Go the distance...

[Donia Monroy]

I WILL NEVER FORGET
the way I feel right now

Donia smilede varmt over Todds undskyldende blik og lod hovedet falde en anelse på skrå. Hendes hånd gled ned i hans nakke, hvor den blev liggende stille mens hans talte. En svag, perlende latter gled over hendes læber, som hun rystede på hovedet. ”Jeg ville aldrig drømme om at forlange andet…” På samme måde som Todd ikke kunne forestille sig at arbejde med andet, kunne hun ikke forestille sig ham som andre end den han nu engang var.

Med Todds styring kom de begge på benene igen. Den korte tid hun havde siddet oven på sine underben havde gjort dem følelseløse og hun bevægede sig lidt rastløst på stedet for at få liv i dem igen. Automatisk rakte hendes hånd op efter den han strøg over hendes kind og lukkede sig om den. Smilet voksede sig større og bredere, mens hendes øjne skinnede af velbehag og hun nikkede svagt. ”Du har ret… Hvornår så.” Gentog hun svagt, uden at stille det som et spørgsmål, allerede med en varm og behagelig følelse i maven igen. Donia lo lethjertet af hunden der spurtede hen over ladegulvet, før hun vendte blikke mod Todd igen og lukkede sine fingre om bæltestropperne ved hans hofter og trådte op på tåspidserne for at plante et solidt kys mod hans læber. ”Held og lykke med at blive det.” Hun smilede skævt før hun trådte ned på flad fod igen og begyndte at gå tilbage mod huset, med et sidste blik over skulderen i hans retning.

OUT

OUTFIT