|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 8, 2011 21:02:56 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
Lyden fra Fenellas hæle mod stengulvet blev kastet rundt mellem de kolde stenvægge og tilbage mod hende selv, som hun med faste skridt bevægede sig ned gennem gangene på ministeriets tiende niveau. Det var sent, også senere end hun havde tænkt sig, men den sidste tid havde hun begravet sig selv om muligt mere i arbejde end hun plejede at gøre. Det var en kærkommen distraktion fra virkeligheden udenfor ministeriets trygge, velkendte mure. I lejligheden på Picadilly Circus var der alt for meget tid til at tænke og katten det eneste selskab, når ikke Jake mente sig i sin gode ret til at vælte uanmeldt ind.
Hun fik et stramt drag om munden ved tanken om sidst han netop havde gjort det for ikke så mange dage siden og sammen med den tanken også visheden om, hvilken hemmelighed hun stadig bare rundt på. Hun havde været plaget af kvalme og træthed i flere dage nu, et faktum der konstant og uvelkomment mindede hende om tingenes tilstand. Hun trøstede sig dog ved tanken om, at hun uden efter ville være problemet kvit én gang for alle, uden at nogen og mindst af alle Jake, nogensinde fandt ud af det.
Hun befandt sig på Højmagiratets niveau fordi hun som en af de få der var tilbage, havde meldt sig frivilligt til at hente en stak glemte sagakter i et af forhørslokalerne. Det virkede måske nok trivielt, men i det lange løb kunne det være et lille skridt mere på vejen mod drømmen om først stillingen som retsekretær og måske senere en plads i selve Højmagiratet. Derfor bed hun sammen om sin allestedsnærværende stolthed og tog tjansen hun ellers på alle andre tidspunkter ville have set som under sin egen værdighed.
Hun satte farten lidt op, ikke fordi hun følte sig utilpas med de dunkle gange, men mere fordi trætheden igen pressede sig på og hun, hvad enten hun ville det eller ej, vidste, at hun behøvede sin søvn for at klare endnu en dag, dagen efter. Hun sukkede lydløst, gjorde et kast med hovedet for at få håret væk fra ansigtet og drejede om et hjørne på den mennesketomme gang, mens hun hankede op i den grønne taske der hang over hendes ene skulder.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 411
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 8, 2011 22:12:45 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Der var ikke nogen steder i ministeriet, måske lige bortset fra niveau 9, der var ukendt land for Caroline. Det var bestemt en af fordelene ved at være ministerens junior assistent – eller selvsammes assistent i det hele taget. Man kom alle steder, kendte næsten alle mennesker og blev, med tiden, selv et ganske kendt ansigt, på trods af, at man blot var en skygge. Der var derfor som sådan ikke noget mærkeligt i, at den lille heks i højmagiratets arkiver havde givet sig til at sludre med hende, efter hun havde modtaget de papirer Boothe havde bedt om tidligere på dagen.
Selvom det ikke var mærkeligt, betød det dog ikke, at det ikke var sørens irriterende. Klokken var mange og selvom hun selv synes, at hun havde en usædvanlig stor portion overskud med anstrengende mennesker for tiden, så var den ikke uendelig. Den var nu, efter tyve minutters samtale omkring nye tiltag indenfor regulation af mindreåriges udøvelse af magi, opbrugt og hun selv var både træt og en anelse vrissen.
Da hun kom ud fra arkiverne, lagde hun med det samme mærke til, at hun og kontorheksen ikke var de eneste, der stadig var på arbejde. Lyden af en andens hæle, der bevægede sig i modsat retning, blandede sig med hendes egne, men hun var ikke videre interesseret i yderligere socialisering og forberedte sig blot på et affærdigende, høfligt nik.
Da et lidt for bekendt ansigt tonede frem i lyset forude, fortrak Carolines ansigt sig dog til en stiv maske. Hendes læber blev tynde og hun så misbilligende på sin gamle rival. Lige præcis Fenella var der ingen grund til at spille skuespil overfor. Ingen af dem var alligevel i tvivl om hvad den anden mente og Caroline var desuden slet ikke i humør til at lege sukkersød. ”Loretz,” hilste hun fladt, med alle intentioner om at gå direkte forbi og videre, uanset hvor meget hendes instinkter bød hende ikke at vende ryggen til den lille harpe.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 9, 2011 12:07:11 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenella spidsede ører da hun hørte lyden af svage stemmer og dernæst skridt på gangen længere fremme. Hun rankede sig ubevidst og skød hagen lidt frem, mens hun skubbede alle sine personlige skrubler helt om i baghovedet og fandt sin sædvanlige lettere overlegne maske frem, som var blevet en permanent del af hende over årene.
Alligevel røg begge hendes smalle bryn lidt i vejret da hun drejede omkring hjørnet og så hvem den anden person var. Det trak hånligt i hendes ene mundvig mens hun uden at tænke over det satte farten på sine skridt lidt ned jo tættere Caroline kom på hende. Selvom dagene som rivaler på Hogwarts var overstået for længst, var den gengældte modvilje de to unge kvinde imellem det på ingen måde. Tværtimod var det hele steget til et højere plan med langt mere på spil. Større mål, mere at vinde og langt mere at tabe.
Hun mødte Carolines blik uden andet end sin sædvanlige overlegne mine og fnøs hørligt da den anden hilste uden følelse, for så blot at rette blikket ned ad gangen og fortsætte forbi hende. Hun nåede dog ikke længere end et par skridt før hun stoppede helt og vendte sig om mod Caroline alligevel "Åh, Abbey forresten. Nu jeg har dig.." hun lagde hovedet lidt på skrå og smilede alt for sødt mens hun skød den ene hofte lidt til siden og satte den frie hånd på den "Næste gang noget med dine kragetæer havner på mit skrivebord, vil du så ikke være en skat og aflevere det uden kaffepletter? Mmm?" det hele var en komplet unødvendig provokation, og hun vidste det, men en djævel fór i hende i et instinktiv forsøg på at provokere en reaktion fra bare en eller anden. At finde et udløb for sine egne frustrerede følelser som ellers blev holdt hårdnakket i ave.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 363
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 9, 2011 18:10:23 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Caroline havde ingen tålmodighed til at udveksle forklædte fornærmelser med Fenella Maverick og var allerede på vej videre både fysisk og mentalt, da hendes eget efternavn blev kaldt efter hende i selvsamme jævnaldrende kvindes stemme. Hun bremsede modvilligt op og drejede sig langsomt i de røde hæle, for at se udtryksløst på den tidligere slange.
Det sukkersøde smil og den tilhørende stemme narrede hende lige så lidt nu, som den nogensinde havde gjort, men hun var vænnet til hele maskeraden gennem 6 år og viste ingen tegn på irritation. Tværtimod så hun nærmest ligegyldigt på Fenella, imens selvsamme landede en nyttesløs fornærmelse om hendes skønskrift og ordenssans. Hun hævede begge øjenbryn, tog en dyb indånding og rettede lidt på sin taskes rem. ”Hm. Jeg ville ellers ikke tro du havde så travlt med at kommentere andres... Smuds, disse dage, Loretz,” bemærkede hun dæmpet, men uden den andens sans for provokerende sødme.
Hendes ord blev leveret alvorligt, men hun kunne alligevel ikke undlade at tvinge en falsk, spekulativ, næsten bekymret rynke frem på panden, som hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Næste gang du bekymrer dig om pletter, så skulle du måske se dig selv i spejlet, ja?” Begge hendes øjenbryn røg lidt op igen og hun plantede alligevel et høfligt smil på sine læber, som arkivaren fra før kom trissende ud af kontoret og kastede nysgerrige blikke på de to unge damer på sin vej hen af gangen til den trappe, der førte op til niveau 9. Smilet var dog væk fra Carolines ansigt så snart kvinden ikke kunne se det længere. Hun havde ingen falsk høflighed til overs for Fenella.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 9, 2011 19:53:37 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenella blev tålmodigt stående med den ene hånd på hoften og ventede på en reaktion fra Caroline. Da den anden som forventet stoppede op og vendte sig om mod hende, glødede hendes blik nogle sekunder triumferende. Lige indtil den anden åbnede munden og, også som forventet, gav hende svar på tiltale. Det sukkersøde smil forsvandt på et splitsekund og Fenella kneb øjnene forsvarsberedt sammen mens hun stirrede indædt på Caroline "Hvad mener du?" hun lukkede munden hårdt i så snart ordene var rullet over hendes malede læber, men da var det allerede forsent. Carolines fortsatte og overlagte brug af hendes giftenavn skar hende i ørerne og fik hende til at knytte den ene hånd hårdt om taskens rem.
Hun var pinagtigt klar over, at hun lige havde overrakt Caroline trumfen i den provokation hun selv havde startet og hendes læber svandt ind til to smalle streger da den anden fortsatte i samme spor. Hun følte sig afvæbnet, og hvad endnu værre var, så var det ved selvmål. Alligevel åbnede hun munden for at skyde endnu en svada af i Carolines retning, ude af stand til at stoppe. Alligevel var det nøjagtigt det hun gjorde, da hun i det samme både så og hørte en skikkelse bag Caroline. Hun kneb læberne hårdt sammen og skulede indædt til Caroline en enkelt gang, før hun klistrede et tilforladeligt smil på ansigtet og nikkede antydningsvist til den lille arkivar-heks der passerede dem.
Så snart hun var passeret vendte hun igen blikket mod Caroline nogle skridt foran sig og enhver antydning af smil var forsvundet igen. Hun fnøs foragteligt, men uden overbevisning og fortsatte så hvor de var sluppet "Jeg har intet problem med hvad jeg ser i spejlet. Tværtimod." løj hun glat og uproblematisk før hun slap hoften med hånden og i stedet viftede den gestikulerende i luften så det gyldne armbånd klirrede svagt "Og måske du skulle koncentrere dig om dit arbejde i stedet for mit privatli..." hun snappede sig selv brat af, igen for sent og igen havende afsløret mere end klart at Caroline havde ramt plet.
Hun mærkede luften langsomt sive af ballonen og på samme tid en spirende blanding af panik og frustration der boblede op i hende. Hun knyttede begge hænder hårdt og var mere end tydeligt i forsvarsposition. Hun stod lidt og bare stirrede indædt før hun løftede den frie hånd og pegede en finger anklagende i Carolines retning "Du har ingen idé om hvad du taler om, Caroline.." hun sænkede armen igen med et halvkvalt fnys "Pris dig hellere lykkelig for din trygge lille hule nede i Diagonalstræde." hun lukkede munden hårdt i endnu en gang og bed sig selv så hårdt i kinden at en svag smag af jern bredte sig på hendes tunge.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 531
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 9, 2011 21:19:12 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Caroline hævede et enkelt øjenbryn over Fenellas spørgsmål. Hendes hoved forblev tiltet svagt, uden at hun svarede med det samme. Hun kneb i stedet øjnene en anelse sammen og gjorde intet for at skjule det mistroiske i sit blik. Ella Dellochios assistent plejede ikke at spørge tøvende eller virke overrumplet, men at dømme ud fra den sammenbidte mine, der fulgte, var det på en eller anden måde lykkedes Caroline at puffe til noget ubehageligt. Hun rankede sig en anelse, men bed de ord, der lå klar på tungen, i sig, da arkivarens skridt lød bag hende. Imens den midaldrende dame passerede, forholdt hun sig stille og da hun endelig var vel på vej, afbrød Fenella hende inden hun overhovedet fik åbnet munden.
Begge Carries øjenbryn røg en anelse op, uden at hun så videre imponeret ud. Hun himlede sigende med øjnene og sukkede dybt, uden noget behov for at forklare sin metafor yderligere eller i det hele taget stikke mere til den anden. Hun var træt, stresset og overhovedet ikke i humør til det spil de spillede. Alligevel kunne hun ikke undlade at spidse lidt ører over fortalelserne. Det sitrede umærkeligt i hendes mundvige og i et øjeblik virkede hun næsten underholdt. Fenellas defensive kropssprog satte dog en stopper for morskaben og Caroline sikrede sig per refleks at hun vidste præcis hvor hendes tryllestav befandt sig.
Hun rørte den ikke, men kneb blot øjnene en anelse sammen. ”Var det en trussel, Fenella? Virkelig?” Hun hævede begge øjenbryn spørgende, men ventede ikke på svar. ”Synes du ikke at du selv netop skulle koncentrere dig om dit privatliv, frem for at bekymre dig om min 'trygge hule?' Det virker som om der er nok at se til,” konstaterede hun tørt.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 9, 2011 22:34:04 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenella stod urørligt mens den ældre heks passerede dem og forsvandt udenfor både syns- og hørevidde. De få sekunder brugte hun på at samle en smule af sin sædvanlige overlegne attitude sammen igen, uden det helt store held. Der skulle alt for lidt til at slå ridser i facaden som tingenes tilstand var og hun havde ikke en brøkdel af den selvkontrol hun normalt havde. Korthuset vaklede på alle måder og hun var alt for bevidst om det og prøvede desperat at holde fast på kortene der truede med at blive spredt for alle vinde.
Hun vidste hun burde stoppe mens legen var harmløs. Vende om og gå sin vej og bide galden i sig, og alligevel hørte hun flere ord forlade sin egen mund uden at få den standset i tide. Tasken på hendes skulder gled ned og endte på hendes underarm i stedet uden at hun helt opdagede det. Det svage glimt at morskab hos Caroline fik hendes kæbe til at spændes tydeligt og hun knyttede hænderne endnu hårdere, så hun tydeligt mærkede sine egne negle presse imod sine egne håndflader.
Hun sagde ikke mere. Stod blot tavst og stirrede på den anden indtil Caroline tog til orde igen og fik hende til at knibe øjnene sammen. Hun åbnede munden for at svare igen, men lukkede den så igen hårdt og slugte kommentaren mens Caroline fortsatte. Selv Fenella vidste at hun ikke havde trumfen længere og aldrig havde haft den. Ikke lige i denne situation og alene det faktum, at hun væltede hovedkuls ud i en åben konfrontation uden tanke for konsekvenserne, skræmte hende. Hun mærkede meget mod sin vilje sit blik flakke et splitsekund over Carolines konstatering og sank hårdt før hun igen skød hagen trodsigt frem "Og hvad hvis det var?" fik hun vagt frem, uvillig til at bøje nakken og indrømme sin fejl og endnu mindre sit nederlag.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 347
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 9, 2011 23:23:22 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Caroline brød sig overhovedet ikke om Fenellas reaktionsmønster. Det lignede hende ikke at virke så hudløs og hun vaklede lidt mellem at tænke, at det var en eller anden form for absurd joke, som hun virkelig ikke fattede, eller at den jævnaldrende kvinde var endnu mere psykisk ustabil end hun plejede at være. Som Fenellas kropssprog blev stigende mere aggressivt og hendes mund flød over, vandt den sidste mulighed indpas og Carolines instinkter skreg, at hun bevægede sig ud på farlig grund. Det forhindrede hende dog overhovedet ikke i, at fortsætte.
Der lå alt for mange års konkurrence, stridigheder og bitre ord imellem dem til ikke at stikke prøvende til kogekarret med den boblende eliksir og da hun fik en nærmest forudsigelig offensiv reaktion ud af det, kneb hun blot øjnene endnu en tand sammen og overvejede hvor langt Fanella ville gå.
Hendes fingre lukkede sig omkring tryllestaven i kappens ene lomme og hun flyttede umærkeligt på sig. ”Hvis det var en trussel?” Hun hævede begge øjenbryn lidt igen, forsikret en anelse af følelsen af de lyse træ i sin hånd. ”Jeg er så vandt til dine tomme ord, Fenella,” bemærkede hun, nærmest henkastet. Det var alt for fristende at blive ved. ”Du taler om mit hjem, men hvordan ser der ud i dit eget? Ved den lille mand derhjemme, at du stadig sender lange blikke efter skotten?” Hun lod bevidst sin taske gøre som Fenellas og glide ned på sin arm, alt for klar over hvor hun bevægede sig hen med sine ord. Dellochios assistent var utilregnelig. Havde hun ikke selv sagt det utallige gange, allerede i sin skoletid? ”Jeg ville virkelig tro du havde nok drama, uden at behøve at lægge dig ud med mig, men hvis du mener det, så kom.” Hun lod sin taske falde til jorden med en dump lyd, der gav ekko.
Hendes puls bankede af sted, men hun ignorerede alle fornuftige impulser og pegede sin tryllestav direkte imod Fenella, med en udtryksløs maske som ansigt. Det føltes endegyldigt, tilfredsstillende, farligt. ”Du kan selvfølgelig også bare gå. Droppe dit pis, vende dig rundt og stikke hjem til din mand... Eller en af dem,” sagde hun, med hånen lige fremme og synlig. Glimtet i hendes mørke øjne var faretruende, som hun så på den anden kvinde, men hun slyngede ingen besværgelser af sted, ventede blot tavst og overraskende koldblodigt.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 10, 2011 12:52:42 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenellas blik var stadig stift rettet mod Caroline. Vagtsomt og med en holdning der mest mindede om et dyr trængt op i en krog, der vidste, at angreb var den eneste mulighed for at undslippe. Også selvom kampen var tabt på forhånd. Hun reagerede ikke med flere ord på Carolines to næste floskler, men da den tredie sætning faldt, spærrede hun øjnene vidt op og så vantro på den anden. Hendes blik flakkede tydeligt og hun sank igen hårdt, flere gange efter hinanden mens det susede svagt for hendes ører.
Det var slet ikke sådan hun havde tænkt sig at den ene spydige kommentar ville udvikle sig. Hvordan kunne hun? Men nu eskalerede situationen blot hurtigere og hurtigere ud af kontrol og direkte ned i et stort , sort hul. Hun løftede en dirrende pegefinger mod Caroline endnu en gang med stadigt vidt opspærrede øjne "Hold din kæft, Caroline!!" tasken på hendes anden arm gled det sidste stykke ned og landede på gulvet med et bump mens hun ubevidst gik et halvt skridt frem "Du aner ikke hvad du taler om!" hun fnøs halvkvalt i noget der skulle have været hånligt, aldrig helt blev det "Tror du jeg har bedt om det her?" hvad hun egentligt hentydede til, var hun ikke engang selv helt klar over.
Begyndelsen til endnu et skridt fremad blev stoppet brat af Carolines hånd der nu blev løftet mod hende selv, inklusiv tryllestav. Hun stirrede på spidsen af staven der var peget direkte mod hende, dernæst på Carolines ansigt mens den anden fortsatte roligt og ordene trængte langsomt ind med adskillige sekunders forsinkelse. Så skød hendes ene hånd ud mod den grønne taske og et næppe hørligt "Accio, stav", stod hun sekundet efter med sin egen stav i hånden. Hun rettede den uden tøven mod Caroline og åbnede igen munden med et altoverskyggende ønske om, at få den anden til at holde mund og ikke smide flere sandheder efter hende som ramte alt for nøjagtigt. Hun slog et svip med staven og fortsatte så endegyldigt ud hvor hun ikke kunne bunde "Silencio!"
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 395
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 10, 2011 13:21:49 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Carolines blik blev decideret ondskabsfuldt, da Fenella hævede stemmen overfor hende. Der lå mange års bidske bemærkninger mellem dem og det lettede kortvarigt at trampe på den anden kvinde. Det føltes ikke decideret godt, men der lå alligevel en form for tilfredsstillelse i at se sine egne ord ramme isdronningen. Det var dog ikke helt nok og imens de begge to optrappede konflikten verbalt, blev det klarere og klarere for Caroline præcis hvor det uundgåeligt måtte ende henne. ”Ja, Fenella,” svarede hun sammenbidt, med fingrene lukket om tryllestaven, der lå trygt i hendes lomme. ”Du har selv bedt om det.” Hun kneb øjnene yderligere lidt sammen, før hun, uden helt selv at registrere det, stod og så på den anden hen over spidsen på sin egen stav.
Fenellas reaktion var forudsigelig og Caroline mærkede sit hjerte slå hårdt i brystet, som et ordentligt sus af adrenalin blev skudt ud i kroppen på hende. Hun fangede det lille svirp med års erfaring i duellering og gjorde selv en hurtig bevægelse, fulgt lige så snart af et tydeligt ”Protego!” Besværgelsen væltede direkte ind i et usynligt skjold, spredtes og opløstes med en klirren. ”Hvor gamle er vi, Maverick? Ti?” Hun hævede begge øjenbryn, men ventede ikke på svar. I stedet slog hun selv et hidsigt slag i luften med et højlydt ”Stupefy” og rettede forbandelsen direkte imod Fenella.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 10, 2011 13:49:43 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenella fnøs og det ellers kønne ansigt blev fortrukket i en arrig maske og havde adskillige mindre pæne udladninger parat, da Caroline tog scenariet skridtet videre og som den første af dem trak sin stav. Hun stirrede fra staven til Caroline nogle sekunder og kaldte så uden yderligere ord eller tanker sin egen til sig og følte en svag berusende følelse, så snart hun havde det blanke, sorte træ mellem fingrene og sendte sin besværgelse afsted over den korte afstand mellem dem.
Hun fortrak ikke en mine da Caroline uden problemer afværgede magien, men gik i stedet et skridt tilbage uden at vakle det mindste på de øje hæle og forberedte sig på et modangreb. Carolines ord lod hun prelle af, i hvert fald nok til at hun ikke værdigede dem et svar. En hurtig bevægelse i luften blokerede Carolines angreb og næppe var den forrige besværgelse afværget, før Fenella sendte den næste afsted med en halv snerren "Impedimenta!" hendes hjerne var behageligt klar og fokuseret på situationen. Der var kun ét mål og én vej. Ikke hundredevis af måske'er og spørgsmål der kun avlede ti nye.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 217
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 10, 2011 14:03:01 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Carolines spekulationer om hvorvidt det var rigtigt, forkert, klogt eller dumt, at bevæge sig ud hvor de var på vej hen, forsvandt så snart Fenella kastede den første besværgelse af sted. Hun blev fokuseret, vågen og glemte alt om det faktum, at hun for et øjeblik siden havde drømt om at komme hjem. Alt der eksisterede var hende selv og en modstander og det, at hendes modstander var Fenella Maverick, gjorde hende kun mere opsat på at vinde. At sejre og at se direkte ind i de lyse, kolde øjne imens hun gjorde det.
Hun gjorde en kort bevægelse og slog Fenellas forbandelse væk. Den farede i stedet direkte op i loftet, hvor et par småsten og støv raslede ned imellem dem. Uden at vente på det næste angreb, slog Caroline endnu et slag og fyrede en nonverbal udgave af Levicorpus af sted, med et koncentreret ansigtsudtryk.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 10, 2011 14:28:17 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenella skar en irriteret grimasse da hendes næste besværgelse også blev afværget. Ikke at hun, skulle hun være ærlig, havde forventet andet fra Caroline. Tilstrækkeligt mange timer i duelklubben havde uden tvivl båret frugt for dem begge og på samme tid havde det givet dem et udemærket indblik i hinandens evner og reaktionsmønstre. Sidstnævnte var dog i den igangværende situation, et faktum der fik Fenella til at skære tænder. Det kunne tælles på én hånd de gange de rent faktisk havde stået overfor hinanden i sidstnævnte klub og da altid med overvågning.
Der var ingen overvågning nu. Ingen til at stoppe dem igen. Hendes tanker distraherede hende nok til, at hun kun lige fik afværget Carolines non-verbale besværgelse og hun måtte tage et skridt bagud for at holde balancen. Hun snerrede lydløst, mest af sig selv og benyttede sig så af sin tidligere besværgelse endnu en gang, denne gang blot uden ord, mens den med en hidsig bevægelse af hånd og stav, blev sendt afsted direkte mod Caroline. Fenella sænkede hånden lidt, ombestemte sig fra det vanlige mønster og løftede den så igen, blot for at sende en ligeledes nonverbal 'Expeliarmus' sekunder efter sit første udfald i den nye runde, med et svagt triumferende blik.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 240
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 10, 2011 14:45:31 GMT
My mommy did teach me to never pick a fight
But daddy always told me to campaign for what is right
Caroline klemte øjnene den mindste smule sammen, da Fenella atter engang afværgede hendes besværgelse. De kendte hinandens mønstre for godt fra deres teenageår, men hun havde ikke stået stille i sin udvikling eller indlæring siden Hogwarts. Derimod havde hun øvet sig ofte og længe og fandt let ind i det fokuserede rum, hvor hun ikke behøvede at tænke, før besværgelserne fløj ud af hende.
Desværre så det ud som om det samme gjaldt Fenalla og Caroline bandede inde i sig selv, uden at lade det sløve sine bevægelser. Hun afværgede atter en forbandelse og nåede lige knap at svare direkte igen med endnu en lydløs besværgelse. Besværgelsen kolliderede med Fenellas afvæbningsforsøg i luften direkte ud for Caroline selv og den magiske eksplosion pressede hende et lille stykke bagud og var lige ved at give hende overbalance. Et lavt gisp forlod hende, før hun slog et hidsigt slag med staven og kastede adskillige nonverbale lammere af sted efter Fenella, som perler på en snor.
Tag: Fenella Loretz ● Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Sept 10, 2011 15:16:47 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
A type of personal solution.
We all have got our own pollution. It's all about the execution.
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Fenellas mundvige trak hoverende op nogle få sekunder, da den anden af hendes to besværgelser kolliderede med endnu et angreb fra Caroline og hun så den anden vakle bagud. Hun fik dog ingen tid til at hvile på laurbærrene, før en hel række at små, blå-gyldne skød ud fra Carolines stav med kurs direkte mod hende. Meget mod sin vilje måtte hun træde adskillige skridt tilbage, mens hun med hurtige bevægelser forsøgte at afværge dem alle.
Hun udstødte en lille anstrengt lyd og var et kort sekund ved at snuble bagover, da en ujævnhed mellem to sten ikke samarbejdede med hendes høje hæle. Hun genvandt balancen mens hun med nød og næppe fik afværget den sidste lammer og stod et øjeblik blot og stirrede hidsigt i Carolines retning. Hun hev let efter vejret og gjorde så et kast med hovedet for at få de mørke krøller væk og sendte sit næste angreb afsted med ord på, uden helt at tænke over det "Diffindo!" hendes stemme var mere end nogensinde mest lig en snerren og hendes blik var vildt og indædt.
❧ Tags; Caroline Abbey
❧ Words; 213
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
|
|
