A baby, an old buddy and a beer

[Emma Abbey]

A clear shining sun in the cloud-free sky
Making everything look you like you don't even try

Emma smilede mildt og nikkede en enkelt gang, som eneste bekræftelse på, at Eric havde helt ret i sin gengivelse af hendes første brev efter at de havde fundet huset og afgivet deres bud. Hun lod hænderne hænge langs siden, før hun løftede hånden for at åbne døren til køkkenet og så sig bagud med let hævede øjenbryn. Derpå fik hun dog endnu et smil frem på sine læber. Det krævede noget mere arbejde end det sidste, men var ikke desto mindre ganske overbevisende, især da hun himlede lidt med øjnene og fnøs igen. ”Velkommen til, tante Oda,” drillede hun ham, før hun ledte vejen ind i køkkenet, slog ud med hånden og lænede sig lidt imod køkkendisken ved siden af komfuret.

Hun betragtede Eric lidt, som de stod der, men trak så endnu engang på smilebåndet af hans tydelige efteraben af Noah, før hun skar lidt ansigt. ”Ja ja, ja, kække løjtnant Wolfe. Skal jeg fortælle dig en historie om en elleveårig knægt med overbid, der kaldte tromleren for en vaffel og troede at aurorer havde noget at gøre med nordlys?” Hun hævede begge øjenbryn og så drillende på ham, før hun tog en dyb indånding og skjulte endnu et gab bag hånden. ”Ja her er skønt,” kommenterede hun, og mente det, som hun så lidt rundt.

Hans næste bemærkning gik næsten over hovedet på hende, men blev så alligevel fanget og fik hende til at hæve et øjenbryn igen. ”Hvorimod du har det fint med at bo klumpet sammen med en masse andre, svedende mænd?” Hun så sigende på ham. ”Du har altså nogle pudsige prioriteter engang imellem.” Et lille skævt smil trak op i hendes mundvige. ”Apropos prioriteringer... Hvornår har du tænkt dig at finde et eller andet pigebarn, som jeg kan snakke med, når i to klovnehoveder går i testosteron-stadie et?”

Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here

[Noah Abbey]

Noah havde aldrig været specielt god til at gå stille med dørene, men efter de havde fået George at tage hensyn til var det som om han endelig havde lært at styre sine bevægelser og den ellers velkendte klodsethed var røget ned på et minimum. Men nu hvor han skulle bevæge sig rundt i deres fælles soveværelse hvor barnet sov, var han sikker på at han aldrig havde bevæget sig så forsigtigt før. Et smil bredte sig over hans læber over sin sovende søn, før han trådte over til skabet og hev det første og det bedste ud.
Da han få øjeblikke senere forsigtigt lukkede døren ind til soveværelset, hvor George ikke havde gjort mere end at vende sig en enkelt gang i søvne, fandt Noah stadig et smil på sine læber. Det overraskede ham ikke synderligt at Emma og Eric ikke var nået særligt langt i rundvisningen og han nåede netop opfange det spor deres samtale netop var drejet ind på. Noah valgte dog at lade være med at prikke nysgerrigt til emnet lige som Emma (selvom han, med al respekt, rent faktisk var interesseret i at vide det) og fnøs muntert i stedet. ”Man er væk i et øjeblik, og pludselig er man et klovnehoved? Hvad har du sagt om mig mens jeg var væk?” Noah smilede og puffede til Erics arm.

outfit, tag: eric & emma

[/size][/right]
[/blockquote][/justify][/blockquote]

[Eric Wolfe]

Your friends can tell you things...
you don’t want to tell yourself...

Eric stoppede et kort sekund helt i sine skridt og så vantro på Emma med begge øjenbryn hævet ”Tante Oda? Hvor pokker kom den fra, Ems?” han revnede i et bredt smil, udstødte en lille munter lyd og rystede så på hovedet før han fulgte efter hende det sidste stykke og lænede sig med siden mod køkkenbordet ved siden af hende.

Hans blik gled ud ad vinduet et øjeblik, før Emma fortsatte og trak hans opmærksomhed tilbage på hende. Han så påtaget indigneret på hende, men kunne på ingen måde lade være at grine smørret, mens han med den frie hånd rakte op og kløede sig i nakken ”Giv mig en chance! Der var en del nyt der skulle synke ind. Desuden er vafler altid godt, nordlys er smukt og jeg havde absolut ikke overbid.” han hævede et øjenbryn og så både drillende og udfordrende på hende, før han igen rystede på hovedet og smilede skævt ”Jeg er blevet oplyst siden da. Det må du give mig.” han gjorde et kast med hovedet mod gangen som han fortsatte med endnu et smørret grin ”Modsat din husbond, men det kan vel nåes endnu.”

Han smilede skævt og nikkede kort over hendes drillende anklage ”Der er ikke så mange andre valg når det er det jeg har valgt at lave.” han fnøs muntert og daskede halvhjertet til hende med den ene hånd ”Vel har jeg ej..” han åbnede munden for at fortsætte med at forsvare sit valg, uden at der var det mindste at forsvare, men gik så helt i stå da hun hurtigt fortsatte. Han stod et øjeblik med munden let åben og så på hende som var han lige blevet fanget i forlygterne fra en bil. Så rømmede han sig og strøg en hånd over nakken, før han så så afslappet på hende som han formåede ”Engang... kommer tid kommer råd. Jeg har slet ikke tid til tøsebørn lige nu.” svarede han ukarakteristisk kort for hovedet og så hurtigt væk før han rømmede sig endnu engang, netop som Noah igen gjorde sin entre.

Eric kunne ikke skjule lettelsen i sit blik da han så op på vennen og var ualmindeligt villig til hurtigst muligt at skifte emne. Fredagen og lørdagens episoder med Caroline, kørte igen på højtryk i hans tanker, uden at han kom et skridt videre i nogen konklusioner. I stedet klistrede han et næsten afslappet, flabet smil på ansigtet og gav Noah er puf retur ”Jeg fortalte hende bare alle de dybeste, mest pinlige ting du har fortalt mig over årene. Ikke noget særligt...”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Words: 502 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---

[Emma Abbey]

A clear shining sun in the cloud-free sky
Making everything look you like you don't even try

Emma fnes lavmælt hele vejen ud i køkkenet, uden at uddybe sin drillende kommentar til Eric. Det var ikke altid alting skulle uddybes og hun havde lært af erfaring at jokes sjældent blev særlig meget bedre af at blive forklaret. Hun smilede dog stadig lettere flabet, som han fortsatte ud i en venskabelig stikpille om Noah og serverede sit svar med selvsikkerhed og hævede øjenbryn. Hans respons, og især den sidste benægtelse, fik hende til at grine.
Hun trykkede læberne sammen omkring lyden og hævede en hånd for at kvæle den, men gjorde ellers ingen forsøg på at skjule sin morskab. ”Nej. Intet overbid. Selvfølgelig.” Hendes blik var stadig drillende imens han fortsatte, men så himlede hun lidt med øjnene og trak på skuldrene. Hun smilede stadig og undlod at pointere at Noah ikke var hendes husbond - endnu. Det var alligevel kun rene teknikaliteter, der lå til grund for det. ”Så må du jo oplyse ham,” bemærkede hun. ”Jeg er sikker på at han gerne vil lytte til dig hvis du bare får fremlagt det som noget vældig sejt og maskulint.” Hun blinkede og smilede skævt, før hun måtte kvæle endnu et gab og rømmede sig lidt.

Som snakken faldt på hans prioriteringer i livet, rettede hun sig lidt op og drejede sig for at åbne et af skabene på væggen. Hun fnes lavmælt, da Eric daskede ud efter hende, men gjorde intet forsøg på at gøre gengæld. I stedet hev hun tre glas ud og satte de to på disken, før hun drejede på vandhanen og fyldte det ene op med vand. Vennens undvigende svar fik hende til at se drillende på ham, da hun vendte sig om igen, men hun nåede ikke at rode mere rundt i hans private affærer før de blev afbrudt af Noahs tilbagekomst. En munter lyd forlod hende og hun så i stedet over på ham med et enkelt øjenbryn hævet. Ved Erics svar rakte hun selv en hånd ud og daskede let til ham. ”Må jeg være fri. Alle de dybe, pinlige hemmeligheder der både kender og har jeg allerede glemt igen. Jeg spurgte bare løjtnant Wolfe om han ikke snart tager et pigebarn med når han kommer på besøg.”

[/color] Hun hævede et øjenbryn, før hun atter vendte sig for at sætte sit glas på disken og hælde vand i begge de to andre. Da hun drejede sig imod de to unge mænd igen, rakte hun opfordrende et glas frem imod dem begge to, helt uden at spørge. Det havde mere en aura af en indirekte ordre end et høfligt tilbud, men blev serveret med et varmt smil.

[/justify]

Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here

[/blockquote]

[Noah Abbey]

Det var sandsynligvis en god ting at Noah ikke kom ind tidsnok til at høre Emmas flabede kommentar, der nok ville have fået ham til at protestere højlydt og dermed ende med at vække den sovende George. Derimod fik de ord han rent faktisk modtog fra Eric et lignende , utilfredst smil til at springe frem , dog akkompagneret af et bredt smil der nærmest nåede begge ører og voksede om muligt mere over Emmas ord og han fnøs svagt og vendte blikket mod Eric. ”Tror hun,” hviskede han højt og ikke særligt diskret. Så snart han havde sagt ordene fortrød han dem igen og en svag, næsten usynlig trækning fik hans smil til at falme en smule. Sagen var jo den at Noah rent faktisk havde en dyb, pinlig og helt og aldeles forfærdelig hemmelighed som hverken Emma eller Eric kendte til. Noah rømmede sig svagt for at samle sig igen og prøvede at smile naturligt. ”Jeg er sikker på at løjtnant Wolfe ville være mere snakkesaglig over en ingærfærøl, har jeg ret?” spurgte han lidt for nonchalant og slog ud med armen i retning af køkkenet. ”Det er vist en skam ikke at udnytte det gode vejr, når rundturen engang er slut.”

Noah stak hænderne i lommerne og trak på skuldrene. ”Så kan jeg også lige få den der grundige fortælling om hvad det nu lige er du laver igen… Og hvorfor det er så meget bedre end at danse med trolde.” Smilet voksede sig naturligt frem igen og forblev på hans ansigt, skønt de mørkere tanker endnu ikke var glemt.

outfit, tag: eric & emma

[/size][/right]
[/blockquote][/justify][/blockquote]

[Eric Wolfe]

Your friends can tell you things...
you don’t want to tell yourself...

Eric himlede med øjnene da Emma drillende skød endnu en kommentar ind på deres fælles skoletid, men kunne stadig ikke lade være at smile bredt, selvom han ikke forfulgte emnet yderligere. I stedet nikkede han bestemt på hendes næste ord ”Det er ved Merlins underbukser også min plan, Ems. ” han grinede lydløst og tilføjede så ”Og alt vi gør er sejt og maskulint.” han rystede en enkelt gang på hovedet.

Noahs entre var en glimrende afledning fra hans eget privatliv og nærmere betegnet manglen på kvindeligt selskab i hans hverdag. Hans tanker fløjt mod hans vilje tilbage til dagen før og hvor han havde befundet sig om formiddagen, og nærmere bestemt med hvem. Han skubbede dem stædigt om i baghovedet igen og troede den hellige grav velforvaret, indtil Emma gentog sit spørgsmål, denne gang til Noah. Eric bøjede hovedet og så ned på sine skosnuder med en lille grimasse da hun daskede til ham og rømmede sig let da han så op igen. Hans blik flakkede hurtigt fra Emma til Noah før han trak på skuldrene og endnu en gang slog emnet hen ”Engang, Ems. Har du travlt?”

Han smilede skævt og rettede så sin opmærksomhed mod Noah, hvis ord fik et helhjertet smil til at trække hans mundvige opefter. Han nikkede bekræftende ”Uden mindste tvivl. Dem far havde stående smagte lidt for tydeligt af at have stået for længe.” han skar en lille grimasse og tog så pligtskyldigt imod det glas med vand Emma insisterende rakte frem mod ham. Han drak dog ikke af det, men kastede i stedet et blik ud af vinduet før han nikkede til Noah igen ”Mhm.. Det var en fornøjelse at køre herned i det vejr, det kan jeg betro dig.” han tav igen, og så svagt afventende fra den ene til den anden.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Words: 356 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---

[Emma Abbey]

A clear shining sun in the cloud-free sky
Making everything look you like you don't even try

Emma grinede lavmælt og nikkede lidt. ”Selvfølgelig,” forsikrede hun ham, med drillende ironi spillende i begge sine lyse øjne. Hun morede sig tydeligvis over Eric, selvom trætheden ikke var langt væk. Den blev dog stuvet godt i baggrunden imens et par af hendes favoritmennesker havde det sjovt på hendes bekostning. Hun fnøs og himlede med øjnene over Noahs ord, men kunne alligevel ikke helt lade være med at smile, totalt uvidende om den lille skjulte sandhed, der lå i dem.

Erics undvigende ord undslap hende fuldstændig, som hun stadig stod og strittede med sin kærestes vandglas imens han fablede om øl. Hun rystede opgivende på hovedet, satte det fra sig igen og resignerede i sit forsøg på at lære begge mandfolk nogle bedre vaner end de nuværende. ”Nuvel,” kommenterede hun lidt ligegyldigt, før hun kvalte endnu et gab. ”Kan du så ikke vise Eric terrassen, og resten af huset, hm, skat?” Hun sendte Noah et enkelt smil. ”Så tror jeg faktisk, at jeg vil tage den der lur jeg aldrig nåede...” Begge hendes bryn fløj et par gange op og ned, som hun drejede hovedet imod vennen. ”Og vende tilbage med ham der det lille mirakel.”

Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here

[Noah Abbey]

Noah lænede sig op af køkkenbordet og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da Emma satte vandglasset han alt for sent havde opdaget, fra sig. ”Det tænkte jeg nok,” brummede han og lod armene falde over kors. Smilet blev en smule bredere over Erics ord. ”Jeg tør godt love at de her i hvert fald ikke har stået for længe.” betroede han Eric og vendte så blikket i retning af Emma og nikkede afslappet. ”Det kan jeg vist godt lige overkomme, hvis ikke Wolfe har noget imod at blive berøvet for det kvindelige selskab for en stund.” Det trak svagt op i hans mundvige igen, som han kastede et flygtigt blik i Erics retning og skubbede sig væk fra køkkenbordet igen.

Noah rakte automatisk frem for at stryge sin hånd en enkelt gang ned over Emmas ryg i en øm bevægelse. ”Du tager bare så lang tid som du har brug for. Jeg kan vist godt tackle ham herovre i et stykke tid.” Det milde smil blev en anelse spøgende, som han rettede opmærksomheden mod vennen. ”Hvad siger du, Eric? Skal vi?” Noah lod hånden falde fra Emmas ryg igen og brugte den i stedet til at rode en enkelt gang i krøllerne oven på hovedet af ren vane.

outfit, tag: eric & emma

[/size][/right]
[/blockquote][/justify][/blockquote]

[Eric Wolfe]

Your friends can tell you things...
you don’t want to tell yourself...

Eric smilede skævt mod Emma og himlede halvhjertet med øjnene før han tog en tår af vandet hun havde rakt ham, bare for at gøre et eller andet. Han trak på skuldrene endnu en gang og så lettere forlegent på veninden igen mens han sænkede glasset ”Det ender med jeg får præstationsangst hvis du kører på som det der, Ems.” han smilede skævt, rømmede sig, slog så blikket ned og drejede glasset mellem fingrene. Selvom han hårdnakket prøvede at lukke af for tankerne og lade som om det hele var en overfladisk spøg, så sneg billeder af Caroline sin igen ind på hans nethinde og fik ham til at skære en lille grimasse ned mod det drejende vandglas.

Han tav igen og blev stående med glasset mellem fingrene mens han så fra den ene til den anden og tilsidst smilede varmt til Emma da hun rettede blikket mod ham igen ”Jeg glæder mig til at møde ham.” han fnøs muntert og flyttede blikket til Noah med et hævet øjenbryn ”Dig og hvilken hær?” spurgte han uden at forvente svar, før han nikkede med et bredt smil og satte vandglasset fra sig på bordet ”Det lyder som dagens bedste plan.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

- Tag: Emma Ivory & Noah Abbey - Outfit: Here - Notes: ---