Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Jul 12, 2011 20:02:10 GMT
Our most difficult task as a friend is to offer understanding when we don't understand
Emma bakkede langsomt væk fra krybben med næsten lydløse skridt og svagt opspærrede øjne. Under den lette sommerdyne med gule badeænder på lys baggrund, lå hendes lille søn og sov med den ene tommelfinger i munden. Små lyde forlod ham, som han drejede sig lidt og greb tættere omkring sin sovebamse, men han vågnede ikke igen og hun kunne få øjeblikke efter lukke døren ind til børneværelset med et lettelsens suk. Hun lænede sig op af døren og lukkede øjnene i et kort øjeblik, imens hun smilede lidt for sig selv. ”Succes,” mumlede hun triumferende, før hun rettede sig op igen og gik tilbage til stuen, hvor hun dumpede træt ned i sofaen. Sommervarmen tog både på hende og på George, som havde nægtet at sove i flere timer, på trods af, at hun vidste han ville blive hysterisk, hvis han ikke fik sin middagslur. Hun havde læst sig til, at moren skulle sove, når barnet gjorde det, men eftersom hun ventede både Eric og Noah indenfor de næste par timer, var der ikke så sørens meget at gøre ved, at hun lige præcis sagtens kunne bruge en god lur. Der skulle laves mad og både kylling og grøntsager stod allerede klar til at blive tilberedt ude i køkkenet senere. Lige nu tillod hun sig dog et kort pusterum og lukkede øjnene, som hun lænede sig tilbage imod sofaens ryglæn med endnu en tung udånding.
Selve huset kunne også godt trænge til at hun lige løb kort hen over det, men hun tvivlede på at hun ville få tiden og energien til at samle alle Georges rangler, sutteklude, bamser og andre legeartikler op fra gulvet. Hun rationaliserede med, at det alligevel bare var Eric, der kom forbi, og kastede et blik rundt i den lille stue, før hun besluttede sig for, at han måtte få lov til at få et glimrende indblik i hvordan det var at være en lille familie med en søn på få måneder og en far, der havde travlt med at rende rundt og brydes med trolde og give sin kæreste dårlige nerver.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 14, 2011 14:40:54 GMT
Your friends can tell you things... you don’t want to tell yourself... Eric havde nydt turen fra Newcastle til Ottery St. Catchpole, men allermest den sidste del af den. Han havde transfereret sig fra Newcastle til Basildon, længere nede i landet hvor en af hans fars gamle venner boede. Han havde fået tilbud om at låne en motorcykel af selvsamme ven med henblik på måske senere at købe den og aftalen var blevet, at han mod selv at betale brændstoffet, havde fået lov at låne den ugen ud. Det var derfor på netop på motorcykel han ankom til den lille hyggelige by i Devon midt på eftermiddagen. Han havde kort gjort ophold i selve byen for at spørge om det sidste stykke vej til det lille hus Emma og Noah havde købt og fandt det også uden de store problemer. Det var stadig varmt med sommeren på sit højeste, men på trods af at han var iført både lange bukser, jakke og handsker, udover hjelmen, så havde han det ikke for varmt. Magi havde visse fordele, og at holde sig selv afkølet og beskyttet på samme tid, havde han for længst indset var en af hans personlige favoritter. Turen havde været lang, men idyllisk og givet ham rigeligt med tid til at forsøge at finde hovede og hale på alle de tanker der svirrede rundt mellem hinanden i hans hovede. Han standsede motorcyklen udenfor hegnet til huset han fandt frem til, satte den ene fod i jorden for støtte og besluttede efter at have tjekket nummeret med sin hukommelse, at han var det rigtige sted. Han satte den anden fod i jorden også og svingede så benet over maskinen, for så at trække den så tæt ind til hegnet han kunne og trække den op at stå på støttefoden så han kunne slippe den. Han vendte sig mod huset mens han løsnede remmen på hjelmen og tog den af og senere havnede i den ene af de solide sadeltasker der hang på hver side af motorcyklen. Stadig stående udenfor hegnet, frigjorde han sig hurtigt for både overtræksbukser, jakke og handsker, der alle havnede i taskerne også. Så låste han motorcyklen fast, tog sin egen taske og en noget lettere jakke og begav sig endelig ind ad lågen og op mod selve huset mens han så sig nysgerrigt omkring. Det kriblede let i hans mave som han nærmede sig hoveddøren i ren forventning og glæde over at skulle gense to af sine ældste og nærmeste venner og et lille smil sad permanent i hans ene mundvig. Han stoppede foran døren, stoppede jakken ind gennem taskens hanke og bankede så på med den nu frie hånd, gik et skridt tilbage og ventede tålmodigt på livstegn indefra.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Words: 692 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Jul 15, 2011 0:24:02 GMT
Our most difficult task as a friend is to offer understanding when we don't understand
Det havde slet ikke været Emmas mening, men da først hun havde lukket øjnene, lå det instinktivt i hendes trætte krop at hvile baghovedet imod sofaens kant. Hun nåede lige at tænke, at hun skulle lade være med at falde i søvn. Der var for meget hun skulle nå inden både Eric og Noah dukkede op. Hun havde ikke tid til at døse hen i drømmeland, men der var bare så behagelig varmt i stuen. Sofaen var så blød og hun havde næppe fået meget mere end fire timers søvn natten før. Inden hun vidste af det, var hun allerede mentalt på vej væk. Hendes problemfrie rejse imod et simplere sted af fantasifostre og løsrevne sammenhænge, blev standset brat, da en hård lyd brød igennem hendes lettere tågede hoved og fik hende til at rette sig op med et sæt. Hun blinkede et par gange, før hun rømmede sig og rynkede panden en anelse. Der havde bestemt været en lyd, hun var bare ikke helt sikker på hvilken.
Hun rejste sig op, fortsat med rynket pande, og lod fingrene glide igennem det lyse hår, der sluttede lige omkring hendes skuldre. Hvis det havde været nogen, der bankede på, så ville de vel gøre det igen, rationaliserede hun sig frem til, uden dog at være helt overbevist. Hun så sig lidt rundt i stuen og tog beslutningen om alligevel at undersøge, om det skulle være nogen ved døren. Man kunne aldrig være sikker.
Hendes skridt bar hende hurtigt igennem det hyggelige, skæve og skrå hus, før hun trissede igennem gangen og greb ud efter håndtaget, som hun trykkede ned, med en svag rynke i panden. Da først døren svang åben, forsvandt enhver betænksomhed dog og hun lyste på ingen tid op i et varmt, glædesstrålende smil. ”Eric!” udbrød hun overrasket og lidt højere end hun havde tænkt sig det. Det tog dog ikke ligefrem modet frem hende. Hun hev ham insisterende ind i et hårdt kram, inden han overhovedet havde krydset dørtærsklen. ”Du kommer alt for tidligt! Noah er slet ikke kommet hjem endnu,” bemærkede hun, uden skyggen af bebrejdelse, før hun tråde til side. ”Kom ind, kom ind. Men vær lidt stille. George sover.” Hendes øjne strålede, da hun omtalte sin søn, imens hun vinkede vennen indenfor.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 15, 2011 10:10:36 GMT
Your friends can tell you things... you don’t want to tell yourself... Eric skiftede vægten mellem fødderne mens han stod udenfor døren og ventede på at den blev åbnet. Hans blik gled nysgerrigt rundt på de nærmeste omgivelser og han smilede for sig selv, mens han fuldt ud forstod hvorfor venneparret var faldet for netop dette lille hus, hvor det nu også var aftalen han skulle opholde sig den kommende uge. Det var ingen hemmelighed at han havde glædet sig. Breve var bare ikke det samme og sidst han havde set sine to venner, var både før Emma fødte og før de flyttede i det lille hus han nu stod udenfor. Han havde selv været på øvelse da den lille familie blev forøget og var kommet hjem til beskeden nogle dage efter. Børn havde aldrig været noget der skræmte Eric eller fik ham til at trække følehornene til sig. Nærmere tværtimod og der var ingen tvivl i hans sind om, at han en dag selv skulle have nogen af slagsen, men med den karriere han havde valgt, var han også realistisk nok til at indse, at det sikkert havde lange udsigter. Han var dog tålmodig som altid og det var ikke noget der fyldte en masse i hans tanker i hverdagen. Kom tid, kom råd og forhåbentligt også en at dele hverdagen med og dermed børn.
Han blev hurtigt revet ud af sin tankestrøm, der dog havde været velkommen og helt væk fra det andet emne hans tanker ellers blev ved at vende tilbage til, da han hørte svage skridt på den anden side af døren og så en tåget skikkelse gennem det matterede glas. Hans smil trak automatisk længere op i forventning og sekundet efter blev han belønnet med Emmas smilende ansigt i døråbningen. Han grinede lydløst og slap uden betænkning tasken der dumpede til jorden ved siden af ham, lagde begge arme omkring hende og gengældte hendes varme omfavnelse, hvorved hendes fødder nogle få sekunder forlod jorden ”Du ventede forhåbentligt ikke andre mens gemalen ikke er hjemme, Ems...” han gav hende endnu et klem før han slap hende og rettede sig op igen med en lille skuldertrækning ”Han kommer når han kommer...” han slap hende helt og så et øjeblik undskyldende på hende ”Jeg kom lidt foran min tidsplan på vej herover.” så smilede han igen varmt, fulgte hendes opfordring og gik helt ind i huset, nu igen med tasken i hånden. Han så sig igen nysgerrigt omkring, før han drejede sig halvt mod hende og så muntert bebrejdende på hende ”Så jeg skal ligefrem væbne mig med tålmodighed før jeg får lov at møde vidunderet?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Words: 692 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Jul 15, 2011 20:25:13 GMT
Our most difficult task as a friend is to offer understanding when we don't understand
Emma følte sig næsten femten år gammel igen, da Eric for en kort bemærkning løftede hende op i et varmt kram, der talte højt om hvor længe siden det efterhånden var, at de havde set hinanden. Hun grinede lavmælt og smilede over hele hovedet, da han satte hende ned. Hans drillende hentydninger fløj fuldstændig over hovedet på hende, som man måske kunne have sagt sig selv de ville. ”Jeg ventede heller ikke ligefrem dig så tidligt, men det gør slet overhovedet ingenting,” forsikrede hun ham. Hverken positive overraskelser eller glædeligt gensyn kunne dog helt slette de mørke rande under hendes grå øjne, som fæstnede deres blik på vennen, så snart de atter slap hinanden og hun trådte bagud.
Hun nikkede lidt og flyttede sig, før hun lukkede døren efter Eric og viftede ham videre ind i huset, uden ligefrem at skubbe til ham. Det var umuligt at dæmpe sin entusiasme over endelig stolt at kunne vise en af hendes bedste venner hvordan hun og Noah boede, men hun hverken hvinede eller hoppede, som hun muligvis kunne have fundet på at gøre dengang de var teenagere. I stedet smilede hun blot varmt og gestikulerede en enkelt gang med den ene hånd, før hun trykkede læberne lidt sammen og hævede begge øjenbryn over den drillende bebrejdelse. ”Hvis nu du var kommet til tiden, så kunne det være han havde fået sin lur,” bemærkede hun. ”... Det samme gælder i øvrigt mig selv, men lad nu det ligge.” Hun tog en dyb indånding, stadig smilende. ”Jeg er bare glad for at se dig.”
Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Jul 15, 2011 21:55:05 GMT
”Tak for i dag, Daniel.” Noah rakte armen frem og gav sin arbejdskollega et klap på skulderen med et træt smil. Dagene var som altid hårde og krævende og det var klart at det tærede hårdt på folkene psykisk såvel som fysisk. Alligevel var det med et smil om læben Noah lod sin kappe falde ned over armen, siden det var for varmt til at bære den i det sommerlune vejr. Bag sig kunne han endnu høre de utilfredse lyde fra troldende, advarselsskrig og rabalder fra alverdens sager, men også en salig klang af morskab og latter fra de oftest muntre troldmænd og hekse.
Noahs arbejdsdag ville normalt først være sluttet senere, men han havde fået lov til at gå tidligere, så han kunne nå at komme hjem til Emma og George inden Eric kom på besøg. Han ville nødig lade hende stå med det hele selv, i hvert fald, men han var alligevel blevet mere forsinket end han havde regnet med, fordi en særlig tykpandet bjergtrold havde voldet dem problemer og hver en mand i nærheden var nødvendig. Noah tog sig kort til sin endnu ømme kæbe, men lod sig øjensynligt ikke mærke sig videre af de småskader der nærmest kom dagligt med jobbet. Alligevel var tanken om kolde øl og sommerhygge utrolig kærkommen.
Et højt plop lød som Noah forsvandt ud i ingenting og få øjeblikke senere stod foran den nye, knapt så velkendte havelåge, der let og ubesværet gled op da han satte hånden imod. Den opmærksomhedskrævende motorcykel kunne kun tilhøre en person, og hvis Noah kendte Eric ret, ville det ikke være en usandsynlig måde for vennen at komme anstigende på. Et smil lagde sig på hans læber, mens hans fødder knasede let imod stien der ledte til den lukkede hoveddør. Fingrene strøg en enkelt gang igennem det viltre, krøllede hår inden han tog ved håndtaget op åbnede døren.
[/size][/right] [/blockquote][/justify][/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 16, 2011 15:41:05 GMT
Your friends can tell you things... you don’t want to tell yourself... Eric smilede bredt og uden at lægge den mindste dæmper på sin glæde ved at se Emma igen, mens hendes fødder for et par skunder forlod jorden og han så satte hende ned igen og slap hende. Han skar en lille grimasse ved hendes ord og smilede så varmt igen ”Jeg kørte måske også lidt stærkere end strengt nødvendigt og jeg havde regnet med at fare vild mindst et par gange.” han betragtede hendes ansigt opmærksomt et øjeblik før han fortsatte med en lille skuldertrækning ”Mod forventning skete det ikke.”
Eric fik kun et par sekunder til at se sig omkring før han hørte døren smække bag sig og Emma talte igen. Han drejede sig halvt og så på hende med et drillende blik og trak så på skuldrene igen ”Hellere for tidligt end for sent har jeg altid lært.” han rynkede brynene let i bekymring uden at holde op med at smile da hun fortsatte ”For min skyld ingen alarm hvis du har brug for en lur. Jeg har en bog med.” så glattedes den svage rynke og hans smil blev varmt og oprigtigt ”I lige måde, Ems. Jeg har glædet ig til at se jer igen. Jer og vidunderet og huset.” han så sig lidt omkring og var, uden at se resten af huset, slet ikke i tvivl om hvad der havde fået hans venner til at falde for det lille hus.
Han fæstnede blikket på Emma igen og åbnede munden halvt for at sige noget mere. Han nåede dog aldrig så langt, da der i det samme lød skridt udenfor og han lyste op i endnu et skævt smil ”Når man taler om trolden...” han så drilsk på Emma og vendte sig så helt mod hoveddøren der sekundet efter gik op og som forventet afslørede Noah udenfor. Erics bryn røg lidt op, før han lod tasken dumpe til gulvet og lagde armene anklagende over kors, selvom det brede smil på hans ansigt spolerede selv den mindste smule alvor i hans ansigt ”Det er ikke meget tid du giver mig til at smigre mig ind på din kæreste før du kommer og spolerer det hele, Abbey.” han fnøs muntert, mens det endnu engang var ham umuligt at skjule sin egen glæde ved at se sin bedste ven.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Words: 450 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Jul 16, 2011 22:22:39 GMT
Our most difficult task as a friend is to offer understanding when we don't understand
Emma løftede et øjenbryn og så sigende på Eric, men undlod at sige noget om fartgrænser eller det hasarderede ved mugglernes køretøjer generelt. Intet hun havde sagt, havde vist nogensinde stoppet vennen fra, at kaste sig ud på farefulde eventyr. På den måde mindede han i skræmmende grad om Noah, der tilsyneladende tog præcis lige så let på bekymringer for hans helbred, uanset hvor mange gange hun udtrykte sin bekymring. Det var uendelig let for Emma at se lighederne og lige så nemt at falde hen i tanker. Hun havde altid været god til at fortabe sig i sin egen verden og gjorde det også kortvarigt nu, imens vennen fortsatte forbi hende ind i huset og hun lukkede døren efter dem igen.
Vel inde, samlede hun sig dog sammen og fortsatte hvor de slap. De drillende bebrejdelser distraherede hende fra hendes mere alvorlige spekulationer og fik det til at trække lidt op i begge mundvige. Hun nikkede lidt af hans konstatering, men slog så direkte over og rystede i stedet på hovedet. ”Nej, nej. Jeg har det fint,” svarede hun, før et forræderisk gab tvang sig vej op. Hun løftede hånden og dækkede sin mund til, før hun fnøs lavt. ”Jeg har det fint,” gentog hun. ”Jeg er vandt til at være træt, Eric. Glæd du dig bare til du selv får sådan en lille en, der mener klokken to om natten er det perfekte tidspunkt at vække sine forældre på.” Trods hendes brok, smilede hun atter engang varmt. Hun nikkede en enkelt gang og slog ud med en arm igen. ”Her er det. Vores lille palads...”
Egentlig ville hun have sagt mere, nævnt noget om dekoration i form af børnerangler, men så sagde Eric noget om trolde og hun hævede begge øjenbryn spørgende. ”Hvad mener du?” Hun så forvirret ud i et splitsekund, men så lød lyden af døren, der gik op, og et lille skævt smil trak op i hendes mundvige, som hun endelig fangede referencen. Hun drejede sig rundt i tide til at se Noahs høje, brede skikkelse komme ind af døren og slappede som altid bare en anelse mere af, uden at det specielt kunne ses på hendes holdning. Der var altid bare en lille del af hende, der bekymrede sig, når han var på arbejde og hver gang han kom hjem, blev hun en smule lettet.
Eric ord fik begge hendes øjenbryn til at ryge op. Hun grinede ikke, men himlede i stedet med øjnene, uden at kunne forhindre et svagt træk i sin ene mundvig. ”George sover,” skyndte hun sig at sige, inden Noah var nået meget mere end lige indenfor.
Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Jul 17, 2011 19:18:49 GMT
Allerede inden han åbnede døren, kunne Noah høre en meget svag lyd af stemmer fra den anden side og det var ikke svært at genkende sin bedste ven og kærestens stemme. Allerede der spillede et svagt smil over hans læber, i højt humør over udsigten til at tilbringe en aften med sin ellers noget så travle og optagede ven. Som altid var der dog også en lille detalje der nagede ham, men den var skubbet så langt tilbage i baggrunden som det var muligt, overskygget af Erics besøg.
Døren gik lydløst op foran ham, men alligevel var Noah ikke overrasket over at begge to allerede var forberedt på at han trådte ind af døren. Erics kommentar var den første han hørte, og en svag rynke dannede sig på hans pande sammen med et smil på læberne, og han havde ikke mere end lige noget at vende den i hovedet inden Emma tilføjede noget fra den anden side noget mere seriøst end den sætning Eric havde mødt ham med. Dog var den langt mere kløgtig og Noah sænkede automatisk sin stemme, mens smilet bredte sig og et svagt latterfnys gled over hans læber. ”Det tog mig seks år at få hende til at kigge i min retning. Held og lykke med det, Wolfe.” Han så skeptisk på Eric, udmærket klar over at hans egne ord ikke ligefrem var sandfærdige. Det var jo ikke fordi han rent ud sagt havde forsøgt at fange Emma i sit net i seks år eller overhovedet havde været interesseret på andet end en venskabelig måde det meste af dem. Med en hovedrysten skubbede Noah sine vandrestøvler af fødderne og trådte på strømpefødder hen imod Emma, tøvede kortvarigt og plantede så et kys ud for hendes mundvig, før han så imod Eric. ”Velkommen til.” Et varmt smil bredte sig, før han drejede hovedet imod Emma igen. ”Hvor længe har han sovet?”
[/size][/right] [/blockquote][/justify][/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 18, 2011 15:34:12 GMT
Your friends can tell you things... you don’t want to tell yourself... Eric valgte med fuldt overlæg at ignorere Emmas hævede øjenbryn, som han alt for godt kendte betydningen bag. Både hans egen mor og lillesøster kunne lave et der lignede Emmas næsten til perfektion og som der lå nøjagtigt samme mening bag. I stedet for at begynde at overbevise hende om, at han havde fuldkommen styr på hvad han lavede, som så mange gange før, vendte han sig mod hende med sine egne bryn hævede i mild skepsis over hendes forsikring. Så smilede han skævt over gabet hun ikke helt nåede at skjule og rystede svagt på hovedet ”Det kan jeg se...” så fnøs han selv muntert og skævede længere ind i huset før han så på hende igen ”Er mangel på søvn ikke noget der automatisk følger med det at blive forældre?” hendes varme smil var smittende og han gengældte det villigt, før han igen så ind i huset og fuldte hendes gestikulerende hånd ”Jeg regner med at få den store rundvisning lige om lidt.” han drejede igen hovedet og så opfordrende på hende, mens han åbnede munden for at fortsætte uden at nå det før døren gik op.
Han bemærkede ikke Emmas hævede øjenbryn over sine egne ord til Noah, da både hans blik og opmærksomhed nu var rettet mod vennen der kom ind. Han sørgede selv for at holde sin stemme lav, for ikke at risikere at vække den lille der sov et andet sted i huset, men Noahs svar fik ham til at fnyse muntert og smile drenget, mens han på et øjeblik følte sig 16 år gammel igen og trak på skuldrene ”Du har aldrig rigtigt været den hurtigste kost på banen, har du?” han vrikkede drillende med øjnene et par gange før han fortsatte ”Det tog kun mig seks måneder at score min egen Søger.” han blinkede drilsk og lod så begge arme falde ned langs siderne, mens Noah sparkede sine støvler af og kom helt hen til dem. Det drillende smil blev varmt og han forsøgte ikke at lægge skjul på glæden i sit blik over endelig at se dem begge igen. Han ventede pænt til Noah havde hilst på Emma, før han rakte ud og gav vennen et let klap på den ene overarm ”Tak.. det er alt for længe siden.” så tav han igen og drejede som Noah hovedet mod Emma.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Words: 464 - Tag: Emma Ivory & Noah Abbey - Outfit: Here - Notes: ---
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Jul 19, 2011 12:45:08 GMT
Our most difficult task as a friend is to offer understanding when we don't understand
Emma sænkede hånden igen og nikkede lidt, uden at smilet helt forlod hendes læber. ”Præcis. Det kommer sammen med ansvaret, den uudslettelige kærlighed og den snigende følelse af, at være blevet voksen.” Hun fnøs selv muntert og strøg det korte hår om bag øret, før hun nikkede lidt. ”Det skal du nok få,” lovede hun, inden de blev afbrudt af Noah ved døren og hendes opmærksomhed flyttede sig over på ham, som han gjorde sin entre.
Ordvekslingen imellem de to unge mænd, der i sekundet mere lød som de knægte de engang havde været, fik hende til at reagere præcis som hendes sekstenårige selv ville have gjort. I et kort øjeblik strejfede hendes blik loftet, før det atter var på Noah. Et lille smil fandt vej til hendes læber, udelukkende til ham, men hun sagde intet om, at det da vist gik op for dem begge to på nogenlunde samme tidspunkt, at der var andet end platonisk venskab imellem dem. I stedet rystede hun blot lidt på hovedet og hvilede begge hænder mod sine sider, imens hun lænede sig en anelse tilbage på hælene. Først da Noah nærmede sig på strømpesokker, trak det lidt mere op i hendes mundvige. Hendes hånd rakte kort ud for at give hans arm et flygtigt kærtegn, imens han plantede et kys lige ved siden af hendes læber, men fandt så igen op foran hendes mund, da hun få øjeblikke efter måtte kvæle endnu et gab. Hun rynkede panden en anelse over den snigende træthed, der ikke var blevet en snus bedre af, at hun var faldet i søvn på sofaen, og måtte trække på skuldrene af Noahs spørgsmål. ”Jeg ved det faktisk ikke. Jeg nåede at døse hen lige bagefter, men så dukkede Eric op...” Hun kørte en hånd igennem håret igen og rømmede sig lavt. ”Han ville simpelthen ikke klokken 12. Så det har vel været... For en halv time siden? Ikke længe. Han var umulig at få til at sove... Igen.” Hun smilede mat og trak på skuldrene igen, før endnu et gab overvældede hende.
Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here
|
|
Noah Abbey
Hogwarts - H
Troldet?mmende tosse
I ain't got time for a Caribbean cruise, just give me a song and a beer.%\2\%
Posts: 47
|
Post by Noah Abbey on Aug 11, 2011 19:34:07 GMT
Noah lod hånden glide igennem de kortklippede krøller på troppen af hovedet og så skiftevist fra Emma til Eric med et svagt smil på læberne. Det bragte en følelse af nostalgi frem at se de to stå ved siden af hinanden igen, som var det blot endnu en dag på skolen uden huslån, babyer og hvad livet ellers bragte med sig. Et lavt fnys gled over hans læber og han sendte per automatik Eric et skarpt blik, trods smilet. ”At sammenligne det ville være det samme som at sammenligne mandraker og enhjørninger.” Han kastede et hurtigt blik mod Emma og tilføjede med et skævt smil: ”Billedligt talt, selvfølgelig.”
Da han trak sig væk fra Emma igen, faldt hans blik automatisk på Eric der rakte ud efter hans overarm. ”Bestemt. Jeg forstår stadig ikke hvordan de der… Fløjtemaskiner, eller hvad I kalder dem… Kan holde dig væk så længe ad gangen.” Noah rystede svagt på hovedet med et skuldertræk. Han havde aldrig rigtigt forstået hvad det var Eric beskæftigede sig med og han var heller ikke sikker på at han nogensinde ville kunne komme til det. Måske havde det ikke været verdens dårligste idé at tage mugglerstudier i skoletiden, men det var der ikke noget at gøre ved nu. Og hvor meget havde han egentlig også brug for at vide? Noah rystede mentalt tanken af sig og rettede sin opmærksomhed imod Emma og nikkede til hendes forklaring. ”Javel… Det er altid noget at han sover nu.” Et varmt smil bredte sig over hans ansigt, før han lod et suk slippe ud over læberne. ”Men hvis I lige vil undskylde mig fem minutter, vil jeg lige hoppe i noget andet kluns... Jeg havde en trold der nøs på mig i dag og stanken er ikke lige sådan til at slippe af med.” Noah lod hånden glide en enkelt gang ned af Emmas overarm, før han smuttede forbi dem med et smil og hen imod soveværelset.
[/size][/right] [/blockquote][/justify][/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 13, 2011 13:07:27 GMT
Your friends can tell you things... you don’t want to tell yourself... Eric grinede smørret og trak på skuldrene uden at vige for Noahs skarpe blik, og uden at lade sig mærke med det momentære stik af dårlig samvittighed der altid meldte sig, når han kom til at tænke på sin skolekæreste ”Intet er umuligt. Jeg udlagde bare fakta.” han skar en lille grimasse og et glimt af alvor indfandt sig på hans ansigt, da han skævede kort til Emma og derefter så tilbage på Noah ”På den anden side var det jo så dig der sad med trumfen i sidste ende, ikke mig.”
Hans blik gled kort og høfligt, over den lille entre mens Emma og Noah var tæt på hinanden og så så tilbage på Noah igen med et skævt smil. Et kort sekund vendte han øjne og rystede på hovedet ”Fløjtemaskiner...” han fnøs muntert og trak så på skuldrene igen ”Det er ikke så meget dem som de vagter jeg får der gør det lidt besværligt.” hans stemme var let undskyldende, men der var alligevel ingen tvivl om, at han stadig nød hvad han lavede og havde gjort til sin karriere. Hans blik fik en ivrig glød og han puffede til tasken på gulvet med den ene fod ”Jeg har en stak billeder med du skal se.. og et tilbud hvis du er frisk.” han skævede diskret til Emma uden at uddybe mere på tilbuddet for nu, velvidende, at det med garanti ikke ville falde i helt god jord der.
Han tav igen mens vennerne talte om den sovende søn, som han endnu ikke selv havde mødt og nikkede så med et varmt smil da Noah undskyldte sig ”Selvfølgelig...” han drejede hovedet lidt og fulgte kammeraten med blikket, før han så på Emma igen med samme varme smil ”Nå... skulle jeg aldrig have den rundvisning i dit slot, Lady Ivory?” han bukkede sig lidt og tog igen tasken op i den ene hånd, mens han så afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Words: 383 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
|
|
Emma Abbey
Hogwarts - H
B?rnepassende bleskifter
Posts: 74
|
Post by Emma Abbey on Aug 16, 2011 20:17:51 GMT
Our most difficult task as a friend is to offer understanding when we don't understand
Emma faldt lidt fra, som Eric og Noahs samtale drejede rundt om gamle dage, flyvemaskiner og hun vidste knap hvad. De færreste der kendte hende ville benægte at hun til tider var temmelig verdensfjern og både søvnunderskud og ammehjerne gjorde det en tak mere udtalt end det måske ellers ville have været. Hun fangede sig selv i at stå og stirre totalt tomt ud i luften, uden at hun egentlig vidste hvad hun lige havde spekuleret over. Følgelig rettede hun sig lidt op og tog en dyb indånding, før hun sendte Noah et træt smil og nikkede lidt. Hun havde ikke tænkt sig at synge en klagesang om den nybagte mors prøvelser i det nuværende selskab. Det var hverken særlig spændende eller særlig relevant i situationen og desuden blev hendes videre tankerække endnu engang afbrudt alligevel, som han talte videre. Hun nikkede en enkelt gang igen og administrerede endnu et smil, da hans hånd i et kort øjeblik gled ned over hendes overarm. Så drejede hun hovedet imod Eric og hev sig selv op i nakkehårene for at være reelt tilstedeværende.
Hun satte hænderne i siderne på sig selv og så på ham med begge øjenbryn løftet. Hans drillende spørgsmål fik hende til at slappe lidt af i sit påtvungne forsøg på at virke opmærksom og hun fnøs muntert, før hun lod armene falde. ”Jo da,” svarede hun entusiastisk. Inden hun flyttede på sig stod hun dog i et øjeblik og betragtede ham med et undersøgende blik. Hun rynkede panden en anelse, men rystede så blot på hovedet og drejede langsomt rundt, for at lede vejen ud af den lille stue. ”Det er intet palads som sådan, men her er plads til os alle tre,” sagde hun afdæmpet, som hun åbnede døren til køkkenet og trådte ind i det. Udsigten til blomsterbuskene udenfor og haven i sin udstrækning gjorde hende altid glad at se på og hun lyste op i et lille smil, da hun vendte hovedet imod vennen og slog ud med den ene arm. ”Køkkenet, hvis du lige pludselig skulle være blevet blind,” informerede hun ham formålsløst, men stadig smilende og med et glimt i øjet.
Tag: Eric Wolfe & Noah Abbey ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 17, 2011 11:34:30 GMT
Your friends can tell you things... you don’t want to tell yourself... Eric så kort efter Noah indtil han forsvandt ind ad en dør, han gik ud fra førte ind til venneparrets soveværelse. Så drejede han hovedet mod Emma igen og smilede varmt over hendes muntre fnysen som han besvarede med et lille tilfreds nik ”Det håbede jeg også. Nu har jeg glædet mig til at se det siden I skrev til mig at I havde fundet lige det hus det skulle være.” han så sig kort over den ene skulder længere ind i det lille hus, for så igen at dreje hovedet tilbage mod Emma. Han fik en lille rynke mellem brynene over hendes blik og så spørgende på hende, før han slog det hen, som blot en del af den pakke der var Emma.
Han hankede op i tasken igen da hun gjorde omkring og smilede skævt til hendes ord mens de begyndte at gå ”Det er det vigtigste. Så trøst dig med, at I har uendeligt meget plads i hjerterum.” han rakte den frie arm ud og lagde den et kort øjeblik om hendes skulder og gav den et lille klem, før han slap igen, og fulgte med hende ud i det lille køkken.
Han grinede smørret et kort øjeblik og rystede let på hovedet ”Dog ikke... så var det slut med 'fløjtemaskinerne'. De kræver perfekt syn.” han så på hende igen efter at have orienteret sig i køkkenet ”Her er dejligt, Emma... virkelig.” han slap hende med blikket igen og smilede for sig selv ”Jeg forstår godt i faldt for det.” han skar en lille grimasse ”Selvom jeg tror jeg inderst inde er for meget by-dreng til at kunne bo så langt ude permanent.”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Words: 329 - Tag: Emma Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
|
|