|
Post by Alexander Young on May 22, 2011 11:07:41 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Samtlige døre, vinduer, sprækker og riste, der kunne åbnes, lindes på eller på en eller anden måde lokkes til at lukke frisk luft ind, var taget i brug i ”Det Magiske Menageri,” på den bagende varme sommerdag. Magiske metoder blev også benyttet og en let brise, der ikke kom fra den stillestående luft i Diagonalstræde, blæste igennem forretningen og nedkølede travle ekspedienter med fugle, krybdyr, pygmæpuffer, rotter og alskens andre dyr i hænderne. Rundt omkring i forretningen var måbende unge troldmænd og hekse, der stirrede på indholdet i akvarier, terrarier og bure, imens voksne magikere rådførte sig om den rette kost til gamle ildsalamandre, en effektiv behandling af snorkesyge og det bedste kæledyr til deres unge pode, som skulle starte på Hogwarts den kommende September.
Alexander stod midt i kaosset med en af menageriets få ugler på en handskebeklædt arm og underholdt en ældre, lidt pukkelrygget heks med fordelene i at have sin egen, imens han tålmodigt fodrede kræet med uglesnacs. ”Det er jo frygtelig smart, frue, når man når en hvis alder, ikke at skulle bevæge sig ned på posthuset hver gang, der skal afsendes breve til børnebørnene eller vennerne.” Han smilede indforstået og blinkede til hende. ”Transferens kan sådan tære på ens energi, ikke sandt?”
Han var i sit es. Det var ikke en dag, hvor man kedede sig, men han tog sig altid tid til at snakke med alle sine kunder og kunne ikke drømme om at skynde sig for meget igennem en handel. Det var både vigtigt, at kunden var tryg, og at alle hans informationer omkring plejen af et givent kæledyr trængte ind. Heksen foran ham virkede dog stadig ikke helt overbevist om købet og betragtede uglen med kritisk mine. Alexanders charme havde blødt hende lidt op og høstet ham et smil, men hun var tydeligvis ikke en sikker kunde.
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 22, 2011 22:21:38 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Hovedet var stadig halvt drejet i storebroderens retning, da Alice nænsomt trådte ind af døren til butikken, hvis størrelse hun ikke havde kunnet bedømme udefra. Synet der mødte hende var overvældende, og hun måtte tage sig selv i at stirre måbende på en enorm, orange og lilla slange, med noget der mindede lidt om et rensdyrs gevir, som slumrede hen over en hylde. Først da en lavstammet, særtudseende heks rømmede sig bag hende, formåede Alice at træde et fortumlet skridt til siden, og ende i en position med begge fødder næsten foldet ind over hinanden, inden hun fik dem viklet ud. Hendes store øjne fulgte klæbende hylderne i butikken, og hendes knoer var næsten hvide, på grund af de kræfter hun lagde i sit greb om den store taskes hank. Den frie hånd strøg op til håret, hvor hun skubbede en løs tot i den ene side om bagved øret og om imod den skødesløse knold.
Et forundret smil fandt vej, som farverig fugl fløj fra den ene ende af rummet til den anden, og hun fulgte den med blikket hele vejen. Faktisk, var det først da den landede på sin pind, at det gik op for Alice at hun længe havde stået og stirret på de mange fantastiske dyr som en anden tosse, og mere eller mindre rødkindet drejede hun overkroppen halvvejs rundt, for at kunne se ned på hvalpene hun havde set udefra, mens fingerspidserne på den ene hånd kløede lidt på den ene kind, der endnu var en smule lyserød af rødmen.
Outfit: here • Words: 253
|
|
|
Post by Alexander Young on May 23, 2011 8:59:47 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Alexanders blik gled en anelse fraværende ud i lokalet, som den gamle heks genoptog sine forklaringer omkring præferencer og han nikkede lidt, imens hun nævnte en ugleart, som menageriet ikke førte, for tredje gang i løbet af deres samtale. ”Ja, frue,” bekræftede han, før hans blik landede på en ung kvinde, der stirrede lige så fascineret rundt som børnene gjorde. Som om det var første gang hun satte fødderne i en magisk dyrehandel.
Han smilede lidt og så tilbage på den gamle heks, før han stak endnu en godbid i næbbet på uglen på hans arm. ”Hør her. Hvis de insisterer på den sibiriske natugle, så bliver jeg simpelthen nødt til at sende dem over til konkurrenten.” Hans smil blev beklagende, men stadig charmerende, da han trak en anelse på skuldrene og nikkede igen. ”Ja jeg beklager.” Uglen lettede fra hans arm for at flyve over på en af de dertil indrettede pinde. ”Jeg håber de vil komme igen. En fortsat god dag.” Han fulgte hende ikke til dørs med blikket, men satte i stedet retning imod den unge pige, der nu befandt sig ovre ved et af burene. Da han nåede hende, lænede han sig lidt frem, rømmede sig lavt og smilede. ”De er søde, ikke?” Han nikkede imod hvalpene, men holdt sit blik på hende. ”Har du lyst til at holde en?”
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 23, 2011 19:14:44 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Især en omtumlet, lille hvalp havde fanget hendes opmærksomhed. Den var den mindste af de fem og på trods af de små horn og den tvedelte hale, fandt Alice den mere eller mindre uimodståelig. Hendes tanker gled over på Eros, der var afleveret sikkert hos hendes mor og far på hundehotel, imens hun var væk, og hvordan han havde løbet i cirkler på nøjagtigt samme måde. Et skævt, mildt smil faldt på plads på hendes læber ved mindet, efterfulgt af et henført suk.
Hun hørte ikke ekspedienten nærme sig bag hende, men det lille, forskrækkede gib det gav i hende var så umærkeligt at Alice knap selv tænkte over det. Hendes lukkede hånd omkring modsatte arms albue blev slappere, som hun lod den tunge taske glide ned over sin skulder og arm, for at lande på gulvet foran hendes fødder med et blødt bump. Alice drejede hovedet i hans retning, og trak på smilebåndet. ”Jo, det er de. De minder mig om min egen.” Hun trak på smilebåndet, og drejede hovedet tilbage imod hvalpene, mens hånden lukkede sig om albuen igen. ”Selvom han ikke har horn.”
Hans spørgsmål fik hende til at hæve øjenbrynene mere eller mindre overrasket. ”Holde en?” Hun bed kortvarigt ned i sin underlæbe og lod armene falde slapt, før det blev til et smil. Hun kunne ikke lade være med at se mere eller mindre betaget ud ved idéen. ”Jeg ved ikke om det er en god idé…” Hun havde ingen forstand på magiske væsner overhovedet, men på den anden side… Det var jo bare en hvalp? Godt nok med horn og en uhyggelig hale, men en hvalp alligevel. ”Det er ikke farligt, vel?” Blikket gled fra hvalpene, til den kønne – opdagede Alice nu – ekspedient.
Outfit: here • Words: 289
|
|
|
Post by Alexander Young on May 23, 2011 20:38:10 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Alexanders smil blev lidt bredere over pigens ord og han nikkede en enkelt gang. Det var ikke et helt normalt kæledyr at have sig i den magiske verden, men naturligvis var der andre end menageriet, der førte dem. Han rynkede panden en anelse over hendes tilføjelse og smilede skævt. ”Hvad...? En helt normal muggler-hund?” Med et lidt pudsigt udtryk i ansigtet, hævede han en af hænderne til sit kæbeparti og kløede sig kort der. ”Nåja. Det kan man vel også.” Han smilede stadig, da han sneg det glimrende salgstrick ind og så det gøre sin virkning. Hvis kunderne nogensinde faldt for de små bløde hvalpe, så var det når de stod med dem i armene og så ind i de uimodståelige øjne. Han havde selv været lige ved at nappe en af dem med hjem, inden hans fornuft mindede ham om, at han boede i en toværelses med en ugle, en kat og en søn på halvtid.
Hendes betagede blik, trak lidt ekstra op i hans mundvige. Hun lignede en af de fascinerede elleveårige en anelse og det var umuligt ikke at synes, at det var en lille smule sjovt. Han fnøs muntert og rystede på hovedet til hendes spørgsmål. ”Ikke medmindre du planlægger at præsentere den for en muggler,” kommenterede han, før han hævede et drillende øjenbryn. ”De er så søde som små uskyldige pygmæpuffer overfor magikere – hvad enten fuldblods, halvblods, mugglerfødte.” Han lænede sig lidt frem og rakte ned, for at få fat i en af de små bæster. ”... De skelner ikke. Men de kan ikke fordrage mugglere af en eller anden grund,” fortsatte han foroverbøjet.
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 23, 2011 21:17:03 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Alice smilede over hans spørgsmål, og trak på skuldrende med et lille nik. For hende var det selvfølgelig en selvfølge at hun havde en ganske almindelig hund, og det var mere eller mindre forvirret hendes bryn trak sig den mindste lille smule sammen. Var det ikke åbenlyst at det var en … Ikke en muggler, en almindelig hund, hun havde, når hun ligeledes var det? Alice var egentligt bare gået ud fra, at troldmændene havde en eller anden form for radar overfor andre mennesker, men hun kunne godt forstå hvis den var slukket nu. Diagonalstræde (som Eric havde fortalt den blev kaldt) var jo ment som ’sikkert’ område. Hun glemte dog snart alt om at rette på den lille fejl han havde lavet i sine konklusioner, som en bjæffende hvalp trak hendes opmærksomhed til sig og hun svarede med et mumlende: ”Ja, det kan man.”
Da hans første ord sev ind, drejede hun hovedet uforstående i hans retning, og han ville have set bekymringen, hvis ikke det var fordi han allerede havde bøjet sig ned imod dem, og det gik hurtigt op for Alice at det rent faktisk placerede hende i en farlig situation. En ting hun bestemt havde lovet Eric at undgå lige før han gik. Forskrækket halv gik, halv vaklede hun halvandet skridt bagud, væk fra kassen og ekspedienten i vinduet, og opdagede ikke heksen der havde passeret hende i døråbningen se dumt på hende. ”Nej! Lad være med at tage den op!” Det var vitterligt ikke hendes intension at rode sig ud i en smule ballade, men hun kunne af gode grunde heller ikke have vidst, at de små kræ ikke var så søde som de så ud til. Hendes øjne var spærret overrasket og smånervøst op, mens hendes hænder var holdt afværgende frem foran sig.
Outfit: here • Words: 299
|
|
|
Post by Alexander Young on May 23, 2011 21:47:43 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Alexander fangede ikke pigens forvirring. Han havde aldrig oplevet en muggler på fri fod i troldmandsverdenen alene og havde ikke engang den mindste anelse om, at det ikke var en heks han stod overfor. Det at hun næsten var på hans alder og ikke var genkendelig var ikke det store tip. Der var ganske mange yngre engelske magikere han hverken kendte af navn eller udseende. Derimod var der ikke mange af dem, der ikke kendte ham bare en lille smule fra Hogwarts, men det skænkede han ikke ikke de store tanker. Han smilede blot skævt, da hun svarede på hans lidt forundrede konstatering, og trak på skuldrene, før han vendte opmærksomheden imod hvalpene, med den intention at hive en af dem op i sine arme.
Hans pande fik adskillige rynker, da han opdagede, at hun trak sig væk, ud af øjenkrogen. Allerede inden hendes småpaniske udbrud, var han ved at rette sig op igen med tomme hænder. Han drejede sig om imod hende og betragtede hende med begge øjenbryn hævede og et uforstående ansigtsudtryk. Så slog han ud med armene og rystede lidt på hovedet. Halvdelen af butikken kiggede allerede på dem. ”Nej, nej. Det skal jeg nok.” Han lyste op i et prøvende smil og så spørgende på hende. ”Jeg troede du synes de så søde ud? Det er altså vitterligt kun mugglere de...” Alexander stoppede midt i sætningen og pegede på hende med en enkelt finger og munden halvt åben. ”Hvem har taget dig med herind og hvor i alverden er de henne?”
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 23, 2011 22:07:43 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Alice følte sig mere end forvildet i sin situation, og håbløst indså hun at det havde været meget godmodigt af Eric at lade hende vandre ind i en ukendt verden alene. Havde hun egentligt selv regnet med at hun ikke ville komme til at forsage det ene eller det andet, som i dette tilfælde kunne have endt grueligt galt? Alice skævede til de andre personer i butikken, og selvom det ikke helt var tilfældet, så havde hun allerede fornemmelsen af at øjnene var vendt i hendes retning.
Hun stirrede himmelfaldent på ekspedienten, som han vendte sig om og begyndte at forklare igen, som om hun ikke havde forstået hvad han havde sagt første gang, og hun nåede kun at åbne munden for at afbryde ham, da brikkerne faldt på plads for ham og Alice mærkede den røde farve stige op i hendes kinder i små, hektiske pletter. Hans anklagende pegefinger fik hende næsten mentalt til at krympe sig og hendes ansigtsudtryk var lige dele skræmt og forvirret. ”Jeg, eh… Min… Min…” rablede hun usammenhængende, før hun rømmede sig en enkelt gang og svarede med en lavmælt stemme: ”Eric Wolfe.” Alice tænkte ikke over det, før ordene havde forladt hende, og da håbede hun inderligt at Eric ikke havde gjort noget han ikke måtte, og at den ellers venlige ekspedient ikke ville… Ja, gøre noget overilet. Hun havde ingen forstand på hvad der foregik omkring hende, og hvad kutyme i den magiske verden var.
Outfit: here • Words: 243
|
|
|
Post by Alexander Young on May 23, 2011 22:52:53 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Alexander indså sin fejl så snart mugglerpigen begyndte at rødme. Han sænkede hurtigt sin hånd og trådte nærmere, med et undskyldende smil, som hun fik rablet et navn af sig. Derpå røg begge hans øjenbryn hurtigt op igen og han så forvirret på hende. ”Eric Wolfe?” Hans ansigtsudtryk blev himmelfaldent og han slog ud med armene, uden at tage sig af en enkelt stirrende kunde eller to. Den almene opmærksomhed var hurtigt røget videre til mere spændende ting end en ekspedient og en kundes samtale. ”Grindewalds skridtbind,” mumlede han med en hovedrysten, før han fandt et venligt smil frem til pigen. ”Hvorfor har han efterladt dig her, det gamle skarn?” Han satte den ene hånd i siden og kørte den anden gennem det lyse hår. ”Jeg kender skam udmærket din kæreste,” bemærkede han med et skævt smil og kløede sig lidt i nakken. ”... Men man tager altså ikke bare mugglere midt ind i vores lille del af verden og efterlader dem... Du kan selv se hvorfor.”
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 23, 2011 23:11:57 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Alice løftede blikket en anelse igen, blot for at se ekspedienten komme nærmere, før hun med let rynkede øjenbryn nikkede bekræftende, og på hans ansigt kunne hun se at navnet ikke var ukendt for ham. Panderynkerne glattede sig automatisk lidt ud, da et nysgerrigt glimt sprang til live i hendes øjne. Alice løftede hovedet helt og så forundret på ham, og undrede sig lidt over hvorfra han kendte hendes bror, men bare tanken om at han gjorde, fik hende straks til at føle sig en anelse mere afslappet. Dog gav hans næste ord ingen mening, men ud fra tonen gættede hun på at det var en form for mærkværdig ed.
Hendes fingre røg op til den samme løse hårlok fra før og strøg den bag øret, glad for at bemærke at få blikke endnu var rettet imod dem. ”Han skulle se på… Hvad var det…” hendes øjenbryn trak sig eftertænksomt lidt sammen, før en klokke ringede. ”Kvidditsh-udstyr.” Hun kastede et blik over imod døren, næsten som om hun forventede at han kunne valse ind hvornår det skulle være, men der var ikke gået særligt længe endnu, før hun med et svagt træk på smilebåndet så på den anden.
”Du har ret…Måske var det bedst, hvis jeg gik udenfor og ventede på ham. For ikke at risikere at blive ædt igen.” Hun trak lidt på skuldrende med et ansigt der ikke ligefrem udstrålede alvor, med det lille smil på læberne. Mest af alt fordi hun sikkert ville blive væk, hvis hun trådte mere end to skridt væk fra forretningen. Et efterfølgende latterfnys forlod hende, mens hendes læber delte sig i et skævt smil. ”Og desuden er Eric ikke min kæreste.” Hun rynkede på næsen, og lod blikket fare en enkelt gang op og ned af ekspedienten. ”Han er min bror.”
Outfit: here • Words: 299
|
|
|
Post by Alexander Young on May 23, 2011 23:32:38 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Alexander overvejede ikke rigtig hvordan han skulle formulere sig. Han kendte så godt som ingen mugglere. Faktisk kendte han, hvis han virkelig tænkte over det, kun en enkelt og det ikke engang særlig godt. Todds far havde ikke et magisk ben i kroppen, men han var gift med en heks og dermed ikke ligefrem uvidende om den magiske verden i en sådan grad, at man måtte vælge sine ord med omhu. Det her var anderledes, men Alexander behandlede det ikke som sådan. Han så afventende på pigen og fnøs muntert af hendes fejludtalelse. ”Quidditch,” rettede han automatisk, før han kneb øjnene lidt sammen. ”Og det kunne han ikke tage dig med hen for at gøre? Merlins skæg den klaphat,” mumlede han godmodigt, imens han strøg fingrene igennem håret og rystede lidt på hovedet.
Han himlede med øjnene af hendes forsøg på en ironisk joke, men trak alligevel yderligere lidt på smilebåndet. Det var svært at stå for hendes lidt naive fremtoning, når hun så ovenikøbet gav ham svar på tiltale. Han kneb dog alligevel øjnene lidt sammen og overvejede i et øjeblik, om hun mente det. Så rystede han tanken af sig og hævede øjenbrynene af hendes latterfnys, før både hendes ord og blik fik et skævt smil til at sprede sig i hans ansigt. ”Javel ja,” svarede han. ”Eric Wolfes... Lillesøster,” bemærkede han. Han fugtede sine læber og rystede lidt på hovedet igen. ”Jeg hedder Alexander. Jeg har gået i skole med din bror.” Han gjorde et kast med hovedet imod skranken i den bagerste del af butikken. ”Kom du med her, Erics søster, så skal vi se om ikke vi kan sørge for, at du ikke bliver spist eller overfaldet inden han kommer tilbage efter dig.”
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 24, 2011 8:59:29 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Det var overfor Alice ikke nødvendigt at vælge sine ord specifikt, for hun var ikke jo ikke udvidende om den sekundære verdens eksistens. Derimod betød det dog ikke at hun nødvendigvis forstod hvad det lige præcis var der blev sagt, men i det tilfælde var det godt at hun var født med en sund nysgerrighed, ”Quidditch” gentog hun, uden at tage sig af sin sprogfejl. Hun havde hørt Eric fortælle henført om spillet, men hun kunne på ingen måde forestille sig nogen suse rundt på koste i luften, og slet ikke som en sportsgren. Det var derfor nogle slørede, uvidende billeder hun fik i hovedet når det blev nævnt. Alice kunne ikke lade være med at smile, som han kaldte Eric en klaphat og en kort latter forlod hende, mens hun funderede over vendingen ’Merlins skæg’. Så vidt hun vidste fra de sagn hun havde hørt som barn, havde han været en troldmand, og legenden om Arthur og Camelot lå ikke langt væk i hendes hukommelse – men hun havde aldrig tænkt på om denne Merlin faktisk kunne have eksisteret.”Det var mig der gerne ville ind”, indrømmede hun og trak på skuldrende, stadig med et smil. ”Men det var ikke som jeg forventede.” Hun så sigende på ham og drejede hovedet i retning af de mange forskellige slags dyr, der alle så ukendte ud for hende, bortset fra de enkelte ugler, som hun havde været vant til fra da Eric gik på Hogwarts. Da havde hun selv benyttet dem til at sende ham breve.
Blikket røg tilbage på ekspedienten, der da præsenterede sig som Alexander. Alice kunne ikke huske noget om at have hørt det navn i sammenhæng med nogen Eric havde nævnt, men det kunne selvfølgelig også være smuttet. ”Du har også gået på Hogwarts?”, spurgte hun interesseret, med løftede øjenbryn. Hun var ikke klar over at Hogwarts var skole for samtlige unge hekse og troldmænd i Storbrittanien. Uden protest fulgte hun med, da han bad hende om det, og drejede hovedet imod ham med et mere eller mindre taknemmeligt smil. ”Alice.”
Outfit: here • Words: 342
|
|
|
Post by Alexander Young on May 24, 2011 11:11:12 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Alexander hævede et enkelt øjenbryn og betragtede pigen med et kritisk blik, selvom smilet lurede lige i mundvigen. ”Nej det er aldrig som man forventer,” sagde han kryptisk. Han mente trods alt godt at kunne relatere lidt til situationen. Hans egne møder med mugglernes verden havde ikke altid været lige gnidningsfri, selvom han efterhånden havde lært at begå sig bare nogenlunde. ”I det mindste slap han dig ikke løs i Tusmørkegyden,” filsoferede han videre, inden han fik præsenteret sig.
Pigens spørgsmål gjorde hans smil skævt og han nikkede bekræftende. ”Det er nemlig rigtigt,” sagde han, inden han ledte vejen imod den bagerste del af butikken. ”Din bror gik på samme årgang som mig de første par år.” Han vinkede hende med sig om bag disken og ignorerede en kollega, der skævede forundret til dem, midt i sin egen handel. ”Kom herhen, Alice,” bød han, pegende på en taburet, der stod op af en væg med plakater af flyvende fugle, gnavende rotter og lydløst brølende væsner i alskens farver. Dertil var der flere oversigter over fodertyper og forskellige bur-størrelser. ”Her ender du ikke med at blive angrebet af hvem ved hvad, selvom jeg ikke skal kunne love hvad mine mandlige kollegaer vil gøre af trick eller krumspring, for at få din opmærksomhed.” Han blinkede til hende og smilede drillende, før han trak handskerne frem af sin lomme igen og hev dem på. Et pift senere, landede en ung slørugle på hans arm og han rodede lidt i den anden lomme for at finde belønningen, i form af en uglesnack, der lignede en lille lyserød mus. Alexander så sig om i butikken og besluttede sig for, at han godt kunne ofre fem minutter på at underholde mugglerpigen. ”Ham her skelner ikke mellem folk, hvis bare de har noget lækkert,” informerede han hende, før han rakte det lyserøde stykke mad frem. ”Vil du prøve?”
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 25, 2011 21:44:31 GMT
HOW FICKLE MY HEART AND HOW WOOZY MY EYES
Alice så over på ham, som han mere eller mindre gav hende ret, men undlod at kommentere yderligere på det, for blot at lade det ligge med et lille, ubetydeligt smil og rette hovedet ligefrem. Derimod fik det næste hendes nysgerrighed vækket, og det nye ukendte ord, kostede ham et spørgende ansigtsudtryk. ”Tusmørkegyden? Det lyder heller ikke særligt positivt.” Hendes mundvig trak sig op i et smil, som hun forsøgte at genkende stednavnet, men kom i sidste ende frem til at Eric ikke havde nævnt det.
Alice havde aldrig mødt andre fra Erics skole end Meredith, Riley og Caroline, og det var interessant at vide at der rent faktisk var andre derude, og ikke blot de navne hun havde hørt, men ikke kunne sætte ansigt på. ”Ah, på den måde.” Hun rettede blikket væk igen, og lod kortvarigt tankerne glide over på hendes brors forfærdelige lidelse – en ting hun var noget nær hundrede procent sikker på at ekspedienten intet kendte til. Og ikke skulle, medmindre Eric ville det. Hun skubbede tankerne væk, som han vidste hende over imod en taburet, og Alice rynkede lidt på panden. ”Er det jeres skammekrog?” Et skævt smil sneg sig over hendes læber, som hun igen drejede hovedet imod den højere magiker. Dog fulgte hun alligevel med derover, men tøvede med at sætte sig ned. Hans ord fik hende til at le, og diskret kastede hun et blik rundt på de andre medarbejdere, som hun lige kunne få øje på. ”Måske er hvalpene farlige, men mændene kan jeg klare”, forsikrede hun ham, med et spøgende smil, før hun nysgerrigt så til da han trak et par lange handsker frem og piftede.
Sløruglen der landede på Alexanders arm, lignede nogle af dem Eric havde sendt fra hans skole, og det var med et blik der udstrålede genkendelse at hun betragtede dyret. Alices forkærlighed for dyr var ikke nem at skjule og hun gjorde heller intet forsøg på det. Hvis hun havde været ved at sætte sig på stolen, så var hun det i hvert fald slet ikke nu, for i stedet havde hun taget et tøvende skridt nærmere med blikket rettet imod den smukke fugl, og først da et spørgsmål blev stillet, så hun op imod det venlige ansigt. ”Meget gerne.” Hun rakte frem og modtog ugleslikket. ”Eric plejede at sende ugler fra skolen. Jeg kan huske, at jeg engang var bange for dem.” Et nostalgisk smil sprang frem ved tanken, som hun forsigtigt rakte frem og strøg fingerspidserne over uglens fjer. Den anden løftede sig op imod næbbet, og hun vidste – efter grum erfaring – hvordan hun skulle gøre, for ikke at blive bidt i fingeren. Hun så væk fra dyret igen, stadig med fingrene hvilende mod dens fjer. ”Det er de eneste magiske dyr jeg kender til”, indrømmede hun, selvom det nok ikke var nogen hemmelighed, og kastede et uintentionelt sigende blik imod buret i vinduet.
Outfit: here • Words: 481
|
|
|
Post by Alexander Young on May 25, 2011 22:53:08 GMT
It just takes patience and the right kind of cracker
Det trak kraftigt op i Alexanders mundvige, som pigebarnet ganske uskyldigt igen mindede ham om sin egen manglende viden om den verden hun befandt sig i. Han rystede lidt på hovedet og kunne ikke lade være med at se sigende på hende. ”Det er alt hvad det lyder som om,” bemærkede han, uden at uddybe yderligere.
Omme bag disken, fik hendes flabede spørgsmål ham til at grine lavmælt. Han betragtede hende i et kort øjeblik ,med et lige så skævt smil på læberne som hun, og overvejede om det var eventuelle nakkedrag fra den gamle basker værd, at flirte med hans lillesøster.
Ingen reel konklusion blev nået, men han slap spekulationen med et let skuldertræk og blinkede derpå til Alice. ”Nu kender du jo hverken til magiske dyr eller ekspedienter,” pointerede han drillende. ”Du aner ikke hvad vi kan finde på.” En lav rømmen forlod ham, som han hev handskerne på plads og inden han piftede hjemmevandt og fik fat i den lille skønhed.
Alexander blik hvilede på hende, frem for pigen, som han rakte uglesnacken tilbydende frem og selv slap den. Da Alice var beskæftiget af at fodre dyret, lod han det dog vandre kort og diskret over hende med et svagt smil. Han nikkede lidt til hendes fortælling og så hende kortvarigt og ugenert i øjnene. ”Så var det da også enormt smart at komme herind alene,” bemærkede han ironisk med et drillende smil.
Uglen nappede tilfredst sin snack i sig og tudede lavmælt på hans arm og Alexanders blik flyttede sig tilbage på hende, før han rakte ud med den frie hånd og forsigtigt strøg fingrene undersøgende over netop fjerkostens inderfjer, halespids og vinger, uden at høste mere end et enkelt misbilligende blik fra hende. Han smilede og sluttede af med at stryge hende hen over ryggen, før han så tilbage på Alice. ”Hende her er en skønhed,” pointerede han, som om det ikke var tydeligt for enhver.
Tag: Alice Wolfe ● Outfit: here
|
|