. Han mødte enkelte troldmænd og hekse, der smilende og høfligt hilste på ham. De genkendte ham – både fra hans færden i Hogsmead, men også fra de forside han i sin tid havde lavet. Artikler han havde skrevet. Stuart sparkede kedet til en sten, hvorefter kroen langsomt trådte i syne, efterhånden som han nærmede sig. Det kunne ikke skade, at drikke sig fuld i aften. Ikke når September alligevel sov ude, og han ingen planer havde den følgende dag. Hvis han var rigtig heldig, kunne han endda slæbe en med hjem...
Han trådte ind i kroen, hvor røgen var tyk, og menneskerne fulde. Hans blik faldt omgående på baren, hvor han placerede sig. Kroværten smilede kammeratligt og rakte ham det sædvanlige, gullige væske. ”Fellton. Hvad fordriver du tiden med?”, spurgte han hentydende, da knægten uden videre hældte den stærke spiritus indenbords. Stuart trak på skuldrene og skubbede koppen hen mod flasken, som uden yderligheder skænkede igen. Igen drak han uden at reagere synderligt. Lige indtil hans blik gled rundt på forsamlingen...
---
Stuart skød op, i sådan en fart, at det overraskede kroværten. Han gik tværs igennem krostuen og placerede sig faretruende tæt på det elskende par. Hans ellers sorte hår, var skrigende rødt, uden Stuart havde bidt mærke i forandringerne. Det eneste han så var kysset. ”Fy for helvede!”
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 9, 2011 13:31:29 GMT
How did we end up like this? Heartbroken and lost on the edge of the abyss . . . Kysset startede som forsigtigt og tøvende fra Sofias side, et ihærdigt forsøg på at svare hans oprigtige interesse, men da Jake snart besvarede kysset endnu mere ivrigt, prøvede Sofia at give sig hen. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet lidt på skrå, så deres ansigter kunne komme tættere på hinanden. Kinderne brændte. Selvom hun kun burde koncentrere sig om kysset, blev hun mere og mere bevidst om hvad de omkringsiddende mente om de to unge menneskers kys, og hun overvejede distraheret om hun burde besvarede hans kærtegn med andet end læberne. Seancen forekom hende ikke naturligt, og lemmerne bevægede sig ikke automatisk som de plejede at gøre med kys. Så registrerede Sofia halvt en bevægelse på sin højre side, og snart skar en stemme gennem deres lille stilfærdige moment. En stemme som ikke krævede mange sekunder at genkende på trods af Sofias berusede tilstand. Hun registrerede den omgående, som når en høj hylende tone pludselig skar advarende gennem luften. I få sekunder troede Sofia, at hun ønskede Stuarts tilstedeværelse så meget, at hovedet begyndte at give hende visioner, men så gik det op for hende, at den kom lige ude fra hendes højre ører. Sofia fløj væk fra Jake og afbrød dermed kysset brat. Ryggen stødte mod bardesken der skar ind, og på dramatisk vis slog hun hånden op for munden, som for at skjule læberne, der få sekunder forinden havde været klistret til Jakes læber. ”Stuart!”, udbrød hun ubestemt med en stemme der var adskillige tonelejer højere end hun havde planlagt. Hans ansigt var faretruende tæt på dem begge, og Sofia var stum af overraskelse i adskillige sekunder, hvor hun blot indtog hele hans skikkelse. Hele hans væsen emmede af et raseri, hun kun havde set få gange før. Hovedet var et stort mylder af forvirrede tanker. Bevidstheden prøvede at gribe fat i nogle for at udtrykke den verbalt eller i en fysisk handling, men det syntes umuligt. Istedet bralrede det overraskede ud af hende, ”Stuart, dit hår!” Han havde ofte skiftet hårfarve og ansigtsformer foran Sofia og September når de var sammen, men det havde aldrig været så rødt før, og Sofia vidste instinktivt at han var tosset. Et uforklarligt behov for at forklare sig fik Sofia til at åbne munden for at sige noget mere, men ordene kom ikke over læberne. Istedet kom hun pludselig til at tænke på Jake der stod ved siden af.
Tag; Jake Loretz & Stuart Fellton
|
|