Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Sept 30, 2011 23:29:42 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here Sommersolen var gået ned bag træerne, aftensmaden var spist og George var, for en gangs skyld, faldet i søvn til tiden. Huset og omgivelserne var stille, bortset fra lyden af en enkelt nataktiv fugl, hvis sang knap nok trængte ind igennem det åbne vindue i stuen, hvor der var lys.
Emma sad med hovedet tilbagelænet imod sofaens rygstykke og stirrede op i loftet med et svagt smil på læberne. Foran hende på stuebordet stod en dampende kop te og en lille skål med ingefærsmåkager. Det var ganske vidst begrænset både hvor meget te og hvor mange småkager hun måtte indtage imens hun stadig figurerede som Georges primære fødekilde, men lidt havde også ret og hun kunne sagtens finde glæde i de små ting.
Lyden af Noahs skramlen ude i køkkenet var bare endnu en af disse og hun drejede sig lidt i sofaen for at kaste et blik i den rigtige retning, før hun igen lod sig falde tilbage imod ryglænet med et lille dybtfølt og tilfredst suk. Hun kiggede ud i luften i et øjeblik, før hun lænede sig frem og lukkede fingrene omkring det varme krus. Forsigtigt førte hun det op til læberne for at tage en tår og sænkede det derpå igen, med et lille veltilpas smil.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 1, 2011 22:30:04 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Selvom Noah ihærdigt havde forsøgt at fortrænge de forstyrrende og forfærdelige billeder, blev de ved med at dukke op i hans hoved, som var han hjemsøgt af genfærd. I nærmest aggressive bevægelser skramlede han rundt i det lille køkken og følte sig mere og mere magtesløs. Han vidste ikke hvad han skulle gøre for at bremse de alt for livlige genoplevelser af en fatal aften i hans hoved og uanset hvor meget han prøvede på at lade som ingenting, gnavede den dårlige samvittighed ustoppeligt i ham. Selvom hans søn ikke lå mange rum væk og sov, ænsede Noah knap lyden af låger der blev lukket for hårdt og porcelæn der blev sat for tungt. Han var nødt til at tænke på noget andet, forstyrre sig selv så meget at hans hjerne ikke kunne koncentrere sig om flere ting ad gangen…
Desperat bremsede han op midt i sin hidsige oprydning og satte albuerne imod køkkenbordet, mens hans fingre gravede sig ind i de brune krøller på toppen af hovedet. Noah pressede hårdt øjnene i, men så stadig lige så tydeligt glimtene for sig. Han kunne ikke leve sådan her. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Han vidste hvad han var nødt til at gøre, men tanken smertede ham. Han frygtede ikke bare for sin egen fremtid, men også for sin søns og ikke mindst tanken om at leve uden Emma. Det var ubærligt.
Men der var ikke andet for. Noah vidste det og havde vidst det alt for længe. Med et sidste desperat suk skubbede han sig op igen og så ud imod den næsten mørke himmel med et sørgmodigt blik. Hans knyttede hænder gled væk fra bordpladen, som han tvang sine ben til at gå turen fra køkkenet og ind i stuen, og forsøgte at ignorere hvordan det mest af alt føltes som om han gik på dødsgangen.
Han fandt Emma siddende i sofaen og i et kort sekund overvejede han at undvige sandheden længere endnu, tynget ned af skrækken for at miste den ene af de to personer der betød mest for ham. Noah havde det som om noget sad fast i halsen på ham og det virkede pludselig som en uoverskuelig opgave at trække vejret. Det var lige som et plaster… Det var hans eget rod… Han kunne ikke gøre det mod hende. Det skulle ud. "Jeg har gjort noget forfærdeligt."
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 2, 2011 19:50:04 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here Emma var efterhånden nået til et dejligt stadie i sin barsel, hvor hun rent faktisk sov om natten. 6 timer var ren luksus og hun var afslappet, som hun sad i sofaen og kiggede ud i luften. Lyden af Noahs skridt fik hende til at dreje hovedet med et lille smil. Det stivnede dog en anelse over hans ansigtsudtryk. Hun løftede brynene spørgende, allerede inden han plaprede ud med fem ord, der ikke rigtig gav nogen mening i hendes hoved. Med et prøvende smil satte hun koppen fra sig på bordet igen og smed hjemmeskoene, for at folde benene under sig. Hun lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham i et sekund eller to, før hun selv fik munden på gled.
”Har du glemt at beskære pæretræet?” Prøvede hun sig frem. ”Det er okay. Selvfølgelig er det bedst i medio juli, som jeg sagde, men du kan nå det endnu.” Hendes smil voksede en anelse men forblev prøvende, som hun gestikulerede imod pladsen ved siden af sig selv. Hun kunne ikke greje Noahs dårlige samvittighed. Eftersom hun havde bedt ham om at beskære pæretræet og vidste han var ret god til at glemme den slags, forekom det sandsynligt. Normalt ville hun være en anelse irriteret over det, hvis han ikke gjorde noget han havde lovet at gøre, men hun havde slet ikke lyst til at være sur i aften. Det var sådan en dejlig aften.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 3, 2011 21:05:01 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Under andre omstændigheder ville Noah have smilet opgivende, rystet på hovedet, fragivet et muntert fnys eller himlet med øjnene. Men ikke nu. Nu kunne han ikke få sig selv til at gøre andet end at stå lige nøjagtig hvor han havde placeret sig da han først havde åbnet munden og der var ikke rigtig kontakt mellem hjerne og ansigtsudtryk. Han havde virkelig ikke lyst til at såre Emma og han ville ønske at han kunne gøre tingene om, men det var hans eget rod og der var ingen andre til at råde bod på det… Hun var dog nødt til at tilgive ham. Nødt til det. Ellers vidste han ikke hvad han skulle gøre.
"Jeg har ikke glemt træet," bed han og fortrød straks sin opfarenhed, der mest af alt var rettet mod ham selv. Skyldigt slog han blikket ned og forsøgte mentalt at køle sin hjerne ned for at den ikke skulle køre i stykker. Fem ord kørte i cirkler i hans hoved og Noah kunne ikke helt finde ud af om de prøvede på at blive inde eller komme ud. Det føltes som om hans hoved sagde til hans hjerte at han skulle lade være, mens hans hjerte sagde til hans hoved at han skulle. Han følte sig svimmel og en anelse kvalm og kortvarigt frygtede han for om han måske skulle kaste. Det føltes underligt sløret i udkanten af hans syn og han kunne ikke møde hendes blik, men hørte til sin gru alligevel ordene:"Jeg har kysset en anden," ryge over hans læber.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 3, 2011 22:26:43 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here
Begge Emmas øjenbryn røg lidt op over Noahs tonefald. Hun betragtede ham tavst, imens hendes pande fik adskillige rynker. Det var hendes hensigt at informere ham om, at han ikke behøvede bide af hende, men hun nåede aldrig så langt. Han så ud som om han var ved at kaste op og alvoren i hans indledende ord begyndte at dæmre stille og roligt for hende. Alligevel var hun ikke forberedt på det, der kom som det næste.
Hun så uforstående ud i adskillige øjeblikke, åbnede så munden lidt, for at lukke den igen og rynkede panden. Uden selv at sige noget, drejede hun sig væk igen, så hun sad lige i sofaen med front imod bordet. Hun rakte frem og lukkede fingrene omkring koppen med te, imens hun stirrede ud i luften. I adskillige øjeblikke sad hun bare sådan, imens det han havde sagt sank ind. Så hævede hun koppen til sine læber og drak, tilsyneladende upåvirket, selvom hendes hjerte hamrede af sted.
Hendes hoved producerede mentale billeder til at passe sammen med ordene og hun sank, før hun rømmede sig lavmælt. ”Hvorfor?” Stadig med koppen i hænderne vendte hun hovedet imod Noah igen og betragtede ham med rynket pande. Det lå ikke til hende at fare op eller miste kontrollen.
Hendes temperament var roligt, men hun kunne alligevel ikke helt forhindre sine øjne i at blive en anelse blanke, ved tanken om, at hendes Noah skulle have gjort det han sagde. ”Hvordan? - Hvem?” Hun drejede sig igen, satte koppen på bordet og løftede begge hænder, for at massere sin pande med pege- og langefinger. Det var overvældende. Ubehageligt. Hun følte sig lige så kvalm og svimmel som han havde set ud til at være for et øjeblik siden.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 4, 2011 6:52:14 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Det føltes ikke den mindste smule lettende at få sagt sandheden, ganske som han havde forventet. Faktisk, så synes han slet ikke han var i nogen som helst position til at føle sig lettet eller glad overhovedet. Noah hævede blikket netop som Emma drejede sig væk og han betragtede hendes ryg med sammentrukne øjenbryn og et håbløst, ulykkeligt ansigtsudtryk. Han havde lyst til at se væk igen, da hun drejede hovedet, men han modstod trangen og holdt blikket rettet imod hendes ansigt.
Hendes spørgsmål virkede meget mere kompliceret end det egentlig var og Noah vidste ikke helt hvad han skulle svare. Det måtte selvfølgelig være det bedste at følge sin første indskydelse, men hvad nu hvis det ville ende med at være helt fatalt? Der var ting han overvejede at sige, som har var sikker på bare ville få ham til at ligne en endnu større idiot og det var ikke ligefrem hensigtsmæssigt i situationen.
Han nåede ikke komme frem til en konklusion, før Emma fortsatte med to andre spørgsmål og det svimlede svagt for Noah igen. Han havde brug for at sidde ned, men samtidig var hans fødder som lænket fast og han havde ikke rørt sig ud af flækken. "På pubben… Jeg… Jeg ved ikke hvem hun var." Noah sank en klump og følte sig ussel helt ind til benet. Med pubben mente han selvfølgelig den hvor han ofte spillede, et faktum Emma også var ganske klar over. "Jeg er ked af det." Han sukkede frustreret. "Jeg ved godt at mine undskyldninger ikke er meget værd og jeg hader mig selv for at have gjort det mod dig…" Endnu et undskyld hvilede på hans tunge, men forblev usagt.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 4, 2011 11:04:14 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here Emmas fingre stivnede i bevægelsen imod hendes egen pande. Hun fugtede sine læber, tyggede lidt på den nederste og lod sine hænder falde, uden at se på Noah. Det forekom uvirkeligt, at hun lige havde følt sig lykkelig for et øjeblik siden. Nu havde hun det mere som om hun skulle til at kaste op. Hun rømmede sig lidt og rynkede panden. ”Men hvorfor?” Stadig stirrede hun tomt ud i luften. Hun var tør i munden og hendes mave føltes hul. ”Hvad har jeg gjort, for at du skulle...?” Hendes stemme knækkede over og hun klarede atter engang halsen, før hun snøftede lavmælt ind.
Da hun talte igen, lød hun næsten rolig, selvom hun overhovedet ikke følte sig som sådan ”... Elsker du mig ikke mere, Noah?” Hun kiggede ud i luften og var ikke helt sikker på om hun kunne klare at se direkte på ham, velvidende hvad han havde gjort. Værre end selve handlingen var dog i hendes hoved tanken om hvad der ville bringe ham til det. Hun tænkte på George, på deres liv sammen og på hvordan det ville være at undvære Noah i sin hverdag. Ret hurtigt forkastede hun dog ideen. Hun var temmelig sikker på, at hun slet ikke ville kunne undvære ham, uanset hvad han gjorde ved hende.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 6, 2011 19:44:55 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Hendes spørgsmål skar som knive og fik hans hoved til at snurre ubehageligt rundt. Han var ikke engang selv rigtigt klar over svaret på dem og anede ikke hvad i alverden han skulle sige. Der var stadig én ting der rumsterede svagt, men han kunne ikke få sig selv til at sige det. "Du har ikke gjort noget." sagde han lavmælt og rettede prøvende blikket imod hende, bange for hvilket ansigtsudtryk han måske ville møde. Emma havde dog endnu ansigtet vendt i den anden retning og alt hvad han kunne bedømme situationen ud fra var hendes tonefald, der fik det til at gøre ondt helt ind i sjælen. "Du har været helt fantastisk, Emma…" kom det fra ham igen og han måtte efterfølgende rømme sig lidt. "… Og jeg har bare været en stor… Idiot."
Noah rettede blikket mod gulvet i et kort øjeblik igen, før han langt som længe tvang sig selv til at tage et enkelt skridt imod sofaen. Derefter stoppede han dog igen lige så brat som han var kommet i gang. "Jo. Jo, jeg gør." Han rynkede panden. "Jeg elsker dig, Emma." Noah mente ordene helt ind i kernen af sit hjerte, men alligevel frygtede han at hun ikke ville tro ham, skønt han godt ville kunne forstå det. "Jeg elsker dig…" gentog han formålsløst igen i et knapt hørligt tonefald og fandt gulvet med sine øjne på ny.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 6, 2011 21:33:46 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here Emma stirrede stille ud i luften. Hun hørte Noah, men formåede ikke at reagere på hans ord, heller ikke da han forsikrede hende om, at han stadig elskede hende. Det var ikke så meget det, at hun ikke troede på ham, men nærmere det, at hun ikke kunne få tingene til at hænge sammen. Hun rynkede panden mærkbart og bemærkede, at hun var ved at få ondt i hovedet af at forsøge at finde en mening med det hele. Uden at det lykkedes, drejede hun igen hovedet imod ham.
Selvom han ikke så på hende, ved blev hun alligevel med at betragte ham alvorligt og forvirret. Hendes stemme bar primært præg af at hun var det sidste, da hun endelig brød stilheden igen. ”Men hvorfor ville du så gøre sådan noget?” Hun strøg en tot af det skulderlange hår om bag øret og rynkede panden yderligere. ”Hvis jeg bare er fantastisk og du elsker mig, hvorfor har du så... Kysset... Har du kun kysset en anden, Noah, eller...?” Hun var stadig tilsyneladende fuldstændig rolig i sin dybe alvor, selvom hendes hjerte bankede hastigt af sted. Bare tanken gjorde hende helt dårlig.
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 6, 2011 21:53:47 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Det var først da der kom liv i Emma at Noah også fandt sig selv og formåede at hæve blikket og se på hende uden at lade det vige. Hendes ord gav alverdens mening, selv for Noah, og han stod i et øjeblik bare og så på hende, mens hundrede ting løb igennem hovedet på ham. Han skilte læberne for at svare, men blev ramt af endnu et spørgsmål. Hans pande trak sig sammen i en stor rynke og han så indtrængende på hende. "Ikke mere, det sværger jeg." Frustration gnavede i ham og han lod den ene hånds fingre gnide let imod venstre tinding. Han havde dog ikke glemt hendes tidligere spørgsmål og fortsatte uden betænkningstid, lod tankerne få fri passage. "Hvis der var nogen som helst grund til at jeg gjorde som jeg gjorde…" han slog desperat ud med armene. "Så var det fordi at jeg var bange for at du ikke længere var interesseret i mig, Emma." Noah holdt afværgende hænderne op foran sig, for at indikere at han endnu ikke var færdig med at tale. "Tro ikke jeg giver dig skylden, den bærer jeg og jeg alene, men lige siden vi fik George har du knapt lagt mærke til at jeg stadig var her. Sådan følte og føler jeg det i hvert fald." Han lod armene falde og havde fortsat blikket rettet fast på hende.
Noah vidste hvordan det lød, men det var den rene sandhed. "Jeg var desperat, Emma. Jeg hader mig selv for det, oprigtigt, men jeg kan ikke benægte at det hele bunder i at jeg var bange for at blive lukket ude." Armen skød ud i luften igen. "Og bare tanken om at du pludselig ikke ville gide mig mere, var ikke til at bære. Og det kulminerede… Og ja…" Han sukkede og klemte læberne hårdt sammen for at bremse sig selv efter endnu et: "Jeg er virkelig ked af det."
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 6, 2011 22:22:55 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here
Emma nikkede svagt i en tavs bekræftelse af, at hun troede på hvad han sagde. Det lettede dog hverken på hendes forvirring eller de sårede følelser, der gav hende helt ondt i maven. Hans ord væltede ind over hende og sammen med dem en forståelse, der kun tjente til at gøre hende mere ukomfortabel og dårlig. Hun fugtede sine læber i stilhed og slap ham med blikket i et øjeblik, for at stirre på sofaens armlæn. Meget uvant sneg en ukendt udgave af dårlig samvittighed sig ind og hun så lettere fortabt ud, da hun atter engang så op på ham. ”Jamen.” Hendes bryn var rynkede og hun følte sig helt håbløs. ”Hvorfor kunne du ikke...” Hun bremsede op og drejede atter engang hovedet væk, imens hun overvejede svaret på sit eget halvfærdige spørgsmål for sig selv. Det var ikke helt så langt væk, som det havde føltes, men gav hende absolut ingen form for tilfredsstillelse.
Et suk forlod hendes læber, som hun atter strøg fingrene igennem sit lyse hår. Da hun atter engang så på Noah var hendes blik bekymret, mere end forvirret. ”Hvordan skulle det nogensinde kunne lade sig gøre, at jeg ikke er interesseret i dig?” Hun rystede lidt benægtende på hovedet. ”Du er min bedste ven, min første og eneste kærlighed, faren til vores søn, Noah.” Hendes stemme var nærmest argumenterende, som om hun prøvede at overbevise enten ham eller sig selv om sandheden i sine ord. Så tøvede hun i et øjeblik og rømmede sig lavmælt. ”Men...” Hun tog en dyb indånding. ”... Måske har du ret i, at jeg har været fraværende.” Hendes blik faldt i et øjeblik til hendes egne fingre og den ring, der befandt sig på en af dem. Rynkerne i hendes pande voksede. ”... Det gør det ikke i orden, Noah,” sagde hun lavmælt, som hun igen så alvorligt på ham. ”Du må vide, at jeg elsker dig... Højt. Hvordan skulle jeg kunne lade være?”
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 6, 2011 22:45:36 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Det var aldrig Noahs intention at give Emma skylden for det mindste, men han var bange for at det i sidste ende kom til at virke en anelse sådan alligevel. Hans ene hånd røg op til krøllerne på toppen af hovedet og strøg igennem det i en nervøs og stresset bevægelse. Øjnene flakkede hen over Emmas ansigt, og han fandt han var den mindste smule stakåndet af at have tømt sin hjerne og sit hjerte på én gang. Rynken i panden blev dybere da Emma påbegyndte en sætning, som hun aldrig afsluttede.
Han havde en sær trang til at vælte et eller andet for at få afløb for frustration, men tvivlede ikke på at det bare ville gøre ham endnu mere upopulær end han i forvejen var. Alligevel ramte hendes ord rent, og den varme og glæde han måske nok ville have følt på alle andre tidspunkter over hendes ord blev erstattet af ren frygt for at tingene ikke ville ordne sig igen. "Det lyder måske som en irrationel og usandsynlig frygt i dine ører, men jeg kan kun fortælle dig hvordan jeg føler. Følte… Føler… Jeg ved det ikke." Han modstod trangen til at tage sig til hovedet igen og holdt blikket rettet imod hende. "Jeg prøver ikke på at gøre min handling retfærdig. Den kan ikke retfærdiggøres, og det er jeg udmærket klar over. Men du spurgte efter en grund og det er den jeg kan give dig." Han var sikker på at hans ansigt udstrålede både smerte og sorg og han vidste ikke hvad han skulle gøre for at ændre på det. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Eller noget som helst andet.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 6, 2011 23:12:28 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here
Rynkerne i Emmas pande voksede kun over Noahs ord. Hun nikkede svagt og så bekymret på ham. Det havde ikke været hendes mening at skrotte hans forsøg på en forklaring. Skyldfølelsen prikkede ubehageligt i hende og efter et par øjeblikke i eftertænksom tavshed, rejste hun sig endelig fra sofaen.
Hun krydsede den korte afstand, standsede en halv armslængde væk og løftede blikket til hans mørke øjne. ”Jeg elsker dig, Noah. Også selvom jeg lige nu synes du er en klovn,” forsikrede hun ham. ”Jeg tror ikke jeg nogensinde vil kunne forklare præcis hvor meget mit hjerte egentlig tilhører dig.” Hun klarede halsen og løftede den ene hånd, kun for, af ren vane, at rette en anelse på hans trøje.
Bagefter strøg hun ham en enkelt gang over kinden i en bevægelse hun havde gjort så mange gange før. Alvoren var stadig fremtrædende i hendes ansigt og det var intet ømt øjeblik. Hun var uendelig såret. ”Men du må ikke knække det,” sagde hun lavmælt. ”Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis du gjorde det.” Hendes blik blev indtrængende, som hendes hånd faldt igen. ”... Hvad skal jeg gøre, for at du føler dig set? Hvad er det du mangler?”
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Oct 7, 2011 7:12:53 GMT
to forgive is the highestmost beautiful form of loveTag: Emma ● Outfit: Here
Noah fulgte Emma med blikket som hun rejste sig fra sofaen og krydsede afstanden imellem dem. Endnu var hans pande trukket sammen i en dyb rynke. Han slog skyldigt blikket ned da hun begyndte at tale og følte sig blot mere og mere ussel for sin opførsel efter hvert eneste ord. Det rykkede svagt i hans nakke da hun rettede på hans trøje og hans blik fulgte hendes hånds vej til hans kind. Først da mødte Noahs mørke blik Emmas lyse igen.
Han havde ikke den fjerneste anelse om hvad han skulle sige, ingenting der kunne matche hendes ord og han holdt tavsheden ved lige indtil hun stillede ham et direkte spørgsmål. Øjenbrynene trak sig en anelse sammen og han så indtrængende på hende. "Jeg vil bare gerne føle at du er inden for min rækkevidde igen." sagde han med en lav, men nogenlunde rolig stemme.
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Oct 7, 2011 8:53:02 GMT
all I need are thosethree little wordsTag: Noah ● Outfit: Here
Emmas blik faldt igen. Hun nikkede lidt, stirrede tavst på et ligegyldigt punkt på Noahs trøje og sukkede lydløst, før hun så op og ind i hans øjne igen, med fremtrædende alvor, selvom et ganske svagt smil var at finde på hendes læber. ”Hvornår har jeg nogensinde været det?” Mumlede hun lavmælt, før hun rakte frem og atter engang strøg ham over kinden.
Hun rynkede panden og rystede en anelse på hovedet, primært af sig selv. Så rømmede hun sig endnu engang lavmælt og krydsede den sidste, minimale afstand imellem dem. ”Jeg er lige her, Noah,” sagde hun insisterende, med hovedet hævet, for at bevare øjenkontakten med ham. ”Uanset hvad.” Hun så indtrængende på ham.
Det krævede intet at lægge den ene arm omkring ham, selvom hun svagt registrerede det ironiske i at hun søgte hans nærhed, samtidig med at hun et eller andet sted dybt indeni havde lyst til at slå ham i stedet. Hendes egne sårede følelser var i midlertidig, som så mange gange før, gledet svagt i baggrunden, for i stedet at forsøge at finde ud af hvad det var hun havde gjort galt. Hvis hun ikke gjorde det, så ville han, i hendes verden, vel heller ikke behøve at finde det han manglede et andet sted.
Hun strøg hans kind omsorgsfuldt igen, uden at panderynkerne fortog sig. ”Er det...” Hun rømmede sig svagt. ”Har det noget at gøre med, at vi ikke har....?” Meget tydeligere kunne hun næppe bringe sig selv til at sige det.
|
|