Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 28, 2011 13:45:31 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Solen skinnede sparsomt ned i gennem skydækket, men det så ikke ud til at begynde at regne. Det var tidlig eftermiddag, og efter flere timer med næsen begravet i bøgerne, havde Julie til sidst fået nok og forladt lejligheden, der tilhørte hendes ældste bror. Hun var trukket i den brune, umoderne jakke, som hendes bror havde skaffet hende, da kapper ikke ligefrem var den nyeste mugglermode. Det behagede hende ikke ligefrem, men lov var jo lov og ikke lige så let at bryde som reglerne på Hogwarts.
Julie smilede undskyldende til ekspedienten, der utålmodigt holdt en kop kaffe ud mod hende. Prisen var i følge ekspedienten noget i pund, og Julie stirrede opgivende på pengene i hendes hånd, som hun holdt skjult nede i tasken. "Det må du undskylde, alle mine penge er havnet i bunden af tasken!" løj hun, tydeligvis til ekspedientens irritation, der opgav og satte kaffen fra sig på disken. Til sidst trak Julie en seddel med et ti-tal op og rakte den til damen, hvis humør kun syntes at blive værre. "Har du ikke noget mindre?" spurgte hun, og da Julie blot trak på skuldrene som svar, vendte hun sig om mod kassen med et suk. Julie greb sin kaffe og tog imod byttepengene med et lettere forvirret udtryk. Ekspedienten løftede spørgende et øjenbryn, men Julie ignorerede hende og smed pengene ned i sin taske, hvor hendes tryllestav også så og trillede rundt. Endelig vendte hun sig for at gå, men hun stoppede op med et sæt, da hun havde været ved at gå ind i en anden.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 28, 2011 14:53:08 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Alice havde haft et par fantastiske dage med sin veninde Emmeline i London og hun var ærgerlig over allerede at skulle hjem, på trods af at hun faktisk var blevet en dag længere end først forventet. De to havde som altid oplevet en masse, og Alices stod og smilede stille for sig selv ved tanken om det, som hun stillede sig i den meget korte kø, der kun bestod af hende og pigen foran. Hendes blik bag solbrillerne, var rettet imod pungen, som hun tilfældigt stod og rodede i, praktisk nok til at bruge ventetiden til at finde det aftalte beløb. Pigen i køen foran hende, syntes at have lidt problemer på det område selv, men Alice bed som sådan ikke mærke i det. Hun var langt fra sent på den, da hendes tog først kørte mod Newcastle om et par timer.
Den ene hånd løftede sig, og rettede lidt på den hurtigt opsatte knold for dernæst at skrubbe solbrillerne op over pandehåret, før hun blev enig med sig selv om, at hun havde kontanter nok til at betalte for en kop kaffe. Netop som hun rettede sig op, var hun nær ramlet ind i hende der for et øjeblik siden havde været foren, og et lavmælt, ufrivilligt forskrækket udbrud undslap hende, som hun svajede usikkert på stedet, fordi hun selv havde været ved at tage et skridt fremad på samme tidspunkt, og bar på den meget tunge taske der gjorde hende ret uligevægtig.
Outfit: here • Words: 244
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 28, 2011 15:14:54 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Kaffen skvulpede vildt rundt i papbægeret, da Julie forhindrede et sammenstød med den jævnaldrende pige, og takket være plastiklåget var de to ikke dækket af den hede, brune væske. "Åh!" udbrød hun i kor med den anden kvinde og kom til at fnise ukontrolleret. "Det må du undskylde! Jeg er ikke vant til det her." forklarede hun og tog sig til sin taske, som om hun var bange for, at dens indhold var røget ud til fuldt skue for alle mugglere i cafeen. Det gik op for Julie, hvor lidt mening hendes ord måtte have givet, og hun spærrede øjnene op. "Jeg mener, de her penge er..." hun stoppede sig selv midt i sætningen og spekulerede hektisk over, hvordan hun skulle redde sig ud af den. "Altså, jeg er waliser." sagde hun og så afslappet ud udadtil - og hun var fuldstændigt intetanende om, at Wales havde præcis den samme valuta som England.
Overbevist om, at hun havde reddet sig selv ud af suppedasen, smilede hun glad til den fremmede kvinde og kastede et blik nedad hendes tøj. Hendes opmærksomhed blev fanget af hendes sko, som hun havde set mange gange før, og som den udadvendte pige hun var, var hun ikke bange for at spørge ind til dem. "Dine sko er virkelig flotte! Hvad er det for et mærke?" spurgte hun interesseret, hvorefter det gik op for hende, at hun nok burde have præsenteret sig først. "Ah, undskyld. Mit navn er Julie." Hun greb kaffen med sin anden hånd og rakte sin nu frie højre hånd frem som hilsen. "Julie Young."
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 28, 2011 16:04:05 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Alice glippede lettere overrasket med øjnene, men så snart pigen begyndte at fnise, kunne Alice ikke holde et bredt smil fra sine egne læber, hurtigt smittet af den ukendte piges gode humør og lette sind. Hendes ord fik et slankt øjenbryn til at skyde i vejret, men hun tænkte ikke længe over det. ”Kaffen er stadig i koppen, og vi står begge på benene. Så skal det nok gå alt sammen”, hun trak på skuldrene med et lille grin, uden at stoppe med at smile til hende hun næsten havde ramlet sammen med. Alice rynkede lidt på brynene over at hun på den ene eller anden måde fik det til at lyde som om at hun havde svært ved pengene, fordi hun var fra Wales. Alice kunne næsten ikke lade være med at smile drillende, men formåede dog at bide det i sig for ikke at skræmme hende helt væk allerede. ”Jeg håber virkelig ikke I stadig handler med naturalier i Wales.” Røg det dog alligevel over hendes læber i det drillende tonefald hun havde prøvet at undgå, og Alice lod diskret blikket vandre op og ned af hende en enkelt gang, med et lettere undrende smil, der dog ikke ligefrem havde noget specifikt at gøre med hendes usammenhængende forklaring, men nærmere en tanke der spirede bagerst i Alices hoved.
De var automatisk kommet udenfor det område, hvor kunderne skulle stå i kø for at komme til disken, og den tomme plads blev hurtigt fyldt af en travl mand i jakkesæt, som fik Alice til at træde lidt længere til side for ikke at stå i vejen. Hendes fingre lukkede sig om den store taskes hank og med lidt besvær skubbede hun den længere op på skulderen, eftersom den var gledet ned. Det var først pigens interesse i hendes sko, der fik Alice til at se lidt forundret på hende. Skoene havde været populære i hvert fald i hundrede år nu, og man kunne simpelthen ikke komme fra Storbritannien uden nogensinde at have vidst det. I hvert fald ikke hvis man var helt almindelig. ”Converse,” svarede hun dog alligevel, som hun rakte hånden frem imod Julies og tog smilende imod den. ”Alice Wolfe.”
Hurtigt tog hun en beslutning, og ugenert så hun den fremmede i øjnene med et konspirerende smil. ”Hør, hvad siger du til at vi drikker kaffen sammen? Forudsat jeg nogensinde får den købt.” Hun nikkede over imod en tom sofa, foran en tom lænestol. ”Medmindre du har travlt?”
Outfit: here • Words: 411
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 28, 2011 16:55:51 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Julie så lettet ud, da kvinden ikke syntes at blive irriteret på hende, ligesom ekspedienten var blevet, og hun kastede et sigende blik på kaffekoppen i hendes hånd. "Udmærket!" sagde hun med et prompte nik og smilede stort. Smilet falmede dog en anelse ved synet af den andens udtryk, da hun stak hende sin undskyldning om at være fra Wales, og hun så uforstående på hende, da hun smed en kommentar om naturalier. Der var noget i hendes ord, der virkede drillende, men hun kunne ikke helt gennemskue, hvorfor hun dog skulle drille hende og endte med bare at slå det hen.
Da kvinden svarede Julie, nikkede hun. "Det har jeg vidst aldrig hørt om før." bemærkede hun og understregede blot sin unaturlige uvidenhed. Smilende trykkede hun Alices hånd og løftede øjenbrynene ved lyden af hendes navn. Inden hun nåede at tænke videre over det, havde Alice spurgt, om de skulle drikke kaffe sammen, og Julie tvivlede ikke et sekund på, hvad hun ville svare. Hun så i retning af, hvor Alice havde nikket, og rystede på hovedet ad hendes spørgsmål. "Nej, jeg skal ingenting lige umiddelbart. Så kaffe lyder godt!" svarede hun og kastede et blik henover skulderen på ekspedienten. "Men jeg tror, du har en større chance for at blive betjent, hvis du ikke bliver set sammen med mig!" tilføjede hun og vendte opmærksomheden mod Alice igen med et stort smil, der blottede tandrækkerne. Hun løftede kaffen igen og holdt den i retning af sofagruppen, som Alice selv havde henvist til lige før. "Lad mig tage pladserne, inden nogen andre gør det." sagde hun, og med endnu et nik til den fremmede forlod hun hende i køen og gik hen til de ledige pladser, hvor hun satte sig til at vente.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 28, 2011 17:22:11 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Alice kunne ikke lade være med at smile lidt, over hendes uforstående ansigtsudtryk, men eftersom hun havde valgt ikke at spørge ind til det, lod Alice det også være hvor det var, selvom de tilsyneladende forstod hinanden lige lidt. For Alice virkede det ikke underligt at falde i snak med en komplet fremmed. Hun havde altid været typen der nemt kunne finde på at hyggekonversere med de andre der ventede på samme tog eller de gamle der handlede alene i supermarkederne.
Alice fandt det stadig mærkværdigt at en på Julies alder, ikke vidste hvilket mærke skoene var, så medmindre hun havde levet i et meget indelukket, stenalderagtigt samfund (hvilket Alice ærligt talt tvivlede stærkt på) var der ikke nogen egentlig logisk forklaring på det. Så hvorfor ikke den ulogiske forklaring? Hun undlod at sige mere om det, i den nuværende situation, men Alice havde en fornemmelse af at hendes indtryk af kvinden var mere end rigtig.
Alices smil blev bredere, og hun nikkede en enkelt gang. ”Herligt!”, svarede hun entusiastisk, og klukkede over Julies selvbevidste ord, og skævede til ekspedienten bag disken. ”Jeg tror muligvis du har ret.” Hun nikkede som Julie erklærede at hun ville tage pladserne, og lod blikket følge hende, som hun trådte hen til ekspedienten igen og købte en kop kaffe.
Kort efter nåede Alice selv over til sofagruppen og indtog sofaen, eftersom Julie havde taget stolen, med et bredt smil. ”Jeg tror faktisk det lykkedes uden at det gjorde ondt på hende.” Hun skævede op imod ekspedienten med et grin, og satte tungt tasken på gulvet.
Outfit: here • Words: 261
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 28, 2011 17:51:33 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Med forsigtighed satte Julie koppen fra sig på bordet, fordi hun nærmest var bange for at spilde den uden grund, og hun tog plads i den frie lænestol. Hun var ikke meget for at stille tasken fra sig på gulvet og stillede den derfor ned mellem sine fødder, hvor hun kunne mærke den hele tiden. en ting var at få stjålet sine penge, men der var noget andet, meget mere værdifuldt, som Julie ikke kunne tåle at miste, nemlig sin tryllestav. Den var nærmeste blevet mere vigtig efter den havde overlevet turen til Grækenland, og hun kastede et blik på sit håndled, hvor arrene dårlig nok kunne ses, når de henlå i skygge. Hun drejede håndleddet let, så det blev oplyst af lyset fra vinduet, og hun bemærkede et lettere grønligt skær, hun ikke havde mente at have set før, men hun slog det hen, da Alice kom hen med sin nykøbte kaffe.
"Det var godt!" sagde hun og flyttede håndleddet, så det henlå i skygge igen. "Jeg tror måske ikke, at dette bliver mit stamsted!" sagde hun med en lille latter og rakte ud efter koppen for endelig at tage en tår af den. "Kommer du her ofte?" spurgte hun i forlængelse af, hvad hun lige havde sagt, og lænede sig mageligt bagud i lænestolen uden at stille koppen fra sig. Julie synes det var rart at have stødt på en, hun kunne snakke med, for selvom hun så rolig ud udadtil, så følte hun sig ikke helt afslappet, når hun færdedes blandt så mange mugglere.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 28, 2011 22:09:10 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Det var en lettelse for Alices skulder at slippe af med tasken, der indeholdt næsten alt hvad hun havde haft brug for i næsten en uge, og uden at skænke det en tanke trak hun det ene ben op til sig i sofaen og lod hånden falde på det bare knæ. Papkruset med kaffe vendte hun i hænderne, og kastede et enkelt flygtigt blik ud af vinduet, imod den overskyede himmel, før hendes opmærksomhed vendte tilbage til Julie. Et skævt smil brød over hendes læber, og hun klukkede let over hendes ord, men nåede ikke tilføje noget, før den anden allerede havde stillet et spørgsmål. Alice rystede på hovedet. ”Jeg har aldrig været her før”, indrømmede hun og skævede over imod disken. ”Og jeg ved heller ikke ligefrem om jeg kommer tilbage.” Hun kastede et sigende blik på Julie og trak på skuldrene med et lethjertet smil. ”Jeg er ikke fra London, ser du.” Et spøgende glimt voksede sig frem i hendes blik, som hun lænede sig frem og satte den endnu alt for varme kaffe fra sig på det lille bord, og trak på skuldrene. ”Turist”, erklærede hun sig kort efter skyldig.
Da hun havde formået at sætte kaffen fra sig, trak hun det andet ben op under sig også, i skrædderstilling og strøg en lok hår om bagved øret. ”Hvorfra i Wales kommer du?” Alice kendte ikke selv nogen derovre, andet end måske en sjældent besøgt tante, så hendes viden var ikke stor. ”Det var Wales, du sagde du var fra, ikke?”
Outfit: here • Words: 254
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 29, 2011 11:44:50 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Julie betragtede interesseret Alice og skulle til at spørge ind til, hvorfor hun ikke ligefrem ville vende til bag, idet hun selv svarede på hendes spørgsmål. "Ser man det! Så er det ikke kun mig, der ikke ved, hvor man får god kaffe" sagde hun efterfulgt af en let latter og løftede samtidig kaffekruset lidt i en sigende gestus. Det var ret ironisk, da Julie jo kendte en masse til London, men på den anden side den magiske del af London som et helt andet sted. Hun tog sig selv i at have lyst til at brokke sig over, hvor meget muggleres måde at lave kaffe på larmede, og ledte efter et emne, hun kunne tage hul på. Alice kom hende dog i forkøbet, og Julie tog en tår af sin kaffe, netop som hun talte igen.
"Hvorfra?" gentog hun og ransagede lynhurtigt sin hjerne for steder i Wales. "Caerphilly." svarede hun, og i sit stille sind åndede hun lettet op. På afslappet manér krydsede hun det ene ben over det andet, lige da hun skulle til at tilføje noget, men hun havde glemt tasken, der stod placeret mellem hendes fødder. Denne manglede nu støtte fra den ene side og væltede langsomt men sikkert, og der lød en dæmpet raslen, som noget af taskens indhold blev vendt rundt og trillede ud på gulvet. Straks havde Julie sat kaffen fra sig og tog fat om taskens åbning, netop som hendes tryllestav havde været på vej ud på gulvet. "Hellige hippogrif!" mumlede hun lettet og blev straks irriteret over, at hun var nødt til at samle taskens indhold op manuelt i stedet for at svinge sin stav. Stadig foroverbøjet kiggede Julie op fra gulvet og henover bordet på Alice. "Klodset!" sagde hun og smilede undskyldende til hende, inden hun endelig samlede tasken op fra gulvet og placerede den sikkert i sit skød.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jun 5, 2011 14:43:20 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Alice smilede bredt over Julies ord, og så kortvarigt op imod disken, hvor ekspedienten stod og skulede til en gammel dame, der ligesom Julie havde svært ved at finde byttepengene i sin pung, og Alice følte straks en smule medlidenhed med den fremmede dame, fordi hun skulle udsættes for den ansattes dårlige humør.
Det var dog hurtigt glemt, da et af Alices tidligere spørgsmål blev besvaret, men stedet hun nævnte, fik ingen klokke til at ringe. ”Caerphilly…” Gentog hun, for at tygge lidt på det, og trak så kort efter på skuldrene. ”Det tror jeg ikke jeg har hørt om før.” Hun smilede og rakte frem efter kaffen, for at pille plastiklåget af og puste let til den brandvarme drik. Hun havde netop hævet den op til læberne, da den andens taske væltede og hun kom med et lidt for velkendt udbrud. Alices arm var stoppet midt i bevægelsen, og koppen svævede stadig let ud foran hendes læber, som hun så på Julie med et fascineret blik, og straks efter trak hendes læber sig op i et smil, som hendes tidligere mistanke blev bekræftet. Alice huskede at hun havde bedt nabopigen Meredith, forklare hvad en Hippogrif var, da hun havde hørt hende bruge selv samme glose, og der var ingen tvivl om hvor den stammede fra.
Armen satte i gang igen, som hun nippede til kaffen, uden at tage blikket fra Julie. Forskellige tanker kørte rundt i hovedet på hende, mens hun vendte og drejede situationen i sit hoved, ubeslutsomt søgende efter de rigtige ord at sige. Til sidst besluttede hun sig dog for de mest nærliggende, og lod benene glide ned fra sofaen, som hun lænede sig lidt frem. ”Hør, du kender tilfældigvis ikke en Eric Wolfe?” Alice havde ingen idé om, hvorvidt der var sandsynlighed for at de to havde gået på samme skole, men i det mindste kunne hun altid bortforklare spørgsmålet
Outfit: here • Words: 315
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 5, 2011 19:21:24 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Det var ikke helt tilfældigt, at Caerphilly var den første walisiske by, hun kom i tanker om, da det jo var her fra hendes foretrukne quidditch-hold kom fra. Julie nikkede, da Alice gentog byens navn, og hun rynkede brynene lidt, da hun spekulerede over, hvordan hun mon kunne beskrive byen yderligere for at se, om Alice måske kendte lidt til den alligevel. Det eneste hun kunne komme i tanker om var dog quidditch-holdet, og hun sad derfor kun tilbage med dens geografiske placering. "Det ligger i det sydlige Wales." forklarede hun prøvende og så på hende med afventende blik.
Julies opmærksomhed blev stjålet af det rod hun selv formåede at sprede ud over gulvet, og hun tænkte ikke nærmere over sit udbrud. Da hun endelig sad med tasken placeret sikkert i skødet igen, smilede hun skævt til Alice og tyggede lidt på hendes spørgsmål. "Jo, jeg gik i klasse med en Eric Wolfe men ikke i hele min skoletid. Han gik vist et år om på et tidspunkt og havnede på min årgang." svarede hun men kneb øjnene let sammen. Hvordan skulle hun beskrive ham nærmere for at finde ud af, om de overhovedet snakkede om den samme person? Julie kunne jo ikke sidde og sige anfører, Hufflepuff eller Hogwarts uden at have talt over sig. "Wolfe som i Alice Wolfe?" spurgte hun endelig og så nysgerrigt på hende. "Hvis er tilfældet, kan jeg vist roligt sige, at det ikke er den samme person." sagde hun med et hemmelighedsfuldt smil på læben og rakte ud efter sin kaffe igen.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jun 9, 2011 7:02:49 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Alice nikkede svagt som Julie prøvede at forklare stedets placering nærmere, mens hendes ene mundvig trak sig en anelse op i den ene side. Det fik stadig ingen klokke til at ringe, men det var fint at have en nærmere idé om hvorhenne det lå mere præcist. ”Jeg er ikke så bekendt med Wales”, hun smilede undskyldende og trak let på skuldrene, før hun pustede til kaffen igen.
Det var ikke fordi Alice med vilje gjorde noget for at opsøge eller lære mere om Erics verden og normalt ville hun nok have ladet som om hun intet havde bemærket. Men det var noget ved pigen hun godt kunne lide, et eller andet ubesværet og behageligt, og det var ikke ligefrem fordi de opførte sig som komplet fremmede overfor hinanden, t rods de var det. Ikke mange i nutidens verden ville sætte sig ned og drikke en kop kaffe med en person de næsten stødte ind i køen på en kaffebar (andet end i romantiske sammenhænge, hvilket bestemt ikke var tilfældet her)
Julies ord gjorde hende også bare så meget mere sikker, udmærket klar over at Eric havde gået om, og hun lænede sig eftertænksomt tilbage i sofaen, før hun lod blikket glide over på Julie igen. Hun vægtede ordene i sit hoved, drejede dem overvejende, og drejede hovedet i retning af Julie. ”Jeg tror han skrev til mig om hippogriffer engang,” tilføjede hun tilfældigt og slog ud med hånden, for at koble sit spørgsmål sammen med tidligere samtale, for ikke at få det til at virke underligt. Men blikket hun sendte Julie, var klart sigende og afslørende, bestemt vidende at der ikke bare var tale om imaginære væsener. ”Min bror, ja,” Hun trak på smilebåndet igen og tilføjede igen mere eller mindre tilfældigt ”Han plejede vist at bruge en del tid sammen med en pige der hed Imogen Ivory…?”
Outfit: here • Words: 309
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 13, 2011 11:32:38 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Julie trak på skuldrene og lod emnet ligge. Ikke kun, fordi de tydeligvis ikke kom længere i snakken om byen, men også fordi hun skulle passe på med at rode sig ud på for dybt vand, så hun ikke kom til at tale over sig.
Da hippogrifferne blev bragt på banen igen bed Julie først ikke mærke i, at det var et besynderligt emne at tage op for en muggler. Alice talte så naturligt om det, at Julie blot smilede som svar og tog en tår af sin kaffe. Det var først, da Alice bekræftede relationen mellem hende og Eric, at Julie stirrede uforstående på hende henover koppens kant, og da Imogens navn blev nævnt, tog Julie sig selv i at måbe. "Imogen var min bedste veninde!" udbrød hun fuldstændig målløs over der fælles bekendtskaber. "Vil det sige...?" begyndte hun i et spørgende tonefald og prøvede at stykke de informationer, hun havde fået, sammen til noget, der gav mening. Hvis Alice var muggler men havde en bror, der var troldmand, så var enten Alice en fuser eller Eric mugglerfødt. Eller måske var de halvblods? Hun tog sig selv i fortsat at stirre på Alice, og hun rystede let på hovedet.
"Ok." sagde hun, fast besluttet på at samle sig, og hun satte kaffen fra sig på bordet igen. "Du er Eric Wolfes søster? Ved Merlins skæg! Det er simpelthen for vildt." sagde hun storsmilende og gestikulerede med hænderne for at understrege hendes målløshed. "Tænk at vi skulle løbe ind i hinanden!" tilføjede hun med endnu en hovedrysten og lagde hænderne på stolens armlæn. "Er du så her for at besøge Eric?" spurgte hun nysgerrigt.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jun 18, 2011 13:32:41 GMT
WILD, WILD these • are • the • girls • I • love • the • most
Det forundrede i stille sind Alice lidt, at Julie ikke bemærkede hendes valg af emne, men det fodrede bare mistanken og bekræftede den allerede der, hvis ikke den var bekræftet i forvejen. Det var dog tilsyneladende slet ikke nødvendigt med tvivl, for så snart Julies måben og efterfølgende ord havde forladt hende kunne ingen af dem forsøge at liste tilfældige bemærkninger for at lokke en løsning ud af den anden mere. Et bredt grin bredte sig over Alices ansigt og hendes mere spirituelle side forsøgte at overbevise hende om at det simpelthen ikke kunne være tilfældigt at hun var stødt ind i denne kvinde – heks, rettede hun sig selv – der tilfældigvis kendte hendes bror. Alice beundrede allerede hendes åbne sind, og det var ikke svært at se at de to så let som ingenting faldt i hak med hinanden. Det var umuligt for Alice at tvære det overraskede smil af ansigtet, og hun glemte alt om kaffen hun stadig sad med i hånden.
Kort efter satte Julie dog selv ord på det Alice havde tænkt, og derfor klukkede hun kort og fulgte Julies eksempel ved at sætte kaffen fra sig på bordet. Hun havde en anelse om, en eller anden idé om, at det her ikke ville være sidste gang hun kunne ende med at sidde og drikke kaffe overfor den alligevel ikke helt så ukendte heks. ”Nej, jeg har været her for at besøge en veninde. Men det var Eric der fulgte mig herned.” Et drillende smil og et mistroisk glimt dannede sig på Alices ansigt. ”Er du så i virkeligheden fra Wales?” Alice tvivlede stærkt, eftersom Julie åbenlyst ikke havde vidst hvilken møntfod de almindelige mennesker brugte.
Outfit: here • Words: 279
|
|