Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 9, 2011 12:32:27 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd så hurtigt ned mod ladens halmstrøede gulv, og kantede sig så udenom den bjælke der mødtes med tagspærret han i øjeblikket gik på, flere meter over gulvet. Det skete hurtigt, uden tøven og med vanen og erfaringens lethed. Han havde gjort det så mange gange før, at det var blevet rutine, selvom det dog ikke betød han ikke passede på, mens han bevægede sig tværs over rummet, balancerende på et af de tværgående spær under loftet. Da han nåede den anden side, greb han ned efter sin tryllestav der sad i bæltet, lige ved siden af en hammer og flere andre stykker værktøj og rettede den mod det stykke insulering på gulvet som han skulle bruge. Med et hurtigt Accio svævede det grå materiale hurtigt op til ham og han stak igen tryllestaven i bæltet og begyndte at presse det bløde materiale på plads i et passende hulrum mellem væg og loft.
Det var varmt, og ikke mindre varmt oppe under taget, hvor solen bagte ned gemmen de til dels, gennemsigtige loftsplader, og han svedte tydeligt. Med jævne mellemrum rakte han op, og tørrede sveden af panden med en behandsket hånd og trak for hver gang lidt flere sorte striber i sin egen panden, mens støvet han hvirvlede op, blandede sig med fugten på hans pande. Han arbejdede dog stædigt videre, uden at overveje at beklage sig. Laden skulle være færdig og helt klar inden vinter, og der var stadig arbejde til flere måneder sammen med alt andet der også kom til.
Han kantede sig ned at sidde overskrævs på spærret så han havde bedre balance mens han pressede isoleringen på plads og begyndte at fløjte en munter, irsk folkesang der røg i hovedet på ham i mens. En lyd nedefra trak hans opmærksomhed og han stoppede kort for at se ned hvor han fik øje på den ene af de to hunde der var hans og Donias. Han smilede for sig selv da hunden stoppede lige under ham, satte sig på halen og så op på ham med hovedet lidt på skrå. Han grinede kort og kastede et blik mod den åbne port i den ene ende af laden, før han så på hunden igen "Har du ikke noget bedre at lave en at glo på mig, tøs?" hundens hale begyndte at slå taktfast mod gulvet og tungen faldt ud af munden på den, mens den vedblev at se op på ham. Todd grinede igen og tørrede panden igen. Så rynkede han panden spørgende da hunden pludselig stivnede og så intenst mod porten. Han fulgte dens blik "Hvad er det Darci?" hunden udstødte et kort bjæf og satte så i løb ud af laden igen. Todd rystede på hovedet med et smil og vendte så tilbage til sit forehavende mens han igen begyndte at fløjte. [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 524 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jun 9, 2011 19:18:17 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Hun havde læst sætningen midt på pergamentet igen og igen igennem de sidste ti minutter uden held til at komme videre, så det var med et dybt suk at Donia langt om længe fjernede bunken af sider med tætskrevne, sirlige bogstaver fra sine lår, hvor de havde ligget, og placerede dem på det lille bord der stod lige foran den gamle sofa. Hun havde benene trukket op til sig, og mens hendes ryg hvilede imod det ene armlæn, støttede hun tåspidserne mod det andet og med en sløv bevægelse rakte hun op og fjernede brillerne fra næseryggen for at efterlade dem ved siden af pergamentstakken.
Hendes blik drev over imod vinduet og den ene hånd hævede sig kort for at stryge igennem de chokoladebrune krøller. Eftertænksomt tyggede hun en anelse ned i sin underlæbe, mens hun rettede fokus imod huden på sine lår frem for den smule af naturen hun kunne se fra den sammensunkne stilling. I en stille, næsten forsigtig bevægelse lod hun hånden fra håret stryge det nederste af skjortekanten til side og afslørede den hvide hud på hendes mave. Hun lod flygtigt fingerspidserne løbe hen over skindet, til sidst over det stykke af arrene der stadig stod tydeligt frem over hendes hofteben og side. Kortvarigt intensiveredes det intetsigende tyggeri på underlæben, før hun med endnu et suk svang benene ud over kanten og lænede sig frem med hænderne på lårene.
Der gik ikke mange øjeblikke, før hun var på vej ned af den smalle trætrappe og efter en kort tur igennem køkkenet i entréen, hvor hun stak fødderne i de nemmeste sko hun lige kunne få øje på, trådte hun ud. Udenfor skinnede solen og spredte sin varme, og hun glippede en enkelt gang med øjnene imod det skarpe lys, før hun endnu engang strøg håret, der næsten gik hende til taljen, væk, denne gang bag ved øret. Med rolige skridt og hænderne svingende svagt ved siderne, en glaskaraffel med vand i den ene og et glas i den anden, nærmede hun sig laden nær huset, hvor hun vidste at Todd arbejdede.
En hunds glammen fik hende til at smile varmt og hun nåede netop placere glasset mellem sin underarm og side, før den logrende fårehund var henne ved hende. I en vant bevægelse bøjede hun ned i knæene og kløede den bag det ene øre, som blot fik hundens hale til at svinge kraftigere fra side til side. ”Hvor har du gjort af far, Darci?” spurgte hun nyttesløst, uden at tænke over det, men kom så til at tænke nærmere over ordvalget og mærkede igen hendes hjerte slå kolbøtter.
Med et sidste klap på hovedet, rettede hun sig op og fortsatte forbi dyret og ind af den halvåbne ladeport. Donia søgte hurtigt rummet igennem med blikket, før hun fandt Todd oppe ved taget. Grunden til at Donia ikke befandt sig derinde så ofte når han arbejdede der, var at hun havde en tendens til at blive lettere pylret i det skjulte og var blevet enig med sig selv om at det var bedst for begges nerver hvis hun i det mindste ikke kunne stå derinde og være urolig for at han skvattede ned. Et smil bredte sig igen og hun lod knoerne banke et par gange imod døren ved siden af hende, før hun trådte længere ind og tog det stadig fastklemte glas i den frie hånd. ”Hvordan går det?”
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 9, 2011 22:18:56 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd stoppede kort da han hørte en stemme udefra der blandede sig med hundens ivrige gøen og han smilede for sig selv, mens han rakte ned efter sin tryllestav igen, og sendte et nyt stykke isolering op til sig selv, netop som Donia trådte ind ad porten til laden. Han så hurtigt ned på hende og smilede varmt, før han satte tryllestaven tilbage i bæltet og begyndte at stoppe det grå stykke ind i hulrummet ved siden af det første.
Så vendte han ansigtet og overkroppen mod Donia igen og strøg sin behandskede hånd over panden igen, og efterlod en ny sort streg. Han så sig hurtigt omkring i laden og fandt så Donia med blikket igen "Fremad..." han smilede og så ganske tilfreds ud et øjeblik før han fortsatte "Hvis jeg lægger et par timer ekstra i det, så kan jeg være færdig med isoleringen denne uge. Så er der klar til at gå i gang med taget i næste uge måske." han rynkede panden kort og tilføjede "Hvis Murphy har tid til at komme og give mig en hånd som han snakkede om." han rakte op og tog fat i tværbjælken over sig, og kom smidigt op at stå på spærret igen.
Han spørgende ned på hende mens han begyndte at kante sig hen over det til den modsatte væg hvor stigen han var kommet op af stod "Mangler du noget siden du kommer herud?" han nåede stien og kravlede hurtigt ned af den, mens han fortsatte med et blik på hende over den ene skulder "Eller er du færdig med nissekrigene?" han trak handskerne af og stak dem i bæltet mens han tilbagelagde det kort stykke gennem laden og hen til hende. Han smilede kærligt da han nåede helt hen til hende og bøjede sig så ned og plantede et flygtigt kys på hendes læber, før han rakte den ene hånd op, og strøg hende blidt over den ene kind "Har du haft en god dag, lambchop?" hans blik spillede drillende mod hende et kort øjeblik, før han igen lod hånden falde og tørrede sveden af panden. [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 418 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jun 9, 2011 23:22:04 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Donia lod blikket hvile på ham, mens han øvet sørgede for at isoleringen dækkede hvad den skulle, og hendes læber røg igen op i et svagt, men naturligt og hengivent smil. Hun trådte et par skridt længere ind i laden og stillede lettere vakkelvornt karaffel og det høje glas fra sig på en halmballe ved siden af døren, for dernæst at lade de nu tomme hænder folde sig slapt over kors under brystet. ”Det lyder godt…” Hun drejede hovedet i retningen af loftet og betragtede det kort, før blikket vendte tilbage til Todd der var på vej ned af stien. Hun trådte et par skridt frem imod ham og mødte ham dermed på halvvejen og tog imod det flygtige kærtegn han efterlod på hendes læber, før hun rynkede lidt på brynene over hans spørgsmål hun ikke havde nået at besvare inden. ”Nej, jeg mangler ikke noget.” Hun rystede let på hovedet og strøg håret i den anden side bag øret. ”Og nej, heller ikke det. Jeg kan ikke rigtigt samle mig om det.” Hendes skuldre løftede sig og faldt tilbage på plads en enkelt gang og hun lod hovedet falde let på skrå og løftede en hånd for at fjerne en stribe jord fra hans pande med spidsen af sine fingre.
Hans spørgsmål fik et eftertænksomt, kortvarigt glimt til at danne sig i hendes blik, mens hun overvejede det, men trak så på smilebåndet igen. ”Udmærket…” Hånden løftede sig igen og hun lod spidsen af sin tommel- og pegefinger lukke sig let om hans hage. ”Og hold så med at kalde mig det, min fine ven…” Hun kneb øjnene lidt sammen, men smilede varmt og strakte sig for at give ham endnu et hurtigt kys.
Som hun rullede tilbage på fødderne, lod hun hånden falde igen. Normalt ville hun havde stillet ham samme spørgsmål, men det andet pressede sig mere på og i en bevægelse der ville se helt tilfældig ud for en der ikke vidste bedre, lod hun kortvarigt hånden hvile nederst på maven, før den gled ned i lommen på hendes shorts. ”Der er noget jeg gerne vil tale med dig om…”
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 10, 2011 11:16:29 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd rynkede panden svagt da hun bedyrede ikke at kunne samle sig om sine oversættelser. Det lignede hende ikke, selvom vejret som det var for tiden, kunne være distraherende nok. Så plejede hun dog blot at tage sit arbejde med ud i haven og fortsætte det på et tæppe der, med udsigt over floden. Han nåede ikke at spørge mere ind, før hun løftede hånden, og strøg fingerspidserne over hans pande. Hans blik gled et øjeblik til den åbne port igen, hvorfra han kunne skimte både stuehuset, hvor hans forældre boede og det lille, røde gæstehus, der de sidste tre år havde været hjem for han selv og Donia. Så så han spørgende på selvsamme igen "Har du kigget efter om Una og Tiernan har vand nok?" hans forældre havde været væk hele ugen på deres første ferie i flere år, og han kom i tanke om, at han ikke havde fået set efter tidligere på dagen, om de to andre hunde havde hvad de skulle have.
En svag rynke indfandt sig igen i hans pande, da der gik nogle sekunder inden hun svarede på hans spørgsmål. En svag fornemmelse af, at der lå et eller andet i luften sneg sig ind på ham, men tanken fløj igen, da hun tog fat om hans hage. Han grinede smørret et øjeblik og præstede at se nogenlunde uskyldigt på hende, før han bøjede hovedet let, og mødte hende på halvvejen i et nyt flygtigt kys "Måske... jeg skal prøve. Jeg er bare så frygteligt glemsom lige på det punkt." han beholdt blikket på hende og strøg så en hånd gennem sit halvlange hår, mens fornemmelsen af at der var et eller andet i luften indfandt sig igen.
Han rynkede brynene igen da hun talte og så alvorligt på hende, mens han gik de få skridt til siden, og skænkede sig et glas fra karaflen hun havde haft med "Det lyder alvorligt..." prøvede han i en let, munter tone, der ikke helt slog til. I stedet tømte han grådigt glasset med vand, tog en dyb indånding og fyldte det igen, mens han så spørgende på hende uden at kunne skjule den snigende bekymring i sit blik "Er der noget galt, Don?" [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 432 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jun 11, 2011 15:25:12 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Hendes øjne gled undersøgende over hans ansigt, som hans pande trak sig let op i et par rynker. Det flaksede nervøst i Donias mave, og hun knibe sig mentalt i armen for ikke at begynde at få usandsynlige forestillinger om at det var andet end bare sommerfugle hun allerede kunne mærke. Hans spørgsmål trak hende væk fra de forstyrrende tanker igen et par sekunder, og hun drejede nakken for at se tilfældigt ud af den halvåbne port, hvor hun kunne se Darci piske rundt efter en fugl, der ikke syntes at have problemer med at slippe væk fra hunden. Hun så tilbage på Todd og nikkede. ”Jeg fyldte op for en times tid siden.” Hun trak let på skuldrene med et smil, og lod tankerne strejfe tilbage på den første pause hun havde holdt fordi arbejdet ikke fangede hende.
Et mere naturligt smil overtog over hans drillende ord, og hånden hun havde løftet for at tage om hans hage gled kortvarigt op på hans kind, som hun så kærligt på ham. Hun slap dog hurtigt igen, og betragtede ham, mens han gik over imod vandet hun havde medbragt og sin ene hånd lukke sig om den anden arms albue, mens hun tog et par tilfældige, tøvende skridt efter ham. ”Det er det vel også…” Hendes blik gled kortvarigt ned imod halmen mens hun gik, og hævede det igen da hun stoppede, med let adskilte læber og en rynke mellem sine bryn over hans spørgsmål. Tænderne strejfede let imod underlæben og hendes øjne flakkede kortvarigt. Så rystede hun svagt på hovedet og trådte et skridt nærmere, og mindskede afstanden imellem dem til en meters penge. Det trak let i hendes mundvig, men nervøsiteten oversteg forventningen og hendes træk forblev neutrale. Donia tog en dyb indånding gennem næseborene og låste så blikket fast i Todds. ”Jeg er gravid.”
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 11, 2011 22:50:28 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] De små rynker i Todds pande forsvandt ikke som han årvågent betragtede Donia, mens hun drejede hovedet og så ud mod Darci der halsede rundt på gårdspladsen. Han nikkede og smilede svagt da hun bekræftede at have set til forældrenes hunde og drejede så hovedet tilbage mod hende og gav hendes arm et hurtigt, varmt klem "Tak, min skat..." hans smil voksede lidt og rynkerne i hans pande forsvandt helt da hendes hånd et kort øjeblik lå mod hans kind. Han lånede hovedet ind mod den, inden hun lod den falde og han selv gik de få skridt hen til halmballen hvor hun havde sat vandet og glasset.
Han fyldte glasset anden gang og satte langsomt karaflen fra sig igen, mens han så på hende og den bekymrede rynke vendte tilbage "Så det ér alvorligt?" han blev stående med det fyldte glas i hånden og så afventende på hende, mens han vendte sig helt om mod hende "Donia... hvad er det?" rynken fik selskab af endnu en, mens han fulgte hende opmærksomt med blikket som hun kom nærmere. Hendes tænder om hendes underlæbe og det flakkende blik hun sendte ham, fik en svag knude til at samle sig i hans mave sammen med en gammel, men godt undertrykt frygt.
Han blev stående med det fyldte vandglas i hånden og så på hende med tilbageholdt åndedræt og rynkede bryn og så blot nervøst og bekymret på hende. Hun tog en tydelig indånding og hendes blik fik hans til at flakke et øjeblik. Så talte hun. Tre ord, men de tre ord var nok til at få Todd til at gå helt i stå. Han stirrede åbenlyst og lettere vantro på Donia nogle lange sekunder og blev så opmærksom på at han havde holdt vejret, nogen lunde samtidigt med, at han hørte lyden af vand der ramte gulvet under ham. Han trak vejret ind i et hurtigt gisp og så ned på glasset der nu var halvt tomt, fordi han havde vippet det nok til at hælde vandet ud.
Han reagerede endelig igen og fik fumlende sat glasset fra sig på halmballen, eller nærmere lagt det end sat det og var helt henne ved Donia i to skridt. Hans hænder rakte op og lagde sig på hendes overarme mens hans blik flakkede mellem hendes øjne "Du er... men det..." han gik i stå og tog en dyb indånding, så en mere, mens han slap hendes arme og i stedet lagde sine hænder på hendes kinder og så alvorligt og indtrængende på hende "Er du sikker? Er du virkelig..." han gik i stå igen og så på hende med en blanding af spirende håb og forvirring. [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 498 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jun 13, 2011 21:39:19 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Donias fingre omkring sin albue blev mere og mere urolige, og hun kunne mærke hvordan hjertet i brystet slog hurtigere og hurtigere, som øjeblikket der kunne vende op og ned på det hele nærmede sig. Hendes mave gjorde igen knuder og hun skiftede rastløst vægten fra den ene fod til den anden. Hun ville meget gerne stikke Todd et par beroligende ord, noget der kunne dæmpe den bekymring han så tydeligt udstrålede med sine spørgsmål, men Donia kunne ikke finde viljen til det og alle hendes gode intentioner forblev dermed usagt. Og øjeblikket efter var det ude. Det var gledet over hendes læber i næsten ikke mere end et åndedrag, og det var først da hun hørte genfærdet af dem i den frie luft, at det gik op for hende at det ikke længere var en hemmelighed der kunne både briste eller bære. Selv var hun ikke i tvivl om hvad hun skulle gøre, men hun både ønskede og frygtede Todds reaktion, der i hendes hoved kunne være stort set alt.
Vandet der ramte jorden, fik hendes blik til at flakke bekymret over hans ansigt, og hendes læber var endnu let adskilte fra hvor ordene havde forladt hende. Langsomt, uden vidende, rakte hun op for at stryge håret om bag ved øret, i et kort sekund ved at skubbe det frem i stedet, som en for længst glemt vane fra hendes yngre år truede med at vende tilbage ved at lade hende gemme sig bag de mørke lokker, men så skete der endelig noget ovre fra halmballen, som han satte i bevægelse imod hende.
Da hans hænder hvilede mod hendes overarme, for dernæst at bevæge sig til hendes kinder, løftede hun den ene hånd og placerede fingerspidserne imod sine læber, og var overrasket over at finde et smil, hun ikke anede var vokset frem der. Ved følelsen blev det blot endnu større og en forræderisk stikken i hendes øjne, forstyrrede hende lidt. ”Ja…” lod hun sive ud i et åndedrag, som svar på alt hvad han ville vide og kom så til at afsløre hele rækken af hvide tænder i et lykkeligt smil.
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 14, 2011 13:19:57 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd var umådeligt ligeglad med både vandet og glasset der, efter at han havde stillet det fra sig på halmballen, truede faretruende med at havne på det stampede jordgulv i laden. Ligeledes var tanken om isolering uendeligt langt væk, som han i to lange skridt var henne ved Donia og lagde hænderne på hendes overarme, blot for sekundet efter at lægge dem på hendes kinder i stedet, uden at ænse fingrene hun lagde mod sine egne læber.
Hendes blik var svar nok i sig selv, sammen med smilet på hendes læber og det begyndte langsomt, men sikkert at dæmre for ham, at et helt nyt kapitel havde taget sin begyndelse. Tanken fik det til at boble på en gang skræmt og lykkeligt i hans mave. Hendes ene ord lukkede en tryg, usynlig boble omkring dem og uden at tænke over det, brød et bredt, og ligeså strålende smil frem på hans egne læber. Han stod endnu et langt øjeblik og blot så hende i øjnene, stadig med hænderne på hendes kinder. Så slap han dem, greb impulsivt fat om hende og knugede hende ind til sig, før hendes fødder sekundet efter forlod gulvet og han drejede flere gange rundt om sig selv med hende i favnen, mens han ikke kunne lade være at le højt og uden at tænke over, at han med garanti grisede hendes bluse til.
så stoppede han og lod hendes glide ned til hendes fødder igen ramte gulvet, og bøjede sig selv ned mod hende på samme tid, og lod sine læber finde hendes i et intenst, dvælende kys, der sagde mere end han nogensinde ville kunne sige med ord. Hans blik fandt hendes igen så snart han brød væk og hans hænder fandt igen hendes kinder, mens han så på én gang glædesstrålende, nervøst og spørgende på hende. Det var umuligt at fastholde bare én konkret følelse og i stedet lod han dem alle blafre vildt omkring i mellem hinanden, mens han igen fandt stemmen brug "Men vi har jo..." han gik i stå og gjorde ikke sætningen færdig, smilede blot lettere fåret og strøg hendes kinder med sine tommelfingre "Hvornår? Hvor langt er du...?" han gik i stå igen og blev pinligt bevidst om sin manglende evne til at gøre en sætning færdig, men var alligevel fløjtende ligeglad. Han kyssede hende igen hurtigt og lod sig så synke ned at sidde på hug foran hende og lagde kinden mod hendes mave udenpå blusen, mens det brede smil truede med at sætte sig permanent fast på hans ansigt og han igen lagde begge arme omkring hende og trak hende tættere. [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 489 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jun 18, 2011 13:30:57 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Donias blik dvælede ved Todds, stadig skinnende af den forræderiske prikken, og hun kunne ikke hindre det lykkelige smil i at vokse sig større og større over sine læber. Hans arme der pludselig lukkede sig omkring hende og hævede hendes noget mindre krop over jorden, fik hende til at le ned imod hans skulder, mens hendes arme ikke behøvede nogen invitation for at lukke sig omkring hans nakke. Hun prøvede på at få ord frem og i morskab bede ham om at sætte hende ned igen, men latteren fortsatte og hindrede hende i det og hun lod ham derfor svinge hende rundt gentagne gange og undlod indvendinger.
En følelse af lettelse strømmede over hende, for hun kunne umuligt have ønsket sig en bedre reaktion fra Todd, og for nu havde alle de små bekymringer hun havde nået at gøre sig, forladt hende. Villigt tog hun imod kysset, med samme iver som ham, mens et suk gled over hendes læber øjeblikket før de skiltes fra hinanden igen. Hans manglende evne til at færdiggøre sine sætninger fik hende til at smile hengivent og løfte den ene hånd for at stryge den over hans kind. ”Godt… Godt seks uger.” Hendes stemme var både påvirket af latteren fra før og den klump hun havde i halsen.
Det tog overhånd, da han gled ned på hug, og de første glædestårer løb ned over hendes kinder. Hendes hænder lagde sig på hans baghoved, mens fingrene gled ind imellem hans hårstrå. Donia kunne ikke finde nogen ord at sige, så i et stykke tid stod hun blot der, inden hun bevægede sig i hans arme og selv sank ned på knæ, med ansigtet ud for hans igen. ”Todd…” begyndte hun, men blev så bevidst om at hun heller ikke rigtigt var i stand til at sige noget. I stedet lod hun sine hænder glide på plads i hans nakke, for at kysse ham igen.
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 18, 2011 22:02:49 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todds blik fortsatte med at flakke mellem Donias øjne. Ikke fordi han var i tvivl om noget da først nyheden havde bundfældet sig, men mere fordi hans hjerne alligevel søgte bekræftelsen. Bare for at høre hende sige det igen og det var netop hvad hun gjorde. Ikke med ord, men hendes blik og smil talte tydeligt for sig selv. Han knugede hende hårdt mens han leende drejede rundt om sig selv med hende i favnen. Hendes latter fik hans øjne til at skinne, indtil det gik op for ham hvor tæt han holdt hende, og i en pludselig indskydelse satte hende ned igen, pludseligt nervøs for at tage for hårdt fat og han så et kort sekund undskyldende på hende.
Han fulgte det undskyldende blik op med endnu et kys, kunne slet ikke lade være og havde lyst til at fortsætte igen så snart der blev luft mellem deres læber og blive lige der i den usynlige boble til dagen efter, eller endnu længere. Han lænede ansigtet ind mod hendes hånd, da den havnede på hans kind igen og hendes ord igen trak ham en smule tilbage til virkeligheden. Den rationelle del af hans hjerne begyndte straks at regne fremad og han rynkede brynene koncentreret et kort øjeblik, før han brød ud i et nyt bredt smil og så kærligt på hende "Marts... vi får et forårsbarn..." han tav og så kortvarigt helt overrasket ud. Det blev underligt virkeligt af at sige det højt og han sank den klump der opstod i halsen på ham, før han lod sig synke ned på hug og lagde kinden mod hendes mave.
Han blev siddende sådan, tavst og holdt hende tæt og flyttede først på sig igen, da Donia bevægede sig. Han åbnede øjnene, ubevidst om at han havde lukket dem, og løftede hovedet for at se hende i øjnene. Han rynkede panden bekymret et øjeblik da han opdagede de våde spor på hendes kinder og fulgte hende med blikket som hun sank ned på knæ foran ham. Smilet vandt igen indpas da han kun så glæde i hendes blik og han mødte hende villigt da hun lagde hænderne lægge sig bag hans nakke og kyssede ham. Han smilede stadig da deres læber igen skiltes og lænede panden mod hendes, så han stadig kunne se hende i øjnene "Det skulle aldrig være andre end dig..." hans stemme var lav, så kun hun kunne høre den, også selvom der havde været andre i laden. [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 461 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jun 27, 2011 23:11:18 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Donia betragtede betaget Todd igennem den tiltagende prikken bag hendes øjne, som han tydeligvis vendte et eller andet i sit hoved. Ordene der fulgte fik endnu et hjerteligt smil til at bryde frem og en lydløs latter gled over hendes læber og hun lod kortvarigt panden hvile imod hans, da deres læber brød fra hinanden, mens hånden på hans kind faldt ned langs hendes side. ”Det er perfekt,” hviskede hun svagt og lod fortænderne fange underlæben i et øjeblik. Tanken om at hun om mindre end ni måneder ville stå med et barn i sine arme var uvirkelig og det virkede alligevel så fjernt, trods det i realiteten var lige rundt om hjørnet. Billedligt talt. Selvom Donias hoved havde været ved at sprænges af adskillige, vidt forskellige, bekymringer, drømme og forestillinger igennem de sidste dage var alt dette skubbet til side i fem minutter. Hun håbede inderligt at Todd altid ville virke på hende som han gjorde i lige præcis det øjeblik. Som om intet i verden kunne gå skævt, når bare hun vidste at han var der.
Glimt af tidligere tanker viste sig for hendes øjne, og i stilhed lod hun fingrene løbe langsomt igennem hans hår, som han sad på knæene med hovedet imod hendes endnu flade mave. Kort efter mærkede Don selv halmen på gulvet imod sine bare knæ, samtidig med at hendes blik fandt Todds lykkelige ansigt og hendes læber hans. Hænderne omkring nakken gav slip, for at hun i stedet kunne folde begge arme løst samme sted. Så snart deres læber ikke længere var i kontakt, lod hun øjnene falde i hans, inden hun trillede hovedet en anelse til den ene side for at hvile hovedet imod hans skulder, med ansigtet imod halsen, selvom det sikkert ville give hende beskidte streger i ansigtet. Med en spinkel stemme mumlede hun: ”Jeg elsker dig.”
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jun 29, 2011 12:29:18 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todds mundvige sad ubehjælpeligt opkrænget i et lykkeligt smil, som han ikke engang selv var helt klar over næsten gik fra øre til øre. Selv mens hans rynkede panden tænksom og regnede flere måneder frem i sit forsøg på at afgøre nogenlunde, hvornår han ville stå med et barn ...mit barn...vores barn... i armene, veg eller falmede smilet. Også hele vejen igennem det kærlige kys forblev hans mundvige trukket let op og hans blå-grønne øjne glødede intenst mod hende, da hun hviskede nogle få ord. Han nikkede som svar og udstødte en lille, men hjertelig latter "Mere end perfekt..." han blottede tænderne endnu engang mens hans blik flakkede mellem hendes øjne "Så får vi ikke kun forårslam næste år, men en ekstra gevinst." der var ingen tvivl om, at det var lige sådan han så udsigten til at blive far, uanset hvor ung han var, de var, og uanset hvor meget faktum også skræmte ham.
Siddende på knæ foran hende, løftede han villigt hovedet og tog kinden fra hendes mave, før han ligeså villigt besvarede og gengældte hendes kys da hun også sank ned at sidde på knæ foran ham. Han smilede lige dele fåret og lykkeligt da hun slap hans nakke for derefter at gemme ansigtet ved hans skulder og hals. Instinktivt trak han hende tættere ind til sig selv, mens hendes mumlende ord sendte en bølge af boblende eufori igennem ham. Ikke at det var første gang han hørte lige de ord fra hende, men de blev aldrig forvanskede og lige nu, i dette øjeblik, lå der så meget mere bag dem end ellers, som et nagelfast løfte om en fremtid sammen, som han inderst inde ikke havde set komme allerede nu, men som han tog imod med åbne arme. Han drejede hovedet og plantede et flygtigt kys på hendes hår, før han lagde kinden mod det og med en stemme der dirrede svagt af følelser svarede hende uden betænkning "Jeg elsker også dig, Donia..."
Han knugede hende tæt ind til sig nogle lange øjeblikke endnu, før han slækkede grebet lidt og forsøgte at fange hendes blik "Jeg får seriøst ikke lavet mere i dag.." han grinede lydløst og så opfordrende på hende "Vi har alle grunde til at fejre. Hvad siger du til at vi tager ind til byen og spiser middag sammen i aften?" det skete ikke så tit at der var luft i hverdagen til netop den slags, men hvis ikke netop denne dag, hvornår så.
[/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 485 NOTES --- OUTFIT here
|
|
Donia Monroy
Hogwarts - H
St?velskende stavekontrol
%\3\%
Posts: 44
|
Post by Donia Monroy on Jul 16, 2011 23:51:31 GMT
I WILL NEVER FORGET the way I feel right now
Donia ville ikke have forestillet sig selv som mor lige foreløbig og tanken skræmte hende på en anden måde end noget hun havde prøvet før, trods Donia ofte havde været bange eller skræmt i løbet af sit liv. Alligevel spredte en varm følelse sig hele vejen ned i hendes tæer hver gang hun tænkte på den lille spire af liv der langsomt voksede inden i hende. Det var deres barn, hende og Todds, og dét betød mere end noget andet. En lille, spinkel latter forlod hende i form af et fnys og hun smilede fjoget over Todds sammenligning. ”Én gang en landmand…” Mumlede hun opgivende, før hun strøg fingrene igennem hans hår som han sank på knæ og inden hun længe selv fulgte med.
Det beskidte gulv i laden var ikke ligefrem rart imod hendes bare knæ, men Donia bed ikke mærke i det, for travlt optaget af Todd og hvad der foregik netop omkring de to. Parret havde været sammen længe efterhånden og Donia fandt intet bedre hjem end det hun havde i Todds arme og nærvær og selvom både kærtegn og ord var velkendte, var betydningen endnu stor. Med en dyb indånding indtog hun Todds duft, som hun efterhånden kendte så godt, og slappede automatisk af i ryggen og skuldrene, travlt optaget af at knuge sig ind til ham inden hun var nødsaget til at se væk for at kunne besvare hans spørgsmål. ”Hvis du har tid… Så lyder det som en fantastisk idé.”
|
|
Todd Monroy
Hogwarts - G
From f?reopdr?tter
%\3\%
Posts: 48
|
Post by Todd Monroy on Jul 20, 2011 9:51:45 GMT
(You got me headed in a new direction), [/color][/size] (GOT NO REASON TO TURN AROUND)- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd løftede hovedet og så et øjeblik spørgende på Donia da hun lo, hvor derefter at smile en smule forlegent da hun talte igen og med de ord forklarede sin latter. Hans smil blev skævt mens hun strøg fingrene gennem hans hår og han mærkede mod sin vilje sine ører blive en smule varmere. Han havde ikke engang selv tænkt nærmere over sin landlige sammenligning og han sendte hende et lille undskyldende blik, uden helt at vide hvad han skulle sige et øjeblik, selvom det ikke virkede som om hun havde noget imod sammenligningen. Hendes fingre i hans hår fik ham hurtigt til at glemme spekulationen igen og han trak på skuldrene "Kan du forlange andet?" spurgte han drillende og gav hende et lille klem "Jeg har det i blodet." omend det var sagt i spøg, så var der en stor del sandhed i netop det, og han kunne ikke forestille sig nogensinde at skulle arbejde med andet.
Han blev siddende med armene omkring hende uden at tænke på ret meget andet end hende og den nyhed hun lige havde givet ham. Hvor længe de sad sådan mistede han grebet om, men hans fornuft insisterede på, at det føltes som længere end det egentligt var. Han trak det ene ben ind under sig da Donia svarede på hans spørgsmål og nikkede let før han rejste sig og trak hende med sig op at stå igen. Han så på hende med et varmt smil og løftede igen den frie hånd for at stryge hende over kinden "Jeg tager mig tid. Hvis ikke i dag, hvornår så?" han drejede hovedet ud mod gårdspladsen da Darcy kom halsende ind i laden, tog en runde omkring dem og forsvandt i fuld fart ud igen. Han grinede lydløst og fandt så Donia med blikket igen "Jeg skal lige pakke samen, så kommer jeg ind." han bemærkede først nu et par sorte striber på hendes ansigt og grinede smørret "Og så er jeg vist ikke den eneste der skal i bad hvis vi skal være bare halvt præsentable." [/blockquote] TAG Donia Allaway WORDS 399 NOTES --- OUTFIT here
|
|