Brody's billedbog

[Julie Young]

Gave til Brody Young Blance i anledning af hans fem-års-fødselsdag

- Julie

Brody Young Blance. Det er dig! På billedet er du fire, næsten fem år, og ikke højere end en køkkenstol. Du er din far op ad dage, men det kan heldigvis nå at ændre sig - og hvis ikke skal alting nok gå alligevel. Jeg har i hvert fald overlevet ham i snart 22 år, og for at være helt ærlig, så var jeg ham ikke foruden. I anledning af din fødselsdag spurgte jeg, hvad du ønskede dig, og dit svar var: en kattekilling, en togbane, bøger med billeder i og noget med Chudley Canons. Det sidste valgte jeg at overhøre, men ellers var min første indskydelse at give dig alt, hvad du vil have. Det havde jeg imidlertid ikke mulighed for, så var jeg nødt til at bestemme mig for en ting. Derfor får du en bog med billeder i.	[atrb=width,520,true][atrb=border,0,true][atrb=cellpadding,2,true][atrb=cellspacing,0,true]
	Dem her kender du godt! Det er dine forældre. Men for mig er de lidt noget andet. Bree og jeg kender hinanden fra skolen, men der var vi ikke særlig gode venner. Ser du, nogle gange er piger lidt mærkelige, og de har alskens forskellige årsager til ikke at bryde sig om hinanden, men heldigvis er vi begge to kommet til fornuft nu. Din far er min storebror - og det lader han mig aldrig glemme! Lige nu tror du sikkert, at han er voksen og meget moden (det er han godt nok også i forhold til mig), men jeg lover dig, de værste tricks og narrestreger har jeg altså lært af ham. Jeg tror måske, vi minder ret meget om hinanden, men det vil Alexander nok aldrig indrømme!
Det her er onkel Jonathan og mig, din faster Julie. Jonathan er min ældste bror og nok den mest fornuftige af os alle sammen - i hvert fald i mine øjne. Glem aldrig, at Young-slægten ikke er helt normal, så selv de fornuftige hoveder i familien har nogle særheder at byde på. Da du var omkring et år gammel tog jeg ud at rejse, og jeg kom først hjem lige i tid til din fem-års fødselsdag. I al den tid kendte vi to ikke rigtig hinanden, men jeg vil forsøge at gøre op for det lange stykke tid, vi ikke havde sammen, ved at fortælle dig lidt om mig, og om hvad jeg har lavet på min tur ude i den store verden. Lige nu betyder billederne måske mere for dig, men om et par år vil du forhåbentlig få glæde af mine ord.
	Det første sted jeg rejste hen til var Grækenland. Billedet forestiller den by jeg boede i, men jeg brugte ikke så meget tid her, fordi jeg brugte dag op og dag ned på at vandre rundt og kigge på flotte, gamle bygninger og få historier om sære ting fortalt af gamle troldkællinger, der har vandret denne jord i længere tid, end man lige umiddelbart skulle tro. På en af mine ture stødte jeg på en chimaera. Det er et særdeles mærkværdigt væsen med et løvehoved, en gedekrop og en drages hale - et ganske forfærdeligt dyr, hvis du spørger mig. Et godt råd, hvis du nogensinde skulle støde på en selv engang: tag benene på nakken! Jeg derfra med kun et par skrammer og et hamrende hjerte.
Efter 9 måender Grækenland gik turen til New York, USA. En storby med en masse travle mennesker, der var lidt af et kulturchok efter at have boet i en by bygget fuldstændig af sten halvvejs oppe af et bjerg. Samtidig var det også rart at komme tilbage til bylivet. Godt minder London og New York lidet om hinanden, men en storby er i sidste ende en storby! Jeg boede i en loftslejlighed sammen med to andre besøgende magikere i ca. fire måneder. I new York var der ikke så mange steder at gå på opdagelse, men til gengæld mødte jeg en masse interessante og fascinerede magikere - de adskiller sig virkelig fra de britiske troldmænd og hekse, både i opførsel og tøjstil.
	Man skulle ikke tro det, men efter lidt mere end et års ferie, begyndte jeg at savne skolen - det var nok, fordi det var lige omkring den tid, hvor skolen normalt ville have været i gang for mig. Derfor planlagde jeg at finde et rigtig stort og lækkert bibliotek, hvor jeg kunne begrave mig i bøger så længe det passede mig. Jeg hørte om det her sted nord for New York i Ithaca, Cornell University, der er en skole for mugglere, hvor jeg så tog hen. Egentlig havde jeg bare havde tænkt mig at læse bøger, men så endte jeg med at komme til nogle af deres timer om litteratur og historie. Selvom det var ikke-magisk undervisning, så var det overraskende spændende, og jeg endte med at blive der i næsten to måneder.
Der er noget, du skal vide om mig: jeg elsker bøger, og jeg har altid drømt om at skrive en masse af dem selv. Jeg synes historie er vildt spændende, men der går nok en rum tid, før du er oprigtigt er interesseret i det, jeg laver. I hvert fald, da der var gået de der to måneder i Ithaca følte jeg mig umådeligt inspireret, og jeg havde både gamle og nye ideer til noget, der godt kunne ligne en bog - uden særlig mange billeder vel at mærke. Nu var jeg nødt til at læse op på emnet, så derfor tog jeg til Library of Parliament i Ottowa. Man skulle måske ikke lige tro det, men de ligger inde med en masse magikerlitteratur. Husk det, hvis du en dag skulle føle en enorm trang til at lege bogorm! Hvem ved, måske er du en ravn ligesom mor og faster?
	Du skal nok lære det at kende selv engang i fremtiden, men alle mennesker vil før eller senere nå et punkt, hvor de er så sprængfyldte med information og vise ord, at de ikke kan rumme mere. Det var sådan jeg havde det efter noget tid i Ottowa, og jeg havde mere end brug for at sætte mig ned og formulere alt det, jeg havde i hovedet, på papir. Jeg trængte til rolige omgivelser, og hvor er der mere folketomt og stille end i bjergene? Spørg din far, han vil sige, at det er typisk mig at rejse fra den ene ende af verden til den anden, men jeg følte mig draget af Nepal, fordi jeg vidste at jeg ikke ville være så langt væk fra magien på trods af fraværet af mennesker. Helt så meget sne var der ikke der, hvor jeg boede.
Det der med, 'at være tæt på magien' giver måske ikke så god mening, før man rent faktisk har oplevet det. Nogle steder er der bare spor af ældgammel magi, og visse steder er det mere tydeligt end andre. For eksempel er pyramiderne i Egypten et godt eksempel: mugglerne er snotforvirrede over dem - der skal godt nok ikke så meget til, men selv os magikere kan ikke helt rumme den oldgamle trolddom. Men til magi kommer der også magiske væsner. Det erfarede jeg på den grumme måde i Grækenland, men nu kom jeg altså ud for det igen efter kun et par uger. Yetier! Igen har jeg kun at sige: løb. Efter det sammenstød, der heldigvis ikke var lige så voldsomt som det med chimaeraen, var jeg lidt mere forsigtig, når jeg besteg bjerget.
	Det her er Hogwarts. Om små seks år bliver det her dit andet hjem, og jeg lover dig: det kommer til at leve mere end godt op til alle de forventninger du nu måtte have. Kan du huske, at jeg snakkede om at være tæt på magien? Det er du i hvert fald her. Hogwarts er en bastion af trolddom, der overgår din vildeste fantasi. Selvom om både mine brødre og jeg kom vidt rundt på skolen, så kan vi slet ikke fortælle dig en brøkdel af, hvad slottet gemmer på - og du vil sikkert kunne komme hjem og overraske os med dine nye opdagelser. Lige meget hvilket kollegium, du kommer på, skal din familie nok stå bag dig, og du bliver uden tvivl ligeså dygtig en magiker som dine forældre! Tillykke med fødselsdagen, Brody!