All birds can be charmed

[Alice Wolfe]

HOW FICKLE MY HEART
AND HOW WOOZY MY EYES

Alice klæbede en mental huskeseddel fast på indersiden af sit hoved, om betydningen af stedet ekspedienten havde nævnt. Hun var ikke indstillet på at udfritte ham yderligere, og det ville alt i alt være nemmere at bede Eric forklare det. Ud fra hvad han dog afsluttende sagde, besluttede hun sig på stedet for at det ikke var noget hun på nogen måde havde lyst til at opleve på nært hold. Ligesom hun for ikke længe siden havde bestemt sig for det samme om dragerne, hvis eksistens Eric havde løftet sløret for. Det var virkelig, en større verden end Alice havde troet.

Alices blik var endnu rettet imod de andre ekspedienter, da Alexander svarede på hendes udsagn og et skævt smil faldt naturligt på plads, som hun trak på skuldrene over hans ord med et ikke særligt overbevist udtryk i ansigtet. ”Når du siger det på den måde, bliver jeg i tvivl om hvorvidt det er dig eller dem –” Hun nikkede i retning af en tilfældig medarbejder. ” – Jeg skal holde øje med.” Hun hævede sigende øjenbrynene, før hun stadig smilende vendte opmærksomheden imod fuglen.

Uglens fjer var bløde under hendes fingre, og hun vidste af grum erfaring at hun ikke skulle komme til at lave uorden i dem. Uglen nappede den lyserøde mus ud af hendes fingre, samtidig med at Alexander kom med endnu en flabet kommentar, og hun rettede blikket imod ham, med et underholdt udtryk. ”Jeg kan godt lide at tage chancer.” Hun sendte ham et uskyldigt blik, og så tilbage på uglen, og nikkede blot over hans kommentar omkring den.

Outfit: here • Words: 264

[Eric Wolfe]

Sometimes being a brother .. .. .. .. .. .. .. ..
is even better than being a superhero ...

Eric skubbede døren til "Det Magiske Menageri" op med en tænksom rynke i panden efter sit lille møde med Caroline. Ikke så meget fordi han var stødt på hende, men mere i let undren over, hvad et uskyldigt tilbud om at drikke kaffe med ham selv og Alice havde udviklet sig til på meget få minutter. Han lagde ikke rigtigt mærke til klokken over døren der anmeldte hans ankomst i butikken. Han så sig om efter Alice med et lettere fjernt blik, der dog hurtigt blev nærværende, da han fandt hende oppe bag disken, halvt skjult bag en person med en lidt for velkendt manke af langt, letkrøllet, blond hår.

Et underfundigt smil bredte sig på hans læber, mens han på samme tid rynkede brynene lidt og ikke helt mente hvad han skulle mene som det første. I stedet for at tænke for meget, satte han kursen i retning af Alexander og sin søster, indtil han kom tæt nok på, til at kunne læne sig ind over disken og se fra den ene til den anden med et lille, spørgende smil ”Hvad gik jeg glip af?” han så hurtigt på Alice, før hans blik gled videre til Alexander og smilet blev lettere drenget ”Længe siden, Young... går det godt?”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 245 ~ (Tag) :: Alice Wolfe + Alexander Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Alexander Young]

It just takes patience
and the right kind of cracker

Alexander løftede et enkelt øjenbryn og så sigende på Alice. Smilet på hans læber var lidt for skævt til at være høfligt, men han sagde ikke det, der faldt ham ind. I stedet rømmede han sig blot og trak en anelse på skuldrene.

Det fremgik tydeligt på hans egen omgang med fjerkræet på hans arm, at han var vandt til at tage sig af ugler. Alt i hans bevægelser udstrålede ro, selv da han brugte mere energi, på at underholde pigen, end på at koncentrere sig om at undersøge dyret. Hans smil blev bredere over hendes kvikke kommentar og han kunne ikke lade være med at betragte hende med et drenget glimt i øjnene, selvom han skulle forestille at være serviceminded og fornuftig. Samtidig fik ordene ham til at overveje om man ikke bare burde følge sin indskydelse og...

Alexanders tankerække blev afbrudt af et spørgsmål fra den anden side af disken. Han drejede hovedet og så direkte på pigebarnets storebror. I det korteste øjeblik virkede han overrasket, men så lyste han op i et skævt smil og nikkede som hilsen til den tidlere grævling. Fuglen på hans arm pippede utilfredst over manglen på opmærksomhed og snacks og han rakte hurtigt ned i lommen efter noget at underholde den med. ”Adskillige år, så vidt jeg husker, Wolfe,” svarede han imens han rakte endnu en museformet godbid frem imod det skarpe næb. Noget alvorligt gled ind i hans blik, selvom smilet ikke veg. ”Når ikke jeg er ved at præsentere søde mugglerpiger for farlige bæster, fordi de er blevet forladt af deres storebrødre, så går det såmænd glimrende,” bemærkede han, let irresættende og med et hurtigt blik på Alice. ”Du kan ikke bare,” begyndte han halvhjertet, men skar så ansigt. ”... Du ved. Ladidadida, smæk over fingrene, konventioner og magipatrulje, muggler uden følgeskab, menageri ansvarlige...” Alexander gestikulerede en anelse med sin frie hånd imens han talte og afsluttede med at se meget sigende på Eric.

Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here

[Alice Wolfe]

HOW FICKLE MY HEART
AND HOW WOOZY MY EYES

Alice smilede til ekspedienten, mens fuglen på hans arm blev en smule mere urolig under hendes berøring, hvilket fik hendes blik til at vandre tilbage til uglen frem for ham. En velkendt stemme et sted ved siden af dem, fik hende til at dreje hovedet, og hurtigt trække hånden til sig, fordi uglen havde snappet ud efter hendes fingre, da hun havde rørt på sig. Bevares, det var hyggeligt og alt det der, at snakke med Alexander, men hun havde stadig været lidt længere ude end hun kunne bunde, og det var lettende at se at Eric endelig var vendt tilbage. Alice lod hånden falde ned langs siden, uden at dreje andet end hovedet i Erics retning.

Et uskyldigt blik, med et knapt så uskyldigt, lille smil dannede sig på hendes ansigt. ”Bare at jeg næsten fik mig selv ædt.” Hendes tonefald var påfaldende tilfældigt, før hun afslørede sine hvide tænder i et bredt grin, og kastede et kort blik imod Alexander, før hun drejede sig over imod Eric, med armene foldet slapt tværs over brystet. Alice tav, da ekspedienten tog ordet, og Alice trak på skuldrene i retning af Eric, som den tredje forsøgte sig med noget der mindede om en formaning. Da han var færdig, rettede hun blikket imod sin storebror, med et nik i retning af vinduet, hvor de havde kigget på hvalpe kort forinden. ”Til din behagelige orientering, kan jeg fortælle at de der ikke ville være så søde og rare som Eros og Max.” Hun smilede sigende, før hun lod den ene arm falde, og den anden hæve sig for at stryge en undsluppen lok hår bag øret.

Outfit: here • Words: 273

[Eric Wolfe]

Sometimes being a brother .. .. .. ..
.. .. .. .. is even better than being a superhero ...

Erics smil forsvandt kortvarigt og en rynke viste sig i hans pande, mens hans blik fæstnede sig på Alice og han rettede sig lidt op ”Næsten fik dig selv ædt?” han skævede hurtigt til Alexander og så tilbage på sin søster ”Hvad mener du, Stump?” han nåede ikke at få et konkret svar fra hende, før Alexander tog ordet og afledte hans opmærksomhed.

Han smilede skævt til den jævnaldrende og nikkede kort ”Fire hvis ikke jeg tager meget fejl." hans blik gled til Alice igen og derefter kort til uglen på Alexanders arm, før han igen mødte den andens blik og endte med at skære en lille grimasse ”Forladt er måske så meget sagt. Hvis jeg ligefrem ville af med hende, så ville jeg nok gøre noget andet end at efterlade hende hernede.” så tørrede han smilet af læberne og skævede hurtigt til Alice igen da Alexander fortsatte. Han sukkede let, nikkede og så alvorligt på Alexander igen ”Jeg ved det. Det var heller ikke meningen det skulle tage så længe.” han skar en lille grimasse ”Jeg rendte i en...bekendt ude på gaden.” han så på Alice igen med et lille smil ”Caroline. Hun bad mig hilse, men hun havde desværre ikke tid til at drikke kaffe med os.” han så insisterende fra den ene til den anden ”Får jeg snart forklaret den med de bidske bæster eller?” han smilede bredt, rakte ud og rodede lidt op i Alices hår ”Ingen er så søde som Max og Eros.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 321 ~ (Tag) :: Alice Wolfe + Alexander Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Alexander Young]

It just takes patience
and the right kind of cracker

De to søskendes dramatiske ordveksling fik Alexander til at hæve begge øjenbryn og ryste lidt på hovedet. Han afbrød samtalen, som han rømmede sig. ”Ingen var ved at blive ædt,” fastslog han lavmælt, og så sig rundt, for at sikre sig, at ingen andre kunder havde hørt det, der blev sagt. ”Nogen dyr er mindre glade for muggleres selskab. Det er derfor de ikke skal færdes alene herinde,” kommenterede han, imens uglen nær havde bidt i hans finger. Han strøg den fraværende over fjerene og rynkede panden lidt, som han forsøgte at skælde den jævnaldrende ud uden det store held.

Han viftede med den frie hånds fingre, da Eric smilende anfægtede hans ord, og fortsatte i samme spor hen imod pointen, der begrænsede sig til at handle om menageriets eventuelle ansvarlighed for hvad der egentlig lige præcis skete med deres kunder. At han ikke var i stand til at forblive alvorlig særlig længe af gangen fremgik, da hans sigende blik i stedet vandrede over på pigebarnet og han kom til at smile skævt over hendes bemærkning uden at ane hvem Eros eller Max var.

En lav rømmen forlod ham, som uglen igen påkrævede sig hans opmærksomhed ved at hive i hans rodede lokker med næbbet. Hun så bemærkelsesværdigt meget ud som om hun mente det ville være glimrende redemateriale og hev insisterende til, inden Alexander kneb omkring hendes ben, så bestemt ind i de mørke knapøjne og løftede sin arm indikerende. ”Op på din pind, hidsige lille dame,” beordrede han hjemmevandt. Fjerkosten lettede og han så fra bror til søster, før han slog lidt ud med armene og lyste op i et smil igen. ”Var der noget du skulle have, Wolfe, eller kigger i bare?” Han løftede et spørgende øjenbryn. ”Uglesnacks? Rottefoder, en pygmæpuff til de stille aftner derhjemme?” Remsede han op med et drillende glimt i øjet.

Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here

[Alice Wolfe]

HOW FICKLE MY HEART
AND HOW WOOZY MY EYES

Alice så lidt fra sin storebror til ekspedienten, hurtigt med et undskyldende smil på læberne, over Alexanders reaktion. Hun hævede begge øjenbryn en smule, som hun lod blikket vandre til Eric og trak hemmelighedsfuldt på skuldrene. Hun skulle nok vælte ud med det hele senere, men hentydningen fra den anden side havde været lidt for åbenlys til hun ufortrødent fortsatte sin fortælling om glubske væsner og farlige situationer.

Hun skulede kortvarigt til Eric over hans ord, men blødte dog hurtigt op i et smil og nikkede kort. Hun kunne sagtens forstå at en kvinde som Caroline ville have travlt døgnet rundt. Det ville Alice i hvert fald selv føle hun havde, hvis hun var i hendes sted. Snakken om Max og Eros fik hende til at klukke lidt for sig selv og trække på skuldrene og slog halvhjertet ud efter Erics hånd med et sidste irettesættende blik, før hun drejede blikket imod Alexander.

Hans forsøg på at give hendes bror en reprimande, fik hende til at smile svagt og i et overvejende øjeblik kløede hun sig let på venstre albue, mens fuglen fløj væk. Uden at tænke over det, hævede hendes ene hånd sig og hun placerede den kortvarigt mod ekspedientens overarm, mest for at indikere at hun skulle til at sige noget. ”Jeg er virkelig ked af al besværet.” Det trak lidt mere op i hendes ene mundvig og hun lod hånden falde igen. ”Her er sikkert travlt nok foruden forvildede vindueskiggere på afveje.” Hun så over mod sin bror igen, og lod derefter blikket falde tilfældigt til jorden, og rynkede lidt på panden over både tanken om at have en rotte som kæledyr og endnu et ukendt ord, hun ikke kendte betydningen af.

Outfit: here • Words: 285

[Eric Wolfe]

Sometimes being a brother .. .. .. ..
.. .. .. .. is even better than being a superhero ...

Erics blik vendte tilbage til Alexander da denne forsikrede ham, at ingen var blevet ædt, eller havde været tæt på. Han skævede et kort øjeblik igen til sin søster med rynkede bryn, og lod derefter blikket vende tilbage til Alexander med et lille nik ”Nej, det havde jeg ikke tænkt over.” han smilede svagt, men skævt og hans blik blev kortvarigt undskyldende ”Når jeg endelig er her, er det ikke lige herinde jeg opholder mig mest.” hans smil voksede lidt og han tilføjede henkastet ”Lige for tiden må jeg nøjes med hunden hjemme ved de gamle og hende ders lille pelsklump.” han blinkede til Alice og smilet vandt igen mere indpas på hans ansigt.

Han fangede Alice's smil ud af den ene øjenkrog da Alexander gav ham en mild reprimande og han så hurtigt på hende, med et udfordrende hævet øjenbryn. Han satte dog ingen ord bag, men smilede i stedet svagt, da uglen forlod Alexanders arm og hans søsters hånd kort efter berørte den, med en følgende undskyldning. Så var hans blik igen tilbage på den jævnaldrende og han rystede på hovedet med et skævt smil ”Nej, desværre. Jeg må i forvejen ikke have dyr hvor jeg er lige nu, og det ville nok blive endnu sværere at bortforklare en ugle eller en pygmæpuff, end hvis jeg havde en killing gemt under sengen.” han grinede smørret og gjorde så et kast med hovedet mod sin søster ”Men jeg tror hende der ville elske at se og holde en af de der små pelstotter.” han skar en lille grimasse ”De er ikke lige min stil, men..” han så igen sigende på Alice og fortsatte så nysgerrigt til Alexander ”Hvordan går det ellers? Med sønnike og det hele?” interessen var ægte, og han lænede sig lidt længere ind over disken mens han så afventende på Alexander.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 370 ~ (Tag) :: Alice Wolfe + Alexander Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Alexander Young]

It just takes patience
and the right kind of cracker

Alexander trak lidt på skuldrene over Erics ubetænksomhed og lod emnet være ved det. Der var grænser for hvor længe han kunne stå og lade som om han holdt dundertale, imens han i virkeligheden ikke var i stand til at holde sig reelt alvorlig i mere end et øjeblik. I stedet skævede han interesseret over på Alice og kom til at smile lidt for skævt og drenget, inden fjerkosten ganske belejligt stjal hans opmærksomhed i et øjeblik.

Da netop Alice bagefer lagde hånden på hans arm for en kort bemærkning, hævede han et enkelt øjenbryn spørgende, inden han lyste op i et afvæbnende smil og rystede lidt på hovedet. ”Det skal du slet ikke tænke på. Det er godt med lidt spænding, så vi ikke falder helt i søvn,” sagde han og lykkedes dermed, ikke særlig elegant, med at modsige alt hvad han lige havde belært hendes storebror om. Han hævede sin frie hånd for at stryge den gennem fjerkostens tidligere valg af redemateriale og tog en dyb indånding, inden han præsenterede Eric for alle butikkens muligheder med et lidt høfligere smil.

Et skuldertræk fulgte udmeldingen og han nikkede lidt med en nærmest beklagende mine, selvom den skæve trækning i hans mundvige talte om en slet skjult morskab. ”En skam,” bemærkede han, før Eric selv pegede hans opmærksomhed tilbage på Alice. ”En pygmæpuff? I skal være velkomne,” bemærkede han og pegede over på et bur nær vinduet. ”De bider ikke,” kommenterede han med et beroligende smil til Alice. Han var egentlig klar til, med godt skjult ærgrelse, at lade dem slippe og finde kunder med en pengepung, men Erics spørgsmål fik ham til at blive stående og smile en anelse anstrengt. ”Godt. Det går godt tak. Med både ham og hans mor,” svarede han. ”Hun har ham i denne her uge,” informerede han formålsløst, uden at være helt sikker på hvorfor. Hans smil blev mere ægte, som han så fra Eric til Alice. ”Dig selv?” I et kort øjeblik tøvede han, så brød han den stivstikkeragtige høflighed og så skælmsk på Alice. ”... Din storebror plejede at være en værre festabe. Dansen på bordene med Imogen Ivory, så vidt jeg husker. Er han stadig sådan?”

Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here

[Alice Wolfe]

HOW FICKLE MY HEART
AND HOW WOOZY MY EYES

Alice gengældte Erics smil, mens hun i stilhed lod armene faldt slapt over kors. Nu var det ikke just fordi hun var mærket af situationen og længerevarende traumer ville det nok heller ikke blive til, og i det hele morede hun sig blot i stille sind over episoden og det udtryk hun kunne forestille sig på Erics ansigt når hun fortalte om det i detaljer senere. Det ville hun dog ikke skilte med i øjeblikket, og holdt mere eller mindre ubevidst lav profil. Hendes smil blev bredere, som Eric igen omtalte Eros, og Alice mærkede allerede savnet af den lodne hund, selvom de kun havde været adskilt i hvad der svarede til en del af de timer Alice normalt var væk om dagen, når hun var på arbejde.

Erics udfordrende blik under reprimanden fik hende til at sænke armene igen, for blot at lade den ene håndflade falde støttende imod disken. Den anden hånds fingre strøg tilfældigt op forbi hendes læber, som for at skjule det grin der truede med at bryde frem. Hun så til i stilhed, stadig med det slet skjulte smørrede smil på læberne, indtil opmærksomheden blev rettet imod hende, hvilket fik hende til at se først fra Eric og så til Alexander, før blikket vendte tilbage til broderen. ”Jeg tror jeg har fået nok for denne gang”, hun rystede svagt på hovedet, og så op med et ligeså spøgende som udfordrende blik, før et varmt smil faldt på plads og hun havde rettet opmærksomheden mod Alexander og rakt hånden frem mod hans arm.

Rækken af hvide tænder blev afsløret som hun klukkede let over hans ord, med et skeptisk hævet øjenbryn, og kastede et kort blik rundt i butikken, mens hånden der kortvarigt havde rørt hans arm faldt slapt ned langs siden. ”Man skulle ellers tro der var nok til at holde gang i den i forvejen”, tilføjede hun lavmælt, som smilerynkerne omkring hendes øjne i et kort øjeblik blev en smule dybere som smilet voksede, hvorefter hun så tilbage imod sin storebror, der åbnede munden for at tale igen.

Det lykkedes ikke helt for Alice at se fuldstændig neutral ud, for hendes øjenbryn skød overrasket i vejret over Erics spørgsmål. Uden at tænke over det, så hun automatisk ned imod ekspedientens hænder efter en vielsesring, men fik ikke øje på noget. Hvilket hans næste ord også i sig selv bekræftede. Hendes tanker blev dog hurtigt ledt væk, som han rettede et spørgsmål mod hende, som hun i et øjeblik lige skulle vende i hovedet for at få det til at falde på plads. Da trak hendes læber tilbage op i det brede smil og hun så udfordrende på sin bror. ”Nej, han er blevet gammel, støvet og grå… Og et værre sludrechatol.” Smilet blev mere skævt. ”Ligesom bedstemor Wolfe.” Hun rakte frem og kneb kort Eric i underarmen, før hun påtog sig et lidt mere seriøst udtryk, endnu med aftegningerne af et grin på læberne, før hun lod hovedet falde skævt til siden for at se på Erics armbåndsur. ”Tror du ikke også snart vi må af sted? Jeg lovede Emmeline at være der inden aften.” Hun så op imod sin storebror, for dernæst tilfældigt at skæve til Alexander.

Outfit: here • Words: 534